’I denne sag er jeg glad for at være dobbeltmoralsk’

Norske medier bringer gerne blodige foto fra fjerne krige, men ikke en prisvindende fotoserie fra massakren på Utøya. Ja, vi er dobbeltmoralske, indrømmer lederen af de norske fotografer
En pige er blevet skudt under plyndringer efter det voldsomme jordskælv, der i 2010 ramte Haiti. Fotografiet af Jan Dagø blev bragt i flere medier, og han modtog priser for sine billeder fra Haiti, blandt andet vandt dette foto førstepræmien ved Days Japan i 2011.

En pige er blevet skudt under plyndringer efter det voldsomme jordskælv, der i 2010 ramte Haiti. Fotografiet af Jan Dagø blev bragt i flere medier, og han modtog priser for sine billeder fra Haiti, blandt andet vandt dette foto førstepræmien ved Days Japan i 2011.

Jan Dagø
1. marts 2012

Ingen medier i Norge vil bringe den svenske fotografs Niclas Hammarströms prisbelønnede billedserie af døde teenagere på Utøya. Men når det kommer til billeder fra krige og naturkatastrofer over hele verden, tøver de norske aviser ikke på samme måde.

»Selvfølgelig er det dobbeltmoralsk, men for første gang i mit liv er jeg glad for at være dobbeltmoralsk,« siger Terje Bringedal, der i denne artikel udtaler sig som leder i Pressefotografernes klub og Præsident for Nordisk Pressefotografforbund. Han har været en af de største kritikere af at Niclas Hammarströms andenplads ved den World Press Photo 2012, både fordi han mener, at de ikke kvalitetsmæssigt burde have vundet, men særligt fordi billederne er »kyniske.« Historisk har norske medier ellers ikke holdt sig tilbage fra at bringe blodige foto fra verdens krige og katastrofer.

»Lige siden Vietnamkrigen har vi bragt billeder af lig, og det vil fortsætte. Men jeg er ret stolt af, at vi ikke bringer foto af lig fra vores egen baghave. Vi publicerer aldrig foto af lig, trafikofre eller drab, og det håber jeg, vi bliver ved med,« siger Terje Bringedal, der til dagligt er fotograf ved den norske avis Verdens Gang, der efter massakren på Utøya købte ret til at publicere Niclas Hammarströms foto, men valgte ikke at gøre det:

»Det er alt for tæt på. Retssagen mod Anders Breivik begynder jo først i april. Men måske vi kan bringe dem om fem eller seks år.«

Først på stedet

Niclas Hammarström forstår godt, at det voldsomme terrorangreb stadig er et stort traume for de fleste nordmænd. De norske medier må selv beslutte, om de vil bringe hans billedserie, siger han.

Men samtidig finder han det hyklerisk, at skandinaviske medier hellere vil bringe foto af død og ødelæggelse i fjerne lande, end fra den hjemlige andedam.

»Jo længere væk du kommer, jo lettere er det at vise foto af døde mennesker. Efter sidste års jordskælv på Haiti bragte aviserne billeder, hvor lig blev smidt i bunker. Det var forfærdelige billeder, men ingen sagde et ord,« siger Hammarström.

»Vi har dobbelte standarter på dette område, og det er et problem i hele den vestlige verden, men særligt på skandinaviske aviser,« siger han.

Fordi han var en af de første fotografer på Utøya, havde han mulighed for på afstand at tage en række foto af ofrene for Breiviks massakre. På en del foto ses afdøde teenagere liggende i vandkanten. En norsk advokat, der repræsenterer den socialdemokratiske ungdomsorganisation, som Breivik angreb, overvejer nu at bede World Press Photo om at sløre ofrene på billederne, der er tilgængelige på konkurrencens hjemmeside.

»Det er han i sin gode ret til at kræve. Men hvis World Press Photo vælger at sløre ofrene, så synes jeg samtidige, at man bør sløre alle døde på alle foto i konkurrencen. For mig er et menneske fra Norge lige så meget værd som et menneske fra Danmark, eller Haiti,« siger Niclas Hammarström, der har det ambivalent med sin pris.

»Jeg ville ønske, jeg havde vundet samme pris, men for nogle andre billeder. Jeg er glad for den, men ville ønske, det aldrig ville være sket.«

Terje Bringedal mener også, at der blev bragt for mange blodige foto efter jordskælvet i Haiti. På den anden side kan det også være nødvendigt at bringe den slags foto. »Hvis du for eksempel viser et billede af lig i massegrave i eksempelvis Bosnien, så kan det være nødvendigt for at vise, at de forbrydelser fandt sted,« siger han, og nævner et andet eksempel:

»Der var et foto sidste år, der viste et marked i Kabul, lige efter at en bombe var eksploderet. Her ser man en kvinde stå og græde ved siden af nogle lig. Det er et fantastisk billede, det har en sammenhæng, og det viser tragedien.«

World Press Photo 2012 vil i det kommende år blive udstillet i storbyer over hele verden. Udstillingen er endnu ikke planlagt at skulle til Norge, men skulle det ske, er der ikke noget at gøre ved det, siger Terje Bringedal:

»Jeg vil personligt ikke bryde mig om det, men der ville ikke være noget, vi kunne gøre. Vi kan jo ikke gå ind og udøve censur.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer