Læsetid: 4 min.

SF åbner for at ændre universitetsloven

Fra flere sider af folketingssalen sættes der nu fokus på problemerne med ytringsfrihed på universiteterne. DF vil have ministeren til at bede om en redegørelse i den konkrete sag fra Aarhus, mens SF åbner for at ændre universitetsloven på sigt
En personalesag fra Aarhus Universitet har skabt fornyet blæst om universitetsloven.

En personalesag fra Aarhus Universitet har skabt fornyet blæst om universitetsloven.

Flemming Krogh

16. februar 2012

Universitetsloven bliver nu igen genstand for politisk debat, efter en lang række forskere og debattører i gårsdagens Information kritiserede loven for at fremelske en spytslikkerkultur.

Universitetsloven blev senest revideret i forsommeren 2011, hvor både SF og Radikale Venstre stemte imod. Med indtrædelsen i regeringen har partiernes planer om at ændre loven imidlertid været svære at få øje på, indtil nu.

»Der er ingen tvivl om, at der er nogle problemer i, at ytringsfriheden ikke blev sikret i tilstrækkelig grad med den seneste revision af universitetsloven,« siger forskningsordfører for SF, Jonas Dahl, der er enig i en del af den kritik, der de seneste dage har lydt af mulighederne for at ytre kritik på de danske universiteter.

»Rektorerne er blevet konger med næsten uindskrænket magt. Det er en af de udfordringer, man skal tage op. Men man kan kun vedblive at være konge, hvis man forvalter sin magt på en fornuftig måde,« siger Jonas Dahl.

Mange steder fungerer det imidlertid sådan i dag, mener Jonas Dahl, og den nuværende universitetslov er en del af forklaringen.

»Man skal selvfølgelig høre og inddrage sine medarbejdere, men det er ikke sikret i tilstrækkelig grad i universitetsloven. Det er i høj grad lagt op til den enkelte ledelse, og så risikerer man, at medarbejderne ikke bliver hørt,« siger han.

I første omgang gælder det om at få fremhævet, hvordan man bedriver god og inddragende ledelse.

»Men det kan være, det gode eksempel ikke er nok, og man er nødt til at rette op på det i universitetsloven på sigt,« siger Jonas Dahl.

Mere specifikt peger han på at sikre medarbejderindflydelse i Akademisk Råd, i institutbestyrelserne og i ansættelsesudvalgene, og at sikre større indflydelse på de økonomiske beslutninger og forskningsfriheden.

»Det er kerneessensen af at være forsker på et universitet,« siger Jonas Dahl.

Uvildig redegørelse

Også fra den modsatte side af salen er der krav om forandringer.

Alex Ahrendtsen, medlem af forskningsudvalget for Dansk Folkeparti, mener, at uddannelsesminister Morten Østergaard (R) skal bede om en redegørelse fra Aarhus Universitet i den konkrete sag om en fyringstruet musikprofessor, der satte gang i debatten.

»Det har ministeren mulighed for. Men hvorfor skal en lille vandbærer som mig presse på for, at det sker. Det er en principiel sag, der ikke kun handler om en forskers ytringsfrihed. Det handler i lige så høj grad om universiteternes kvalitet,« siger Alex Ahrendtsen.

Han mener ikke, at det nødvendigvis er selve universitetsloven, den er gal med. Det er snarere en bagvedliggende indspist kultur. Derfor må ministeren få endevendt universitetets måde at organisere sig på med en uvildig redegørelse, som man eksempelvis kan hyre fagfolk fra Tyskland, Sverige og Norge til at udarbejde.

»De skal kigge på kulturen og systemet i Danmark med friske øjne. Især på humaniora, som er mere og mere på vej ud i et ideologisk morads. Jeg siger ikke alle, men det sker,« siger Alex Ahrendtsen.

Uantastelig ytringsfrihed

I et skriftligt svar til Inforamtion siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R):

»Universitets ansatte nyder nøjagtig samme grundlovssikrede ytringsfrihed som alle andre. Det er uantasteligt, og føler nogle sig krænket, har de mulighed for at kontakte Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som fører tilsyn - det gælder også den berørte forsker på AU,« siger han..

Han afviser Dansk Folkepartis forslag om en uvildig undersøgelse af universiteterne:

»Jeg kender kun sagen fra medierne og betragter det som en personalesag på Aarhus Universitet. Det er åbenlyst, at der er udfordringer for det berørte fakultet, og jeg er sikker på, at alle helst var sagen foruden, men jeg synes mildt sagt det er at drage forhastede konklusioner, hvis Dansk Folkeparti ønsker en generel kulegravning af universiteterne på baggrund af en uafsluttet personalesag,« siger Morten Østergaard.

Tavst flertal?

Formand for Rektorkollegiet, rektor Jens Oddershede, håber ikke, det er sandt, at mange universitetsansatte er bange for at stå frem med kritik.

»Den livlige debat, der er i dagbladenes spalter, tyder også på, at der stadig er mange, som føler sig frie nok til at udøve kritik af universiteterne,« siger Jens Oddershede.

Derfor sætter han også spørgsmålstegn ved, hvor mange der reelt er bange for at stå frem med kritik, som flere debattører ellers hævdede i gårsdagens Information.

»Der er mange i historien, der har udråbt sig selv til det tavse flertal, men hvis man vil have indflydelse bliver man også nødt til at fægte med åben pande,« siger han.

Men han anerkender, at der er nogle, der mener, at ledelsen på universiteterne ikke er gode nok til at inddrage medarbejderne. Af samme årsag er man også i færd med at omlægge en række råd og nævn, så flere kan tages med på råd.

»Når der er så massiv en kritik, så må vi gøre noget, for at se, om vi kan gøre det bedre,« siger Jens Oddershede.

I et svar til folketinget afviser uddannelsesminister Morten Østergaard (R) at forholde sig til den konkrete sag fra Aarhus Universitet. Om ytringsfriheden generelt indskærper han dog for universitetet:

»Universitetsledelsen må ikke afskedige, degradere eller i øvrigt anvende negative sanktioner over for ansatte, alene fordi de lovligt har ytret sig offentligt.«

 

Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Information: Formand for Rektorkollegiet, rektor Jens Oddershede, håber ikke, det er sandt, at mange universitetsansatte er bange for at stå frem med kritik.

»Den livlige debat, der er i dagbladenes spalter, tyder også på, at der stadig er mange, som føler sig frie nok til at udøve kritik af universiteterne,« siger Jens Oddershede.

- Det er mit indtryk efter at have fulgt debatten siden august 2008, at det er begrænset hvor mange der står frem med navns nævnelse, mens de er i job.

"Derfor sætter han også spørgsmålstegn ved, hvor mange der reelt er bange for at stå frem med kritik, som flere debattører ellers hævdede i gårsdagens Information".

- Jeg tror, der er mange, der er bange for at stå frem, også lærere i ungdomsuddannelserne. Efter disse skoler er blevet selvejende, kan såvel en intern som en ekstern kritik medføre risiko for afskedigelse.

Som en debattør eller ekspert sagde, kan ikke huske hvor, er det tegn på afmagt, når man går til pressen. Det er jeg enig i, og man bør have forsøgt alt inden. Det har store omkostninger for den enkelte, men kan forhåbentlig føre til forbedringer på længere sigt.

Jan Løhmann Stephensen

at man vælger at gå i pressen, kunne nu også være tegn på, at man slet og ret ikke kan finde ud af at tage en faglig debat med sine kolleger — og i øvrigt heller ikke virker indstillet på det.

Det er simpelthen så hamrende vigtigt at der sker noget her! Spørgsmålet er om deres vision om at mange unge skal have en universitetsuddannelse netop strider imod en tilbagevenden til tidligere tiders organisationsmodel. Det håber jeg ikke for så ser det sort ud for universitetet.

Bjarne Bisballe

”Mere specifikt peger han på at sikre medarbejderindflydelse i Akademisk Råd, i institutbestyrelserne og i ansættelsesudvalgene, og at sikre større indflydelse på de økonomiske beslutninger og forskningsfriheden.”

Institutbestyrelserne? Sådan nogen har jeg aldrig hørt om.
Der er ledelse og medarbejdere. De snakker sammen i samarbejdsudvalg som på alle andre arbejdspladser, men de er ikke institutbestyrelser og har ingen formelle beføjelser. Beslutninger tages suverænt af institutlederen. På visse institutter fungerer samarbejdsudvalgene meget dårligt, hvilket sikkert passer nogle instututledere fint.

»Universitetsledelsen må ikke afskedige, degradere eller i øvrigt anvende negative sanktioner over for ansatte, alene fordi de lovligt har ytret sig offentligt.«

Endnu et stupidt statement.

Hvad nu hvis en ansat farer rundt og sviner kolleger og institutionen på et åbenlyst løgnagtigt grundlag,
eller afslører fortrolige oplysninger for den sags skyld.?

Der er masser af lovlige ytringer, som skader en arbejdsplads og dens ansatte, og som er et naturligt fyringsgrundlag.

Om en ytring er lovlig eller ej er i den forbindelse irrelevant.

Ytringsfriheden er udelukkende et anliggende mellem Staten og borgeren.
Arbejdspladsen er i den forbindelse irrelevant.

»Universitetsledelsen må ikke afskedige, degradere eller i øvrigt anvende negative sanktioner over for ansatte, alene fordi de lovligt har ytret sig offentligt.«

Nej, men mon ikke universitetsledelserne har fantasi nok til at finde på et andet påskud, hvis de har brug for det?

Ved gennemlæsning af artiklen, troede jeg egentligt, at SF kunne være på vej til at bevæge sig i forhold til kritikken af universitetsloven. MEN, ikke et ord om, at demokratiet på universiteterne kunne tænkes at være baggrunden for den stadige kritik. Eller rettere sagt: manglen på den. Jonas Dahl's indspil løb dermed ud i sandet, og nævnte overhovedet ikke, at der ér en klar fornuft i, at invitere de studerende ind sammenhængen påny. Skuffende rent ud sagt...

Med venlig hilsen