Læsetid: 3 min.

SF erkender holdningsskift om finansskat

Regeringen har ændret holdning til en europæisk skat på finansielle transaktioner og er nu mere åben over for ideen end den var i november, erkender SF’s politiske ordfører Jesper Petersen
SF’s Jesper Petersen erkender nu sit partis kursskifte i holdningen til en finansskat.

SF’s Jesper Petersen erkender nu sit partis kursskifte i holdningen til en finansskat.

Jens Nørgaard Larsen

3. februar 2012

Regeringen er mere åben over for ideen om en europæisk transaktionsskat i dag, end den var i efteråret. Sådan forklarer SF’s politiske ordfører, Jesper Petersen, at Skatteministeriet i november i et notat blankt afviste en europæisk transaktionsskat, mens ministre og ordførere nu ved enhver lejlighed betoner villigheden til at studere, hvad EU-Kommissionen måtte komme med af nye forslag til en sådan.

Notatet fra november opridser de problemer, som regeringen vurderer, at der måtte være med en europæisk finansskat — herunder særlig risikoen for tab af finansielle arbejdspladser, hvilket har været økonomi- og indenrigsminister Margrete Vestagers (R) største anke mod forslaget.

Skatteministeriets embedsmænd konkluderer i notatet, at regeringen ikke støtter »en afgift alene i EU eller i nogen anden europæisk form.« Det bliver også slået fast, at regeringen »ikke støtter dansk deltagelse, hvis der indføres en afgift på finansielle transaktioner i en gruppe af EU-lande.«

Altså en klokkeklar afvisning af en europæisk finansskat. For nylig begyndte regeringspartierne imidlertid at betone, at man »ikke har nogen ideologisk modstand« mod en europæisk finansskat.

Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager understreger nu, at man vil kigge åbent på det næste forslag, som er på vej fra Kommissionen.

SF’s politiske ordfører erkender, at regeringen i dag er mere åben over for en europæisk transaktionsskat, end den var i november.

— Er notatet fra november fortsat dækkende for regeringens holdning?

»Notatets beskrivelse af de praktiske problemer, der er med det nuværende forslag — de bekymringer har regeringen fortsat. Men vi er i mindre grad end i november afvisende over for, hvad der måtte komme, og vi lytter selvfølgelig til Kommissionens præciseringer. Et eventuelt justeret forslag fra EU-Kommissionen vil vi se på. Vi har ingen ideologisk blokering mod en transaktionsskat,« siger Jesper Petersen.

— Hvad er baggrunden for, at I har ændret holdning siden november?

»Jamen, der har jo været en omfattende debat i hele Europa om det her. Og vi har som sagt ikke nogen ideologiske problemer med det. Men vi har nogle bekymringer over for den model, der er foreslået.«

Omfattende debat

Jesper Petersen forklarer regeringens noget mere optøede linje i dag end i notatet fra november med den politiske debat, der har været de seneste måneder.

»Regeringen har de samme praktiske bekymringer over for det forslag, der ligger fra Kommissionen nu, som vi havde i november. Men vi er villige til at se på en eventuelt justeret model. Og der er jo det, der er sket siden da: At der har været en omfattende debat, og at der nu vil komme nye konsekvensberegninger på det eksisterende forslag og — tror jeg — også et helt andet forslag til design af en transaktionsskat. Og så vil regeringen selvfølgelig ikke på forhånd afvise det, men se på, hvad en eventuel ny model måtte indebære.«

Bekymringer

— Så det, du siger, er, at regeringen nu — til forskel fra i november — faktisk er åben over for en europæisk transaktionsskat?

»Det er regeringen. Vi vil åbent se på, hvad der måtte komme af nye forslag fra Kommissionen. Fordi vi har ingen ideologisk blokering over for en transaktionsskat på europæisk plan, selv om vi foretrækker en global transaktionsskat, som der står i regeringsgrundlaget. Men vi har nogle bekymringer over for en model, der risikerer at føre til tabte arbejdspladser og kapitalflugt, og som ikke vil dæmpe den kortsigtede spekulation.«

— Der står jo i regeringsgrundlaget, at regeringen skal gå forrest i EU i arbejdet for en global transaktionsskat. Vil du mene, at en måde at arbejde for en global transaktionsskat på kunne være at begynde med at lave en europæisk transaktionsskat?

»Nej, det vil jeg ikke forholde mig til endnu. Regeringen har en klar skepsis ved det eksisterende forslag. Og så må vi se på, hvad der måtte komme af justerede forslag og nye beregninger.«

 

Hvilke redskaber skal der til for at regulere finanssektorens skadelige spekulation, og hvem står i vejen for, at bankerne kommer til at betale deres del af regningen fra finanskrisen? SF’s europaparlamentariker Emilie Turunen deltager i debatten på nettet under temajournalen ’Hvem tæmmer tyren?’. Hun svarer på spørgsmål fra læserne indtil tirsdag kl. 12. Se mere på information.dk/journal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

SF havde i november store problemer med
finansskatten - herunder særlig risikoen for tab af finansielle arbejdspladser. Jeg synes det er forrygende at høre, hvor bekymret SF er for de finansielle arbejdspladser. Det er måske kernevælgere, vi taler om?

Nu er SF ikke helt så bekymret længere. Det skyldes ikke SF´s politikudvikling, nej det skyldes den omfattende debat, der har været. SF vil nemlig gerne se, hvad vej vinden blæser, før de tager stilling. Ganske vist står der i regringsgrundlaget, at SF med allierede skal gå forrest, men det sikreste er nu alligevel at være halehæng.

Michael Kongstad Nielsen @ Nej SF har aldrig haft problemer med finansskatten - men SF er som bekendt en del af en regering. Dernæst har vindretningen faktisk ikke ændret sig - så din påstand nr 2 falder også til jorden.
Det glædelige er at De Radikale har opdaget vindretningen og er i gang med en lille "justering" af deres tidligere bastante afvisning.
Så hvis din argumentation skal holde - så er De Radikale blevet halehæng til SF ?

Sørgeligt som SF har mistet rødderne efter indtrædelsen i regeringen. Fremfor fortsat at ændre på betonudmeldingerne, må man måske foreslå, at partiet tænker sig om proaktivt, og så slipper benovelsen over regeringssædet. Og dermed kommer i anderledes trit med de vælgere, som man tiggede om regeringsmagten før valget...

Med venlig hilsen

Søren Blaabjerg

En transaktionsskat enten i EU eller globalt lyder næsten lige så besnærende som den plan om at plyndre Joakim von Ands pengetank, som Bjørnebanden har syslet med i årevis. Men mon man har tænkt på, at det ikke bare er grådige spekulanter og hedgefonde, der rammes, men også helt almindelige meneskers pensionopsparinger f.eks.. Kan det også være rigtigt, at hvis man f.eks. vælger at sælge sine bankaktier og i stedet for investere midlerne i miljøteknologogi og vedvarende energi, så rammes dette på lige fod med spekulation i f.eks. våbenindustre og valutakurser?

Man skal i alt fald tænke sig utroligt godt om, når den slags iværksættes, ikke mindst fordi de internationale finansmarkeder jo er en serie forbundne kar. Hvordan vil loiven påvirke diverse værdipapirkurser forresten?

Hugo Berlach @ SF har og kan ikke miste forbindelsen til virkelighedens verden. SF styrer ikke det borgerlige flertal i Folketinget eller EU. Hvis vi får held til at gennemføre en finansskat (især på uproduktive og spekulative transaktioner) skyldes det IKKE at SF har "fundet rødderne", men det faktum at den franske præsident har brug for et momentum i sin kamp for at fortsætte i embedet. SF er ikke "benovet" - SF er TYNGET af regeringssamarbejdet. Det gør det ikke mindre tyngende at visse, selvfrelste og ubesværede, personer hænger i fødderne på SF og hjælper Lars Løkke med hans iværksatte plan, efter valget.

Iøvrigt er overskriften "SF erkender holdningsskift om finansskat" et veritabelt falsum - Det er REGERINGEN der er VED AT ERKENDE et holdningsskift. Desværre er dette forhold ved at være typisk for dette dagblad.

Ligegyldigt om det er de R, SF eller S, der lytter til gode nye argumenter, som er kommet op i debaten, så er det da fint. Og hvis de retter ind efter "vindretningen" så kan man jo næsten kalde det demokrati.

At Information slår det op, som om det kun er SF, der ændrer holdning og ikke hele regeringen er besynderligt.

Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser?

Kære alle
Finansskat, bankskat, Glass-Steagall? Hvilke redskaber skal der til for at regulere finanssektorens skadelige spekulation, hvad er politisk muligt, og hvem står i vejen for, at bankerne kommer til at betale deres del af regningen fra finanskrisen? SF’s europaparlamentariker Emilie Turunen deltager i debatten på nettet i kommentarsporet under temajournalen Hvem tæmmer tyren?. Hun svarer på jeres spørgsmål indtil tirsdag kl. 12. Skyd løs.

Så er diskussionen overstået, og regeringen kan nu forholde sig 'åbent' til en finanstransaktionsskat. Dermed har vi jo så vendt og drejet sagerne - og når skatten vedtages kan regeringen med fynd sige at NU har finanskapitalen altså bidraget. NU må vi lade markederne tilpasse sig og de internationale finanssystemer få ro til at bidrage til fornyet vækst i Europa. Det er altså helt 'nødvendigt'.

Et triumferende argument fra Finansråddet og andre spekulationsinteressenter mod transaktionsskatten, er at Staternes provenu er sat alt for højt, da transaktionsskatten vil bevirke at antal spekulationshandler vil minimeres. Dertil er kun at svare at transaktionsskattens oprindelige hensigt ikke er at give provenu, men derimod at begrænse netop den spekulative aktivitet, der giver turbulens på markederne og udvirker de økonomisk kriser vi ønsker at undgå.

Og det Finansråddet og de andre rent faktisk mener er, at spekulationshandlerne blot vil flytte uden for Staternes kontrol, over på et gråt marked.

Staterne må sikre sig gennem fuld indsigt, gennemskuelighed og kontrol med finanssektoren.

@Søren Blaabjerg, transaktionsskattens sats er så minimal, at den kun får betydning for det enkelte papir når det handles umanerligt mange gange - altså når der er tale om rene spekulationshandler.

Søren Blaabjerg

@Bill Atkins
Det lyder umidelbart lidt mærkeligt, at noget, der tillægges så stor betydning, næsten ingen betydning har (eller kun på skadelig spekulation), men hvis nyordningen som den er aftalt virkeligt kan bremse denne, uden at det får skadelige bivirkninger i relation til samfundsnyttige finanstransdaktioner, så er det selvfølgelig fint nok.

Søren Blaabjerg

P.S. @Bill Atkins
Jeg går ud fra administrationen af nyordiningen ikke vil være helt gratis, og dertil kommer muligvis udgifterne til juridsiske fiksfakserier i samme anledning. Men det er måske også i bagatelklassen?

Nå, men vi får se.

Kristoffer Kjærgaard

SF har ingen "ideologiske blokeringer". Jeg kan ikke lade være med at le lidt for mig selv, når jeg læser dette udsagn. På mange måder opsummerer det SF's politik, efter partiet er kommet i regeringen. Spørgsmålet er så, om det er godt eller skidt ikke at have "ideologiske blokeringer"?

@ Bill Atkins: ....og udvirker de økonomisk kriser vi ønsker at undgå.

Problemet er jo at der ikke er noget "vi"

Det er jo ikke alle der helst vil undgå de økonomiske kriser.

romed bucher, jeg tænker på dem af de 99% der er er bedvidste om tingenes rette sammenhæng samt på de der bliver ramt af kapitalismen kriser, eksv. de 50% unge der på verdensplan er arbejdsløse - de er ikke sådan at ignorere...

Torben K L Jensen

"Ingen ideologiske blokeringer" er en radikal opfindelse,så hvorfor skal SF gentage et radikalt
mantra som en anden blå papagøje.Jeg ved godt
at Margrethe Vestager har bukserne på,men hvorfor
sige det her,når jeg ved hvad SF mener.

Hvad er problemet, hvad er kuren og vil den virke ?

Hvis det EU laver er en hævn over dem der forårsagede finanskrisen og en måde at få penge i fælleskassen - uden at det virker præventivt over for griskhedens skadelige virkninger overfor samfund og borgere og at det hindrer lignende situationer i at opstå igen - gir` jeg ikke fem flade euro for den plan.

Jeg forstå godt at politikerne er i tvivl.
Greed-slynglerne er dem, der på sekunder handler med penge uden reel produktion, tjenesteydelser og handel bag ved.
Er det dem man rammer ?

Jeppe Brogård

@Leo Nygaard

Problemet er, at finanskapitalens omsætning i kraft af sin størrelse helt har udmanøvreret både produktionskapitalen og politisk handlefrihed. De er blevet en dominerende magt, som knægter landenes suverænitet. Krisepakkerne fra 2008 knæsatte denne dominans og de gambler i øjeblikket med EUs samlede økonomiske liv.

Grækerne har ikke gjort noget forkert. De har bare mistet finanskapitalens velvilje og derfor er de gået bankarot på et splitsekund. Det kan ske for ethvert land, herunder Danmark, fordi den der kapital er så stor og så koncentreret at et ud af 7 EU-lande er sat uds af spillet.

Hvis vi vil bevare vores suverænitet og de dermed fforbundne borgerlige rettigheder, så skal der handles nu. Det forudsætter enighed. Tysklands ledelse har været den eneste hidtil. Deres løsning er derfor second to none. Der er ikke et alternativ.

Det gode ved den er, at en beskatning af finanskapitalen knæsætter regulering af denne almægtige kapital. Alternative ideer kan først drøftes, når den sejr er i hus.

Grækerne har ikke gjort noget forkert!

Næh ikke udover at bruge meget mere end de tjener og så med hjælp forsøgt at skjule det.j

Det er jo nærmest faktabenægtelse af Kresten Povlsgårdske dimensioner.

De finansielle aktører er ikke alle engle, men gør nu dig selv den tjeneste at skille fordomme fra fakta.

Brogaard - Du undskylder de svage politikere .
Herre tilgiv dem - de kan ikke gøre hvad de gerne vil. Lad dem pippe lidt. Så kan de måske hakke senere.
Grækerne deltager i selskab hvor de ikke føler sig til rette. Det er deres fejl.

"Det gør det ikke mindre tyngende at visse, selvfrelste og ubesværede, personer hænger i fødderne på SF og hjælper Lars Løkke med hans iværksatte plan, efter valget." Jesper Frandsen

Så du mener, at man skal holde bøtte?...

Jamen, det er da nok kønt og sikkert også sundt for al debat. Men nu er censur altså ikke min stærke side, og jeg går heller ikke i terapi hos dette synspunkt...

Med venlig hilsen

Hugo Berlach @ skru ned for dramatikken og træk vejret. Jeg håber at EL og andre til enhver tid vil kritisere SF især så længe SF sidder med i regeringen. Jeg savner blot en konstruktiv kritik der ikke blot gentager de, af Venstre, søsatte kampagneslogans - og jeg savner kritik der ikke tager udgangspunkt i forkerte forudsætninger og konstruerede motivanalyser. Eksempler : "SF er tilfredse nu - de har jo fået deres ministerbiler" - "projektet er snart fuldført - SF er blevet blåt" osv. osv. Tag dog udgangspunkt i det simple faktum at SF & EL har 2 forskellige strategier og et forskelligt demokratisyn !

Jesper Frandsen

Med min sædvanlige hvilepuls på 50-60 har jeg ikke behov for st skrue ned på nogen dramatik. Såfremt du genlæser den kritik, som du har læst som fanden læser biblen, og altså har fundet ukonstruktiv, er det nok en mulighed, at dit analytiske standpunkt foreløbigt mest minder om at skyde med spredehagl. Ingen af eksempler, som du nævner, kan genfindes i mine indlæg. Og for øvrigt er du heller ikke rigtig på den med hensyn til, hvor mine politiske standpunkter skulle befinde sig. Og jeg tror nok, at Venstre vil undre sig, hvis partiets synspunkter skulle optræde i mine optikker.

Mit råd til dig er derfor at stile henvendelsen med din galde til rette vedkommende - og ikke til mig. Måske meget sigende, har du heller ikke fået mit navn korrekt ind på lystavlen...

Med venlig hilsen

Jeppe Brogård

Grækenlands gældsætning var sandsynligvis dårlig politik. Men den var normal indenfor den vækst de havde inden finanskrisen. De blev så ramt af finanskapitalens repressalier med bagudvirkende vilkårlighed.

Pointen erat det kan ramme Dannrk når som helst

Jeppe Brogård

Også jeg må anholde journalistens tendensiøse fremstilling i overskriften. SFs politik i Fair Løsning var jo, at der skulle etableres en finansskat. Så vi har jo ikke ændret holdning.

Det er kun regeringen, der har ændret noget der. Den er jo i nogen grad finansieret af finanskapitalen :D

Jeppe Brogård

En anden ting er, at med olieprisernes himmelflugt er EUs energiudgifter eksploderet. Derfor har vi ikke råd til samtidig at skylde penge til den organiserede kapital.

Denne må så sikre sig sin andel af boet og derfor dikterer de nedskæringer i grækernes, Italienerne, Spaniernes og portugisernes livsførelse, af hensyn til kapitalens egen indtjening.