Læsetid: 3 min.

Spareplan med sukker på

Regeringen præsenterede i går en reform af førtidspension og fleksjob, som giver statskassen 3,5 mia. kr. på sigt ved at begrænse tilgangen til førtidspension og fleksjob
29. februar 2012

En gammel sandhed lyder, at socialdemokratiske regeringer har lettere ved at gennemføre ubehagelige reformer over for samfundets svageste end borgerlige regeringer. Gårsdagens begivenheder på førtidspensions- og fleksjob tyder på, at der faktisk er noget sandhed i denne sandhed:

Sjældent har diverse aktører taget så godt imod en spareøvelse fra en regering, som tilfældet var i går . Tonen har i al fald en anden lyd end den havde, da VK-regeringen i 2010 præsenterede sit forslag til en førtidspensionsreform, som ikke er voldsomt forskelligt fra SRSF’s nye forslag.

For sandheden er, at selvom Mette Frederiksen (S) ikke vil kalde udspillet en spareøvelse, kan man ikke komme uden om, at det skaffer 3,5 mia. kr. til statskassen på lang sigt. Pengene bliver fundet ved, at en stor gruppe danskere får mindre at gøre godt med, end de ellers ville have fået, hvis reformen ikke var blevet gennemført.

LO kalder alligevel reformen »fair og målrettet«. Dansk Socialrådgiverforening mener, at det »er den helt rigtige vej at gå«. Kommunerne siger, at »regeringen er på rette kurs,« mens DI konstaterer, at forslaget »har mange positive takter.« Selv formanden for førtidspensionisterne glædede sig over dele af udspillet.

Både Mette Frederiksen og socialminister Karen Hækkerup pegede på pressemødet i går på, at flere mennesker med reformen forhåbentlig vil komme i arbejde og dermed få et bedre liv og flere penge mellem hænderne, end de ellers ville have fået. Det forudsætter, at reformen modsat sin forgænger fra 2003 bliver en succes, hvad man må håbe den bliver.

Faktum er stadig, at det endelige regnestykke giver et væsentligt bidrag til at lukke hullet i statskassen ved at stramme gevaldigt op på fleksjobordningen, udelukke danskere under 40 år fra førtidspension og i stedet sende dem i såkaldte ressourceforløb, hvor ydelsen for en stor dels vedkommende vil være lavere end den de ellers ville have fået. Ressourceforløbene er de samme, som den tidligere regering foreslog under navnet ’udviklingsforløb’, men SRSF sender flere penge i halen på forløbene, hvori den ene forklaring på den forholdsvis positive modtagelse skal findes.

For når reformen nu alligevel kommer til at ramme en række af samfundets svageste på pengepungen, hvordan kan den så blive modtaget så fint, som tilfældet var i går – trods enkelte bekymringer fra organisationer som SIND og førtidspensionisterne?

Behov for reform

Jo, som forløbet om betalingsringen har vist, er det sjældent en farbar vej at gennemføre ubehagelige indgreb, hvis der i befolkningen ikke er en opfattelse af, at ændringerne er nødvendige. Med førtidspension og fleksjob er der i høj grad en bred erkendelse af, at der er behov for en reform. Det kan regeringen i høj grad takke beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for. Hun har de seneste måneder gjort et stort arbejde for at gøde jorden for reformen både over for aktørerne på området – men også i medierne. Her har hun igen og igen slået fast, at udgifterne til området er løbet løbsk. At der er for mange unge på førtidspension. At krisen giver et behov for at stramme op. Mette Frederiksen har stillet sig oven på et kommunikativt forarbejde, som den tidligere regering allerede havde påbegyndt, og det betyder, at der i dag er en forholdsvis bred erkendelse af, at reformen er nødvendig.

Når en socialdemokratisk regering så oven i købet giver kommunerne flere penge til at gennemføre uddannelse-, genoptrænings- og støtteforløb og samtidig giver fagbevægelsen et holdkæft-bolsje ved at betinge medlemskab af en a-kasse for visse ydelser, så kan den tilgives meget. Også at provenuet for den samlede pakke er højere end den tidligere regerings.

En pæn modtagelse er dog ikke lig med et let forhandlingsforløb. Regeringen skal efter alt at dømme bære reformen igennem med de borgerlige, som helt sikkert vil tage sig dyrt betalt. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har på forhånd sagt, at han vil have et overblik over den samlede økonomiske udfordring, før han lukker delaftaler med regeringen. Det kan betyde, at forløbet bliver mere langstrakt, end Mette Frederiksen har håbet på. Venstre har ligeledes meldt hårdt ud på ydelsen til ressourceforløbene, som partiet ønsker skal være lavere end kontanthjælpen. De Konservative undrer sig over kravet om a-kassemedlemskab. og at selvstændige ikke kan få fleksjob – to ting de formentlig vil kræve fjernet.

Så selv om parterne ikke ser ud til at være langt fra hinanden politisk, kan forhandlingsforløbet blive langt og sejt. Og regeringen kan blive tvunget til at spise noget af sit sukkerdrys igen.

 

'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

I gamle dage var reformer ofte det modsatte af nedskæringer og skærpede krav, altså mere frihed og bedre økonomi for de berørte borgere, men sådan der der jo så meget og det er svært at være bagklog på forhånd.

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes bstemt Mette Frederiksen fortjener en bonus oven i sin løn for den fremragende indsats.

Tænk engang - hun har lykkedes med at tage fra de syge, og de fleste af hendes kolleger synes, det er SÅ flot gået.
I det private erhvervsliv plejer den slags at udløse en bonus-udbetaling.
Det fortjener Mette Frederiksen bestemt også for sin dåd.

Næste gang bliver det dagpenge"reform", kontanthjælps"reform" og på et tidspunkt skal skolerne og sundhedsvæsenet vel også liiige reformeres lidt igen.

Mette Frederiksen får sikkert tilbudt et godt og venbetalt job i det private erhvervsliv efter sin karriere i folketinget.

Personligt ville jeg skamme mig, men de tider er vist forbi hvor de elementære menneskelige egenskaber kan overskygge klingende mønt.

kaffe og kage, frem og tilbage.