Læsetid: 4 min.

Svendborg er forpost i kampen om førtidspension

Mens regeringen forbereder en forårsreform, der skal få færre borgere på førtidspension, er man i Svendborg allerede nået langt på området. Alt for langt, mener protesterende borgere
24. februar 2012

Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det, men et par timer hver lørdag skifter den forblæste plads foran rådhuset navn til Anstændighedens Plads.

Det sker, når borgergruppen Syg i Svendborg afholder deres ugentlige demonstration mod byens socialpolitik. Siden 2009 er antallet af tildelte førtidspensioner og adgangen til fleksjob blevet kraftigt beskåret.

I 2008 blev der tildelt 258 førtidspensioner, i 2010 var tallet 130, og de seneste tal fra ankestyrelsens statistik viser, at der i de første tre kvartaler af 2011 blev tildelt 98 førtidspensioner.

Tilhængere kalder det en fornuftig opstramning og et skridt væk fra den økonomiske afgrund. Kritikere taler om, at den kommunale kassetænkning har gjort administrationen af lovgivningen ja, uanstændig.

»Vi har ikke nogen holdning til, hvor mange der skal have pension. Vores mål er bare, at folk skal have en anstændig, fornuftig behandling,« siger Tom Jørgensen, der er en af initiativtagerne bag Syg i Svendborg.

Byen har det sidste år taget forskud på en debat, der i den kommende tid vil rulle hen over landet. En debat, som er vigtig, men som vil blive hård, mener lokalpolitikeren Masoum Moradi på sit kontor ikke langt fra pladsen. Som medlem af byrådet (først for SF, nu løsgænger), tidligere formand for fleksjobudvalget og som teamleder i byens jobcenter har han sammen med den socialdemokratiske borgmester Curt Sørensen det seneste år været genstand for kritik på grund af opstramningen. Selv mener han, at Svendborg Kommune har rettet op på en uholdbar situation.

»Velfærdsstaten er ved at knække over. Vi har efterhånden flere uden for arbejdsmarkedet end på det. Problemet er, at hver eneste gang, man vil diskutere de her ting, så tror folk, at man er ude efter de svage. Bare det at kalde en plads anstændig må vel så betyde, at jeg er uanstændig,« siger Masoum Moradi, der i denne artikel udelukkende udtaler sig som byrådsmedlem.

Hedt år

At der det sidste år har været heftig diskussion om efterløn på Sydfyn, er ikke en overdrivelse. Der er store følelser og mange penge på spil. Opbremsningen i tildelingen af førtidspensioner har givet genlyd ud over kommunegrænsen. Under valgkampen var den ugentlige markering et tilløbsstykke hos stemmeanglende folketingskandidater, og Syg i Svendborg blev inviteret på besøg på Christiansborg.

I efteråret vakte det opsigt, at Jobcenter Svendborg i flere tilfælde havde registreret i visse klienters deltagelse i Syg i Svendborgs aktiviteter. Det fik dengang ombudsmanden til at overveje at gå ind i sagen.

For et år siden var også denne avis i byen. Dengang pointerede borgmester Curt Sørensen (A), at opbremsningen skyldtes et økonomisk behov for at have råd til andre kerneydelser som hjemmehjælp og børnehaver.

For tiden har S den laveste vælgeropbakning længe. Kun omkring 20 procent vil sætte krydset ved liste A, viste en meningsmåling i december. En del af grunden hertil er foruden sagen om lukningen af akutfunktionen på Svendborg Sygehus den skærpede kurs på socialområdet, vurderer Thomas Mathiasen, der sidder i bestyrelsen for Socialdemokraterne i byen.

»Der er ingen tvivl om, at Syg i Svendborg har folkelig opbakning i byen, men desværre ikke hos de ledende socialdemokrater i byrådet,« siger han over en kop kaffe på Cafe Under Uret,

»Politikerne burde tale med Syg i Svendborg i stedet for at ignorere dem. Folk opfatter Socialdemokraterne som nogle, der efterhånden er meget langt fra borgerne. Det er ikke det socialdemokrati, jeg meldte mig ind i, og folk melder sig ud,« siger Thomas Mathiasen. Borgmester Curt Sørensen foretrækker at blive interviewet via mail. Meningsmålinger tager han med et gran salt, skriver han:

»Men når det er sagt, så tror jeg, at det er udtryk for, at vi i Svendborg – som i mange af landets øvrige kommuner – har måttet gennemføre ganske omfattende besparelser og reduktioner for at få budgettet til at hænge sammen.«

Curt Sørensen mener, at administrationen af lovgivningen er, som den skal være.

»Men det er lige så klart, at ændringen betyder, at borgere, der ellers tidligere ville have fået pension eller fleksjob, nu ikke får det. Det har selvfølgelig givet anledning til skuffelse,« skriver han.

Færre fleksjob

I en villa tæt ved vandet byder Tom Jørgensen og Allan Krautwald på kaffe og rundstykker. Sammen med tre andre var de i sin tid med til at etablere Syg i Svendborg. Ikke fordi deres helbred fejler noget, men fordi de har fået nok af et stigende antal sager, hvor syge og svage borgerne er blevet behandlet urimeligt.

»Vi bliver jo nødt til at gøre noget, for de syge har ikke energi. Hvis man selv er syg, har man ikke energi til at kæmpe den her Don Quijote- kamp,« siger de, og fortæller om, hvordan de oplever, at syge borgere sendes i den ene unødvendige jobprøvning efter den anden.

Særligt problematisk er det, at man samtidig har skåret i tildelingen af fleksjob, så der er endnu færre muligheder for de svageste, siger de. Antallet af fleksjobtildelinger er faldet fra 93 i 2009 til 17 i 2010.

Men problemet er ikke, at for få får fleksjob og førtidspension i dag, men snarere, at alt for mange tidligere har fået det uberettiget, siger Masoum Moradi:

»Der er undersøgelser, der viser, at hver tredje tildeling af førtidspension har været forkert. Og i forhold til fleksjob er det endnu værre.«

Moradi kalder det ligefrem en skandale, at kommunerne er for lempelige med tildelinger af førtidspensioner:

»Vi har i tre årtier ført en meget klientgørende sagsbehandling af raske og sunde borgere. Jeg forventer ikke, at kommunerne retter ind, for reaktionerne hos befolkningen er for voldsom. Andre kommuner ser jo, hvad Svendborg bliver udsat for, så de vil aldrig gå i gang med det her projekt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

D.10-03 har Syg I Svendborg 1 års jubilæum med deres lørdagsdemonstationer på Anstændighedens Plads.
Der bliver mange den dag, for ideen med 'Syg i ...' har bredt sig til resten af landet.

Om man tror, de står der hver lørdag i frost, blæst, sol og silende regn for hyggens skyld - det tror jeg næppe. Det er ikke mit indtryk.

Hvad de syge ellers skal stille for at gøre opmærksom på deres situation, er svært at se. De syge og udsatte har ingen organisation med penge, energi og rådgivning at trække på.

Og hvor ved Moradi fra, at kommunerne er for lempelige med tildelinger af førtidspensioner? Ved han ikke, hvor meget der kræves i dag for at førtids-pension eller fleskjob? Åbenbart ikke - ellers vil han jo ikke gentage VKO-myten om at der er for mange raske og sunde personer, som får førtidspension eller fleksjob.

Og gad vide, hvem det er som har lavet de undersøgelser? Kommunerne selv. Og er det ikke ulovligt? at bruge økonomien i kommunen som begrundelse for at begrænse tildelingen af førtidspension og fleksjob?

Og har vi virkelig i 3 årtier (altså siden 1982?) ført en klient-gørende sagsbehandling af folk.....det tror jeg næppe. Snarere er der tale om at Moradis maske endelig er faldet og at vi kan se, at han aldrig har SF'er ligesom socialdemokratiets maske endeligt er faldet; socialdemokraterne er det borgerlige arbejder-parti, venstre-fløjen mente de var i 1970erne...

Ang. tildeling af førtidspension, så kører JP i de her dage en meget sigende artikel-serie, med folk som i 10 eller 12 år har været igennem systemet, før de får tildelt førtidspension. Og der en på 56 og der er en på 44 og sikkert også nogen i alle aldre, men fælles for dem alle er, at de siger, at de gerne ville have fortsat med at arbejde, men at de kan enkelt ikke kan det pga. forskellige forhold, enten mentalt eller fysisk.

En interessant ting er også, at cirka 90% af dem, som får tildelt førtidspension kommer fra de ufaglærtes og faglærtes rækker med 60% ufaglærte og 30% faglærte, altså sådan at forstå at 60% af dem der førtidspension er ufaglærte mv. Kun omkring 1% der får tildelt førtidspension kommer har en universitets-uddannelse.

I Norge og Sverige - og måske også i Finland? - har man i mange år, under de socialdemokratiske regeringer stillet skrappe krav til arbejdsmiljøet, både det fysiske og det psykiske. Og det har hjulpet, især på hvor mange, der føler sig parat og klar til at være på arbejdsmarkedet indtil de 68 eller 70 år blandt faglærte og ufaglærte. Måske skulle vi begynde at stille skrappe og skarpere krav til arbejds-miljøet herhjemme...

Gad vide om Moradi mener at vi skal oprette børnehuse igen, så alle børn over 13 år skal arbejde i fabrikkerne igen - til en ussel løn.....

For grunden til, at der er flere udenfor arbejds-markedet end på dette marked handler jo om, at børn og unge går i skole og er i uddannelse. Desuden poåviste Detektor (i TV) at der aldeles ikke er 850.000 udenfor dette marked, men reelt kun cirka 300.000, måske 350.000 eller endda kun cirka 250.000....

William Fibæk Mikkelsen

I skulle bare vide, hvad Masoum Moradi har givet udtryk for i den lokale avis gennem det seneste år. Mit bedste råd til enhver i Danmark er: hold jer rige og raske, for de fleste politikere har lukket øjnene for de lidelser og trængsler alt for mange borgere må kæmpe med. Samtidig er det nærmest et krav til enhver der bliver syg, at han eller hun skal kende lovgivningen til mindste detalje. Retssikkerheden eksisterer kun i teorien og det sociale sikkerhedsnet er noget der sidder bag på et fodboldmål. Når bolden rammer, er der allerede scoret. 1-0 til enhver er sin egen lykkes smed.

Socialiser tabene, og privatiser profitten.

Sådan ta'r man livet af staten der er for de mange, og ikke blot de få med de rigtige venner og født ind i den rigtige familie med de rigtige forbindelser. Det der feudal samfund som vko'erne bli'r våde i bukserne af at tænke på støtter ssf'erne åbenbart også i deres (inter)nationalsocialistiske forbund.

Nedskæringer på socialområdet fordi andre er løbet med kassen. De står stadig nede i banken og griner. Man har endda fredet dem der skabte finanskrisen fordi boligejerne og bankerne er jo systemisk vigtige og for store til at tage tabene. Man hyler op om benzin til 13 kr, men jubler over nedslidte villa'er der koster 4 mio.

Det er jo næsten til en holbergsk komedie efterhånden, og blot en gentagelse af historien fra 30'erne efter den store økonomiske depression.

Overskriften er forkert .
Svendborg går forrest i kampen MOD Førtidspensionister.. Disse dovne uarbejdsdygtige nassere der bare kan lette røven fra sofaen og gå ned og arbejde på en af de flere hundrede tusinde ledige arbejdspladser ..

FY FOR HELVEDE..
Jeg BRÆKKER mig over hetzen mod Førtidspensionisterne .

Jesper Park van der Schaft

Til dem der siger, at vi førtidspensionister har fået det for nemt, så væs'go at læse journalerne igennem. Man får altså ikke sin førtidspension, fordi man vil have. Skal igennem fleksjob og arbejdsprøvninger. Ens sagsbehandler henter journaler fra alle mulige og muligheder steder.
Forøvrigt jeg vil gerne sige til dem, der synes det er "snyd" bl.a. jeg har fået førtidspension.:" Vi kan godt bytte. I får mine psykiske lidelser og mine fysiske smerter, som jeg kæmper 24 timer i døgnet, og så vil jeg gerne have Jeres arbejde. For jeg vil hellere arbejde end at have de smerter"

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, førtidspensionist og stifter af Facebook-siden:" Forbedr forholdene for mennesker med handicap"

Jesper Park van der Schaft

Første indlæg fyldt med fejl. Derfor dette "nye" indlæg.

Til dem der siger, at vi førtidspensionister har fået det for nemt, så væs’go at læse journalerne igennem. Man får altså ikke sin førtidspension, fordi man vil have det. Man skal igennem fleksjob og arbejdsprøvninger. Ens sagsbehandler henter journaler fra alle mulige og umulige steder.
Forøvrigt jeg vil gerne sige til dem, der synes det er “snyd” ,at jeg har fået førtidspension, siger jeg.:” Vi kan godt bytte. I får mine psykiske lidelser og mine fysiske smerter, som jeg kæmper 24 timer i døgnet, og så vil jeg gerne have Jeres arbejde. For jeg vil hellere arbejde end at have de smerter”

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, førtidspensionist og stifter af Facebook-siden:” Forbedr forholdene for mennesker med handicap”

@Jesper v.d. Schaft.

Præcis! Der er ved at snige sig en holdning ind i visse dele af befolkningen og visse politikere om, at en førtidspension bare er noget man trækker i en automat, hvis man altså er doven nok. I virkeligheden tilkendes en førtidspension meget sjældent uden at vedkommende har været igennem adskillige jobprøvninger, flex-jobs, underkendelse af speciallæge-lægerklæringer etc.

Det er sjældent, at jeg ønsker folk noget dårligt, men en gang imellem tager jeg mig selv i at tænke, at de der nu kalder folk som mig for klynkende nassere næsten selv burde prøve det...bare for en måned eller tre. Selvfølgelig skal de først lige klædes økonomisk af først, som havde de været på kontanthjælp, som en del af os har. Ikke fordi vi ikke var syge, men nogle kommuner gør hvad de kan for at undgå at forlænge sygedagpenge-perioden, selv om det er absolut muligt inden for lovens rammer.

Bjarne Bisgaard Jensen

Når krisen kradser skal man have nogen at sparke til. Nu er der ligesom ikke flere stemmer i udlændingesparket - det er ikke smart længere, så derfor finder vi nogle andre, der skal legitimere at vi ikke gør noget seriøst ved skattesnyd, boligspekulation osv
Det er alt sammen førtidspensionisternes skyld, de nasserøve

Steven J. Legêne

det er en tendensiøs politisk løsningsmodel lancereret af Claus Hjort Frederiksen, som gik ud på at decentralisere den enkelte borger i forhold til et multiavanceret behandlinssystem der kategorisk benægter man fejler noget indtil det modsatte er bevist eller værre opstået....

Der er ingen klagemuligherder eller ankeinstanser der tager hensyn til alverdens lægeerklæringer, der bliver spildt millarder på mislykket sagsbehandling i form af statsovergreb mens den enkelte syltes og glemmes, det er det rene DDR

De menneskeskæbner der går tabt, kan jo intet yde længere, så hvorfor bekymre sig om dem?

Derfor bliver vi stående, om lørdagen, på Anstændighedens Plads i Svendborg, og enhver er velkommen den 10 Marts kl 11.30 - 14.30

Heidi Christensen

Ja så sætter jagten for alvor ind på kommende førtidspensionister ifølge MF skal der nu være noget der hedder minifleksjob så man kan visiteres til fleks med en arbejdsevne på to timer om ugen...

Kvinden er totalt inkompetent udi fleksjob hvis ikke hun ved at det allerede er sådan at der ingen steder i loven om fleks er et mindste tal og at nogen kommuner stadig visitere til fleks på mellem 5-7 timer, problemet er jo at hun ikke har arbejdsgiverne med sig, at hun så nok vil sige at socialtansvar bliver taget med til trepartsforhandliger hjælper ikke en hujende fis for hun starter baglæns, først nakker vi de syge og så tager vi og prøver at få arbejdsgiver med på ideen ...

http://avisen.dk/blogs/aggiem/kaere-mette-frederiksen_33296.aspx

Jørgen Malmgren

Heidi Christensen

Politikere som helhed er inkompetente. Det burde være en selvfølge at en ny udnævnt minister fik udleveret et lovkompendium med de love og cirkulærer der hører til ansvars området og at de satte sig ned og læste det igennem og tog noter, så de i det mindste vidste kunne udtale sig på en kvalificeret baggrund.

Når det eneste ministre læser er forargede overskrifter i aviserne og ikke formår eller har evnerne til at læse andet en resumeet, så kan der ikke komme andet ud af det en hovsa løsninger.

Er det virkelig for meget at forlange, at ministre sætter sig ind i deres arbejdsområde, inden de laver omfattende reformer? Kan det virkelig passe at vi accepterer, at ministre ikke behøver at kunne noget.

Det er i dag normen, at når en minister får et spørgsmål, så går det videre til en jurist / økonom og derfra til en spindoktor for at blive "forståeligt", hvorpå ministeren afgiver noget der ligner et svar, der ikke engang behøver at være sandheden. I hvilket andet job, kan man slippe af med at være så uvidende, uden at få en fyreseddel?

Jeg kan ikke komme i tanke om et sådant job.

Heidi Christensen

Nej Johnny men måske det kunne være et fleksjob for mig :-D

Kan kun give dig 110 % ret desværre tror jeg det er meget værre end som så, har været med i 6 år om at råbe op om at lægekonsulenter ikke var underlagt nogen lov, har fået små triumferende breve fra borgmestere der har oplyst deres borger om at det forholdt sig sådan at regeringen sendte vejledningsskrivelser der ikke var baseret på lov men blot vejledning de ikke på nogen måde var forpligtede til at tage til efterretning...

Først da jesper Thygesen (DR)begyndte at gå ind i sagen skete der noget og der sad ministeren endda også og løj og da de endlig erkendte at det forholdte sig som jurister sagde , så var det med en vag formulering om at nu måtte de se på det til marts...

Så om det er uvidenhed eller løgn det er så som så med det og alt efter hvad man tror på ...

Der er snart ikke en sag der kan vindes uanset hvor klare beviserne er , før end pressen går ind i sagen, så ergo må man vel konstatere at det er pressen der bestemmer hvad der er vigtig politik ...

Lars Kristensen

Hvornår kan og vil politikerne forstå, at problemet ikke er de mennesker der er ledige eller de folk der er på førtidspension.

PROBLEMET ER ARBEJDSMARKEDET

Arbejdsmarkedet i dag står og har for få arbejdspladser til de ledige og samtidig er arbejdsmiljøet blevet så dårligt, at mange mennesker må gå til kommunen og bede om førtidspension, fordi de ikke kan klare arbejdsmiljøet.

Grunden til at arbejdsmiljøet er blevet så menneskefjendsk som det er i dag, ligger i at kapitalejerne er begyndt at opfatte den menneskelige arbejdsstyrken som arbejdsredskaber (slaver) og det er ikke lige den slags tilværelse, vi - den 21. århundredes - mennesker tænker, at vores tilværelse skal være.

Vi vil gerne være mennesker der er frie og dermed ikke afhængige af arbejdsmarkedet, men desværre er arbejdsmarkedets krav til samfundet, at vi mennesker - helt og fuldt - skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Menneskers liv er altså mere end blot at have et liv på arbejdsmarkedet og det skal arbejdsmarkedets kapitalejere til at fatte og tilligemed også politikerne, der tilsyneladende kun lytter til kapitalejerne og slet ikke til menneskene.

Se dog og begyndt at forstå menneskene, det er immervæk dem der er livet og ikke kapitalejernes arbejdsmarked.

Menneskers liv og tilværelser er mennesker liv og tilværelse og ikke kapitalejernes.

Så Kære politikere, se på arbejdsmarkedet - det er det der skaber problemerne for vort samfund og ikke de mennesker I på den ene og på den anden måde forsøger at gøre til de skyldige for problemet.