Læsetid: 2 min.

Tavshedskultur trækker dynamitten ud af foretagendet

Universitetsloven har sat ensretningen i system, mener flere kritikere
16. februar 2012

Kritikken af universitetsloven er bred blandt de ansatte ved universiteterne. I gårsdagens udgave af Information kritiserede flere loven for at fremelske en hierarkisk ledelsesform og en spytslikkerkultur blandt de ansatte.

Professor Jørgen Grønnegård Christensen fra statskundskab ved Aarhus Universitet genkender beskrivelsen af en meget hierarkisk organisation.

»Det er klart, at det varierer fra sted til sted, men der er ingen tvivl om, at den måde man praktiserer ledelse fra toppen, er ekstremt hierarkisk. Hvordan det mærkes afhænger så af den lokale ledelse på institutterne,« siger han. Han fortæller, at han ikke har oplevet, at der skulle herske en tavshedskultur på Institut for Statskundskab.

»Men statskundskab er også nogenlunde intakt. Andre steder på universitetet har fusioner og reformer affødt en del kritik, og det har bevirket, at ledelsen synes at have et behov for at demonstrere deres øgede magt for at positionere sig. Især på det humanistiske fakultet står det grelt til,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Det er netop det humanistiske fakultet, der er hjemsted for sagen om musikprofessor Linda Koldau, der har startet debatten om tavshedskultur på universiteterne.

Hierarkisk ledelsesstil

Og ét er kritik af strukturelle ændringer, noget andet er tendensen til at slå hårdt ned på forskere, der udfordrer universitetets faglige linje, mener Jørgen Grønnegård Christensen:

»Det er bestemt et problem og også noget nyt, at vi ser, at man så højt oppefra, som i tilfældet med Linda Koldau, slår ned på kritik. Det er en konsekvens af den øgede centralisering. Det bliver en meget hierarkisk ledelsesstil, og vi skal være opmærksomme på konsekvenserne af den,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Og han er ikke i tvivl om at det har konsekvenser — også for forskningen:

»Det trækker dynamitten ud af foretagendet. Den mangfoldighed, der gerne skulle give liv og bid, forsvinder, hvis man indretter sig efter konsensus,« siger han.

Henrik Gade Jensen, mag.art. i filosofi, projektleder ved tænketanken CEPOS og universitetsansat gennem mange år, giver udtryk for en lignende analyse i et blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside:

»I dag hersker på universiteterne en politisk korrekthed parret med en bureaukratisk ledelseskultur, som tilsammen er med til, at universitetsverdenen i Danmark godt og grundigt er ved at køre sig selv ud på et sidespor,« skriver han.

Men spørgsmålet, man bør stille sig selv i universitetsverdenen, er, hvordan det er kommet så vidt, mener Gitte Meyer, lektor i videnskab og offentlighed ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

Tavshedskultur dyrket

Hun genkender tavshedskulturen, men ser den ikke som et resultat af universitetsloven.

»Jeg er enig i, at der hersker en tavshedskultur. Den er sikkert ikke altomfattende, måske er der lommer. Men der er ingen tvivl om, at den er ret dominerende, men jeg er ikke enig i, at årsagen skal findes i universitetsloven. Loven skal ses i sammenhæng med den konsensustrang, der præger universitetsverdenen. Den er ikke årsagen, og derfor er det også svært at lovgive sig ud af det.«

Gitte Meyer mener nærmere, at der skal en kulturændring til.

»Der er sket et tab af evnen til kritisk selvrefleksion. Universiteterne har selv været med til at skabe forestillingen om videnskab som ’science’ — om universitetet som et sted, hvor der produceres viden. Produktion har at gøre med standardisering. Vi har brug for en dybere selvkritik — en lovændring løser det ikke,« siger hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marie, det værste er nok, at din generation og dem, der er yngre, ikke engang ved, hvor galt fat det er, fordi elendigheden sætter ind allerede i folkeskolen og fortsætter på gymnasiet.
Måske vil den nye regering dog gøre noget radikalt ved problemet - der jo udspringer af en liberalistisk frygt for viden, der altid vil ramme den ideologi, de kæmper for og give den brede befolkning midler til at sætte sig bedre igennem.

Det uartigste af alt var afgjort indførelsen ph.d., uden at man reelt indførte ph.d.
Den gamle magisterkonferens var overlegen som forsker-, administrator- og undervisningsbaggrund, og den kunne man få som overbygning på sin kandidatuddanelse, når man havde bestået. Den var på SU, så den var også langt billigere end denakademiske begyndelsesløn, ph.d.ere får.