Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tusindvis af forskere boykotter videnskabsforlag

Forlaget Elsevier tager urimeligt høje priser for at formidle offentligt finansierede forskningsresultater i deres tidsskrifter. Viden bør være frit og gratis tilgængelig, lyder kritikken
Indland
6. februar 2012

Over 3.000 akademiske forskere, herunder flere prisbelønnede matematikere, har i et åbent brev skrevet under på en opfordring til at boykotte det fremtrædende akademiske forlag Elsevier og samtidig erklæret, at det agter de fremover selv at gøre.

I boykotopfordringen, der har fået titlen ’Erkendelsens pris’ hævdes det, at Elsevier tager »eksorbitant høje« priser for sine tidsskrifter, ligesom der rettes kritik imod forlagets praksis med at sælge tidsskrifter ’bundtvis’, således at biblioteker »enten må købe et stort sæt med mange uønskede tidsskrifter, eller slet ingen«.

»Forlaget tilkender sig på den måde enorme profitter ved at udnytte deres væsentligste titler«.

Brevet kritiserer også Elsevier for at støtte ’Stop Piratkopiering på Nettet-Loven’ (Sopa), PIPA-lovforslaget og US Research Works-lovforslaget, som ifølge forskerne er del af en bestræbelse på »at begrænse den frie udveksling af oplysninger«.

Væld af kritikere

»Hvis du ønsker offentligt at erklære, at du ikke vil støtte noget tidsskrift fra Elsevier, medmindre forlaget gennemgribende ændrer praksis, kan du tilføje underskrift og personoplysninger i boksen nedenfor,« slutter det åbne brev.

I går var der over 3.000 navne på listen — herunder flere fremtrædende akademikere fra universiteter som Oxford, Cambridge, Harvard og Yale samt Fields-medalje vinderne Timothy Gowers, Wendelin Werner og Terence Tao. Og et væld af kritiske kommentarer.

Elsevier afviser kritikken med henvisning til, at den gennemsnitlige listepris pr artikel er 10 dollar (knap 60 kr.), hvilket »rammer branchens gennemsnit nøjagtigt«, og at volumenrabatter bringer den effektive pris pr. artikel ned under to dollar.

Forlaget kalder også påstanden om tvangssalg i bundter »helt forkert«.

Forlagsdirektør Nick Fowler udtaler:

»Elsevier giver mulighed for at købe artikler på enkeltniveau, på tidsskriftsniveau, som kombination af et vilkårligt antal tidsskrifter eller alt, vi har på et givet stofområde.«

Han tilføjer: »Der er fordele forbundet med at vælge mere ad gangen — det er helt almindelig praksis. Man er ikke forpligtet til dette — men gør man det ikke, kan man heller ikke forvente rabat. «

Syv mio. mod 3.000

Han tilføjer, at Elsevier nu vil tage sagen op med de forskere, der har underskrevet brevet.

»Jeg tror, vi må blive bedre til at kommunikere,« siger han, men tilføjer, at forlagets tidsskrifter har et potentielt læsepublikum på mindst syv millioner forskere verden over, hvilket sætter de 3.000 underskrifter »i perspektiv i forhold til volumen.«

Initiativtager til brevet er professor Timothy Gowers fra Cambridge University, der skrev et blogindlæg om, hvordan han fremover ville boykotte Elsevier.

»Jeg vil ikke blot nægte at have noget at gøre med Elsevier-tidsskrifter fra nu af, jeg vil også sige det offentligt,« skrev han.

»Jeg er på ingen måde den første person, der tager et sådant skridt. Men jo flere vi bliver, jo mere socialt acceptabelt bliver det.«

En ph.d.-studerende i matematik bistod Gowers med at sende opfordringen ud til bredere forskerkredse.

»Væksten ser ud til kun lige at være begyndt,« siger Neylon.

»I første uge kom der omkring 200 navne pr. dag. Torsdag kom der 600 navne på et døgn. Jo flere genkendelige navne, der dukker op på listen, jo flere vil beslutte sig for, at de ikke har noget at tabe ved at slutte sig til den. Et profitorienteret forlag har ikke anden unik værdi end sin prestige, og det er præcis den, vi vil slide ned ved at tilbageholde vores ulønnede kvalificerede arbejdskraft.«

Underskriverne hævder, at når akademikere gratis bidrager med offentligt finansierede forskningsartikler til tidsskrifterne, og når de tillige leverer deres peer review-tjenester gratis, så kan det ikke være rimeligt, at de skal betale Elsevier og andre udgivere for at få adgang til samme forskning i tidskriftudgivet form.

Underskriverne diskuterer nu deres næste træk. En mulighed er at få redaktionspanelerne til træde kollektivt tilbage og etablere nye tidsskrifter med åben adgang. En anden er at bede Elsevier sænke sine priser.

»Mange mennesker, også jeg selv, ville i virkeligheden helst slippe blive for tidsskrifterne. I stedet kunne vi have frit svævende redaktionspaneler, der blåstempler visse artikler, der så igen gøres tilgængelige på steder som arXiv (et websted for fysik, matematik og naturvidenskab med åben adgang, red.). Men man behøver ikke at være tilhænger af en så radikal løsning for at finde den nuværende situation utilfredsstillende og moden til forandring,« skriver Timothy Gowers.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her