Læsetid: 2 min.

En upopulær idé

Forsvarsminister Nick Hækkerups (S) planer om at øge den politiske kontrol med forsvaret er stødt på problemer. Eksperterne er uenige om visdommen i at lægge Forsvarskommandoen ind under ministeriet
Bent Fabricius, formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark frygter,  at en sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet vil betyde, at forsvarets ledere bliver endnu mere opsatte på at please politikerne, end de er nu.

Bent Fabricius, formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark frygter, at en sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet vil betyde, at forsvarets ledere bliver endnu mere opsatte på at please politikerne, end de er nu.

Søren Bidstrup

10. februar 2012

Forsvarsminister Nick Hækkerups (S) planer om at modernisere det danske forsvar fra top til bund er stødt på alvorlige vanskeligheder. Det er især planerne om at sammenlægge Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, som hans egen arbejdsgruppe har svært ved at se den økonomiske, politiske og praktiske ræson i, erfarer Information.

Så sent som i går erklærede Hækkerup, at det fortsat er hans kongstanke at sammenlægge forsvarets militære og politiske ledelse. Og han slog fast, at forsvarets angivelige fifleri med fangetallene under Irak-krigen kun viser, hvor vigtig en sådan sammenlægning er.

»Jeg har allerede sat en omorganisering i værk af den øverste forsvarsledelse, som gerne skulle føre til, at vi får samlet kompetencerne i Forsvarskommandoen og departementet, så vi forhåbentlig kan undgå noget lignende i fremtiden,« sagde han i et interview med Information. Det er imidlertid en meget upopulær idé, minister Hækkerup har fået. Både i toppen og i bunden af det danske forsvar frygter soldaterne, at forsvaret vil bliver endnu mere »politiseret,« end det er i dag.

Upopulær plan

Bent Fabricius, formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, HOD, er en af dem, der er meget utilfreds med ministerens planer.

»Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har to vidt forskellige opgaver. Ministeriets folk skal bistå ministeren på alle tænkelige måneder, mens Forsvarskommandoens opgave er at føre krig på den bedste og mest effektive måde. Det vil kun give endnu flere problemer, hvis de to ting blandes sammen,« siger Fabricius.

Det, officerernes formand frygter, er bl.a., at det bliver uklart, hvem der bestemmer hvad.

»Hvis forsvarschefen og departementschefen er uenige, så ender ministeren med at blive opmand og træffe operative beslutninger, som reelt ikke er hans gebet. Det er noget rod,« siger han.

Desuden frygter han, at en sammenlægning vil betyde, at forsvarets ledere bliver endnu mere opsatte på at please politikerne, end de er nu.

»Det vil kun øge risikoen for en nye Jægerbogs-sag.«

Fordele fortoner sig

Ifølge Informations kilder er også regeringens egne embedsmænd mere end lunkne over for ideen om en sammenlægning.

I den arbejdsgruppe, som Nick Hækkerup har nedsat for at forberede moderniseringen af det danske forsvar, er man langtfra overbevist om det fornuftige i ideen, erfarer Information.

Gruppen, der består af embedsmænd fra Forsvarsministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet og repræsentanter for Forsvarskommandoen har mere end svært ved at se de økonomiske, politiske og praktiske fordele ved forslaget. Arbejdsgruppen har bl.a. svært ved at finde de store besparelser, som skulle være forbundet med at sammenlægge de to instanser og f.eks. udrydde dobbeltarbejde.

Rent praktisk er det også en relativt dyr løsning, fordi Forsvarsministeriet vil være nødt til at flytte til nye lokaler, hvis der skal være plads til det og Forsvarskommandoens folk under samme tag. Og endelig skræmmer sporene fra Norge, hvor de to instanser har været lagt sammen i en årrække. Det norske forsvar koster angiveligt langt mere end det danske, selv om der er 3.000 færre ansatte. Og også officersstaben er væsentlig større end herhjemme.

Det er i øvrigt ikke første gang, at en minister får den idé at sammenlægge de to instanser for at strømline ledelsen af det danske forsvar. Søren Gade havde samme idé, da han overtog ministerroret i 2004, men måtte opgive på grund af intern modstand og flyttede i stedet Forsvarskommandoen fra Vedbæk til Holmen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Vesterbro-Hansen

Politikerne skulle måske fokusere på at give soldaterne et klart mandat, men det kræver selvfølgelig, at tingene skal tænkes igennem først.

Bjarne Bisgaard Jensen

Et helt uanstændigt krav at stille, at tingene skal tænkes igennem først. Det er der ikke tradition for her i landet

Morten Vesterbro-Hansen

Til Bjarne,

Jeg ved det. Men som tidligere udsendt kender jeg kun alt for godt problemstillingen med to forskellige verdener i form at den politiske (og ofte politisk korrekte, hvor alle tror at de lokale vil opføre sig som ædle vilde) og så virkeligheden. Problemet er, at den virkelige verden ofte er politisk ukorrekt.

Ingen tvivl om at Forsvarskommandoen bør nedlægges. Den har gennem en perlerække af sager demonstreret sin egen inkompetence, og råddenskaben skal rykkes op ved rode. Her kan selv en dyr flytning og omorganisering være nødvendig. Hvordan den nye struktur skal være, er et helt andet problem.

Mere "folkelig" kontrol og åbenhed er indlysende nødvendig, men at få vore lige så inkompetente politikere ind over virker sgu ikke som en specielt god løsning. Selv i et gennemmilitariseret land som USA står militæret både som en problematisk stat i staten, men gode militære folk har dog også modsat sig nogle af politikernes mere absurde voldsfantasier.

Så vi står egentlig her med det fortsatte slagsmål mellem folkevalgte politikere og deres udpegede eksperter. Manglen på en fornuftig styreform med "checks and balances", folkets kontrol med embedsværket beslutninger - og den lige så nødvendige modsatte kontrol. Glidningen mod at politikerne tiltager sig mere og mere magt, over områder de ikke har forstand på, og nægter at lade sig rådgive om. Så selv som fredelig mand står jeg (til en vis grad) på militærets side i denne sag - og ikke på politikernes...

En sammenlægning giver vist ikke bonus på noget plan.

Og med hensyn til fifleri med tal og lækager , så viser alle erfaringer, at fifleri bestemt ikke er et ukendt begreb for de mennesker , der i dagens departementer ( spindoktorer og ivrige embedsmænd, der gerne vil forfremmes) betjener ministrene.

En sammenlægning vil egentlig blot styrke muligheden for effektivt fifleri.

Måske undgås fiferi bedst, hvis de højest placerede embedsmænd får en art ansættelses-sikkerhed som dommerne , så man ikke politisk uden videre kan fjerne de embedsmænd, der følger loven og / eller er for sandhedskærlige ??

De militære kriser, vi har set i de senere år, har haft deres rødder to steder:

Politikere har løjet om militære forhold for at føre offentligheden bag lyset.

Militærpersoner har løjet om militære forhold for at føre offentligheden bag lyset.

I begge tilfælde er der tale om et angreb på den demokratiske proces - dvs, en form for forræderi mod det land og det styre, de pågældende er sat til at beskytte.

Det er altså kvaliteten af nogle personer, det er galt med - ikke beliggenheden af deres kontorer.

Et demokratisk kontrollert forsvar forudsetter folkemilitser snarere end stående hærstyrker, hvis anvændelsesområder stadig udvides i favør av imperialistiske eventyr. Det hele lader til at ende som det gjorde med romerne, hvis historiske lektioner altså ikke har kommet civilisationen til gode i tilstrækkelig grad. Det endte med panikkartet land-grabbing dengang som nu. At det ikke er større fokus på dagens imperialistiske ekspansjon, og det tilhørende jordrøveriet i Det globale sør, er intet mindre end et hårreisende eksempel på de moderne mediers imbecilitet.

Officerernes formand Bent Fabricius siger: "Hvis forsvarschefen og departementschefen er uenige, så ender ministeren med at blive opmand og træffe operative beslutninger, som reelt ikke er hans gebet."

Fortæl lige, hvad der i dag sker, hvis forsvarschefen og departementchefen bliver uenige!!!!!!!!!!

Jeg håber ved grød, at sådanne sager cleares af et folketingsflertal.

Heinrich R. Jørgensen

Forsvaret må meget gerne være rigets forsvarere. Hvad dette bør forsvare, er første og fremmest rigets forfatning, rigets legale indretning og ikke mindst intentionerne bag de civilisationsbestræbelser der er pågået i riget gennem flere hundrede år.

Forsvarets opgave er ikke at skulle adlyde Folketing og/eller regering. Forsvaret skal ikke være Voldsmonopolet II, til udvortes brug. Forsvaret skal kun følge legale, vedtagne beslutninger.

Forsvaret bør være så autonomt som muligt, ifht. lovgivende og udøvende myndigheder. Det ville være udmærket med lydhørhed hos Forsvaret, ifald Højesteret, monarken, Folketinget eller et udsnit af befolkningen mente at noget var rivende galt i riget. Det ville være udmærket hvis der var en forståelse i riget, at i fald en regering, embedsværket eller lovgiverne gik vedholdende over stregen så samfundsordenen var truet, ville der være en risiko/mulighed for at forsvaret fjernede mismisbrugere fra embedet.

@ Heinrich R. Jørgensen

Her er du vist på afveje. Jeg er med dig mht til en forfatningsdomstol, men det skal BESTEMT IKKE være Generalerne.

Eller har jeg overset ironien i din kommentar ?

Heinrich R. Jørgensen

Per,

jeg var ikke ironisk.

Bestemt, en forfatningsdomstol ville være en stor lykke. Ikke så meget fordi en sådan har mulighed for at holde lovgivernes udskejelser i ave, fordi domstolen er tildelt en sådan myndighed. Vigtigere er, at en forfatningsdomstol kan tage emner op, der således bliver inddraget i den offentlige debat. En sådan vil have en civiliserende effekt, idet den offentlige samtale dermed vil handle om principper, visioner m.v.

Men det med en forfatningsdomstol nævnte jeg ikke.

Min pointe handlede om at riget pt. intet bolværk har mod lovgivende og udøvende magts sammenspisthed, i fald det uhellige makkerskab skulle blive korrumperet. En situation, nogle af os godt kunne forestille blive en realitet ;-)

Hvad gør vi da? Er det frem med faklerne? Skal Daisy give dem nogle borgerlige ord? Skal vi spilde 8 år på at klage over politikerne ved domstolene, for at få at vide at borgere ingen retlig interesse har til at forespørge om hvorfor folk og folket er afmægtige?

Næh, så hellere få et hæderligt forsvar, der ikke skal forsvare politikerne, men er samfundets forsvarere, og som om nødvendigt vil lade et politisk diktatut afløse af et militært. Den militære diktatur har den fordel, at det vil være tidsbegrænset og midlertidigt, samt et nødvendigt onde.

@ Heinrich R. Jørgensen

Nej du nævnte ikke Forfatningsdomstolen, det var mit forsøg på at fortolke dine for mig forbavsende tanker om Generalernes rolle ifm et opgør med politikerne.

Ok, hvis Generalernes rolle kunne begrænses til at lease to "faldknive", der så vidt jeg ved stadig opbevares vest for Paris ... si jamais, betjene dem sådan ca. 179 gange på pladsen foran Christiansborg, og så ellers udskrive nyvalg til Folketinget, så ja, jo så måske jeg godt kunne nikke bifaldende til dine ideer.

Min tillid til Generalerne er ikke stor, så jeg ville nok udbede mig betænkningstid ... si jamais.

PS : Njae, 179 gange er måske for lidt, partitoppene burde måske også barberes, toppen af ministerierne måske også, nogle spindoktorer og visse journalister ...

PSS : Og jeg må insisterer på, at Daisy med familie behandles ordentligt og hendes stilling bevares, dels fordi jeg synes kongedømmet er en god løsning, og dels for at ærgre Hr. Lassen.

Olav Bo Hessellund

Udgangspunktet for eventuelle ændringer i forsvarsministeriets organisation må være, at vi har ministerstyre her i landet. En minister må regne med i folketinget blive stillet til regnskab for alt, hvad der foregår under hans område. Derfor må han også have rimelige muligheder for at få informationer og kunne kontrollere, hvad hans medarbejdere foretager sig – så meget mere som krig i dag ligeså meget handler om informationer som krudt og kugler.

Og det er jo her, det har vist sig, at nogle af hans højst betroede medarbejdere ikke helt har forstået, hvilke forpligtelser, det indebærer at skulle agere i et politisk system, baseret på parlamentarisme. Fortielser, halve sandheder og lodrette løgne indenfor forsvarets rækker er i de senere år kommet for dagens lys i et sådant omfang, at intet ædrueligt menneske længere kan tro, at der er tale om tilfældige, enkeltstående undtagelser.

Ministerens behov for en tættere overvågning og kontrol af, hvad der foregår også på det operative plan må være indlysende, da forsvaret jo gang på gang har vist, at det ikke selv magter opgaven at holde sig indenfor de politisk afstukne rammer og spilleregler.

Embedsmandsledede organer som Forsvarskommandoen må principielt betragtes som fremmedlegemer i demokratier baseret på ansvarlig regeringsførelse. Når man i nogle tilfælde finder det nødvendigt at have dem, må deres kompetenceområde derfor være klart afgrænset og ligeså relationerne til ministeren klart definerede.

Når officerernes formand siger, at »Hvis forsvarschefen og departementschefen er uenige, så ender ministeren med at blive opmand og træffe operative beslutninger, som reelt ikke er hans gebet. Det er noget rod.” - så har formanden selv et problem med rod i begreberne.

Naturligvis hverken kan eller skal ministeren sige god for hver eneste operative beslutning, men når der er tvivl - eller bare sås tvivl - om lovligheden af bestemte operative beslutninger, så er der ingen tvivl om hvem, der har det sidste ord. Det er jo lige netop på dette punkt, vi har set alt for mange tilfælde, hvor der har kunnet rejses berettiget tvivl om forsvarets evne til at administrere egne kompetencer.

Ingen tvivl om, at forsvarsministeren med sit projekt om at sammenlægge Forsvarskommandoen og ministeriet har bevæget sig ind i et minefelt, hvor han må regne med stærk modstand fra mange sider, men han bør stå fast på udgangspunktet og på det fuldt berettigede i en tættere politisk kontrol og en mere gennemsigtig ansvarsfordeling. Virkeligheden har vist, at det er nødvendigt.

Inden jeg går i seng, må jeg jo nok hellere skrive, at mine fantasier om Generalernes indtog på slotspladsen, netop kun er fantasier.

En burde måske skrive en bog om sådan noget ...

Olav Bo Hessellund

@Per Jongberg
Vedr. din anbefaling af artiklen i JP, så ville jeg nok være forsigtig med at tage oberst Lars Møller som sandhedsvidne. Ikke fordi jeg tvivler på hans militære faglighed - men jeg tvivler på hans vurderingsevne, når det gælder alt andet end militær, fx politik.

Obersten hører til den kategori af kendisser, der altid står til mediernes rådighed med nogle kvikke, bramfri bemærkninger om alt mellem himmel og jord, herunder ting han påviseligt ikke har forstand på. Oplevede det konkret i forbindelse i debatten om handicappedes vilkår for et par år siden, hvor jeg kunne vurdere lødigheden af hans udsagn, da vi selv har et handicappet barn. Men hans bramfri måde at udtrykke sig på egner sig selvfølgelig godt til visse typer medier.

Heinrich R. Jørgensen

Per Jongberg:
"PSS : Og jeg må insisterer på, at Daisy med familie behandles ordentligt"

Bestemt. Jo flere oplyste, dannede familier og personer, des bedre.

Hvad angår personer der har svigtet deres ansvar for fællesskabet eklatant, burde de rubriceres som lav-kaste, uden ret til offentlige hverv. En rimelig og begrundet konsekvens.

»Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har to vidt forskellige opgaver. Ministeriets folk skal bistå ministeren på alle tænkelige måneder, mens Forsvarskommandoens opgave er at føre krig på den bedste og mest effektive måde.« siger Fabricius.

Forkert! Det er ikke forsvarets opgave at føre krig, deres opgave er at forsvare landet. Udtalelsen viser netop hvor vigtigt det er at forsvaret er under folkelig kontrol. Militær og krig er for farligt til at det kan overlades til folk der ikke kan kende forskel på op og ned.

»Det vil kun give endnu flere problemer, hvis de to ting blandes sammen,« siger Fabricius.

Og denne udtalelse kan let læses som en slet skjult trussel mod folket, ikke mod danmarks 'fjender'.

Krig er fred. og det bedste forsvar er et angreb.
Ja, godmorgen hr admiral,
Næh, "Den største sejr er at vinde uden kamp" (Budo)
men hvis ens sag er dårlig bliver det naturligvis lidt svært.