Nyhed
Læsetid: 3 min.

Venstrefløjens argumenter fortrænges i gældsdebat

Den økonomiske visdom vendes på hovedet i den igangværende økonomiske debat. Alt sættes ind på at nedbringe gæld, og der er ikke plads til det klassiske centrum-venstre-synspunkt, at vi bør investere os ud af kriser, lyder kritikken
Regeringens kriseretorik er med til at gøre debatten unuanceret, absurd og decideret farlig, lyder kritikken.

Regeringens kriseretorik er med til at gøre debatten unuanceret, absurd og decideret farlig, lyder kritikken.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Indland
3. februar 2012

SRSF-regeringen har argumenterne klar, når den skal begrunde, hvorfor det er nødvendigt med en stram europæisk finanspagt for at få Danmark og Europa ud af den økonomiske krise, vi i øjeblikket befinder os i:

Det vigtigste er først og fremmest at få styr på gælden. Lande skal ikke bruge flere penge, end de har. Og det er ikke kun borgerlig politik at være økonomisk ansvarlig, lyder nogle af de hyppigst gentagede sætninger.

Men den retorik er med til at gøre debatten unuanceret, absurd og decideret farlig, lyder kritikken nu fra blandt andre Kristian Weise, direktør i centrum-venstre-tænketanken Cevea:

»Det er, som om den økonomiske visdom er vendt på hovedet, fordi der nu tales om, at den eneste måde, man kan være økonomisk ansvarlig på, er at have total balance i sine budgetter og få nedbragt sin gæld så hurtigt som muligt,« siger han og henviser til den finanspagt, som netop er forhandlet færdig i EU, og som stiller en række skrappe krav til landenes budgetter. Og truer med bøder, hvis de ikke overholdes.

»Her må man sige, at det er mindst lige så ansvarligt — eller faktisk mere ansvarligt — at investere i de ting, som skaber fremtidens vækst, og som sørger for, at man har et stærkt samfund.«

Også Bent Greve, professor i økonomi ved Roskilde Universitet mener, at den nuværende debat om Europas økonomiske krise er ensidig.

»Debatten får den her mærkelige karakter af, at et budgetunderskud er et budgetunderskud, uanset hvad det opstår af. Men så bliver debatten meget unuanceret, for hvis det er investeringer, som giver et godt afkast bagefter, i form af lavere udgifter eller øget indtjening — så kan det sådan set være fornuftigt nok, selv om underskuddet bliver lidt større nu og her. Og det er underligt, at man ikke tager diskussionen om, hvad der i virkeligheden ligger bag,« siger Bent Greve, der understreger, at det ikke er holdbart, når lande konstant kører med store underskud og opbygger en enorm gældsbyrde. Og at lande ikke altid blot kan undskylde sig med, at de vil investere i fremtiden:

»Men det bliver meget unuanceret, når kun et enkelt milliardbeløb i et budgetunderskud bliver nævnt, og pludselig virker meget skræmmende. Ingen tager tilsyneladende i betragtning, at det jo faktisk kan være en fornuftig prioritering af ressourcerne.«

Kristian Weise mener sågar, at begrebet ’offentlig gæld’ er blevet dæmoniseret i den nuværende debat.

Generelt princip

»Men det er absurd, for gæld jo altid er blevet brugt — af virksomheder og stater — til at investere i det, vi skal leve af i fremtiden. Det er ikke engang keynesianisme, det er et generelt økonomisk princip,« siger han og henviser til den engelske økonom, John Maynard Keynes, der var fortaler for at lade staten føre en meget ekspansiv finanspolitik i krisetider — ved at investere og bruge penge for at afbøde en krises konsekvenser.

»Det paradoksale er, at alle blev keynesianere og investerede, lige da krisen ramte. Men nu har alle efterhånden sadlet om, både blandt politikere og økonomer, og den altdominerende tanke i øjeblikket er, at gæld pr. definition er af det onde, og at det eneste, man bør gøre, er at nedbringe gælden så hurtigt som muligt — altså ved at skære.«

Det synspunkt deler Bent Greve, der bemærker, at den danske centrum-venstre- regering med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen, benytter de samme argumenter. Og uden den politiske debat, der tidligere har hersket om den ekspansive finanspolitik, fremstår de som om, der kun er én vedtaget sandhed:

»Man kan sige, at debatten om gæld og budgetunderskud er presset så meget, at det er svært at have et andet synspunkt. Historien lyder nu udelukkende, at problemerne er så store, at man må acceptere strammere budgetdisciplin, end der egentlig økonomisk set er brug for. Derfor er det svært at få en mere nuanceret diskussion af, at der faktisk også er nogle lande, der ville have godt af at ekspandere lidt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis der ikke snarligt investeres, enten af staten eller af private aktører, i omfattende omstrukturering af vores landbrug og infrastruktur, ser det ikke særlig lyst ud på hverkend den halvlange eller lange bane.

Olien er ved at slippe op og den vil derfor sandsynligvis blive dyrere og dyrere, allerede fra om ganske snart, idet især de fortsat hastigt voksende asiatiske giganters efterspørgsel sandsynligvis vil fortsætte med at stige, i en verden der kører på olie og hvor manglende fund af store nye felter, sandsynligvis vil betyde et simultant mindre udbud - ergo højere pris på olie.

Da størstedelen af vores landbrug og det meste af vores økonomi kører på fossile løsningsmodeller, herunder selvfølgelig især oliebasede løsninger - eks. landbrugets pesticider, kunstgødning og køretøjer - er der både af økonomiske og økologiske grunde behov for, at man snarligt omstiller sig til andre mere bæredygtige løsningsmodeller, mens midlet til at implementere dem (olie) stadig kan fås til en betalelig pris.

Jo længere man venter med at implementere bæredygtige løsninger. Jo dyrere vil det blive.

At sætte gang i væksten gennem storstilede infrastrukturelle projekter, synes derfor at være ret aktuelt og den økonomiske krise kunne derfor ikke være kommet på et dårligere tidspunkt, idet mulighederne for at finansiere sådanne projekter, selvfølgelig nu er væsentligt mere begrænsede.

Desværre kunne det godt se ud som om, at Helle Thorning i stedet har travlere med, at gøre Danmark til en endnu mere integral del af den europæiske magtcentralisering.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg synes jeg mangler en nuancering af Helle Thornings synspunkter og mulige handlinger i denne situation. Hvad med en kick-start med fokus på grøn vækst?

Ikke alene har SFR haft fokus på dette længe før, de blev til regering, men det er - såvidt jeg kan læse mig til det - ved at sprede sig til andre EU-lande. At budgetøvelsen ikke kan stå alene, nogle lande skal bruge deres overskud til kraftige indspark i den fælles økonomi i Europa.

Lasse Damgaard

Hvorfor tør Danmark ikke gå enegang, når det handler om fremtidens reformer - her under et opgør med det indremarkeds snævre bånd for at sætte nye standarter og innovative løsninger på de udfordringer Europa står efter det politiske og økonomiske kollaps.

Danske politikere mangler visioner og er mere optaget af drilleri og andedamsproblemer.

Det er sku ikke godt nok.
- især når samme politikere forsøger at bilde os ind at vi både skal være grøn supermagt og moderne demokrater, der varetager borgernes forventninger om at bringe os sikkert ud af skoven.

- Danmark har brug for visionære og handlekraftige politikere der kan samle borgerne om et nyt måneprojekt - et fremtidsprojekt der kan inspirere til ny optimisme for civilisationen.

Jakob Lindblom

Hvis man ikke mener, at EU skal diktere den økonomiske politik herhjemme, eller at svaret er velfærdsforringelser fremfor investeringer, så gør jer selv en tjeneste og skriv under for kravet om en folkeafstemning om pagten:

http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4405

Og del linket på Facebook og hos venner og familie!

Europeans show no plans to spur growth. European austerity plans are a 'suicide pact'.

Peter Günther

korrektion: EU har altid haft indflydelse på, hvordan vi fastlægger vores af den simple grund, at vi ikke er en øde ø.

Når alle nu himler over, at EU-politikere forsøger at demonstrere at man har tænkt sig at agere ansvarligt, ja men HURRA.

Der kommer jo kun noget fornuftigt ud af det, hvis det omsættes i handling.

Vi bør mere have vore øjne fast rettet på vores egne politikere, som så længe jeg kan huske, har siddet på hænderne, i stedet for at sætte projekter igang.

Vestas eksemplet fortæller jo noget om, hvordan vi som nation fokuserer ensidigt på en løsning og tror at man kan sætte sig på hænderne og se pengene vælte ind. Naivitet, så langt øjet rækker.

Det er ikke nok at plastre landet til med vindmøller - det handler om sammenhængede koncepter. Og ja, der er også mange steder i udlandet, hvor man er kommet meget langt med disse tanker. Så hvor er de danske politikere, der kan få sat gang i aktiviteterne?

Tom W. Petersen

Angående Keynes:
Det er ejendommeligt, at der kun tales om den ene del af hans berømte teori, nemlig den del med, at staten skulle stimulere økonomien i en krisetid. Det er jo lige så vigtigt i hans teori , at staten tilsvarende under højkonjunktur skulle skære ned og fjerne gælden.
Det var i perioden mellem ca. 1929 og 1973 kun det halve af Keynes’ teori om statens rolle, der blev be-nyttet. Der blev ikke skåret ned under højkonjunkturen i "de glade tressere".
Det ser nu ud til, at vor regering nu helhjertet går ind for den gamle liberalistiske økonomiske politik, som var hellig for blandt andet USAs ultraliberalistiske præsidenter før Roosevelt; nemlig at staten ikke må have budgetunderskud, uanset hvilke omkostninger der vil være ved det. Altså renlivet liberalistisk og decideret anti-socialdemokratisk økonomisk politik.

Jeg synes faktisk lidt man glemmer, at den danske regering er i gang med at fremlægge en forholdsvis ambitiøs energiplan for de kommende år (i forhold til oppositionen), som så vidt jeg forstår skal bygge på en højere elregning i det private, og dermed ikke penge vi ikke har.
Er det ikke en god vej at gå?
- De eneste der ser dumme ud her, fra mit synspunkt, er oppositionen som nægter at aftalen bliver finansieret for over 3 mia. (V) årligt i forhold regeringens før 5,6 og nu 4,6 mia kr. For mig at se kan det ikke gå hurtigt nok!

Desuden er de ved at indføre betalingsringen i København som skal gøre offentlig transport og cykling mere attraktivt, og jeg ved godt der er mange spekulationer om hvor vidt den betalingsring overhovedet kan betale sig og er rimelig, men jeg tror lige vi skal se den i aktion før vi reelt kan se hvad den kommer til at medføre.

Jeg synes faktisk regeringen gør noget for at udvikle samfundet i en mere bæredygtig retning, vi skal bare alle betale regningen, og det kan jeg godt leve med.

Men jeg tror at der er brug for finanspagten, så det sydlige EU kan få styr på deres finanser igen, og pengene ikke bare forsvinder som de åbenbart har gjort. Ellers står hele EU vel dårligere i forhold til verdenssamfundet, og Danmark er vel meget afhængig af om EU ser stærk eller svag ud?

Jakob Lindblom:
Som tilsvarende medlem af bevægelsen støtter jeg opfordringen, men supplerer med opfordring til at folk deltager i de forestående kampagner mod finanspagten. Jeg bruger ikkeselv Facebook, og anser mediet for at være en integreret del af den kulturelle deroute som forudsættes for den neoliberalistiske samfundsudvikling.

Der er frygteligt mange penge og interesser i lortet: http://www.business.dk/digital/nu-rykker-facebook-paa-boersen

Peter Günther

@Søren: Nej, synes du selv den er ambitiøs nok? En løsning i mine øjne skal være så åbentlyst rigtig ( og derfor også økonomisk dækket ind), så det får DK frem i forreste række.

Hele vores omverden har gennemskuet vores slæbende fødder på dette punkt. At indføre en grænse(afgifts)kontrol til København er alene udtryk for hvem man synes skal betale gildet (bilisterne), som har et legitimt transportbehov.

Hvis vi havde et bedre udbygget offentligt transportnet, som løste opgaven ville det være det indlysende valg for bilisten at smide vognen på en overvåget p-plad i omegnen. Men den infrastruktur er måske noget der kommer bagefter. Bagvendt logik synes jeg.

Økonomiske teorier er ikke længere noget, folk har tillid til, og det er ikke så underligt.

Med de bredsider både den gamle og nye regering retter mod de arbejdsløse, er det utroligt vigtigt, at den nyopdagede naturlov - at der automatisk skulle opstå arbejdspladser, blot arbejdsløsheden er tilstrækkelig høj - faktisk virker.

Den opsigtsvækkende nye naturlov, ingen mig bekendt havde hørt om før efterlønskampagnen, skulle meget gerne hindre, at det går som i Spanien, hvor 40% af alle unge har stået uden for arbejdsmarkedet igennem flere år..

Her kan man virkelig tale om tabte generationer.

Men hov - hvorfor virker den nye naturlov ikke i Spanien ? Har de ikke samme slags kapitalisme som os ?

Var den nye naturlov ikke blot en myte, der var skabt for efterlønskampagnens skyld ?

Mads Kjærgård

Tja S og SF afmonterer velfærdsstaten, men vi får en betalingsring, der betyder, at kun de velstillede har råd til at køre i bil. Alle andre kan se frem til måtte aflevere børnene 1 time før om morgenen i en af de megainstitutioner, som bliver et resultat af finanspagten. Fandme flot!

DET KAN SIGES MEGET ENKELT! DEN FÅRIGE REGERING SKABTE DEN,SAMT DET SOCIALE MORASE,SOM DE BLEV KENDT PÅ,OG EFTERLOD?

AT FORHOLDE SIG TIL DET UMULIGE MORASE,DET ER SVÆRT OP AF BAKKE,UDEN OPBAKNING FRA DE T BORELIGE DET SATTE DET HELE PÅ ET BRÆT!
MEN BREDT SAMARBEJDE KUNNE GØRE DET MULIGT I 12 TIME, SAMT EN FOLKEAFSTEMNING OM EU REDNINGSPAKKE???

Henrik von Stijnbergen

Eliten er ligeglade med pøbelen, verdens ældste kliche.

Jeppe Brogård

Tak for anden del af Keynes teori. Jeg vil lige minde om, at VKO førte den omvendte politik: Først aflyste de investeringer fremtiden (Mette Frederiksen, 2002), altså nedskæringer på de økonomi-stimulerende områder. Dernæst brugte de provenuet til skattelettelser til de velstillede, altså mindskelse af indtægterne, ud fra et hidtil udokumenteret dogme om, at de rige trækker økonomien i fremgear. Derved undlod de at bygge op til bedre tider men formøblede fordelene på kortsigtet forbrug.

Blot 2 ting:
1 - Hvis EU-landene vil diskutere gæld og hvordan man holder op med at stifte den, hvordan vil et formandsskab så se ud, hvis det insisterer på at tale om at stifte gæld?

2 - Der er tegn på, at investeringer i vedvarende energi allerede er i fuld gang. Byggestyrelsens lempelse af bygningsreglementet for kraftværker på boliger tyder i hvertfald på, at der er noget koordineret i gære.

Olav Bo Hessellund

Det neoliberale dogme, som S-SF-R-regeringen åbenbart også tilslutter sig: at man ikke kan bruge penge, førend man har dem, er jo noget sludder, som modbevises af virkeligheden. Danmark og andre lande har i lange tidsrum kørt med underskud på de offentlige budgetter uden at kollapse af den grund.

Det afgørende, når man stifter gæld, er selvfølgelig, om långiver føler sig rimeligt sikker på at få sine penge tilbage. Långiver vil altid vurdere låners evne og vilje til at betale tilbage. At låne penge ud er som så meget andet i denne verden en forretning, man indgår i, når begge parter har udsigt til at opnå fordele på kort eller lang sigt. Hvis ikke det forholdt sig sådan, kunne banker, kreditforeninger og andre långivere. jo ligeså godt pakke sammen den dag i morgen – og det sker naturligvis ikke. Det behøver man ikke at være cand.polit. for at forstå.

Så det er ren dogmesnak, når vi gang på gang hører regeringsmedlemmer sige, at man ikke kan bruge pengene før man har dem – og man må virkelig undre sig over, at medierne ikke forholder sig mere kritisk til den slags forvrøvlede udsagn.

Netop det at de rige, hvem de så end er?, trækker økonomien fremad, er en idé, VKO hentede hos monetaristerne (bl. Milton Friedmann) og hos Chicago-skolen indenfor økonomi. [Vi ser her bort fra Friedmanns udfald mod monopoler og det han kaldte externaliteter].

I USA og England og såmænd også i DK 1983-1987 var denne retning fremherskende, i England og i USA medførte den kæmpe stats-underskud på budgetterne. Det gjorde den såmænd også i Danmark indtil man i 1986 bremsede kraftigt op, og indførte den såkaldte kartoffelpakke, som fik overskud på stats-finanserne igen.

Mht. Keynes er det da interessant at Obama ved at føre traditionel keynesiansk politik synes at have sat gang i økonomien. Der er skabt 243.000 nye job i USA; Wall Street har (nu) aflyst finans-krisen, i hvert fald i USA. Mit gæt er at inden årets udgang eller i hvert fald i starten eller midten af 2013 kommer der også til at ske økonomisk fremgang herhjemme. Medmindre regeringerne i Europa dæmper væksten.

Hvad er det Obama har gjort; han har fået Kongressen til at vedtage diverse stimulus-pakker, herunder til bankerne, til bil-industrien samt til andre industrier. Han har fået Kongressen til at vedtage skattelettelser, til det som i USA hedder middel-klassen, og såmænd også gjort det nemmere for 'small business owners', altså små og mellem-store virksomheder. Alt sammen noget som Keynes også anbefaler.

Bush II gjorde det modsatte; han gjorde præcist det som Jeppe Brogård redegør for VKO gjorde herhjemme, ufinansierede skatte-lettelser til de rigeste. Også Olav B. Hessellund er inde på noget af det rigtige; hvordan kan det være, at bankerne låner penge ud til folk som gerne vil købe deres egen bolig?
De gør det for selv at tjene penge, selvfølgelig - men før de låner penge ud, laver de en kredit-vurdering og vurderer om pengene kommer tilbage igen, altså om kunden kan betale lånet eller lånene tilbage.

Såfremt denne doktrin eller dette dogme, som Bjarne Corydon taler om, havde været det herskende princip i 1865-1870, havde selvsamme Bjarne C. intet sted at bo. Manden kommer nemlig fra det Esbjerg, som staten lod bygge efter at vi tabte Hamburg-Altona som havn i 1864. Og hvorfor? For at redde svine-og kreatur (ko) eksporten bl.a. til England. Blot for at sige at nogle gange må staten investere i infra-struktur mv. for at lette erhvervslivet adgang til f.eks. eksport. Dette synes dog totalt at være glemt i dag.

I går, den 3. februar, hørte vi meget om Danmarks-Indsamlingen. Om eftermiddagen den 3. februar 2012 var der på p4 trekanten et meget interessant interview med to mennesker, som havde været udsendt for bl.a. Ibis i netop Afrika. Og de kunne bl.a. fortælle om dårlige veje, dårlige adgangsforhold mv. Og her er det nødvendigt at staten laver veje, og kloaker mv. så der kan komme ordentlige forhold. Den langsigtede investering i alt dette giver sig selvfølgelig udslag i bedre skoleforhold,=bedre uddannelse, samt bedre overlevelse=flere mennesker på arbejdsmarkedet mv.
Alt dette synes man at have glemt - fordi man nu åbenbart vil underlægge sig en eller anden tysk, eller rettere prøjsisk, måde at anskue verden på.

Søren Kristensen
Olav Bo Hessellund

Uddybning af ovenstående kan høres her i et indslag fra P1 i morges: Finansmagtens mord på Keynes:

http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=... beskrivelse

(kan såvidt ses kun åbnes med IE)

Spørgsmålet er nok, om Keynes i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at stater skulle forgælde sig i den grad som de har i dag ...

Olav Bo Hessellund

@Niklas Monrad:
Spørgsmålet er vel også, om Keynes i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig, at politikerne i den vestlige verden ville være så tåbelige at liberalisere finansmarkederne i en grad, at de nu har mistet styringskontrollen over den økonomiske politik med det resultat, at store dele af befolkningerne, som ingen andel har i ansvaret herfor, nu skal lide under det i mange år.

Brian Pietersen

jeg synes det er fint som person at være gældfri, det gør nemlig at jeg kan handle, det være sig overfor arbejdslivet, privatlivet, enda landet man bor i, den frihed vil jeg ikke bytte med gæld.

Det er fint som privatperson at være gældfri, men hvis man f.eks. skal ud og købe en bil, så skal de fleste altså låne til det; for huse mv. gælder det det samme princip.

Mht. Keynes så tror jeg ikke/mener jeg ikke, at hans teori tage højde for ekstreme hop i råvare-priserne. Der var f.eks. højkonjunktur i 1960erne efter 1950ernes lavkonjunktur. I 1973 og i 1979 fik råvare-prisen på olie et mega-hop, forstået på den måde at den overnight blev 3-4 eller måske ligefrem flere gange dyrere. Dette betød selvfølgelig at samtlige varer mv. kom til at koste mere - og medførte en økonomisk krise - og da vi var ved at komme os over den første krise mht. olien kom den anden olie-krise i 1979 som gjorde olien endnu dyrere.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg synes det er mere ufatteligt, at man kan ændre folks bevidsthed som man vil. Det ene øjeblik kan man få folk til at være stolte over, at vi er en fredselskende nation og det næste øjeblik, at vi er en krigernation, som rigtig kan bombe forbryderne.

Det samme med økonomien. Det ene øjeblik kan vi købe hele verden og det næste øjeblik er de fattige og arbejdsløse, nassere og parasitter. Den offentlige gæld er er blevet en forbryder i verdensklasse.

Folks bevidsthed og dermed forståelse, skifter som man vil have den til at skifte. Er det derfor, at vi har i gennemsit har verdens højest betalte journalister?

Olav Bo Hessellund

@Jens Overgaard Bjerre:

Et bud på en forklaring kunne være
http://www.smbc-comics.com/index.php?db=comics&id=2475