Nyhed
Læsetid: 4 min.

Vismænd anviser smutvej uden om Nordsøaftale

Den danske stat bør få langt mere ud af olieeventyret i Nordsøen end i dag. Det slår de økonomiske vismænd fast i en ny rapport, som samtidig anviser en smutvej uden om den nuværende aftales bindinger. ’Men vi er ikke jurister, så vi ved ikke, om den holder i byretten’
Den danske stat får ganske enkelt ikke så meget ud af aftalen om Nordsøolien, som den kunne og burde, siger professor og overvismand i Det  Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Den danske stat får ganske enkelt ikke så meget ud af aftalen om Nordsøolien, som den kunne og burde, siger professor og overvismand i Det Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Jens Nørgaard Larsen

Indland
29. februar 2012

Mens Shell, Chevron og A. P. Møller-Mærsk spinder guld på Nordsøaftalen, går den danske stat hvert år glip af milliarder af kroner. Penge, som kunne og burde komme de danske skatteydere til gode. Sådan lyder konklusionen i en opsigtsvækkende rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd, der giver fornyet skyts til de partier og organisationer, som presser på for en bedre fordeling af Nordsøens sorte guld.

Konkret foreslår de økonomiske vismænd, at man enten ændrer beskatningen inden for den eksisterende aftale eller indkalder til en genforhandling af hele aftalen.

»Samlet set er der meget, der taler for, at skatteforholdene i Nordsøen bør ændres for at give en mere rimelig fordeling af de ekstraordinære indtjeningsmuligheder, som udnyttelsen af samfundets naturressourcer giver,« lyder det i rapporten.

Med de nuværende tårnhøje oliepriser vælter milliarderne i øjeblikket ind på Esplanaden og i de øvrige olieselskaber i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) – senest illustreret ved fremlæggelsen af A. P. Møller-Mærsks koncernregnskab mandag, hvor oliedelen udviste en overskudsvækst på hele 24 procent i forhold til 2011.

Faktisk har oliepriserne udviklet sig så eksplosivt de seneste år, at værdien af Nordsøolien i 2010 svarede til 50 procent af BNP eller 850 mia. kroner. Og med prisernes fortsatte himmelflugt, vurderer vismændene, at værdien i dag har vokset sig endnu større. Dén udvikling er ikke holdbar i længden.

»Den danske stat får ganske enkelt ikke så meget ud af aftalen som den kunne og burde,« siger professor og overvismand i Det Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

–Hvad refererer ’burde’ til?

»Det er et burde som følger af, at ressourcerne i undergrunden er offentlig ejendom. Staten har hyret en operatør til at hive olien op, og staten har en forpligtelse til at sørge for, at operatøren gør det så godt og så billigt som muligt. Det er det samme, som hvis staten vil anlægge en vej – så har den også pligt til at sørge for, at det bliver en god vej, som skatteyderne har betalt mindst muligt for. Og staten har den samme forpligtelse på skatteborgernes vegne til at få det hjem i Nordsøen, som tilhører samfundet.«

En alvorlig knast

Men det er ikke lige sådan at ændre på fordelingen af de olieøkonomiske goder. Én af de store knaster er den såkaldte kompensationsaftale, som regeringen i 2003 indgik med Mærsk og de øvrige olieselskaber i DUC.

Aftalen betyder i realiteten, at regeringen de næste 38 år frem til 2042 skal garantere, at Mærsk vil få kompensation i tilfælde af stigninger i olieskatterne.

Men også her tilbyder vismændene en løsning. Konkret foreslår de, at staten indfører en generelt højere skat på såkaldt overnormal profit. Ifølge rapporten er de tre olieselskabers overskud i Nordsøen flere gange højere end de overskud, der er almindelige i den øvrige industri – og i praksis vil reglen derfor hovedsageligt, hvis ikke udelukkende, komme til at ramme olieoperatørerne i Nordsøen.

Smutvejen vil betyde, at staten kan få op mod 2 milliarder kroner ekstra i statskassen hvert år uden at skulle betale kompensation til de tre DUC-selskaber. Men spørgsmålet er, om smutvejen er juridisk gangbar.

»Vi er ikke juridiske eksperter, men vi lufter muligheden af at lægge en ekstra skat på overnormal profit, som i praksis kun får betydning for Nordsøen. Men om det holder i byretten at lave sådan en generel regel, der primært rammer oliesektoren, vil jeg ikke gøre mig til ekspert i,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

–Rapporten fremhæver igen og igen, at Danmark ejer retten til sin egen undergrund – er det et spørgsmål om grundloven det her?

»Som sagt vil vi ikke gøre os til juridiske eksperter. Men det er klart, at alt det, jeg siger, bygger på den kendsgerning, at ressourcerne er samfundets ejendom.«

Ikke grundlovsstridig

Ifølge Michael Hansen Jensen, professor i statsforfatningsret ved Aarhus Universitet, kan man ikke finde belæg i grundloven for at erklære Nordsøaftalen ugyldig. Grundloven forbyder ganske vist regeringer at lave aftaler, der begrænser statens fremtidige beskatningsmuligheder. Men den forbyder ikke, at staten kompenserer private aktører for stigninger i beskatningen. Derimod vil Michael Hansen Jensen ikke udelukke, at staten på anden vis kan øge sine indtægter på Nordsøolien.

»Man kan ikke på forhånd afvise, at man kan finde ordning, der giver flere indtægter til statskassen – men overordnet har Mærsk gode kort på hånden for så vidt, at de har indgået en aftale som netop tager højde for den situation, at staten efterfølgende skulle komme og kræve en større del af kagen,« siger han.

I november sidste år nedsatte klima- og energiminister Martin Lidegaard et embedsmandsundvalg, der skal give Nordsøaftalen et ’serviceeftersyn’ og kortlægge mulighederne for, at samfundet kan få en større bid af olieindtægterne. Eftersynet forventes færdigt senest den 31. august 2012.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

VK-regeringen er sikkert stolt over at have givet dene belønning til én af sine trofaste støtter.

Statslig kompensation for øget skat - er det ikke nærmest psykotisk?

Mogens Michaelsen

Er en udbetaling af kompensation til Mærsk egentlig ikke en erhvervsstøtte til et bestemt firma, som er ulovligt i forhold til EU?

Hvis der havde været et andet selskab, der også udvandt olie et andet sted i Danmark, og man så forhøjede beskatningen af olieudvinding generelt, vil man så kunne give kompensation kun til Mærsk, men ikke til det andet selskab?

Ville det ikke være ulovlig forskelsbehandling af de selskaber, der har med olieudvinding at gøre? Altså ulovligt i forhold til EU's regler om erhvervsstøtte.

Eller er olieudvinding ikke omfattet af den slags regler?

Man skal rigtignok være jurist for at kunne se hvad der gælder. Derimod skal man ikke være ekspert for at kunne se, at det er totalt urimeligt, hvis man ikke kan gøre noget ved det af rent juridiske grunde.

Landet er i økonomiske problemer. Så er det da oplagt, at man er nødt til at lukke gaveboden.

Logik for dværghøns.

Mogens Michaelsen

Er en binding til at skulle give kompensation for øget skat ikke reelt en tilsidesættelse af statens (grundlovssikrede) suveræne ret til at hæve og sænke skatterne?

Når visse personer fra den tidligere regering kæmper så indædt mod en ny Nordsøolieaftale, så kunne man jo fristes - men det gør jeg jo ikke, som det pæne menneske, jeg er - til at tro, at de selvsamme personer har haft personlige økonomiske fordele ved at indgå aftalen.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det mente justitsminisateriet ikke dengang og sikkert heller ikke idag. Der er ikke tale om en juridisk men en politisk svinestreg fra daværende minister Bent Bentsen og de øvrige aftalepartier, herunder de radikale, så muligheden for ændringer ligger på et meget lille sted.
Energiminister Mads Lidegaard fra DRV brugte i TV-avisen i går mange ord om at sige ingenting om dette spørgsmål

"...Hvad refererer ’burde’ til?"

Bendt Bentsen naturligvis, nuværende bestyrelsesmedlem i et AP-møller-/mærskejet selskab.

Only in Denmark ;-)

Information: "Men også her tilbyder vismændene en løsning. Konkret foreslår de, at staten indfører en generelt højere skat på såkaldt overnormal profit". God idé, bare ikke A.P. Møller-Mærsk vil hævde som i 2001, at de ikke har haft nogen overnormal profit. Pt. afviser de jo at ændre noget, da "Det vil ødelægge tilliden til staten, hvis aftalen ændres".

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund blev der i 2003 stillet flg. spørgsmål: "Kopi SAU: Spm. 5, om ministeren anser en overnormal profit på 59 mia. kr. frem til 2012 efter afholdelse af alle omkostninger ved udvindingen for rimelig, til skatteministeren." Kunne være interessant at se dav. skatteministers svar, men der henvises ikke til det i betænkningen, så vidt jeg kan se. I virkeligheden har den overnormale profit været langt større end de 59 mia. på grund af olieprisernes stigning, fra 22 dollar tønden til nu 125 dollar tønden, og prisen vil fortsat stige.

Overvismanden: »Som sagt vil vi ikke gøre os til juridiske eksperter. Men det er klart, at alt det, jeg siger, bygger på den kendsgerning, at ressourcerne er samfundets ejendom.«

Spændende at se om A.P. Møller-Mærsk vil vise samfundssind, så danskernes tillid til dem kan øges.

Nogle links: Politikere ignorerede råd fra Olieudvalg, Information, 4.1.2012, "Her er den danske stats 7 oliesynder", Politiken, 26.11.2011, Økonomer: Opret en oliefond, Information, 2008, Nordsøaftalen

Det bliver i øvrigt "interessant" at følge klimaminister Martin Lidegaards håndtering af sagen, al den stund at de Radikale har 250.000 kr. fra Mærsk i røven under den seneste valgkamp og Martin Lidegaard som ordfører selv forhandlede den eksorbitante olieaftale fra 2003 igennem sammen med V og K.

Mon han laver en "betalingsring" eller skal sagen syltes via. domstolene?

Det er ppå høje tide at nationalisere Mærsk. Lad det være en demokratisk folkeafstemning værdig - altså hvis politikerne er for demokrati som de fabler om :o)

Desværre får regeringen ikke de Radikale med, hvis de overhovedet mener deres snak alvorligt. De Radikale har ikke kun været med til at forære denne kæmpe gave til storkapitalet, de har også nydt godt af at gaver i returkommission.

Indfør skat på olietransport i nordsøen på 90% af transportens værdi.

Så skal de sgu nok hurtigt falde til patten og ophæve den røveri-aftale.

Mogens Michaelsen

Man tør jo nok ikke foreslå en betalingsring omkring hver olieplatform :-)

"I 2003, da de radikale indgik aftalen, forsikrede Martin Lidegaard ellers, at han ikke ville se passivt til, hvis forudsætningerne for aftalen ændrede sig"

Læs mere her:

http://www.information.dk/281426

Man kan konstatere, at Danmark ikke har haft politikere, der er dygtige nok til at kunne forhandle med A.P. Møller-Mærsk, men som godt kan finde ud af at gå efter svage grupper, når der skal hentes årlige beløb hjem, der blot svarer til Danske Banks skatteshopping for 2009-2010. http://politiken.dk/erhverv/ECE1271988/danske-bank-undgaar-at-betale-3-m...

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er ret sikker på, at Nordsøaftalen er grundlovsstridig. Man kan læse professor Michael Hansen Jensens tynde holdepunkter ovenfor, at den skulle være god nok, selvom han samtidig siger, at det er den måske alligevelikke - og man kan nemt finde andre universitetsjurister, der siger nej, den er ulovlig.

Den skal bare en tur i retten, men hvem kan bringe den derind? Det skal være nogle, der er søgsmålsberettigede, det kunne eventuelt var oliefirmaer uden for kredsen af DUC, der er blevet forbigået, men en eller anden tilfældig borgergruppe vil blive bortdømt som uden retlig interesse.

Men så er der spørgsmålet: - kan aftalen opsiges, ensidigt brydes, uden kompensation eller med nedsat kompensation? Eller kan aftalen genforhandles?

En aftale er en aftale. Her er staten den ene part. Hvis aftaler skal ændres, skal begge parter som udgangspunkt være enige. Men, staten kan ved lov ensidigt ændre aftalen og koncessionsbetingelserne i det hele taget. Og så kommer der et ekspropriativt element ind i det, hvor alle reglerne herom skal iagtages. DUC skal have "fuld erstatning" i så fald. Men hvor stor denne erstatning skal være, er der ingen der ved, før man for det hele regnet igennem.Og kompensationsbestemmelsen i Nordsåaftalen kan som sagt være ulovlig, hvorfor den ikke kan medregnes ved opgørelsen af den "fulde erstatning"

Der er nok at gå igang med, og kom nu SF - vis, I dog duer til noget denne sag. Hvorfor vente på at syltekrukken får syltet sig færdig engang til efteråret?

Michael Kongstad Nielsen

Ps.: alene truslen om en ændring kunne bringe DUC v/ A.P. Møller-Mærsk til forhandlingsbordet, hvor de kunne begynde at vise det samfundssind, som Albinus efterlyser ovenfor.

Aftalen om olien skal vel vurderes ud fra hvad staten kan vente at få på hele perioden ( med op og nedture for oliepriserne) - og politisk arbejder alle på at frigøre sig mest muligt fra olieafhængigheden, hvilket på sigt burde få priserne til at gå nedad som følge af vigende efterspørgsel ???

Noget andet er , at hvis Danmark kunne få mere her og nu af olieproftten, så ville det lune godt i en svær tid.

Men en aftale skal holdes - det gælder både nationale og internationale aftaler, hvad enten det er i privat eller offentligt regie.

Man kan næppe fra den danske stats side påberåbe sig , at man er blevet snydt til at underskrive aftalen eller på anden måde vildført.

Det kunne være interessant at se forhandlingspapirerne og de interne notater fra de deltagende embedsmænd (som måske har været inkompetente i deres rådgivning af vores politikere) ???

@Rasmus Knus
"Bendt Bentsen naturligvis, nuværende bestyrelsesmedlem i et AP-møller-/mærskejet selskab."

Du mener bestyrelsesmedlem i FIRE, rådsmand i et femte og administrator i et sjette.

Anne Marie Jensen

50 % af BNP. Jamen så gennationalisér dog Nordsøolien og ekspropier i samme ombæring Mærsks boreplatforme og andet udvindigsmateriel som en passende erstatning for de urimelige profitter, de har hentet på udvindingen. Hvorfor skal vi være til grin på den måde? Vis nu noget statsmandskab, Helle!

Jeg forstår ikke, at regeringen konsekvent taler om sager de VED de bliver nød til at opgive.

Torben Arendal

Mærsk Mc-Kinney Møller er særlig ømfindtligt over for dårlig omtale om hans eget person og sin kongehus. Lade os få offentliggjort en opinion undersøgelse om danskernes holdning til Mærsks stadighed om sine krav på Nordsø olien.

Torben Arendal

Lade os ekspropriere hele undergrunden. Det skal asfalteres.

Anne Marie Jensen

Torben Arendal

"Lade os ekspropriere hele undergrunden. Det skal asfalteres."

Hahaha :-)

Anne Marie Jensen

I forhold til nationalisering og ekspropriering, så se evt denne formulering i Grundloven:

http://www.information.dk/294728#comment-524486

Som Torben Arendal også foreslår, burde de progressive partier, som ønsker en retfærdig finansiering af velfærden kræve en folkeafstemning om hvem, der skal have retten til Nordsøolien. Når det forventede flertal for nationalisering således er i hus, erklæres det så i almenvællets interesse at tage undergrundens rigdomme tilbage til folket. Og Bendt Bendtsen og Martin Lidegaard kan i samme ombæring blive dyppet i selvsamme og rullet i fjer for at være sådan nogle kvajpander.

Kom i gang!

Finn Årup Nielsen

"Ifølge tænketanken Concito er Danmark gået glip af 75 milliarder kroner, siden den nuværende aftale blev indgået i 2003."

Hvis det tal er korrekt er det tragikomisk at Nordsøaftalen afløste en aftale hvor det ansloges at staten gik glip af 15 milliarder via det såkaldt kulbrintefradrag.

Se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/Kulbrintefradrag

Finn Årup Nielsen

@Emil Edelgart

"[...] bestyrelsesmedlem i FIRE [AP-møller-/mærskejet selskaber] rådsmand i et femte og administrator i et sjette."

Hvor ser man egentlig sådanne informationer? På CVR kan man se at han har (haft) tilknytning til Team Online A/S, Vesterhavet A/S, Team Online Global A/S, Esvagt, LR Investment ApS, Seamall Aps, Fonden af 28. maj 1948 og Lauritzen Fonden.

Esvagt er AP Møller-Mærsk ejet. Men hvad med de andre?

Mogens Michaelsen

Hvis regeringen først undersøger, om Nordsøaftalen er i overensstemmelse med grundloven, ved at spørge kompetente jurister, og resultatet så siger, at det er den med meget stor sikkerhed ikke, specielt med hensyn til kompensation for skatteforhøjelser - kan regeringen så ikke bare: 1) Hæve skatten 2) Undlade at betale kompensation 3) Lade Mærsk anlægge sag mod staten.

Hvis aftalen faktisk er grundlovsstridig, så vil Mærsk ikke alene tabe sagen, men velsagtens også komme til at betale sagsomkostningerne.

Eller er det de politikere, der har indgået aftalen, der i så fald har brudt grundloven? (det kunne jo forklare hvorfor man ikke rigtig har lyst til at røre ved sagen).

Michael Kongstad Nielsen

Mogens Michaelsen, du har ret, problemet er bare, at offentlige myndigheder nødigt indrømmer, de har lavet noget ulovligt. Derfor vil de hellere indgå en ny aftale, der ændrer den gamle (ulovlige), uden at det kommer til at se ud, som om der var noget galt.

Bo Stefan Nielsen

" - For SF er det ikke længere en mulighed, at serviceeftersynet ikke fører til ændringer af fordelingen af overskuddet fra Nordsøen. Der skal mere i danskernes fælleskasse, end der kommer i dag, siger SF's politiske ordfører, Jesper Petersen.

Både De Radikale og Socialdemokratiet fastholder, at man vil holde den gældende aftale med Mærsk.

Han vil dog ikke lægge sig fast på et tal for, hvor stor en del af nordsøoliepengene der skal ryge i den danske statskasse.

- Men det er uomgængeligt, at serviceeftersynet skal føre til, at staten får mere ud af olieværdierne. Vurderingen er, at vi går glip af 10 milliarder kroner om året, siger han.

Den holdning står SF ikke alene med. Hos Enhedslisten er der ikke overraskende fuld opbakning.

- Vi er fuldstændig enige med SF. Den her sag må ikke ende med, at vi ikke får nogle flere penge til samfundet fra nordsøolien, siger Per Clausen som er klima- og energiordfører for Enhedslisten.

- Vi er i en situation, hvor vi virkelig mangler penge til investeringer i vedvarende energi og velfærd. Så må et hvert politisk parti vel prioritere og sikre, at der er penge til det frem for at sikre Shell, Chevron og Maersk en ekstraordinær profit, siger Per Clausen. "

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/02/28/142730.htm

Bo Stefan Nielsen

" - For SF er det ikke længere en mulighed, at serviceeftersynet ikke fører til ændringer af fordelingen af overskuddet fra Nordsøen. Der skal mere i danskernes fælleskasse, end der kommer i dag, siger SF's politiske ordfører, Jesper Petersen.

Både De Radikale og Socialdemokratiet fastholder, at man vil holde den gældende aftale med Mærsk.

Han vil dog ikke lægge sig fast på et tal for, hvor stor en del af nordsøoliepengene der skal ryge i den danske statskasse.

- Men det er uomgængeligt, at serviceeftersynet skal føre til, at staten får mere ud af olieværdierne. Vurderingen er, at vi går glip af 10 milliarder kroner om året, siger han.

Den holdning står SF ikke alene med. Hos Enhedslisten er der ikke overraskende fuld opbakning.

- Vi er fuldstændig enige med SF. Den her sag må ikke ende med, at vi ikke får nogle flere penge til samfundet fra nordsøolien, siger Per Clausen som er klima- og energiordfører for Enhedslisten.

- Vi er i en situation, hvor vi virkelig mangler penge til investeringer i vedvarende energi og velfærd. Så må et hvert politisk parti vel prioritere og sikre, at der er penge til det frem for at sikre Shell, Chevron og Maersk en ekstraordinær profit, siger Per Clausen. "

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/02/28/142730.htm

Vibeke Svenningsen

Det er i al fald tiltrængt, regeringen sætter juristerne på overarbejde iht at finde en vej ud af den tumpeaftale VKO og de radikale indgik tilbage i 2003.

Vibeke Carøe

'Smutvejen' til at få 2 mia. kr. ekstra i statskassen årligt består i "højere skat på såkaldt overnormal profit". Overnormal?

Reform af fleksjob og førtidspension vil give 3,5 mia. kr. ekstra i statskassen. Er det førtidspensionisternes overnormale indtægt, man skærer i? Eller er der rigtig mange fleksjobbere med overnormal indtægt?