Læsetid: 1 min.

Vismænd: Mærsk tjener for meget på nordsøolie

Ifølge en ny rapport fra de økonomiske vismænd skal flere af nordsøolie-kronerne gå til statskassen.
28. februar 2012

Nordsøolien er Danmarks ejendom. Derfor skal pengene fra den gavne hele den danske befolkning, og ikke kun i lommerne på A.P. Møller Mærsk.

Det fastslår de økonomiske vismænd i en ny opsigtvækkende rapport, der bliver offentliggjort forud for et møde i Det Miljøøkonomiske Råd.

- Olien og gassen i Nordsøen er samfundets ejendom, og det ekstraordinære overskud - den såkaldte ressourcerente - bør derfor komme hele den danske befolkning til gode, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i rapporten.

- Meget tyder på, at staten ikke får en passende andel af indtægterne i dag.

Ifølge rapporten er det kun 70 procent af ressourcerenten, der lige nu havner i statskassen. Overvismanden skæver til Norge, hvor staten får omkring 85 procent af ressourcerenten - altså hele 15 procent mere end i Danmark.

Og det giver anledning til at genoverveje de danske regler, siger vismændene.

- Der er god grund til at undersøge de juridiske muligheder for at ændre beskatningen i Nordsøen, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Den eksisterende Nordsøaftale blev vedtaget af V, K, DF og R i 2003. Aftalen løber indtil 2042 og indeholder en omstridt klausul, der siger, at Shell, Chevron og A.P. Møller Mærsk skal have kompensation, hvis staten øger beskatningen.

/ritzau/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Christensen

Normalt har jeg ikke den store tiltro til vismændenes konklusioner. I dette tilfælde er jeg dog villig til at gøre en undtagelse.

Den danske befolkning burde retsforfølge den tidligere regering for svigagtig omgang med betroede midler.

Og hvorfor hulen har vi Chevron og Shell til at hente olien op? Dem har vi jo ikke nogen sanktionsmuligheder over for.

Bjarne Bisgaard Jensen

Læg mærke til klausulen om at DUC skal have kompensation hvis staten øger beskatningen. Den konservative Bent Bentsens svendestykke i uansvarlig leflen for vennerne, men det får ingen konsekvenser og jeg vil æde min gamle hat på, at vi ikke får noget der bare ligner norske forhold her i landet.
Uanset hvordan regeringen ser ud så gør vi som vi plejer og de dårligst stillede får regningen

Vibeke Svenningsen

Det viste deres regnskab fra forleden såmænd også. Det er på olie- og gasdelen, de laver deres millardoverskud, og ikke på skibsfarten.

Esben.
Hvad er det for sanktionsmuligheder, du savner overfor Chevron og Shell.
De indgår i DUC sammen med Mærsk, som har en aftale med staten.
Når de kom ind i billedet dengang olieeventyret begyndte, var det fordi de kuknne stille de betragtelige kapital til rådighed, som var nødvendig.
At VK-regeringen lavede en for DUC meget fordelagtig aftale, skal nok tilskrives den støtte som politiske partier får og iøvrigt den almindelige liggen på maven for Mærsk.
Men igen - det kan du jo ikke bebrejde DUC, som overholder sin del af aftalen.

Anne Marie Jensen

Nationalisér. Hvor svært er dét lige? Det er endda en grundlovssikret ret for fællesskabet. Olien er vores allesammens, og den økonomiske gevinst skal omfordeles til velfærd af hensyn til almenvellet.

SF tør godt modige reformer, siger lille nuttede Thor Möger. Jamen så kom da i gang.

Michael Pedersen

Nu har den her historie været ude et par timer og er nævnt alle vegne undtagen Berlingske hvor den stadig ikke er at finde.

Michael Kongstad Nielsen

Nationalisering eller ekspropriation af undergrunden kan der ikke være tale om, da det alt sammen allerede tilhører staten. Det staten har gjort, er at give DUC koncession til at udvinde olie og gas på visse (meget favorable) vilkår. Aftalen udløber efter sin ordlyd på et tidspunkt, og så er staten igen enehersker.. Men aftalen kan (efter min mening) også opsiges ensidigt af staten. Det vil muligvis indeholde et ekspropriativt element, som betyder, at DUC skal have en kompensation, men ikke nødvendigvis særlig stor.

Jeg er temmelig sikker på, at der er juridisk grundlag for at ophæve VKO (+R) - aftalen, da klausulen var grundlovsstridig (man kan ikke forpligte fremtidige folketing ud over dets vilje). At justitsministeriet har sagt god for klausulen beviser ingenting. Justitsministeriet er alt for tæt på magten til at kunne give uafhængig rådgivning. Bare se finanspagten, som ikke kræver dansk folkeafstmning efter ministeriets opfattelse

"Vismænd: Mærsk tjener for meget på nordsøolie"

Det viser bare, at vismændene endnu ikke er blevet bestyrelsesmedlemmer i Mærsk-ejede selskaber.

lars rosholm tørresø

og det viser at ligegyldig hvad er NORGE bedre til at forvalte stort set samme "CASE" - - og har været det igennem 30 år ca. !!!

At Mærsk ikke skammer sig, hvor rig mener han at han skal være ? Pinligt med sådan en gammel penge-puger når vi står i så massive nedgangstider i vores samfund.
Og hans fengarme rækker helt ind i folketinget , således at netop de partier som har givet ham en alt for god aftale, er de samme som ikke vil ændre den nu, selv om alle jo kan se at Olien er den enste sikre indtægt i Danmark som giver massivt overskud...

Jo jo "Mærsk mafiaen " betalter parti-støtte og som jeg ser det er sammenhængen tydelig, mellem hvem Mærsk betaler parti-støtte til og så disse partiers manglende kritik...i alle andre lande ville man kalde det "mafiotisk/bestikkelse/underhånds-betaling"

Skam dig Mærsk at lukrere på dit eget folk... !

Skam dig..
Kapital-facisme er når et firma har en magt i et samfund som undergraver demokratiet og folkets styre, bl.a. ved at have så stor indflydelse på samfundet at man ikke kan siges et imod...!

Fy for en penge-puger....

Hvis der er hold i at serviceeftersynet af Nordsø-aftalen kan indbringe staten meget store milliardbeløb, kan der måske være fornuft i at oprette og drive en oliefond som pengene anbringes i - til gavn for Danmark og danskerne nu og i fremtiden.

Afkastet af en sådan oliefond kan give velfærd for pengene langt ud i fremtiden, længe efter at olien er sluppet op ;o)

http://www.ugebreveta4.dk/​2011/201147/Onsdag/​staten_kan_tjene_mere_paa_o​lien.aspx

Maya Nielsen siger:

"At Mærsk ikke skammer sig, hvor rig mener han at han skal være ? Pinligt med sådan en gammel penge-puger når vi står i så massive nedgangstider i vores samfund."

Mærsk skammer sig, ligesom de andre mørkemænd, ikke - men pinligt er det, for ærlige mennesker, at iagtage.

Michael Kongstad Nielsen siger:

"man kan ikke forpligte fremtidige folketing ud over dets vilje"

Det er indlysende, selvom V og K både raser og tordner og har gældsat os til op over begge ører, år ud i fremtiden. Nogen burde stilles til ansvar for platugleriet, men det er der jo ikke 'tradition' for i danmark, der forfølger man i regelen kun småforbrydere og andre af samfundets små.

Hvis staten skulle få en større andel af oliepengene, bør de forvaltes bedre end under Fogh-regeringerne:

»Fogh-regeringen øgede udgifterne uden at sætte skatterne op – ved at bruge oliepengene. Det er imidlertid penge, man kun kan bruge én gang, og derfor har man i Norge sat oliepengene i en fond. I Danmark kommer vi til at få det, økonomer kalder ’hollandsk syge’. Hollænderne baserede statsindtægterne på olie og gas, og da de udløb, havde man ingen alternativer. Samme skæbne kan nu overgå os«, sagde en økonomiprofessor i 2010.

Han sagde også:

»Man havde i olien nogle ekstraordinære indtægter, man kunne have investeret i uddannelse. Vi står i dag med et uddannelsessystem, som ikke er for godt. Det er den største synd, Fogh-regeringen har begået: Man har taget af de penge, som skulle bruges på fremtiden, og brugt dem til at øge det offentlige forbrug«.

http://politiken.dk/politik/ECE1155740/oekonomer-fogh-er-den-daarligste-...

Dorte Sørensen

"Lars Christensen siger:
Normalt har jeg ikke den store tiltro til vismændenes konklusioner. I dette tilfælde er jeg dog villig til at gøre en undtagelse."

Eller også viser det at Bendt Bendsens aftale, som han blev tvunget til at gå ind i da DF også mente at Olieaftalen skulle genforhandles, var en meget dårlig aftale og har frataget Danmark mange mia. kr. Der kunne have betalt mange trafikanlæg til den kollektivetrafik så vore trængsels problemer allerede i dag kunne ha´været løst.

Lasse Damgaard

I sidste ende når vi alle har rakket ned på VK og deres aftale der minder om noget fra en bananrepublik - så er det op til de selvfede Radikale at få ændret på de åbenlyse mangler ved den nuværende nordsø aftale.
- Og det kan godt blive svært, da Radikale selv har lagt stemmer til aftalen - desuden er det ham Lidegaard der skal være med ind over. Han er en kende tandløs, når det kommer til at forhandle.

Man kan nok heller ikke udelukke at selv de frelste Radikale ikke er fristet af partistøtte fra Mærsk

Godt at Information belyser denne sag så grundigt - jeg håber I bliver ved.

Den tidligere regerings absurde aftale med Mærsk har kostet sådan cirka det samme som 3 års efterløn.

Men hvad er det, der som regel bliver eksponeret i pressen?

John Vedsegaard

At nogle firmaer har lavet en aftale med andre, må være de andres problem.
Den nuværende regering har ikke lavet aftaler frem til 2042, undtaget de Radikale selvfølgelig. Altså må firmaerne tale med dem de har lavet aftaler med..

Thorkil Pedersen

Da der i sin tid ikke var nogen der troede på at der var olie i DK`s undergrund fik A.P. Møller retten til at udnytte undergrunden i Danmark.
Da der viste sig at være en del olie i undergrunden ville Anker Jørgensen & Co ikke stå ved deres aftale og forlangte væsentlige andele udleveret til staten.
Dette spil gentog sig efter hver gang olieforekomsterne i undergrunden blev kendt større og større. Mærsk forsøgte at minimere den økonomiske risiko-problematik ved at få flere andre olieselskaber ind i samarbejdet.
Sandheden er at DK. ikke ville risikere noget, men lod Mærsk om risikoen, derfor er en mindre udbyttefordeling end den de har i Norge også relevant at fremføre.

Thorkil Pedersen

Mon ikke det var klogere at kikke på div. elværkers oplagrede kapital, der i de senere år er flere gange større end de må være. Efter loven må elværkerne ikke forlange væsentlig mere for deres leverancer end de kan oplagre en rimelig kapitalsikkerhed til genetablering mm. af deres aktiver. Flere elværker ligger inde med over 10 milliarder i for meget "sikkerhedskapital" DET er borgernes penge da de er ulovligt opkrævet.