Læsetid: 2 min.

8.000 får lige så meget som ’Carina’

Kontanthjælpsmodtageren Carinas indtægt på 16.000 kroner om måneden fik fattigdomsdiskussionen til at eksplodere. Nye tal afslører, at der er 8.000 kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der – som hende – modtager så meget eller endnu mere
Fattigdomsdebatten tog fart før jul, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, bekendtgjorde, at han brækkede sig, når SF’s socialordfører, Özlem Cekic, foreslog, at de såkaldte satspuljemidler blev brugt til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Fattigdomsdebatten tog fart før jul, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, bekendtgjorde, at han brækkede sig, når SF’s socialordfører, Özlem Cekic, foreslog, at de såkaldte satspuljemidler blev brugt til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Keld Navntoft

13. marts 2012

Hun blev eksemplet på, at der ikke findes fattige i Danmark og på, at de offentlige ydelser er for høje. Debatten om hende affødte sågar den såkaldte Carina-effekt. Den københavnske kontanthjælpsmodtager Carina, som modtager 16.000 kroner om måneden efter skat, når alle de offentlige ydelser medregnes.

Nu viser en opgørelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) imidlertid, at i alt 8.000 personer på kontanthjælp eller dagpenge årligt får 16.000 kroner – eller mere – i offentlige ydelser hver måned. Og at der er 2000, som netop får det beløb.

»Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at det er mange eller få,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:

»Diskussionen går også på, hvilke grupper mennesker vi har at gøre med. Det primære er, at den langt overvejende del er enlige med børn. Når vi når op i den størrelse ydelser, så er der altså tale om mennesker med ansvar for andre,« siger Mette Frederiksen.

Enlige med børn får nemlig typisk højere boligstøtte end både ægtepar og enlige uden børn. Og enlige med børn får i modsætning til gifte med børn også børnetilskud.

I Carinas tilfælde betyder det, at hendes 9.800 kroner om måneden i kontanthjælp suppleres af 3.019 kroner i boligsikring og yderligere 2.908 kroner i børnepenge. Eller i alt 15.728 kroner om måneden.

Afsporet debat

Tallene får John Andersen, professor ved Roskilde Universitet, til at advare om, at fattigdomsdebatten er blevet afsporet af debatten om Carina.

»Det surrealistiske var, at da debatten kørte, fremstod det som om, det var en større gruppe mennesker, som fik så meget. I stedet er det efter min mening en overraskende meget lille gruppe. Og det er oftest enlige forsørgere,« siger John Andersen.

Fattigdomsdebatten tog fart før jul, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, bekendtgjorde, at han brækkede sig, når SF’s socialordfører, Özlem Cekic, foreslog, at de såkaldte satspuljemidler blev brugt til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Men det skyldtes blot, at Joachim B. Olsen aldrig havde mødt en fattig dansker, mente Özlem Cekic.

SF’s socialordfører fandt derfor den efterhånden så berømte Carina – som dog viste sig ikke at være så fattig endda efter de fleste danskeres målestok.

Pressen svømmede over med eksempler på fuldtidsarbejdende danskere med et mindre rådighedsbeløb end Carina, og sluttelig erklærede selv statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at den københavnske kontanthjælpsmodtager ikke var fattig.

Efterfølgende har en undersøgelse i LO’s Ugebrevet A4 afsløret, at der blandt personer uden kendskab til en kontanthjælpsmodtager er markant flere, der mener, at ydelsen er for høj.

Politologer mener, at det skyldes den såkaldte ’Carina-effekt’, fordi de kun kender hendes eksempel.

Tallene fra beskæftigelsesministeren ændrer dog ikke ved Joachim B. Olsens holdning.

»Det afgørende er ikke, om det er 2000 eller 10.000 eller 15.000. Det blev jo også sagt, at Carina var et absurd eksempel. Men så er der altså stadig 2.000 af dem, hvilket gør det vildt absurd. Problemet er, at det for alt for mange mennesker ikke kan betale sig at arbejde,« siger Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører og henviser til, at 74.000 danskere får mindre end 1.000 kroner om måneden ud af at gå på arbejde.

»Det er det, som er problemet,« siger Joachim B. Olsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Uanset hvad du får i løn er det altid godt at have noget at stå op til, det være sig børn eller arbejde eller begge dele.

Dan Johannesson

Ok, hvornår kommer undersøgelsen så af ENLIGE og BARNLØSE mennesker på kontanthjælp? ALLE dem jeg kender i den situation lever desperate tilværelser, hvor det er en kamp at betale husleje og fylde køleskabet.

Jeg får kvalme af det selektive og ensidige fokus som medierne pisker op omkring dette.

I det store perspektiv giver det dog maksimal mening:

De store kampagner, der gennem frygt skulle drive os til accept af reduktioner i civile rettigheder, samt afgivelse af vores økonomiske selvbestemmelse, er gennemført.

EU fik, uden medieomtale i julen 2011 en EU - Regering,(imens du købte gaver og var afledt) den skal snart gøre det regeringer gør - regere.

Det betyder at vi nu er nået til den etape i den samlede globale centraliseringsplan der kan kaldes udligning eller 'tilpasning'. Det der skal tilpasses er de sociale systemer, og niveauet de skal svare til, er det amerikanske.

Det skyldes at det er den amerikanske samfundsmodel de øvrige tre unioner skal styres under, når sammensmeltningen af de fire unioner er fuldbyrdet.

Igen, spørg ikke om det er konspirationsteorier - IAGTTAG blot at stort set samtlige globale 'nyhedshistorier', i de forgangne 11 år, ALLE har nøjagtig samme destination = REDUKTION AF RETTIGHEDER OG CENTRALISERING AF MAGT.

DERFOR virker det som om vi ikke får ny politik selvom vi skifter politikerne ud.

DERFOR virker det om at Helle og selv Villy ikke LYTTER - (for det kan de kun gøre i et langt mindre omfang end vi drømmer om)

Om pressen så er nyttige idioter, der er så fangede i deres enkeltsags logik at de ikke KAN se hvilken overordnet fascistisk centraliseringsproces de igennem de seneste 11 år konsekvent har understøttet - eller aktive og bevidste deltagere, er så et spørgsmål den enkelte selv må afgøre.

Men at overse disse stadig mere åbenlyse større mønstre og sammenhænge, er både naivt og farligt, for de sidste forkullede stumper af hvad der engang var en demokratisk retsstat.

Jeg skammer mig over hvad der foregår heromkring..

Freddy Andersen

Den unge mand kan åbenbart se problemet, så syntes jeg syntes LA skulle koncentrere deres interesse, om de 74 000 som helt åbenbart får en elendig løn for deres arbejde.

Mads Kjærgård

Man får lyst til at tage sig til hovedet! Om det kan betale sig at arbejde eller ej, så er der jo for fanden ikke noget arbejde for tiden! Lad kugestøderen gå på bistand, så skal jeg med glæde overtage hans overbetalte job!

Meget eller lidt, hotel- og restaurationsbranchen må hyre udenlandsk arbejdskraft for at få jobs besat. Udenlandske håndværkere har kronede dage i vores kongerige. Det er en reel overvejelse for en arbejdsgiver i butiksbranchen, om en lønforhøjelse som en anerkendelse til en medarbejder gavner medarbejderen eller blot resulterer i, at betalingen i daginstitutionen stiger eller der bliver trukket i boligsikringen.

Frej Klem Thomsen

"74.000 danskere får mindre end 1.000 kroner om måneden ud af at gå på arbejde.

»Det er det, som er problemet,« siger Joachim B. Olsen."

Umiddelbart kan det være fristende at give Olsen ret. De laveste lønninger i Danmark er alt, alt for lave, og det ville formodentlig være fint at sætte mindstelønnen op med 1000-2000kr om måneden. Antageligt er det dog næppe det han har i tankerne.

Og hvis man besværer sig med at lytte til de økonomer som interesserer sig for emnet, så vil man erfare at vrikningen må antages at være relativt kortsigtet. Med mindre man er indstillet på decideret at afskaffe markedskræfternes indflydelse på løndannelsen, så vil de to beløb hurtigt nærme sig hinanden igen. Hvilket forvandler det fra et problem til et eksistensvilkår. Og LAs kværulantiske insisteren på at det bør medføre nedskæringer rettet mod de fattigste til en af de dårligste undskyldninger for grådig selvtilstrækkelighed i nyere dansk politik.

Linda Thorsen

Gad vide om,der en dag er en journalist, der gider ulejlige sig med, at forholde sig til hvor mange enlige, ikke forsørgere, der "score kassen" på kontanthjælp.

Dette ville nok give en anelse af den yderst tiltrængte nuancering, denne fattigdomsdebat behøver.

Derudover er det dybt kritisabelt, at det fortsat ikke er gået op for folk, at en stor del af "Carinas" indtægt kommer fra tilskud, disse working poor mennesker også modtager forudsat de er enlige forsørgere.

Det er så irrelevant at blive ved, med at sammenligne deltids ansatte, gifte, kassedamer, med enlige kontanthjælpsmodtagere med børn.

Fattigdomsdebatten har, da om ikke andet anskueliggjort, at inkompetencen trives i journaliststanden, når der skal dækkes områder udenfor emner der vedrører personlige erfaringer.

Tænk at være misundelig på mennesker, der lever på bunden af vores samfund.

Hvad med om der også på et tidspunkt blev sat fokus på, at såfremt ydelserne bliver sat ned, følger lavtlønsjobbene efter. Ja, dette er præcis hvad LA angler efter, men mon ikke der var en "kassedame" eller to, der ville få morgenkaffen galt i halsen , hvis nogen gad oplyse hende om sammenhængen .

Den samlede danske presse burde græmme sig over deres "dækning" af denne "sag".

Det er da noget forbandet vås kuglestøderen kommer med.

En en person der tjener 16600/md med et barn vil også få 3.019 kroner i boligsikring og 2.908 kroner i børnepenge oveni sin løn.

Dvs. ialt 22 527 kr/md.

Skråt op med Joachim B. Olsens manipulationer!

det er næppe de som evt. er på kontanthjælp der får for mange penge, det er de mange s.k. almindlige arbejdere i arbejde, hvis løn bør øges.

Savner en undersøgelser af hvor mange der har fået en sværere økonomisk situation over de sidste 10-12 år.

Glem for en stund Carina og de 8.000 der omtales. Hvorfor ville den tidligere regering ikke tale om fattigdom og fattigdomsgrænser i Danmark indtil for nylig og især efter de havde kørt hele nationen i sænk og satte sig i oppositionsstolen?

Er sikker på vi taler 10-tusinder, hvis økonimi har det rigtigt elendigt.....men de er åbenbart et tabu?

Man kunne lave lignende undersøgelser der viste om folkesundheden er nedadgående og om hvorfor den er det? Har det noget at gøre med dårlige mad? Og har maden noget at gøre med griske producenter der tilfører flere tilsætningsstoffer og kunstige ingredienser? Og nu man alligevel er i gang så kunne man jo også undersøge om der er en sammenhæng mellem interessen hos visse politikere/partier og de selskaber som sidder tungt på den kommercielle fødevareindustri?

Man kunne herudover også lave undersøgelser om, folks mentale/psykiske tilstand. Sociale status. Familiære status. For ikke nævne uddannelsesniveauet og mange andre ting der udgør kernen for ethvert individ i det moderne samfund.

For mig at se, så er vi på vej mod et moderne feudalt samfund.....og det går stærkere end først antaget.

Nogen har åbenbart indset, hvor nemt det er - med dagens midler - at pille ved et samfunds allervigtigste fundament; med politisk magt, med finansiel magt, magt over medier/informationer, så kan man tilpasse lovene efter behag, hvilket giver næsten ubegrænsede beføjelser og autoriteter og immunitet....og det er der nogen der virkelig gør flittigt brug af.

Martin Haastrup

Det helt nøjagtige tal er altså 8174,2763 hvis man regner sæson-arbejdsledigheden og pesnionsfradraget for enlige mødre uden børn og med delvis egen forsørgerpligt i lejet bolig med tilskud til børnepasserordning og forsørgerbyrde fra. Hertil skal dog korrigeres for årtids-korrigeret marginal-indkomst og udgifts-fradrag anført på selvangivelsen første blad under rubkrikken personlig trafik-godtgørelse efter loven om udlandsbemeldte indkomstrelaterede skattefradrags-betingelser i henhold til lov om arbejdsmarkedsgivers ATP-bidrag overfor langtidsledige flexicurity-ansatte på dagpenge-overførsler.

Var der ellers andet i småtings-misundelsesafdelingen? - Da må vi venligst henvise Dem til afdelingen for socialt udsatte rugemødre med kinesisk invandrerbaggrund, afdeling M.A.O.

Der kan de også finde blanketterne til udfyldelse af beslutning om politiker-forvisninger og embedsmands-eksklusioner og andre aparte lovapparat-apparater.

Venlig hilsen bureaukratiets skæve ligestillings-nævn - øehm undskyld ligestillings-hævn. - skulle der selvfølgelig stå. Vi klebager fjelen.

Ali Ahmad. God kommentar. Det kunne være ønskeligt om en seriøs avis besluttede at gennemtravle tingene os skrive en artikelserie der objektivt belyser forholdene.

Denne artikel er blot endnu én af de ukritiske formidlinger af plidderpladder fra både regering og opposition. Misvisende og ubrugelig.

Ole Brockdorff

Det er altså ikke mere end fire år siden, at en officiel undersøgelse fortalte, at der er 210.000 enlige mødre i Danmark, hvoraf de 40% lever af kontanthjælp og andre velfærdsydelser fra det offentlige. Altså minimum 84.000 enlige mødre og deres børn, der bliver livsforsørget hver måned på ”statens nåde” gennem de udbetalte overførselsindkomster, og der er næppe kommet færre af dem siden 2008.

Alle enlige mødre får udbetalt kontanthjælp og andre ydelser efter de samme takster, og derfor er det meget svært at tro på det af beskæftigelsesministeren fremlagte tal om, at der kun er 8.000 andre, der modtager det samme som den ”fattige” Carina, og så har vi ikke engang regnet de omkring 40.000 arbejdsløse ægtepar på kontanthjælp med, hvoraf mange har 3-5 børn der hver især skal have en børnecheck pr. kvartal.

Under alle omstændigheder taler vi om svimlende beløb i milliardklassen på årsbasis, der bruges på overførselsindkomster til arbejdsløse ”fattige” mennesker – herunder de enlige mødre a la Carina – og som bliver indtjent af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke af lønmodtagere i det private erhvervsliv, der afleverer over halvdelen af deres indkomst i skatter til en statsmagt, der så herefter kan fordele pengene ud til alle dem, som af forskellige årsager ikke bidrager med noget som helst til Danmarks årlige bruttonationalprodukt.

Med ophævelsen af starthjælpen, introduktionsydelsen og kontanthjælpsloftet som Enhedslistens ultimative krav til vedtagelsen af finansloven, kommer der fra nu af endnu flere enlige og gifte mødre på fuld kontanthjælp, fordi det ikke længere kan betale sig at have et arbejde, når man pludselig får 4000 kroner mere om måneden til rådighed som arbejdsløs kontanthjælpsmodtager.

Beskæftigelsesministerens tal på 8000 kan ikke passe.

Niels-Holger Nielsen

Dan Johanneson

'...aktive og bevidste deltagere'. Helt bestemt. Redaktørerne har været der hele tiden, og nu kan journalisterne heller ikke undgå at se det. Det stinker.

Ideelt set skal kontanthjælp og offentlige ydelser modvirke fattigdom, og det er derfor et mærkværdigt skred at man bliver nød til at være fattig efter ydelsen er modtaget.

For det første fordi fattigdom ikke afgøres af hvad man tjener om måneden, og for det andet fordi fattigdom overhovedet ikke er en nødvendighed i et samfund som vores.

Men højrefløjen står næsten diskursivt imodsagt blandt folkerepræsentanterne.

Resultatet er undergravelse af den så (på alle måder) værdigfulde almene tillid til individets værd og indstilling.

Kunne det tænkes at hele forløbet har været planlagt på forhånd?
Det er pudsigt som denne Carina-sag eksploderede lige før regeringen skulle til at slagte velfærdsstaten. Skulle folkestemningen manipuleres lidt, så den bitre pille lettere gled ned?

Tilfælde kan forekomme, men jeg bliver altid mistænksom når jeg ser timing som denne.

Det er og bliver en helt igennem ulækker og klam debat, hvor man diskuterere om dem der har/får rigtig lidt, nu også får lidt nok.
Vi er åbenbart nået dertil, at fattigdom skal måles på, om folk nu ser tilpas elendige ud i gadebilledet.

Fattigdom er aldrig noget man som menneske har skiltet med, de mest fattige kommer vi aldrig til at tale med, da de gemmer sig, da det lidt de har, kan risikere at blive frataget dem hvis de stiller op.

Hæv mindste-lønnen, så den møder den betragtelige inflation der har været i leveomkostninger.

Eller få styr på et galoperende neoliberalt vanvid.

Dorte Sørensen

ja det er et større problem at 74000 kun får 1000 kr. mere ved at gå på arbejde end de 10000 enligeforsørgere får ved at være på kontanthjælp.
Det viser at de laveste lønninger er forlave eller mere at bundfradraget i det danske skattesystem er for lav. Derfor viser denne debat, at bundfradraget skal sættes op så denne debat kan forstumme. Eller mener Liberal Alliance m.fl. at folk skal leve i socialarmod

"EU fik, uden medieomtale i julen 2011 en EU - Regering,(imens du købte gaver og var afledt) den skal snart gøre det regeringer gør - regere.

Det betyder at vi nu er nået til den etape i den samlede globale centraliseringsplan der kan kaldes udligning eller ‘tilpasning’. Det der skal tilpasses er de sociale systemer, og niveauet de skal svare til, er det amerikanske."

Formentligt helt korrekt, og imens ser det ud til at majoriteten af venstreorienterede og progressive anerkender at uden EU kan vi ikke ændre retningen. Uden EU ville vi får nationalistiske småstater og dét som er værre. Demagogien og ensretningen har altså forplantet sig nærmest fuldstændigt - folk tror stadig at EU kan ændre retning og at en social(istisk) dagsorden kan vinde indpas i projektet. Muligvis fordi de er for skræmte til andet, hvilket illustrerer hvordan den kapitalistiske demagogi og frygtnotation har sejret ad helvede til.

Ole Brockdorff, der er stort set ingen, der alene arbejder pga. lønnens størelse.
Men jeg kan berette, at jeg tjener næsten ligeså meget som kontanthjælp på 2/5 del arbejdstid.

Troede ikke børnepenge var en mådentlig ydelse som det bliver fremlagt i regnskabet!?

Det er måske i sidste ende LA og de borgerlige journalister der ikke har kunnet regne?

Mangler vi at få delt fattigdom op i forskellige kategorier?

Den hjemløse, som står og sælger "Husforbi" er en form for fattigdom.

Kontanthjælpsmodtageren med personlige problemer en anden.

Den ældre som sidder ensom med sin robotstøvsuger fra kommunens hjemmepleje endnu en.

Den enlige mor på kontanthjælp, boligsikring og børnepenge

Den lavtlønnede er måske og måske ikke er fattig.

Så hvad taler vi om, når vi taler fattigdom?

For mig at se udstiller debatten en utrolig fattigdom hvad nuancer angår.

Så ja, der er fattigdom i Danmark, dyb fattigdom og den økonomiske fattigdom er den mindste af dem alle sammen.

Kuglestøderen havde jo ret lige fra starten af denne diskussion. Vi har bygget et system op, der gør det alt for let, bare at melde sig ud og så lade andre betale regningen. Det hænger jo ikke sammen, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det er ikke lønnens størrelse der er problemet det er summen af de mange ydelser vi giver til folk der er problemet.

”Så ja, der er fattigdom i Danmark, dyb fattigdom og den økonomiske fattigdom er den mindste af dem alle sammen.”

I hvert fald er dén kulturelle fattigdom, som præger de offentlige debatter og det politiske niveau i Danmark af ganske alvorlig karakter. Der er ikke længere vilje til at basale levevilkårsundersøgelser skal danne klangbund for politikudviklingen. Der er ikke længere vilje til at lære af historien og stille kritiske spørgsmålstegn ved den generelle samfundsudvikling. Der er ikke længere vilje til at skabe substantiel dialog mellem de politiske magtniveauer og befolkningen. Der er ikke længere vilje på det politiske parnas til at lytte til sagkundskaben - og der er i befolkningen ingen bred erkendelse heraf. Hovedparten af den danske befolkning dyrker forbrugerismen, private netværksdannelser og X-Faktor totalitarismen. Og det politiske parnas erklærer at ’sådan er udviklingen’. Dén vej rundt bliver det jo sådan … og derfor er der kun få, som stopper op og gør sig klart at hetzen mod overførselsindkomstmodtagere og andre marginaliserede hviler på et inkonsistent grundlag – og primært sigter mod at fremme en fortsat neoliberalisering af den danske stat.

Karen von Sydow

Det handler ikke om Carina, men om dem, der går på arbejde og hvor det reelt set ikke kan betale sig økonomisk.

Løsningen er hverken en hævelse af mindstelønnen eller at skære i overførselsindkomsterne, men som regeringen har bebudet: skatten på arbejde skal ned.

Uanset om man tjener 15.500 eller 32.500, så beskattes man ens. Det bliver der forhåbentligt ændret på.

Er det meget?
16000 kroner?
Det er ca. havldelen af hvad en nyuddannet folkeskolelærer får. Et beløb der lige hæver kontanthjælpsmodtageren over fattigdom. Det kan give en bolig, et rimeligt dagligt forbrug og deltagelse i noggen af de tilbud der findes i samfundet. Teater, koncerter, idrætsklubber m.m. og en lille ferie.
Det er ikke rimeligt, at anvende ordet meget om 17.000 i et samfund, hvor en direktør får 16 mio. i gyldent håndtryk ved fratrædelsen
17 millioner er16.000 om måneden i ca 90 år!
Der bør nogle proportioner ind i debatten om overførselsindkomster.

De 17 millioner tages trods alt af samme kasse som de 16.000 kroner.

Stig Rasmussen

Willy Jensen: Det var efter skat, Carina fik 16.000 udbetalt....
Selv med en høj husleje, kan dette absolut ikke betragtes som værende fattig.
Se på hendes budget, 700 kr strøm, 500 kr smøger, hund 283 kr, telefon 500 kr, afdrag på forbrugsgæld 600 kr, alt sammen poster på næsten 3000 kr/måned der enten kan reduceres meget nemt, eller er fulstændigt overflødige.

Carina er ikke fattig, hun prioriterer bare tåbeligt.

Carinas budget:

Indtægter

Kontanthjælp: 9800 kroner

Boligsikring: 3.019 kroner

Børnepenge: 2.908 kroner

Indtægter i alt: 15.728 kroner

Udgifter

Husleje: 7.400 kroner

Elektricitet: 700 kroner

Telefon: 500 kroner

Licens: 196 kroner

Internet: 148 kroner

Afdrag på gæld: 600 kroner

Medicin: 70 kroner

Hund, mad, læge: 283 kroner

Fodbold: 300 kroner

Smøger (hjemmerullede): 500 kroner

Udgifter i alt: 10.697 kr

Restbeløb til mad, tøj og fritid: 5.031 kr

Stig Rasmussen

Marie: Jeg har to børn, så jeg ved udemærket hvad det koster, derudover omhandler de posteringer der kan reduceres i, slet ikke børnene, det vil tværtimod give mere økonomisk luft til dem

Hvis 'Carina' nu alligevel synes hun er fattig og ikke synes kontanthjælpen er nok, så er her et par enkle sparetips.

Find en billigere bolig - 2.400
Drop smøgerne - 500
Snak mindre i telefon - 250
Besparelse 3.150
Wupti så er dit restbeløb 65% højere..

Til almindelig oplysning kan jeg tilføje at en ny-uddannet folkeskolelærer får 31.295 kr. - dette inkl. pension. Uden pension cirka 26.700 kr. Efter 4 og 8 års ansættelse stiger man indtil man når slut-lønnen efter 12 års ansættelse på cirka 32.000-34.000 kr. Hertil skal så lægges cirka 16-18% i pension.

Dette var så dagens oplysning :)

----

Noget ganske andet er at Carina får cirka 10.300 kr. nu i kontanthjælp. Og at hun burde have fået på førtids-pension for lang tid siden. Og journalisten der har skrevet denne her artikel bør altså vide at de cirka 3.000 kr. Carina får ikke er en indtægt, det er bolig-sikring. Grunden til hun får så meget er den, at hun sidder i en lejlighed til 7.400 kr. pr. måned (anvist hende af kommunen, da hun har børn - og fordi hun har barn under 18 år som stadig bor hjemme)

Dernæst bør journalisten vide at de 2809 kr. hun får i børnepenge sandsynligvis både er børne-familie-checken som udbetales hvert kvartal (den er på cirka 800 kr. pr. måned til en dreng på 14 år). Og det ekstra børnetilskud som staten giver til enlige mødre samt de børnepenge som faren betaler til Carina.

Humlen i alt dette er at hvis Carina var på arbejds-markedet og havde et job som gav cirka 110 kr. i timen, ville hun få cirka 17.000 kr. før skat. Og det samme i børnefamiliecheck, børnetilskud samt børne-penge fra faderen. Det er muligt hendes boligsikring blev sat lidt ned, men nok ikke meget, da der er fradrag for det det teknisk hedder hjemmeboende børn.

Derfor skal der lægges cirka 6.000 kr. - altså cirka 23.000 kr nu. Dertil kommer, at Carinas husleje altså bliver sat ned fra de cirka 7400 til 4400 kr. Medmindre at de 7400 kr. i husleje også dækker over vand, el, varme og internetforbindelse - hvilket de gør i mange boligforeninger. Så bliver boligsikringen beregnet ud fra den del af huslejen, der er ren husleje, dvs. der tages måske 1000 kr. fra ved beregningen af boligsikringen.

Men igen og kort fortalt: Carinas husleje bliver sat ned med de 3.000 kr, fordi hun har et barn under 18 år, der bor hjemme. Det er altså ikke penge, hun får i hånden. Rent teknisk bliver huslejen bare sat ned.

Mange mennesker i Danmark har efterhånden ikke boet i almene boligforeninger, før de køber deres ejerlejlighed eller hus. Og derfor ved de ikke det her, ser det ud til. Og i dag er der altså ingen medlemmer af folketinget som bor i ejerlejlighed. Og der er vist kun et medlem (Tina Nedergaard, V) som er enlig mor.

Og nej, Karen von Sydow: Man beskattes ikke ens om man tjener 16.000 kr. eller 33.000 kr. Hvis man tjener 33.000 kr. har man sandsyligvis et hus, man har sandsynligvis også en bil, man har sandsynligvis også en familie og nogle børn. Og man har sandsynligvis lånt til bilen og til huset - og derfor har man et rentefradrag. Eller sagt på en anden måde: Folk der tjener 33.000 kr. har mulighed for at få fradrag på en helt anden måde end dem som tjener 16.000 kr. pr. måned. Folk der tjener 33.000 kr. pr. måned kan nu indbetale til en livsvarig pension hver måned - ubegrænset. Og få skattefradrag for dette.

I dag kan det stort set altid betale sig at tage et lønnet arbejde (uden tilskud). Dels får man en højere løn, dels optjener man timer til sin dagpengeret, og dels giver det en højere status i Danmark i dag at gå på arbejde og tjene penge selv.

----

DONG's direktør har lige sagt på - eller er blevet fyret? - han får netop 17 millioner kr. i fratrædelses-godtgørelse. Det siger hans kontrakt. Måske siger den også at han, hvis han selv siger op skal have dette beløb, men at han, hvis han bliver fyret, ikke skal have noget som helst.

----

Og er det rimeligt at NOVO Nordisk direktør får mellem 15-17 millioner kr. om året i løn - eller mere?
----

Lad os antage at skatten bliver sat ned. Hvad sker der så ? Intet. Familien Danmark oplever krav om at de selv skal forsikre sig mod alt, sygdom, død, kritisk sygdom og at staten skruer afgifterne i vejret...

----

Igen: dette med at folk vil bestemme over hvordan folk skal leve. Kommunen har anvist Carina den bolig hun bor i. Carina har et barn. Således er kommunen pligtig, dvs. har pligt til at finde en bolig til hende. Så nej. Carina kan ikke finde en billigere bolig. Hvad er det her at folk ikke kan eller vil forstå?

Ang. elektricitet på 700 kr. er jeg ganske sikker på at det også indeholder betaling for vand og varme - altså til elskabet. Og det er jeg, fordi jeg herovre hvor jeg bor opkræver TREFOR (el-elskab) varme, el og vand.
Og fordi jeg ved at sådan er det, når man bor i en almen-nyttig boligforening.

Fordbold-udgiften på 300 kr. pr. måned (til hendes 14årige dreng) handler jo ikke bare om fodbold-kontingenten, vel? Nej, det handler jo også om kørsel til og fra kampene, det handler om udgifter til fodboldtøj og fodboldsko mm. Og det kan altså godt løbe op. Og det handler måske om betaling til længere ture for knægten, måske til Sverige eller Tyskland mm.

Og hvor vover folk at blande sig om folk ryger eller ej? Det var sådan noget som Venstre-bønderne gjorde i 1960erne ude i datidens sogne; de mennesker, som ikke levede op til bøndernes småborgerlige idealer, ja de kunne ikke få hjælp. Også selvom de rent objektivt havde ret til den. Den store venstrebonde i datidens landsogn sagde nemlig 'nej'. Og sådan blev det.
Fordi denne store venstrebonde ofte også var formand for Sognerådet....

Og ja, børnepenge fra faren udbetales måske hver måned, børnefamilie-ydelsen udbetales hvert kvartal. Problemet er her, at mange fejlagtigt kalder børne-familie-ydelsen (børnechecken) for børnepenge...

Stig Rasmussen

Karsten , om Carina ryger eller ej bestemmer hun selv, hvis hun mener det er vigtigere end hendes børns velvære, hun skal bare ikke komme tudende og påstå at hun er fattig.
Hun er finansieret af staten, så selvfølgelig vækker det forargelse når hun ønsker medlidenhed, men reelt prioriterer så tåbeligt.

Sophie Hytteballe

Danskerne vil ikke vide, hvad man skal leve for som kontanthjaelpsmodtager i Tyskland. Danskerne vil ikke vide, hvilken form for kontrol man er underlagt i Tyskland, naar man lever af andre folks penge.
Kontanthjaelpsmodtagere i Danmark har mange problemer, men de er sjaeldent ökonomiske.

Lise Lotte Rahbek

Hvornår er kontanthjælpsmodtagerne i Danmark fattige nok?

Jeg kan se, her i tråden er mennesker, for hvem det er vigtigt, at mennesker på overførslesindkomster skal være fattige.
Godt så.

Lad os se:
- Skal kontanthjælpsmodtagere have råd til noget som helst ud over at bo og spise?
Og i så fald hvad?

Hvad er det for et menneske, I håber at skabe med fattigdom?

Stig Rasmussen

Fattig:

Betydning: som har så få penge eller andre besiddelser at det er svært at skaffe de daglige fornødenheder og opretholde en acceptabel levestandard.

Lise Lotte, tror du skal kigge omvendt på det, det er folk der påstår at Carina er fattig, hvilket er vrøvl.

Kontanthjælp er ikke en varig tilstand, der er der man ender, når alt andet er glippet, og man er sendt økonomisk til tælling.

Det betyder, at der skal være svært at være på kontanthjælp i ret lang tid, og alle andre alternative bør fremstå som mere attraktive, fx arbejde eller uddannelse eller...

Den tilstand er man ikke i, hvis man får 16.000 om måneden år efter år!

Lise Lotte Rahbek

Nej, her er ingen som påstår,
at Carina er fattig.
Læs igen. Og skulle nogen kunne finde en sentens som påstår, at Carina er fattig, så vær rar lige at linke eller påege på den på anden vis.

Men derfor vil jeg da alligevel gerne vide, hvor fattige kontanthjælpsmodtagere skal være efter jeres smag.

Nu kan jeg se tysk tv - og en person som Carina vil - mener jeg få cirka 1500-1800 Euro, altså mellem 11.250 kr. og 13.500 kr. Vel at mærke - skattefrit. Dertil kommer, at boliger måske er en del billigere i Tyskland, mad er en del billigere i Tyskland samt at den tyske kommune måske også betaler el, vand og varme direkte til el-værket? hvis der er børn mm.

Og dertil kommer, at hvis Carina boede i Tyskland så var der måske en person fra en kirkelig organisation som kom og så lidt til hende og som spurgte hende om, hvordan det gik mm. Og som måske kunne få hende med til nogle arrangementer engang. Og dertil kommer, at der i mange tyske delstater eller byer er et kontor, hvor der måske er 1-2 ansatte; de her ansatte tager ud til personer som Carina, opsøger dem, og taler med dem. Og hjælper dem med forskellige ting, bl.a. med kontakt til myndighederne. Og havde Carina haft en sådan person, hun havde haft kontakt med, var hun måske kommet på førtidspension for længe siden.

---

Kontanthjælps-modtagerne skal åbenbart bo i et værelse, spise havregrød hver dag, have et bord, en seng og en stol. Og ikke have hverken tv, radio, telefon eller internet. Og klæde sig i sæk og aske - og angre, at intet arbejde har. Før visse folk er tilfredse.
Eller kort sagt: Ja, modtagere af kontanthjælp bør være tilfredse, eller nøjes med et sted at bo og noget at spise hver dag. Og ingen tv mv. Ej heller nogen fornøjelser overhovedet. Kun på den måde er man værdigt trængende og kan få hjælp....synes nogle at mene...

@ Maria Spliid

Hvornår er 'Carina' ikke fattig?

Hun har et sted at bo. Hun har TV, telefon, PC, og Internet. Har penge nok til at ryge, har penge til at holde hund og sende drengen til fodbold.

Vibeke Carøe

Om jeg begriber, at der aldrig tales om, hvad det faktisk koster at leve i dagens Danmark.

Dem, som skades allermest af den her fuldstændig ensidige debat om indtægtssiden af Carina'ernes budget (som stort set kun tager boligudgifter med på udgiftssiden), mens harmen er stor over Carinas mobil- og cigaretregning, er - CARINA'ERNES BØRN!!

Jeg har gentaget denne kommentar mange steder: i kommentartråde på diverse webaviser, på J.B.O.'s Facebook væg, i mail til aviser og politikere...men INGEN interesserer sig for det.

Jeg ved også godt, at det er lidt nørdet at smide om sig med tal, som alligevel kan pilles fra hinanden og egentlig vendes og (for)drejes til at understøtte ethvert synspunkt.

Men her kommer det alligevel:

Hvad koster det at forsørge børn nu om dage?

I Danmarks Nationalbanks rapport "Finansiel Stabilitet 2007" side 86 kan man se udregninger af hhv. basis-, discount- og standardbudgetter for diverse familietyper. Bemærk anmærkninger (hvilke udgifter, der IKKE er regnet med i standard- og discountbudgetterne) og kildeoplysninger - tallene er fra 2003-2005.

***Standardbudget (Forbrugerinformation):

Dagligvarer
Personlig hygiejne
Beklædning
Transport
Opsparing til varige forbrugsgoder
Dagpasning af børn
Ferie
Fritidstilbud

***Discountbudget (Forbrugerinformation):

Samme som Standardbudget, men indkøbt i discountbutikker

***Basisbudget (beregnet af CASA):

Samme som standard, men ekskl. opsparing til varige forbrugsudgifter, tobak, telefon, tv, ferie og fritid.

Enlig med et barn, udgifter kr. pr. måned:
(indeholder ikke udgifter til bolig, forsikringer, fagforeninger og medicin)

Standard: 9.358
Discount: 8.067
Basis: 5.292

Enlig uden børn, udgifter kr. pr. måned:
(indeholder ikke udgifter til bolig, forsikringer, fagforeninger og medicin)

Standard: 7.283
Discount: 6.333
Basis: 3.800

Kilde: https://nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_200...$file/kap07.htm

Finansministeriet har ligeledes nogle udregninger af familiers husholdningsudgifter på basis af Forbrugerinformationens husholdningsbudget 2002 (fremskrevet med udviklingen i forbrugerpriserne fra 2003 til 2005). Se:

http://www.fm.dk/Publikationer/2004/Fordeling%20og%20incitamenter%202004...

Og igen:

Carina har en angst-lidelse. Hvorfor ved vi ikke, men det må efterhånden stå klart, at hun har den. Og hun har ikke fået førtids-pension endnu, da kommunen, for at kunne gøre dette, jo først skal arbejds-prøve hende.

Og mon ikke hver evig eneste arbejdsprøvning er endt med at Carina er blevet nødt til at melde sig syg? Og så kører møllen igen. Og sådan har den sikkert de sidste 10 år for Carina og alle andre i samme eller lignende situation som Carina.

Problemet er vel dette: I gamle dage opkrævede kommunerne skatten, i dag opkræver staten skatten og sender den tilbage til kommunerne, efter besværlige og komplicerede regler....sådan mener jeg det er?

Sophie Hytteballe

En enlig forsörger i Tyskland faar udbetalt ca. 600 euro, svarende til 4500 kr om maaneden. Huslejen betales, men kun i et omfang, der anses for rimeligt.
Nogle byer tilbyder en gratis aktivitet til börn om ugen. Derudover kan man söge om ekstra penge til skoleböger - og materiale til börnene.
En frivillig organisation sammler mad ind fra supermarkeder og giver det vaek til mennesker, der ikke har raad til mad. Der er altid kö.

Sider