Læsetid: 2 min.

8.000 får lige så meget som ’Carina’

Kontanthjælpsmodtageren Carinas indtægt på 16.000 kroner om måneden fik fattigdomsdiskussionen til at eksplodere. Nye tal afslører, at der er 8.000 kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der – som hende – modtager så meget eller endnu mere
Fattigdomsdebatten tog fart før jul, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, bekendtgjorde, at han brækkede sig, når SF’s socialordfører, Özlem Cekic, foreslog, at de såkaldte satspuljemidler blev brugt til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Fattigdomsdebatten tog fart før jul, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, bekendtgjorde, at han brækkede sig, når SF’s socialordfører, Özlem Cekic, foreslog, at de såkaldte satspuljemidler blev brugt til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Keld Navntoft

13. marts 2012

Hun blev eksemplet på, at der ikke findes fattige i Danmark og på, at de offentlige ydelser er for høje. Debatten om hende affødte sågar den såkaldte Carina-effekt. Den københavnske kontanthjælpsmodtager Carina, som modtager 16.000 kroner om måneden efter skat, når alle de offentlige ydelser medregnes.

Nu viser en opgørelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) imidlertid, at i alt 8.000 personer på kontanthjælp eller dagpenge årligt får 16.000 kroner – eller mere – i offentlige ydelser hver måned. Og at der er 2000, som netop får det beløb.

»Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at det er mange eller få,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:

»Diskussionen går også på, hvilke grupper mennesker vi har at gøre med. Det primære er, at den langt overvejende del er enlige med børn. Når vi når op i den størrelse ydelser, så er der altså tale om mennesker med ansvar for andre,« siger Mette Frederiksen.

Enlige med børn får nemlig typisk højere boligstøtte end både ægtepar og enlige uden børn. Og enlige med børn får i modsætning til gifte med børn også børnetilskud.

I Carinas tilfælde betyder det, at hendes 9.800 kroner om måneden i kontanthjælp suppleres af 3.019 kroner i boligsikring og yderligere 2.908 kroner i børnepenge. Eller i alt 15.728 kroner om måneden.

Afsporet debat

Tallene får John Andersen, professor ved Roskilde Universitet, til at advare om, at fattigdomsdebatten er blevet afsporet af debatten om Carina.

»Det surrealistiske var, at da debatten kørte, fremstod det som om, det var en større gruppe mennesker, som fik så meget. I stedet er det efter min mening en overraskende meget lille gruppe. Og det er oftest enlige forsørgere,« siger John Andersen.

Fattigdomsdebatten tog fart før jul, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, bekendtgjorde, at han brækkede sig, når SF’s socialordfører, Özlem Cekic, foreslog, at de såkaldte satspuljemidler blev brugt til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Men det skyldtes blot, at Joachim B. Olsen aldrig havde mødt en fattig dansker, mente Özlem Cekic.

SF’s socialordfører fandt derfor den efterhånden så berømte Carina – som dog viste sig ikke at være så fattig endda efter de fleste danskeres målestok.

Pressen svømmede over med eksempler på fuldtidsarbejdende danskere med et mindre rådighedsbeløb end Carina, og sluttelig erklærede selv statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at den københavnske kontanthjælpsmodtager ikke var fattig.

Efterfølgende har en undersøgelse i LO’s Ugebrevet A4 afsløret, at der blandt personer uden kendskab til en kontanthjælpsmodtager er markant flere, der mener, at ydelsen er for høj.

Politologer mener, at det skyldes den såkaldte ’Carina-effekt’, fordi de kun kender hendes eksempel.

Tallene fra beskæftigelsesministeren ændrer dog ikke ved Joachim B. Olsens holdning.

»Det afgørende er ikke, om det er 2000 eller 10.000 eller 15.000. Det blev jo også sagt, at Carina var et absurd eksempel. Men så er der altså stadig 2.000 af dem, hvilket gør det vildt absurd. Problemet er, at det for alt for mange mennesker ikke kan betale sig at arbejde,« siger Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører og henviser til, at 74.000 danskere får mindre end 1.000 kroner om måneden ud af at gå på arbejde.

»Det er det, som er problemet,« siger Joachim B. Olsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen. Min dybeste taknemmelighed for en reél talmæssig indsigt for vor alles Carinaer', håber ikke at den unge dame tror vi driver rovdrift på hendes navn, Undskylder på forlods. Stor undskyldning.

Lise Lotte Rahbek

@Stig Rasmussen 10:54

Ja, DET er rigtigt. I den artikel siger Carina, at hun mener hun er fattig. Tak for link. :-)

Selv mener jeg, at jeg ligner en lille gul badeand,
og
sådan kan selvopfattelse være en individuel ting.

Jeg ville ikke bytte tilværelse med Carina.
Og jeg tror ikke, at hun kommer i arbejde med en angstlidelse, selvom man tager smøgerne og hunden fra hende. Jeg tror heller ikke hendes søn bliver mere vellykket af den manøvre:.. men der kan vi så også have forskellige meninger.

Anders Jensen

Jeg har ikke set nogen i denne tråd argumentere for at folk på overførselsindkomst skal være fattige. Derimod har jeg set en del "teknisk" argumentation og tale om prioriteringer.

Mit problem er at Carina flytter fokus fra - lad os kalde det "mere værdigt trængende". Folk hæfter sig ved det høje beløb efter skat, og kigger på deres egen lønseddel.

Naturligt er der nogen der mener det ikke kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere at arbejde fordi ydelsen er for høj. At kontanthjælpsmodtagere er en broget flok går tabt i diskussionen !

Det virkelig interessante for mig er hvorfor Carina har været på kontanthjælp i 20 år uden at have været i nogen form for arbejde. Er hun i virkeligheden fejlplaceret ?

Så kan man jo spørge sig selv .. "Hvad får en enlig far, der ikke har sine børn på kontanthjælp og hvilke udgifter har han.." eller "hvad har en enlig på 23.."

Og jo, det var iscenesat af S og SF at det netop var hende lige op til sådan et slagtehus som der er lagt op til. Demokratiet er en løgn, og et stort skuespil.

Lise Lotte Rahbek

@Marie
Ham med en månedsløn på 10.000.000 er direktør for VW-fabrikkerne.
Så lander vi igen med sammenligning udenfor landets grænser, og det er - efter min opfattelse - ikke så relevant, medmindre vi har EU-rammerne med i baghovedet.
Jeg er slet ikke i tvivl om,
at hele denne Carina-debat, som er fuldstændig udenfor proportioner med andet end trangen til forargelse og for at slå på dem, som er mindre end een selv og som ikke har noget forsvar,
har relevans for en EU-harmonisering på længere sigt
Fremtidens forjættende lys står og flakser i træk-vinden.

Børnefamilie-ydelsen (børnechecken) bliver udbetalt hver kvartal for de 0-14 årige og hver måned for de 15-17 årige.

Ann-Charlotte Kjeldsen

Jeg erindrer i en anden tråd om samme emne Fru Monraths kommentar om de reelle satser og tal på kontanthjælpsområdet. Den bør graves frem igen.

Sandheden er jo, at de ydelser, en enlig mor på "almissen" modtager også er tilgængelige ydelser til alle andre reelt enlige forældre i DK uanset deres indtægts- og arbejdsforhold.

- børnefamilieydelse er til alle børnefamilier i DK

- Børnetillæg og Ekstra Børnetillæg fra kommunen er til ALLE enlige forældre uanset indtægtsforhold.

- boligsikring kan søges af alle... det er udelukkende en økonomisk beregning, som godtgør, hvad du kan være berettiget til.

Det er fordummende og dybt krænkende at læse kommentarer, hvor fokus er smålighed, nidkærhed og manglende overblik over, hvad det vil sige at være fattig, enlig mor. Det eneste fokus, der lægges er : De skal i alt fald ikke have mere end mig .... så er vi havnet i sandkassen i børnehaven...

Er det virkelig der, den danske folkesjæl ligger.. ?

Det ville klæde Informations journalister at udøve lidt kritisk journalistik på alle disse tal og påstande.

Fra ministeriets hjemmeside om aktiv forsørgelse:
Fyldt 25, forsørger børn § 25, stk 1, nr. 1 13.732 kr. månedligt

Det er hvad der er til at betale udgifter med, men først skal skatten trækkes og så er der omkring 10000 kr. til mad tøj til barn og dig selv, varme, vand, elektricitet, husleje, medicin. Find lige en velegnet bolig til en voksen og et barn for det beløb!
Du kan få boligstøtte, men de går til boligen og ændre ikke på andet end du har en bedre bolig. Du kan også få støtte til f. eks børnehave, men det giver heller ikke et større rådighedsbeløb.

Med kontanthjælp, boligstøtte og andre støtteordninger, kan du få maksimalt 17.131 kr. før skat.

Fra loven om aktiv forsørgelse:
§ 25 b. For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på
1) 10.859 kr. for gifte og samlevende, der er forsørgere,
2) 8.172 kr. for gifte og samlevende, der ikke er forsørgere,
3) 13.546 kr. for enlige forsørgere og
4) 10.859 kr. for enlige, der ikke er forsørgere.
6-måneders-perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.
Stk. 2. I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår
1) kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og § 36, stk. 1-3, §§ 37-41 og § 42, stk. 1-6 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse,
2) støtte efter § 34 samt
3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte.
Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.

De, og der er nok ganske få, der får det, laveste lønninger jeg har fundet, er på 19.000 kr. og hertil kommer ligeledes diverse tilskud.
Der er meget langt fra kontanthjælp til lavtløn.

Emil Edelgart

@Ole Brockdorff, Peter Lassen, Karen von Sydow, m.fl.

Forudsætter diskussionen om, hvorvidt "man kan melde sig ud og lade andre betale" eller om "det kan betale sig at arbejde" ikke, at mulighederne reelt eksisterer? Man kan ikke "bare" vælge kontanthjælp fremfor arbejde; er man ikke alvorligt syg, som f.eks. Carina er det på tyvende år, så er det altså et krav, at man ihærdigt søger arbejde - i form af minimum fire krydstjekkede jobansøgninger om ugen - eller er tilmeldt uddannelse med snarlig start. Dette forudsætter omvendt, at der er job at søge - er der det? Man må i øvrigt heller ikke have en formuebeholdning på over 10.000 kr., hvilket inkluderer opsparing, hus, bil, cykel, osv. - alt skal afsættes, før du kan modtage kontanthjælp.

@Chris Green
Billigere bolig? Er det noget, man bare umiddelbart finder? Har du prøvet at søge bolig for nylig?

Stig Rasmussen

Ann-Charlotte Kjeldsen: Hvad i himlens navn er det relevante i om andre modtager ydelserne eller at boligsikring er en godtgørelse? - det eneste relevante er rådighedsbeløbet efter faste udgifter er betalt.

Vores børnecheck indgår da også i vores budget som en indtægt, hvad er problemet med dette?

@ Emil

Der findes mange billige leje boliger, men man må gøre noget selv for at finde dem. Lidt som med ayt finde arbejde..

@ Chris

Du har så ikke råd til at flytte på en kontanthjælp da du kun må have formue (inkl bil, bolig, cykler, oa) på 10.000 kr. Selv hvis du har det beløb kontant, hvilket de fleste ikke har, så er det slet ikke nok til depositum og fraflytning. Derudover vil din boligsikring blive nedsat tilsvarende, så nettobesparelsen er omkring de..500 kr hvis du flytter fra 7000kr mdr til 3000kr mdr. Så vil det tage dig 1 år, og 4 mdr før du har 10.000 igen.. så må man jo bare håbe vaskemaskinen ikke ryger, at man skal til tandlægen, eller sønnike får brug for astma medicin eller så'n no'et.

8.000 personer?

Så det er som minimum 15.728 * 12 * 8.000 = 1.5 milliarder kroner om året.

Indsats: Spred ben, vær ubrugelig på arbejdsmarkedet.

Belønning: 188.736 kr. om året.

Eventuelt en gæsteoptræden i "De unge mødre" eller lignende.

Synes vi skulle overveje gratis tandpleje til alle istedet.

(Sarkasme og/eller ironi KAN forekomme i ovenstående)

Heheh ... der er fundet 8000 personer i Danmark som er på overførselsindko0mster og so ikk er fattige....
Det var ikke nogen særlig flot procentdel...

Stig Rasmussen. Det relevante i at andre modtager ydelserne er at forskellen mellem at være på kontanthjælp eller i arbejde er mange gange større end Joachim Olsen siger!

Flere af indlæggene her drejer sig om dette :

Når beløbsstørrelse på bistandsydelsen vurderes, er de nødvendigt at se på udgifterne.
Det principielle er nu : I hvor høj grad skal borgeren kunne forlange af samfundet at kunne opretholde sin levestandard eller være nødt til ændre sit liv.
Hvad er det rimeligt at borgeren skal kunne ha` råd til.
Da alle bør behandles ens, vil der altid være nogen der fint kan klare sig og andre der ikke mener de kan. Derfor har politikerne det så svært med en fattigdomsgrænse.
Den afgørelse må og skal træffes på baggrund af at det skal kunne betale sig at arbejde på lavtløn i normal arbejdstid.

@Leo Nygaard
Isåfald skal du ikke bruge enkeltsager, til at bedømme flertallet udfra. Det svarer til at jeg kendte en der hed Nygaard som røvede en bank, og derfor har du også røvet en bank. Så må du se på gennemsnit, hvis du skal lave den bedømmelse af hvorvidt det 'kan betale sig' at arbejde. Du skal ikke sammenligne 'højest mulige' med 'lavest mulige'.

Mikkel Nielsen

Chris og co.

Kender i overhovedet folk på kontanthjælp siden i er så forsmået over dette. Vil i virkeligt ha at folk Skal gå sultne i seng hver aften og rende rundt i laser og bo i en papkasse på jeres dørtrin, hvor er jeres empati henne om jeg må være så fræk at spørge.

Er i klar over at folk på kontanthjælp vender hver en 50øre for at få det til at løbe rundt, køber vare der er voldsomt nedsat (pga. holdbarheds dato) skralder. stortset alle de møbler de har er givet, købt brugt, fundet på gaden. Tøj er en sjælden ting man køber og kun på tilbud i hm, genbrug etc.

Ofte har de ikke råd til forsikringer, disse bliver sparet væk, de må konstant sige nej til aktiviter der ikke er gratis. Hvilket betyder at de ofte kommer til at ende på et side spor socialt, er de for længe på sociale ydelser.

I siger også hun bare kan finde en billigere bolig I KBH. ja tro på det. der flytter flere til kbh om året end der kommer nye boliger, resultatet er at huslejen stiger voldsomt, samt intet positivt gør ved ventetiden på en.

sagt meget pænt skal du have en billig bolig skal du enten være skrevet op (læs være født i københavn/omegen evt flytte til en Ghetto, det tager ca. 1år!! at komme til) eller have dine kontakter i orden.

Og hvor mange på kontanhjælp har lige kontakterne i orden!!!

Det her beviser bare hvor lidt folk fatter.

Og ja hun kan jo bare smide smøgerne, ja tak skal du have, mons tro hun ryger af en grund (aka har det dårlig, ellers har hun sikkert fået det dårligt efter at blive hængt sådan ud)

At kigge ensidigt på "carina" ligger på grænsen til det stupide. Vi trænger da godt nok til at få denne debat nuanceret.

Mikkel Nielsen

Men ak nej folk er blevet så skide egoistiske at folk efter hånden giver udtryk for at folk på overførelser skal bo på en sten, aktivieres mindst 40t om ugen og overvåges af PET 24 timer i døgnet fordi de er nogle forbandede svindler og nassere hele bundet.

Ja tak, men det lyder ærligt talt lidt som om dem der ligger ned skal have skylden for hr og fru jensens overforbrug, bankernes og de riges forbrugs fest.

Det er sjovt nok folk ikke er klar over at er man på hjælpen, må max have en svimmlende formue på 10.000kr. ingen dyre genstand, udlandskontier, værdipapir, ingen fast ejendom. Du må heller ikke låne penge.

Ja du skal faktisk være fattig før du kan få det.

Mikkel Nielsen

Nå ja og så skal du sige Ja når kommunen finder på endnu et sindrigt god ide, du skal møde op når de siger det, finder dig i at blive undersøgt i hoved og røv. (glem alt om privatliv det eksister ikke for folk på hjælpen) og aktiveres i det mest stupide sociale eksperimenter.

og så siger folk det kan ikke betale sig at arbeje. Gud fri mig vel.

Niels-Simon Larsen

Hvorfor taler man ikke om et andet samfund, når op imod en million mennesker ikke kan være med under de nuværende betingelser?
Vi kan blive ved med at hæve overførselsindkomsterne og mindstelønnen mod hinanden uden nogen bliver tilfreds, for det er jo det, der er sket igen og igen. Danmark er et af verdens rigeste lande, hvor hundene har det bedre end de fattige landes folkemasser.

Emil Edelgart

Det er simpelthen utroligt, hvor nemt det er for politikere at udbrede en sætning som "Det skal kunne betale sig at arbejde", som om det har noget som helst med virkeligheden at gøre, som om det er et bevidst valg. Se bare hvor ofte det udtryk går igen i artikler, kroniker og selv kommentarsektionen her på sitet. Kan I sige lingua tertii imperii?

@Chris Green
Okay, kan du finde mig en lejebolig til to personer for under 5.000 kr./md., med et depositum og flytteudgifter på under de 10.000 kr. en kontanthjælpsmodtager allerhøjst må have i samlet formue (inkl. den givne måneds rådighedsbeløb)? Husk, at jo længere du kommer fra Carinas egen kommune, jo dyrere bliver flytningen, og at selv kontanthjælpsmodtagere og deres afkom helst skal spise hver dag. Medregn i øvrigt at boligstøtten skrumper proportionalt med boligudgifterne.

Denne debat blev helt overflødig, hvis vi indførte borgerløn.
Det væsentligste er :
Alle kan vælge eller af nød få borgerløn
og kan frit tage arbejde.
Borgerlønnen er er skattefri bundgrænse, så først når man tjener penge betaler man skat.
Derfor kan det altid betale sig at arbejde, ligyldigt hvormeget.

Martin Haastrup

" Sophie Hytteballe - ok - skriv din adresse og telefonnr. så skal jeg nok sende de sedler retur som er mærket med DIT navn. Vil du betale portoen så?? 8-) '...Lever af andre folks penge'... -siden hvornår er penge blevet underlagt den personlige ejendomsret om jeg må spørge??

Martin Haastrup

Martin muldvarp har været der og gravet...: 8-)

Ann-Charlotte Kjeldsen siger:
"Jeg erindrer i en anden tråd om samme emne Fru Monraths kommentar om de reelle satser og tal på kontanthjælpsområdet. Den bør graves frem igen."

Resultatet af gravningen er her:

http://www.information.dk/289418 :

"Den kærlige hyrde er skiftet ud med fangevogteren"
'Den ophedede debat om kontanthjælps-modtagere og fattigdom har ført til en omskrivning af de argumenter, som bruges til at fastlægge kursen over for landets arbejdsløse. Nu drejer det sig ikke længere om at give dem et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet, men om at sikre sig, at de ikke stikker fingrene i fællesskabets kagedåse.'

Monraths kommentarer fortjener opmærksomhed endnu en gang. En gang til for prins knud som man siger. fortsat god fornøjelse med mudderkastningen...

Hmmm - mangler information opmærksomhed eller hvad, siden i skal have den tur i mudderkastningskarrusellen igen - eller hvad handler det om??? ØV.

Jeg gad nu godt se den undersøgelse der dokumenterer at mennesker i hobetal melder sig ud af arbejdsmarkedet, for at fise den af på 1. klasse på kontanthjælp, og leve et liv fyldt med værdighed, hvor man kan sole sig i sine medmenneskers misundelse.

Martin Skov - Jeg forstår ikke helt dit indlæg.
Mener du, at ydelsen (uanset hvad den kaldes) ikke kan være ens for alle ?
Det mener jeg den kan og skal. Staten skal ikke ind i detaljeret sagsbehandling af den enkelte.
Det skal være borgerens ret og pligt at leve sit liv uden barnepige stat.

Lige nævne vedr borgerløn, at alle andre sociale ydelser fra vugge til grav, dagpengesystemet, feriepengesystemet, diverse fradrag, og arbejdsgiver-indbetalte pensionsbidrag bortfalder.

Niels Kristensen

Som kontanthjælpsmodtager kan du låne penge til depositum i almene boligforeninger!?

Jeg arbejder for selvstændighed via lønmiddel = Jeg arbejder for penge.

"Carina" kan ikke yde til lønniveau i dette land. Måske det er på tide at finde en model der muliggør at hun og tilsvarende kan yde, på trods af et arbejdsmarked på speed?

Niels Kristensen

Leo N

Jeg ville gå fra at yde til at nyde ved indførslen af borgerløn. ? er hvor mange der ville gøre det? Så længe vi ikke kender svaret på det, virker det som en stor chance at tage? Har du eller andre set en model der gradvist kan indføre borgerløn?

Nej Niels - Men jeg er bekendt med et forsøg i praksis i Canada. Kender ikke detaljerne, men det skulle være faldet positivt ud.

Hvor mange ? Nogle kloge folk kunne sikkert lave en temmelig sikker prognose, hvis de kendte alle detaljer i et så anderledes samfundssystem, som meget få har fantasi til at forestille sig rækkevidden af. Forestil dig at alle disse endeløse velfærdsdiskussioner forsvandt fr jordens overflade !
Svært ja, men eventyrligt spændende.

Nyt navn : BIEN Danmark (Borgerlønsbevægelsen)

Debatten er efterhånden lidt ude af kurs. Ikke kun herinde men også set med politiske briller. Dét, det handler om i disse tider, hvor flere og flere kommer i økonomisk knibe, er at spare hvor der spares kan. Det kan vi alle være enige om...MEN primært så skal der fokuseres hvor der er tale om decideret spild i større samt væsentligt målestok.

I gennem længere tid har jeg spekuleret over hvorfor regeringen ikke opførte sig som en reel opposition da den ikke havde regeringsmagten. I disse tider vil man gerne vil spare og spare....helt ind til benet og lidt mere til.
Især områder som uddannelse og sundhed, synes jeg er vanvittige at spare på, fordi den tidligere regering gennem de seneste 10 år, ud over alle grænser har frådset med de offentlige midler.

Hér er hvad jeg umiddelbart kan komme i tanker om, som er skyld i at de offentlige udgifter er steget uforholdsmæssigt ifht. den service man som borger i Danmark har fået.
Skal lige nævnes, at jeg ser disse faktorer som den egentlige årsag til den kedelige økonomiske nedtur i kommunerne og regionerne.

(1) Regeringen har haft et kollossalt stort og unødvendigt forbrug af privathospitaler, som oven i købet har taget sig godt betalt - overbetalt! Alle de dygtigste og højkompetente læger og andet personale i det offentlige sundhedsvæsen er gennem en årrække flygtet over i den private sektor - uden at der fra politisk hold er gjort noget nævneværdigt for at forhindre denne (hjerne)flugt. Den almindelige hr og fru Danmark har kun oplevet en voldsom nedgang i den samlede behandlingskvalitet på de offentlige hospitaler/sygehuse. Det har været præget af dårlig kontrol, (sløret) bedrageri/kurruption med de offentlige midler.

(2) Indkøbscentraler som står for leverancer af alt fra papir, blyanter, bleer, mælk, brød, møblement/inventar, lamper osv. osv. har solgt disse varer til priser der ofte var 2-4 gange den normale markedspris i butikkerne. Når kommunerne handlede ind i så stort målestok så burde det tværtimod give klækkelige rabatordninger til kommunerne.
Nogle eksempler på hvordan hundredvis af millioner og atter millioner er fosset ud af statskassen til grådige 'venner' i det etablerede politiske establishment:

På Fritidshjemmet Nord undrer man sig højlydt over, at rådighed over en bærbar computer skal koste 12.717 kroner om året, når selve hardwaren kan findes til 6.100 kroner andre stedet. Med kommunens ordning bliver udgiften 42.000 kroner over over de tre et kvart år, aftalen løber.

Bedste pris i Københavns Kommune: 42.000 kroner for en bærbar: »De høje priser betyder, at vi skal finde pengene andre steder i vores budget, og så får børnene gulerødder i stedet for bananer og æbler,« siger lederen af fritidshjemmet, Gerda Mickelsen, til Kommunen.

I foråret kom det frem, at den indkøbsordning, som institutionerne var tvunget til at bruge, ikke bare var dyr, men havde helt urimeligt priser. Der var eksempler på en peberfrugt til 19,95 kroner, 11 kroner for en liter mælk og 78 kroner for tre kilo pasta.

(3) Hvem husker ikke da TDC under ledelse af den tidligere borgerlige/konservative politiker Henning Dyremose gennem en årrække modtag ulovlige og uberettigede skattefradrag.

Lidt mere om sagen:
"Skatteminister forærer TDC 3,2 mia. kr.
I november 2003 blev regeringen tvunget til at nedsætte en undersøgelseskommission, der skulle undersøge omstændighederne omkring et skattefradrag til TDC på 10,8 mia. kr.
"Jeg havde intet hørt. Jeg var ikke blevet advaret", erklærede en stærkt presset skatteminister, Svend Erik Hovmand (V). Det ved vi i dag var løgn.
Sagen tog sin start da TDC i 2000 luftede tanker over for skattemyndighederne om at omdanne det tyske datterselskab Talkline til et kommanditselskab. Manøvren ville indebære, at selskabet kunne trylle oparbejdet goodwill om til såkaldt erhvervet goodwill. Sidstnævnte kan man få skattefradrag for i form af afskrivninger, og TDC øjnede muligheden for at score et fradrag på helt op til 10,8 mia. kr. Hvis det lykkedes, stod den danske statskasse til at gå glip af skatteindtægter for 3,2 mia. kr. på grund af TDC's manøvre.
Men som følge af TDC's prøveballon fremsatte den daværende SR-regering i oktober 2001 en lovændring, som ville have lukket TDC-hullet i loven. Men efter valget skrottede den nye skatteminister Svend Erik Hovmand (V) lovforslaget, og først da TDC's manøvre kom for Ligningsrådet i august 2003, greb Hovmand ind og lukkede hullet. Men da havde TDC allerede sikret sig fradraget for 2001, 2002 og 2003.
Før sagen kom for Ligningsrådet havde skatteministeren ifølge eget udsagn intet hørt, og i Folketingssalen forklarede både Anders Fogh Rasmussen og Hovmand, at skattemyndighederne ikke kendte sagen, før den dukkede op i Ligningsrådet i august 2003. I november 2003 eksploderede sagen imidlertid mellem hænderne på Hovmand, da et notat fra oktober 2000 dukkede op i Told & Skat. Notatet beskrev i detaljer, hvad TDC var i færd med, og Anders Fogh Rasmussen besluttede øjeblikkeligt at lade en undersøgelseskommission kigge på sagen: hvem vidste hvad hvornår? Undersøgelseskommissionen gik i gang med at afhøre embedsmænd i Told & Skat for at klarlægge handlingsforløbet, og kunne hurtigt konstatere, at ministeriet blev informeret om sagen allerede i januar 2001.
Ministeriets internationale ekspert, Ivar Nordland har erklæret, at Hovmand efter regeringsskiftet blev advaret om hullet, men at ministeren ville vente med at lappe det, indtil han havde fået udarbejdet et samlet udspil på området. Det skete bare ikke. Efter sin oprindelige påstand om hverken at have hørt noget eller være blevet informeret, ændrede Hovmands nu forklaring. Han forklarede, at han selv spurgte embedsmændene om baggrunden for lovforslaget fra SR-regeringen: "Da spørger jeg mine embedsmænd, hvad det er for en sag, men får at vide, at der ikke er noget konkret, og der er ikke nogen grund til at haste noget igennem. OK, sagde jeg så. Så venter vi lidt med det."
Undersøgelseskommissionen der skal afdække forløbet ventes først at være færdig med den endelige rapport sidst i 2005. Men allerede i august 2004 fjernede Anders Fogh sin skatteminister. Som et plaster på såret fik Hovmand tre udvalgsposter i Folketinget, heraf en formandspost. Da var ministerens vælgerpopularitet i bund - på samme lave niveau som finansminister Thor Pedersen. Kun 6% af vælgerne mente at han var ærlig.
TDC sagens omfang vokser"
TDC er langtfra den eneste virksomhed, der har fundet og udnyttet hullet i skatteloven til at score et milliardfradrag. En række andre store danske børsnoterede virksomheder er krøbet gennem samme hul i lovgivningen, men i modsætning til TDC har disse virksomheder fra starten valgt at holde lav profil.
Det kom frem, da TDC-kommissionen i januar 2005 afhørte kontorchef Karin Kirchhoff fra Told- og Skattestyrelsen i København. Hun kunne fortælle, at der er flere uafsluttede sager om børsnoterede virksomheder, der også har brugt fidusen eller forsøger at gøre det."
Kilde: Forbryderalbum
(4) Den tidligere regering igangsatte de mest omfattende vejarbejde-projekter i mange mange årtier. De bliver brugt på steder hvor det dybest set ikke er særligt nødvendigt at renovere. Den tidligere regering gennemførte en "trafikreform" til en værdi af over 120 milliarder over 10-15 år. Hér ville nogen måske sige, at af et så astronomisk beløb så kunne man måske bruge en trediedel mindre og sørge for at forhindre lukning af skoler, plejehjem og hospitaler. For de nævnte sektorer var en brøkdel af beløbet en løsning ud af deres økonomiske problemer...ja, de kunne endda højne kvaliteten og servicen. Men politikerne så ikke dette som nogen god idé, for så ville de i forvejen fede entreprenører ikke tjene så meget, som deres grådighed gerne så.
F.eks. har jeg de seneste år overalt i Storkøbenhavn oberserveret veje, som får fjernet de hvide skrå kantsten som bliver erstattet med 5-6 gange dyrere kantsten af dyrebar granit. I Høje Taastrup kommune rev man f.eks. i slutningen af 90'erne, hele Køgevej op for at 'renovere' byen. Projektet varede i flere år og da man omsider blev færdige så fandt man ud af, at det skulle være anderledes og derfor rev man hele bygaden op igen og byggede igen i over 1 år. Pris: et tre-cifret millionbeløb. I tillæg til dette så fandt politikerne i Høje Taastrup Kommune ud af, at Køgevej nu skulle hedde Taastrup Hovedgade og derfor skulle samtlige vejnavn-skilte i kommunen også udskiftes. Et enkelt sådant skilt vil jeg gætte på koster på den forkerte side af kr. 3-4000.- hvis ikke mere...hvad de har betalt skal jeg ikke udtale mig om her. Mange butikker som lå på Køgevej blev nødt til, at døje med rekordlave omsætninger pga. den "byfornyelse" planlæggerne i kommunen havde vedtaget - og nogle af butikkerne overlevede desværre ikke.
Da man i sin tid byggede motorvejen fra lufthavnen så den blev forbundet direkte med E20 og E45 (ca. 1997/98), sagde jeg allede da den blev åbenet, at det ikke var særligt velovervejet og man ikke behøvede nogen ingeniør/konstruktør diplom for, at regne ud at de to spor fra Amager og videre ud over Sjælland ikke havde tilstrækkelig kapacitet til den daglige trafik. Mindre end et år efter færdiggørelsen lukkede man motorvejen ned igen...efter flere år med irriterende trafikpropper under den første udbygning....og igen måtte københavnerne snegle sig afsted til og fra Amager. Min påstand er, at disse ikke-livsnødvendige vej-projekter dræner statskassen for enorme beløb, som ryger direkte lukt ned i private entreprenørers lommer. Sandsynligvis er denne fremgangsmåde den mest dræbende faktor for dansk stats/kommuneøkonomi.

(5) Jeg kunne nævne mange flere ting, som hvis man styrede med sund fornuft og logik, kunne komme al snak om 'høje offentlige udgifter' til livs. Kunne f.eks. også tage fat på de mere end et tusind udenlandske virksomheder, som ikke betaler skat i Danmark og alligevel kræver penge fra statskassen fordi de fifler med moms gennem salg af produkter til sig selv (selvfølgelig til overpris) og derfor mener sig berettiget til refusion??? Eller jeg kunne nævne et sandt orgie og overforbrug af konsulentvirksomhed i staten/kommunen.....hørte for nogle år siden, et tal på over FIRE MILLIARDER KRONER ÅRLIGT?
Man kunne nemt kunne udarbejde en liste over årsagerne til de høje offenlige udgifter og dokumentere samt fastslå, at det f.eks. ikke er fordi skolerne er ligeså gode som de er dyre. Danmark lå for et par år siden nummer ét i hele verden med den dyreste folkeskole.....men niveauet for faglige kundskaber lå herhjemme under Polens niveau. Årsag: fråds, fråds og atter fråds med offentlige midler.

Hvordan kunne alt dette lade sig gøre uden, at nogen bemærkede det? Som I ved, så har VKO de sidste 10 år nedlagt utallige nævn, institutioner som skulle være et værn mod den slags manglende kontrol. Der findes med sikkerhed kompetente og dygtige folk i Danmark, som så dette og har råbt 'vagt i gevær'. Desværre så blev de aldrig hørt eller også så blev de bare overdøvet af mediernes fokus på mere regeringspro 'eksperter'. Man har i de sidste 10 år også ladet brugen af spindoktorer eksplodere og samtidig ladet den ene rapport efter den anden udarbejde for, at fastslå og "dokumentere" at Danmark hører til blandt de mindst korrupte lande. Rapporter som ofte lignede 'bestillingsarbejde' der skulle dulme de samvittighedskvaler nogen evt. skulle få når de oplevede manipulation og spin. Det har højst sandsynligt også bevirket, at ingen tog nogen særlig notits af den fejlslagne økonomiske politik..."for alt gik jo glimrende og præcis som det skulle".

Og sidst men ikke mindst så skal det også påpeges, at DF aldrig har været særlig dansk eller næret nogen national bekymring for, at alle de mest værdifulde elementer i dansk politik, kultur, mentalitet, økonomi blev destrueret på rekordtid. De har direkte medvirket til det på den mest uansvarlige facon - ved at redde den tidligere regering fra den ene skandale og fadæse efter den anden. Var de så danske og patriotiske, som de gerne ville gøre sig til, så burde de have sagt stop for længe siden i stedet for, at få gennemtrumfet deres vilje på integrationsområdet, som i virkeligheden var det eneste de bekymrede sig om. De skulle derimod have varetaget DANMARK OG DETS BEFOLKNINGS INTERESSER, hvis de virkeligt kerede sig om befolkningens vé og vel.

VI HAR IKKE HØJE OFFENTLIGE UDGIFTER I DANMARK, SOM NOGEN PÅSTÅR - DET ER BLOT EN POLITISK OG ØKONOMISK SKÆVRIDNING AF HIDTIL USET KARAKTER OG DIMENSIONER.

Niels-Simon Larsen

@Freddy: Nej, det ændrer ikke noget her, men hvad er så din løsning? Alle råber på mere til ’mig’, både for oven og for neden i samfundet og ind imellem. Der hvor skoen trykker hårdest er selvfølgelig nederst, men de nederste orker ikke at tænke revolutionært. Jeg efterlyser nytænkning, og det burde de her debatter munde ud i.

@Leo: Du har skrevet om borgerløn før, men du skal ikke genere dig for at gøre det igen. Jeg kan ikke helt gennemskue den. Første gang, jeg hørte om den sagde jeg , Yes, mand. I dag er alting så kompliceret, at borgerløn lyder for let. Jeg tror ikke, at borgerløn kan ses isoleret fra samfundet, og for mig skal der et nyt samfund til med andre livsidealer, end dem der er på banen nu.

I øvrigt: Ølkassetaler på en halv meters længde er en uting - uanset indholdet.

Niels Simon - Rigtigt.
Som også Niels Kristensen rører ved : Kan danskernes samfundsmoral (som er ødelagt gennem 50 års S opdragelse) klare en total frihed til at vælge arbejdsfrihed på de andres regning. Netop dette er blevet disskuteret på nyligt afholdt årsmøde i BIEN. En gradvis indførelse er på tale, med en form for modydelse for at kunne nyde.

Og klart nok : Tanken om borgerløn kan ikke vurderes uden at inddrage flere andre forhold og følgevirkningerne er enorme.

Der er ikke traditionelle rød/blå indgangsvinkler til sagen og netop det er meget interessant. Både Liberal Alliance og Enhedslisten kunne tænkes at acceptere denne "revolution".

Det skal med i billedet, at borgerløn ikke skal give en borger god økonomi, Tværtimod kan den kaldes eksistensminimum, fattigdomsydelse, socialt sikkerhedsnet benævnelser som ikke er lyder som velfærd i alles ører.

Borgerlønnen er samtidig et maksimum. Der kan ikke kræves mere og man skal selv administrere sin tilværelse og foretage sin prioritering. Meget liberalt.

Efter min mening er den væsentligste motivation, at et menneskeligt set skadeligt klient/behandler forhold afskaffes.

Freddy Andersen

Niels Simon

Enig der kræves nytænkning, den model vi kører efter har med al tydelighed bevist sin uformåen, vi går fra den ene krise til den anden, vækst er ikke et universalmiddel, tvært imod det kører os ud over kanten.

Til Leo Nygaard vedrørende borgerløn:

Den bedste forandring ved indførelse af borgerløn er en afbureaukratisering af offentlige ydelser.

Der er noget vanvittigt ved den mængde offentligt ansatte, der er involveret i udbetaling af kontanthjælp, udregning af diverse støtte- eller ekstrabevillinger, inddrivning af skat, arbejdsprøvning, aktivering og så videre. Borgerløn ville fjerne dette for et fast beløb til alle uanset anden indsats.

Sammenholdt med en flad skat på alle indtægter (lønindkomst, realiserede gevinster ved aktiesalg/hussalg/etc og alt andet) ville det skabe en gennemsigtighed, forudsigelighed og et ringe administrativt kompliceret system at forvalte.

Og måske gratis tandlægehjælp til alle :o)

Martin Madsen

Igen og igen den her åndsvage diskussion om fattigdom og kontanthjælp og sparken til dem uden arbejde.
Det reelle problem er jo at folk ikke vil dele det arbejde der er!
Sænk pensionsalderen, forlæng su perioden, gør det lettere at få en førtidspension hvis man har brug for det, men mest elementært af alt - sænk arbejdstiden! Tving folk til mere fritid, indtil der er behov for alle ledige hænder, så kan vi begynde at være nedladende og sparke til dem der reelt ikke gider!

I stedet for at dele dine penge med andre, så del dit arbejde!

Erika - : " Den bedste forandring ved indførelse af borgerløn er en afbureaukratisering af offentlige ydelser."
Ganske rigtigt, men mere præcist : De offentlige ydelser og mere endnu, som vi kender det idag, er HELT VÆK ! Og dermed administrationen og klient/behandler rollerne, kontrollen og bedragerierne.
Herudover tror jeg, det gavner selvværet generelt, fordi ingen er anbragt som tiggere med hatten i hånden. Den personlige frihed under ansvar er en basal etisk fordring til alle.

Til Martin Madsen:

Det reelle problem er, at ingen vil tage det arbejde der er. HoResta har over 8.000 ledige jobs på landsplan, men ingen vil være opvaskere, tjenere og deslignende.

Der mangler skraldemænd, men ingen vil være skraldemænd.

ISS har i omegnen af 1.500 ledige stillinger fordelt rundt i landet på et hvilket som helst givet tidspunkt, men ingen vil gøre rent.

Kommunernes tekniske forvaltnigner har svært ved at fylde stillingerne som kommunalarbejder, der står for fjernelse af affald, oprydning på offentlige pladser og lignende, for ingen vil være gadefejer.

Udfordringen er, at ligegyldigt hvilken uddannelse du har, så er du i realiteten nær værdiløs uden nogen erfaring. Har man derfor ikke selv lysten til at skabe sit eget arbejde indenfor sit fag, så er eneste mulighed FOR NUVÆRENDE, at tage arbejde indenfor et andet felt. Eller ikke at have arbejde og leve af de arbejdendes skattepenge.

Igen -Igen - Der er ingen vej udenom. Det skal kunne betale sig at arbejde som lavtlønnet på fuld tid. Socialister (EL) bliver nød til at erkende realiterne.

Lise Lotte Rahbek

"En ting der undre mig hvorfor er der nogen der skal være lavtlønnet."

For at vi allesammen kan se og mærke i den herskende samfundsorden, hvem der er noget værd, og hvem der ikke er det.

Vi tror nemlig ikke på, at arbejde er noget værd i sig selv, så derfor skal dem med de mest varierede og kreative jobs, belønnes med penge.
Eller..
nej, hov.. :-o
ups..

Jeg sætter mig lige til at tænke over det igen.

Alt er relativt. Jeg undrer mig ikke over at der er lave lønninger, altså at alle ikke får det samme i løn.
Jeg undrer mig derimod over at DONG topfolk får så høje lønninger. Det er jo pengeafpresning begået af en statsvirksomhed overfor befolkningen.
Det er jo lige til at blive socialist af.

@Jørgen Larsen
Det kommer an på hvad du mener med parallel samfund.

Jeg kan da sige her fra socialklasse 5, at kløerne er ude og man er i forsvarsposition det meste af tiden. Det skaber også meget mere aggression og konflikter da alle udenforstående bliver set som en trussel.

Det er bare en naturlig konsekvens af at være blevet sparket nok rundt. Så bli'r menneskedyret ret aggressivt og isolerer sig i grupper med nogen der er i samme båd. Det samme der skete med indvandrerne. Så'n er det lissom.

@Leo Nygaard
Hvis det skal kunne betale sig at arbejde, hvorfor giver man så for lidt i løn? Det må arbejdsgiverne jo til at indse og vågne op til realiteterne.

Sider