Læsetid: 2 min.

8.000 får lige så meget som ’Carina’

Kontanthjælpsmodtageren Carinas indtægt på 16.000 kroner om måneden fik fattigdomsdiskussionen til at eksplodere. Nye tal afslører, at der er 8.000 kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der – som hende – modtager så meget eller endnu mere
Fattigdomsdebatten tog fart før jul, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, bekendtgjorde, at han brækkede sig, når SF’s socialordfører, Özlem Cekic, foreslog, at de såkaldte satspuljemidler blev brugt til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Fattigdomsdebatten tog fart før jul, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, bekendtgjorde, at han brækkede sig, når SF’s socialordfører, Özlem Cekic, foreslog, at de såkaldte satspuljemidler blev brugt til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Keld Navntoft

13. marts 2012

Hun blev eksemplet på, at der ikke findes fattige i Danmark og på, at de offentlige ydelser er for høje. Debatten om hende affødte sågar den såkaldte Carina-effekt. Den københavnske kontanthjælpsmodtager Carina, som modtager 16.000 kroner om måneden efter skat, når alle de offentlige ydelser medregnes.

Nu viser en opgørelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) imidlertid, at i alt 8.000 personer på kontanthjælp eller dagpenge årligt får 16.000 kroner – eller mere – i offentlige ydelser hver måned. Og at der er 2000, som netop får det beløb.

»Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at det er mange eller få,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:

»Diskussionen går også på, hvilke grupper mennesker vi har at gøre med. Det primære er, at den langt overvejende del er enlige med børn. Når vi når op i den størrelse ydelser, så er der altså tale om mennesker med ansvar for andre,« siger Mette Frederiksen.

Enlige med børn får nemlig typisk højere boligstøtte end både ægtepar og enlige uden børn. Og enlige med børn får i modsætning til gifte med børn også børnetilskud.

I Carinas tilfælde betyder det, at hendes 9.800 kroner om måneden i kontanthjælp suppleres af 3.019 kroner i boligsikring og yderligere 2.908 kroner i børnepenge. Eller i alt 15.728 kroner om måneden.

Afsporet debat

Tallene får John Andersen, professor ved Roskilde Universitet, til at advare om, at fattigdomsdebatten er blevet afsporet af debatten om Carina.

»Det surrealistiske var, at da debatten kørte, fremstod det som om, det var en større gruppe mennesker, som fik så meget. I stedet er det efter min mening en overraskende meget lille gruppe. Og det er oftest enlige forsørgere,« siger John Andersen.

Fattigdomsdebatten tog fart før jul, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, bekendtgjorde, at han brækkede sig, når SF’s socialordfører, Özlem Cekic, foreslog, at de såkaldte satspuljemidler blev brugt til at støtte fattige danskere gennem en julehjælpspulje.

Men det skyldtes blot, at Joachim B. Olsen aldrig havde mødt en fattig dansker, mente Özlem Cekic.

SF’s socialordfører fandt derfor den efterhånden så berømte Carina – som dog viste sig ikke at være så fattig endda efter de fleste danskeres målestok.

Pressen svømmede over med eksempler på fuldtidsarbejdende danskere med et mindre rådighedsbeløb end Carina, og sluttelig erklærede selv statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at den københavnske kontanthjælpsmodtager ikke var fattig.

Efterfølgende har en undersøgelse i LO’s Ugebrevet A4 afsløret, at der blandt personer uden kendskab til en kontanthjælpsmodtager er markant flere, der mener, at ydelsen er for høj.

Politologer mener, at det skyldes den såkaldte ’Carina-effekt’, fordi de kun kender hendes eksempel.

Tallene fra beskæftigelsesministeren ændrer dog ikke ved Joachim B. Olsens holdning.

»Det afgørende er ikke, om det er 2000 eller 10.000 eller 15.000. Det blev jo også sagt, at Carina var et absurd eksempel. Men så er der altså stadig 2.000 af dem, hvilket gør det vildt absurd. Problemet er, at det for alt for mange mennesker ikke kan betale sig at arbejde,« siger Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører og henviser til, at 74.000 danskere får mindre end 1.000 kroner om måneden ud af at gå på arbejde.

»Det er det, som er problemet,« siger Joachim B. Olsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Kristensen

Konkurrence lokalt er nødvendigt for at kunne konkurrere internationalt... Fidusen bliver at finde en plads til dem der ikke kan følge med. Værdighed er også at skulle bidrage.

Den der med den lave løn er vist relativ. Det er der utroligt hvad der kan købes for de lave lønninger i DK. Dertil gratis uddannelse og sundhedsvæsen i international topklasse plus alt det løse. Det finder jeg også gælder for overførselsindkomster.

Og så lige for at trække det personlige kort. Overstående er skrevet af en der har væsentligt mindre at leve for end en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager. Vi mangler ikke noget herhjemme, slet ikke materielt.

@Leo Nygaard
Det var også møntet på dén debat. Hvis de gerne vil have arbejdskraften, hvorfor vil de så ikke betale ordentligt for den?

@Niels Kristensen
Og hvad er en 'gennemsnitlig' kontanthjælpmodtager helt præcist og hvad får de udbetalt efter skat, til at dække alle omkostninger? Samtidigt kan vi jo også se på hvad boligejerne får i rentefradrag med en gennemsnitsrente på 4% m. afdrag i forhold til hvad de skal betale i ejendomsskatter. Det er jo også overførselsindkomst på sin egen helt specielle og unikke måde (tm)

Freddy Andersen

Til konkurrence evnens fremme.

Jeg vil foreslå vi genåbner den gamle Frøslevlejr til dem der ikke kan følge med, så ved vi også hvor de er.
Når de så alligevel er der kan vi jo sætte dem til, at hente dem der ikke kan følge med fremover.
Hvis de så ikke kan holde deres kæft, kan vi sende dem rundt som gratis arbejdskraft på skift, for dem der ikke kan følge med, så kan vi også udnytte dem døgnets 24 timer, så vi kan forbedre konkurrence evnen, jeg tror så kan selv Kineserne ikke følge med, hold da helt op det ender med vi kan købe hele verden.
Nå for pokker det har vi jo allerede gjort en gang, nå skidt så gør vi det en gang til, hu hej hvor det går.

Niels Kristensen

Tjaah, tror ikke der er udregnet et gennemsnitstal. Jeg lever for en smule mere end en udeboende 25 årig, men for væsentligt mindre end grundsats for personer over 25. På den baggrund fandt jeg at mit postulat holder. Tjek eventuelt satserne på beskæftigelsesministeriet hjemmeside.

Kontanthjælp for mig er på ingen måde udtryk for materiel fattigdom. Det er mit personlige udgangspunkt baseret på erfaring på egen krop. Derfor tror jeg ikke at social nød har en materiel begrundelse i dette land.

Freddy Andersen

Niels Kristensen

Spørgsmål: er der plads til et par hundrede tusinde mere der hvor du bor, det lyder som om du har en temmelig billig husleje.

Niels Kristensen

Jeg bor sammen med andre, en kollektiv boform, til stor glæde og anstrengelse i min hverdag. Det er billigt. Boede jeg ikke i det anden dyreste bysamfund i DK ville det være endnu billigere. Det at leve materielt rigt, i et materielt overskudssamfund som det danske, er ingen stor kunst.

Mange på disse debatsider efterlyser bæredygtighed. Samtidig er det åbenbart en gru hvis en kontanthjælpsmodtager skulle være nødtvunget til at købe brugt. Det forstår jeg ikke. Der siges næsten indirekte at jeg skulle gå skamfuldt rundt i mit brugte tøj, cykle duknakket på min skraldede cykel etc.

Tror der er mange herinde med afgrundsdyb forskel mellem deres forbrug og politiske holdning.

Martin Kaarup

Måske ramte kuglerne ham selv i hovedet en gang imellem.... det lyder i hvert fald ikke gennemtænkt de meninger han formidler videre. Lyder lidt som Jehovas Vidner som ikke helt formår at sælge deres produkt, når de påstår vantro kommer i skæresilden.

På den anden side er han kun med fordi partiets aktionærer mener det er bedst med kendte ansigter fremfor bæredygtigt socioøkonomisk indhold. Det, og så de mange millioner til reklamehusene.

Jeg ved ikke om det har været nævnt eller om nogen vil bemærke det for den sags skyld. Men jeg synes alligevel der er nogle misforståelser, der bør udredes. Ikke mindst fordi det forhåbentligt vil få en enkelt eller to til kræve bedre forhold for de lavtlønnede, hos deres lokale folketingsmedlem :-)

Først og fremmest har vi ikke nogen lovbestemt mindsteløn i Danmark, hvorfor velmenende (omend let hånlige) kommentarer i stil med "vi burde måske hæve mindstelønnen 1000,-" er voldsomt naive. Løndannelse i Danmark sker udelukkende på markedets præmisser og derfor kommer de lavtlønnede altid i klemme, siden de oftest er dårligt organiserede fagligt og om ikke andet altid lever med truslen om at blive udskiftet med ikke-organiseret arbejdskraft.

Dernæst er det ikke korrekt, at en lavtlønnet (f.eks. en ufaglært kassedame) kan få det samme udbetalt som "Carina". Carina havde små 16.000,- UDBETALT. Dvs. selv hvis den lavtlønnede kommer op på godt 22.000,- om måneden skal der altså lige betales skat af de små 17.000,- og så er boligsikring i øvrigt ikke en fast sats, hvorfor kuglestøderens tal sådan set er ret plausible.

Sider