Baggrund
Læsetid: 6 min.

Da Anders Eldrup mødte muren

DONG Energys chef havde dristige grønne ambitioner, for dristige for bestyrelsesformanden og finansministeren
Indland
14. marts 2012
Med Anders Eldrups overraskende afgang fra DONG mandag har Danmarks største energiselskab mistet den ildsjæl, der var stolt af at kunne kalde DONG Energy nummer ét i verden, når det gjaldt omstillingen til klimavenlig el- og varmeproduktion.

Med Anders Eldrups overraskende afgang fra DONG mandag har Danmarks største energiselskab mistet den ildsjæl, der var stolt af at kunne kalde DONG Energy nummer ét i verden, når det gjaldt omstillingen til klimavenlig el- og varmeproduktion.

I historikeren Mogens Rüdigers værk om DONG Energys historie, Energi i forandring, står der på side 130 følgende:

»Den 22. juni 2005 forlod Sven Riskær posten som bestyrelsesformand for DONG. Han blev to dage senere efterfulgt af Fritz Schur, der blandt meget andet havde været formand for NESA og var formand for Post Danmark.«

»Det gav anledning til en del spekulationer blandt oppositionens politikere, der frygtede, at Finansministeren ville skille sig af med Anders Eldrup. ’Man kan ikke frigøre sig fra den mistanke, at der er et dobbelt formål. Dels at sikre partiet Venstre kontrol med Danmarks største energivirksomhed. Dels at bane vej for at afskedige direktør Anders Eldrup,’ sagde Svend Auken. Thor Pedersen mente ikke, at det var et anliggende for oppositionen. Og frygten viste sig ubegrundet.«

Indtil i forgårs. Med et tryk på en knap kl. 12.47 og på både dansk og engelsk afsendte DONG’s kommunikationsafdeling en kortfattet pressemeddelelse med indledningen: »Anders Eldrup fratræder sin stilling som administrerende direktør i DONG Energy. Fratrædelsen sker efter gensidig aftale.«

Som hund og kat

Efter 11 år i DONG’s chefstol og næsten syv år under Fritz Schurs overopsyn holdt samarbejdsrelationen ikke længere. Eldrup og Schur havde det som hund og kat, fortæller folk, der har været tæt på. »Professionelt« siger andre om forholdet.

Fritz Schur, der foruden formandsposten i DONG Energy er medlem af Venstres hovedbestyrelse og formand for Den Liberale Erhvervsklub, der samler penge ind til Venstre, er en magtfuld herre, som man i længden ikke skal tirrer.

Milliardæren Schur, der bærer titlerne Kommandør af Dannebrog, kammerherre og generalkonsul foruden bl.a. bestyrelsesformand for SAS Group og PostNord, har længe fundet Anders Eldrup for dristig og selvstændig i sin forandringsproces for DONG, og mandag opstod så situationen, hvor tingene kørte op i en spids ifølge nogle kilder på spørgsmålet om DONG’s internationale vindmøllesatsning, og Eldrup måtte derfor med øjeblikkelig varsel pakke sammen og forlade glaskontoret i DONG’s domicil i Gentofte.

Det mest bemærkelsesværdige er, at DONG’s hovedaktionær, den danske stat repræsenteret ved Finansministeriet, har sanktioneret Fritz Schurs forsigtigere linje, når det gælder DONG’s investeringsstrategi for den grønne energi.

Det blev således ikke under en Venstre-finansminister, men under en socialdemokrat – Bjarne Corydon – at man skilte sig af med Eldrup. Iagttagere, der et stykke tid har ventet et brud, havde forestillet sig, at det kunne blive Schur, ikke Eldrup, der blev skiftet ud.

Hvordan ’uændret’?

Med Anders Eldrups afgang har Danmarks største energiselskab mistet den ildsjæl, der var stolt af at kunne kalde DONG Energy nummer ét i verden, når det gjaldt omstillingen til klimavenlig el- og varmeproduktion. Fritz Schur har i mandagens pressemeddelelse forsikret, at »linjen vil fortsætte uændret,« men både i og uden for selskabet er der bekymring for, om det høje ambitionsniveau for den grønne omstilling vil blive opretholdt.

At fortsætte linjen »uændret« kan jo f.eks betyde, at DONG ikke vil forfølge Eldrups ambition om yderligere at optrappe selskabets internationale styrkeposition på vindkraft-området. DONG har i dag langt større ekspertise på udbygning af vindmøller til havs end noget andet europæisk energiselskab, og Anders Eldrup ønskede at erobre en større andel af det forventede nordvesteuropæiske marked for offshore-vind, som over de næste 10 år kan rumme ordrer for omkring 1.000 mia. kr. på tysk, fransk, hollandsk, britisk og dansk territorium.

Det menes bl.a. at være denne investeringsmæssige optrapning af det grønne engangement, som DONG’s bestyrelse med Fritz Schur i spidsen og Finansministeriets vidende har besluttet at vælge fra ved at udskifte Eldrup.

Overhalingsbanen

Ironien er, at Anders Eldrup med sin departementschefsbagage fra Finansministeriet ved skiftet til DONG i 2001 fremstod som en driftssikker, temmelig traditionel administrator med blikket stift rettet mod bundlinjen, men siden er løbet fra den til enhver tid siddende regering, når det handler om visionskraft og vilje til fornyelse.

»Vi har som energiselskab lagt os i overhalingsbanen. Jeg har endnu ikke mødt noget selskab i verden, som er så aggressivt som vi med at omstille fra det sorte til det grønne (...) For to år siden havde vi 10 kulfyrede blokke, nu har vi fem og om få år har vi to,« sagde Eldrup til Information for et år siden.

Indsatsen kan aflæses på det nøgletal, som DONG-direktøren tit har henvist til: CO2-udledningen pr. produceret kilowatttime i DONG’s elsystem er faldet fra 638 gram i 2006 til 486 gram i 2011, dvs. med 25 pct. Dermed er man på blot seks år nået halvvejs til koncernmålet om en halvering af udledningen på 15 år, dvs. i 2020.

Kulfyringen er blevet overflødiggjort via skift til biomasse, energieffektivisering og udbygning med vindmølleparker til havs.

Parallelt har selskabet så investeret offensivt på det europæiske vindkraftmarked med en ambition om i 2020 at råde over i alt 3.000 megawatt vindkraft.

Så sent som i februar indviede DONG som majoritetsejer og driftsherre verdens største havmøllepark, Walney-parken ud for den britiske vestkyst med en produktionskapacitet svarende til 320.000 husstandes elforbrug.

Parken er etableret i et samarbejde med bl.a. en hollandsk pensionskasse – en investeringsmodel som Eldrup har udviklet herhjemme sammen med PensionDanmark, der er medejer af Nysted Havmøllepark og sammen med PKA kommende medejer af den nye Anholt vindmøllepark. I februar indgik DONG tilsvarende aftale med Lego om medejerskab af den nye tyske møllepark Borkum Riffgrund, der kan producere el til mere end 285.000 husstande.

»Markedet for havvind er i enorm vækst i disse år, fordi en række lande ønsker at omstille til grøn energi. Det har skabt et stort behov for ekstern kapital, og derfor glæder jeg mig over, at vi også kan tiltrække kapital fra privatejede virksomheder og industrien,« sagde Eldrup til Ritzau.

I en tid med stramme offentlige budgetter var det denne partnerskabsmodel med privat kapital og pensionskapital, som han gerne ville udvikle i en forstærket investeringsoffensiv i det ’mulighedernes vindue’, der nu åbner sig på det europæiske vindkraftmarked.

Med til Eldrups vision hørte også de afledede danske arbejdspladser, der kan skabes ved at bygge og drive store vindmølleparker i Europa. Men det projekt er tilsyneladende stødt på den større forsigtighed hos DONG’s bestyrelse og i Finansministeriet. Hvis en dristig investeringsoffensiv ikke lykkedes, ville det jo kunne mindske DONG’s udbyttebetaling til den slunkne statskasse.

Muren

Anders Eldrup har fortalt, hvordan det bl.a. var Al Gores fim En ubekvem sandhed i 2007, der fik ham til at indse klimaproblemets alvor og vigtigheden af at stille hurtigt om. Siden har han foretaget dristige investeringer med et mærkbart risikomoment i f.eks. bioethanol-anlægget Inbicon og elbil-projektet Better Place. Og han er gået til stregen som politisk aktivist for klimasagen, senest med en appel sammen med syv andre europæiske energiselskaber til EU’s regeringer om at stramme op på EU’s klimamål.

Denne initiativkraft synes at være blevet for meget for Fritz Schur og med ham DONG’s bestyrelse. TV2 News mente i aftes at vide, at Schur tidligt i dag vil fremlægge en hastigt udarbejdet advokatundersøgelse, som – ifølge tv-stationen – vil påvise illoyalitet fra Eldrups side.

Det er en karakteristik, som rimer dårligt med de skudsmål, Eldrup får både af eksterne kilder og internt blandt DONG-medarbejdere.

Parallelt med aktivismen beskrives Eldrup som en meget korrekt og disciplineret virksomhedsleder. Han indledte faktisk sin karriere som medarbejder i den Rigsrevision, som nu måske skal undersøge udgiftspolitikken hos DONG, endskønt Fritz Schur har forsikret, at det ikke har noget med fratrædelsen at gøre. Det tror Mogens Rüdiger, forfatter til DONG-biografien, heller ikke kan være tilfældet.

»Der kan ikke være tvivl om, at Anders Eldrup altid har været påpasselig og grundig med økonomistyringen og opbygningen af DONG Energy,« sagde historikeren i går til Børsen.

»Anders Eldrup er et meget ordentligt og i øvrigt temmelig genert menneske, men han er også en ekstremt visionær person, der har udviklet sig meget i tiden hos DONG. Han har krævet rigtig, rigtig meget af sine medarbejdere, og det kommer der gode folk ud af,« siger én, der har været tæt på DONG-chefen og begræder hans fratræden.

De gode folk i DONG Energy må nu krydse fingre for, at bestyrelsen kan finde en afløser af samme format. Fritz Schur fortalte i går til Børsen, at han har en lille sort bog med egnede kandidater.

»Man må jo ikke glemme, at der kan ske alt muligt med direktører. De kan få en tagsten i hovedet,« sagde bestyrelsesformanden.

For Eldrup handler det snarere om, at han til sidst løb panden mod en mur.

 

Fritz Schur ønsker ifølge DONG ikke at kommentere aftrædelsesaftalen med Anders Eldrup. Det har ikke været muligt at få kommentarer fra Anders Eldrup, finansminister Bjarne Corydon eller klima- og energiminster Martin Lidegaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

For at ekspandere min tidligere beskrevne konspirationsteori kunne man tillige foreslå, at dette stunt blot er Venstre and Friends seneste forsøg på ”kup” – begrundelsen for fyringen er rent spin, hvor man, ud over direktøren, også går efter manden - vindmøllemanden.

I ét slag får man sandsynligvis stoppet energiselskabets nuværende fremadrettede grønne planer og får samtidigt pacificeret, eller i det mindste forsinket, venstrefløjens grønne drømme – og hvor skal regeringen nu placere sine investeringer i grøn energi.

Hvor er klima- og energiministeren egentlig henne - den eneste radikale, der har ymtet noget i denne interessante sag er deres formandinde for folketingsgruppen - vi skal have undersøgt bestyrelsen - jo hun øjner allerede, at der sikkert er noget at komme efter …

Folketinget er blevet mindre grønt – endnu et løftebrud under opsejling ? …

"Medarbejderne havde altså 20 millioner gode grunde til at sige op. Hvordan hænger det sammen med, at direktøren angiveligt ville holde på ham?

- Det hænger overhovedet ikke sammen. Der må ligge noget andet bag, og det er godt, at der nu kommer en undersøgelse af hele forløbet, siger Caspar Rose."

Det mest interessante er vel, at den pågældende medarbejder ikke valgte at snuppe de 20 mio i aftrædelse, men derimod fortsatte med at gå på arbejde og gøre sit for virksomheden.

Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen, han er sendt hjem.

Om nogen af dem nogen sinde får pengene, vil de juridiske undersøgelser vise.

At han er sendt hjem ændrer ikke rigtig noget, Michael. Han arbejdede for DONG Energy, selvom han havde en aftale, der tillod ham at stoppe med så mange penge udbetalt, at han aldrig ville behøve at arbejde igen.

tænk jeg har hele tiden troet at det var Venstres hemmelige strategi at køre det offentlige helt i sænk økonomisk således at det ville være nødvendigt at afvikle hele menageriet ... måske derfor de sindsygt mange overbetalinger her og der og allevegne til højtlønnede måske venner ansat i for staten og store virksomheder inden for det offentlige...og til privathospitalet , i DSB hvor så meget er kørt af sporet, gad vide om man også under bordet har opfordret den italienske virksomhed til at forsinke og ødelægge DSB gennem årelange forsinkelser og ubrugeligt materiel i sidste ende...Samt også alle de sære ordninger for arbejdsledige hvor det hele bare var en gang spagetti-bygning eller i værste fald rene bedragerier hvor private skrev noget andet på som indhold til kurserne der ind i mellem stort set ikke har eksisteret...

og 3-4 store computer-systemopbygninger for det offentlige som ender ud i nothing....vi har vidne til så ekstrem ud-malkning af det offentlige at det nærmest er ufatteligt at der kan vedblive at dukke flere eksempler op...

og det hele takket være Venstres uvilje til at gennem-kontrollere store erhvervsaktører både i det offentlige , i hybriderne endsige i det private.. tænk lige på CPH-lufthavnen hvpro ejerne sansynligtvis har flyttet milliarder ud af landet frem for at betale skat her...og aftalen med Mærsk.. om jeg fatter at folk fortsat kan glorificere Løkke og hans blå pampere !

Jesper Frimann Ljungberg

@Maya Nielsen.

Du skal passe på med at forveksle inkompetence med 'hemmelige strategier' :)= Dermed ikke sagt at der ikke er grupper af folk der systematisk prøver at tage fusen på os.

Men det her lugter.. det lugter lang væk. Vi har top chefer i offentlige virksomhedder, der får deres bonusser og klap på skulderen, selv om de bliver målt på IT projekter til mange hundrede millioner, hvor alle pengene så viser sig at være tabt. Og sådan kan man blive ved.
Og selvfølgelig kan man tjene mere end sin chef, det har jeg da ofte gjort, dog mest dengang hvor faglighed var noget man satte pris på i Danmark. I dag er der gået fidus økonomi i den.

Men det her lugter.. lugter langt væk.. ellers så ville bestyrelsesformanden ikke bruge pressen som våben mod Elstrup.

// Jesper

Og endnu et konspiratorisk scenarie er, at en virksomhed, hvor lønmedianen siges at ligge 15-20% ( alle ansatte ), som FRI ( Foreningen af Rådgivende Ingeniører ) gør opmærksom på, er naturligvis ikke særlig attraktiv for en kommende investor, når selskabet skal privatiseres – ingen ønsker vel at købe alt for dyre ansatte i organisationen, som jo er den vigtigste klump i en sådan markedsgørelse.

Derfor kan de nuværende dyre drenge ( og piger ) sandsynligvis se frem til turbulente tider med adskillige fratrædelser og direkte lønnedgang, respektive mindre lønstigninger fremover - den klassiske V-samfundstømning fra de 10 forbandede år, nu transformeret til den gammelkendte tidligere tiders virksomhedstømning - V-folks velkendte spidskompetence.

Tilføjelse efter ( alle ansatte): over markedets nuværende gennemsnit, som ...

Michael Kongstad Nielsen klandrer mig for at klandre Jarl Corduas kommentar, men jeg kan da undre mig over, at Michael Kongstad Nielsen ikke klandrer Jarl Cordua i stedet. Det er da ham, der antyder og tillægger andre politiserende (= ikke borgerlige) motiver, og det er da ham, der kender SANDHEDEN, så hvorfor fortæller han så ikke, hvori den består? Jarl Corduas politiske holdninger er da ikke skjulte, og fra den fløj er der ikke kommet mange fremsynede energipolitiske tanker, så man kan måske rimeligvis tillade sig at stipulere sig frem til Jarl Cordua grundholdning også på dette felt - uden at de grundlæggende retningslinier for en debat er helt skudt i smadder.

For mit vedkommende er det ved at være slut med at synes, at regeringens manglende lederevner er et udtryk for et humanistisk overskud.

Det er direkte grotesk, at der ikke er politisk opbakning til Eldrup, der netop står for den politik, som regeringen udgiver sig for at have - og ikke mindre absurd, at Thorning og Corydon nu tilsyneladende uden kommentarer eller indvendinger lader højtprofilerede Venstre-folk agerer DONG's ansigt udad til. En milliardær, der forarges over høje lønninger på direkte tv...

Eldrups engagement står i skærende kontrast til det fuldstændig og aldeles energipolitiske dødvande, som den nuværende regering synes at videreføre fra den forrige regering. Eldrup var nok lidt for tæt på Lykketoft til Thornings smag...

Det bliver om ikke andet spændende at se, om DONG's status som en af de helt store globale spillere i omstillingen til vedvarende energi nu bliver amputeret til et mere politisk håndterbart, hyggeligt og dansk niveau, og i hvilket omfang regeringen endegyldigt springer med på Venstres energipolitiske slogan, "Kulkraft ved du, hvor du har"...

Dét skrev du nogle sande ord, Rasmus Juel. Her er endnu et af de områder, hvor Svend Aukens fravær mærkes alt for tydeligt.

@Peter Hansen; så sandt.

Svend Auken var i den grad eksponent for tanken om at lade samfundsøkonomien blive trukket af en sektor, der af naturlige årsager MÅ have en fremtid.

Siden VKO mere eller mindre nedlagde Energiministeriet - og siden Anders Foghs samfundsøkonomiske pyramidespil på boligmarkedet brød sammen - har debatten gået på spørgsmålet "hvad skal Danmark leve af?". Ja, det er sgu' et godt spørgsmål - vores lands politiske dømmekraft taget i betragtning...

"Det er direkte grotesk, at der ikke er politisk opbakning til Eldrup, der netop står for den politik, som regeringen udgiver sig for at have"

Ganske uenig, en regering hverken kan eller skal blande sig i sådanne personsager, men naturligvis arbejde for at ledelsen af offentlige virksomheder sker efter gennemsigtige og demokratisk kontrollerede principper. Og så skal en regering jo føre en politik, som modarbejder vulgærkapitaliseringen af statens aktiviteter.

Ursula Nielsen

"Jarl Cordua Abonnent siger:
Det er meget pinligt at Information bringer en politiserende spekulationshistorie i stedet for at bringe sandheden om fyringen."

Her klaskede jeg mig på lårene af grin! Undskyld mig er du ikke DEN Jarl Cordua? Jarl Cordua der lever af at sælge spekulationer om det politiske landskab - en af de såkaldte kommentatorer der med strakt arm sidder og gætter på motiver?

Jeg har svært ved at se at det har noget med sandheden om noget at gøre!

@Peter Jensen; jeg stiller mig stærkt tvivlende overfor, om der blot er tale om en personsag, og hvis ikke regeringen skal blande sig i afgørende sager i offentlige virksomheder, hvem skal så?

Bemærkningen "Og så skal en regering jo føre en politik, som modarbejder vulgærkapitaliseringen af statens aktiviteter" forstår jeg ikke.

Taler du om, at folk får for meget i løn i DONG, som netop har stået for opførelsen af verdens største havvindmøllepark, eller taler du om, at Venstremanden og milliardæren Fritz Schur nu er DONG's fungerende ansigt udadtil?

Rasmus Juel:
En regeringserklæret opbakning til Anders Eldrup (som du opfordrede til) ville have karakter af indblanding i en personsag – og det skal en regering holde sig ude af. Derimod kan den tilse at sagen belyses sobert og at der ikke går syndebuk i den – og sidstnævnte kan den eventuelt sikre ved at foranstalte forløbet belyst. Dette har regeringen naturligt en stærk interesse i, givet at vi taler om en overvejende statsligt ejet virksomhed som agerer indenfor et område der har vital samfundsinterese. Jeg er ganske enig i at dette i høj grad er en politisk betinget sag.

Med vulgærkapitalisering mente jeg for det første den new public management-styring som DONG er underlagt, for det andet dét skred som er sket i virksomhedens udvikling af differen-tierede forretningsområder mhp. at etablere cashflow samt det forhold at man på flere måder aflønner som om man var en privatkapitalistisk virksomhed. Hvilket DONG jo i dén grad er ved at blive; og denne sag skal nok i høj grad ses som et pikant skub i samme retning.

jens peter hansen

En forsigtig forespørgsel:
Er det venstre der fyrer Eldrup, er det venstre der leder regeringen ? Var det socialdemokraterne der styrede da Dong tog têten og Eldrup i 2006 blev direktør for Dong Energy ?
Selv om manden og hans medarbejdere er rasende dygtige er fratrædelsesaftaler og lønomkostninger så nemme at vælte over på forbrugerne. En fatrædelsesaftale til 20 mio. svarer til over 50 års arbejde for en relativ vellønnet sygeplejerske.
Mens vi med god grund biver vrede på bankfolkenes fråds, så er der da ikke mindre grund til at blive sure på grådige energidirektører, blot fordi de går ind for vedvarende energi.

@Peter Jensen; ja, der er vist ingen tvivl om, at DONG bevæger sig i privatkapitalistisk retning, selvom en børsnotering indtil videre er glippet. Og du har givetvist ret i, at regeringen skal holde sig ude af den slags personsager.

Jeg tror dog ikke, at man kan tilskrive Venstre samme noble armslængdeprincip - Fritz Schurs nye rolle som den moderate løns fortaler taget i betragtning.

Jeg mener derfor, at der er tale om en magtdemonstration på flere planer, og hvis regeringen ikke tilkendegiver, at man har tænkt sig at sikre, at det statslige engagement i DONG matcher de politiske vinde på Christiansborg, så vil Venstre grine herfra og til næste valg. Og efter valget for så vidt...

Jeg er sikker på, at det (lettere) politisk trænede personage på regeringskontorerne på Christiansborg er i stand til at udtænke en plan for, hvordan man forestiller sig DONG's fremtid uden at skulle nedlade sig til at kommentere alt for direkte på den personsag, som hele sagskomplekset er blevet reduceret til i den overvejende del af pressen.

Hvis rød stue vel at mærke har energipolitiske ambitioner, der overskrider, hvad Venstre giver grønt lys for...

Tine Sørensen

Et lille bemærkning vedr. lønninger fra Ingeniørernes fagforening.
"Det er en misforståelse, at Dong Energy lønner deres ingeniører bedre, end resten af branchen gør.
Hos Mærsk Oil and Gas ligger ingeniørlønningerne 50 procent højere end gennemsnittet. Hos Dong ligger lønningerne på 5-10 procent højere end gennemsnittet.".....

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/15/091051.htm?rss=true

Tine Sørensen,

det er ikke Ingeniørernes Fagforening (?), den hedder forresten IDA, men Foreningen af Rådgivende Ingeniører, som er en sammenslutning af ingeniørfirmaer - i ulige konkurrence med bemeldte til dels statsejede firma om de kvikkeste hoveder, hvis høje lønninger på en måde er subventioneret af skatteyderne og de ublu elpriser.

Når IDA taler om branchen, skal man vide, at ingeniørforeningen både har medlemmer i de private olie- og gasfirmaer (Dong, Mærsk, mfl.) og i de rådgivende firmaer (Rambøll, Cowi, mfl.). Så deres udtalelse er ren fagforeningspolitik og medlemspleje.

Ingeniørerne i olie- og gas divisionerne hos de to nævnte rådgivere, som for øvrigt i høj grad arbejder som underrådgivere for Dong og Mærsk, følger derfor lønstatistikkerne fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), en kollegial sammenslutning hvor ingen får lov til at skeje ud, og hvor medlemsfirmaerne konkurrerer på lige vilkår.

Dong og Mærsk er ikke medlemmer af FRI, ikke engang DI. Her er løndannelsen altså væsentlig anderledes end hos de rådgivende, da kapitalgrundlaget og indtjeningen er langt højere, og firmaerne ikke ligger i direkte konkurrence med hinanden, men indtager noget nær monopolagtige stillinger herhjemme.

Så man sammenligner lønningerne for kassedamer og overlæger …

David Karlsen

Jvf. 14. Marts 2012 1846:

Professor: Flere involveret i DONG-skandale
15. marts 2012 09:56
Skandalen om lønfrås i Dong Energy er langtfra forbi, selv om bestyrelsesformand Fritz Schur har løftet sløret for, hvorfor koncernchef Anders Eldrup nu er forhenværende i Dong.

Professor i selskabsret Erik Werlauff, Aalborg Universitet, siger, at revisionens rolle bør undersøges til bunds i den advokatundersøgelse, som Dongs bestyrelse har sat i gang.

- Der er jo flere i Dong, der har kendt til aftalerne. Så burde revisionen have opdaget det og sagt det videre til bestyrelsen? Det, går jeg ud fra, bliver undersøgt, siger Erik Werlauff.

Forlænget arm
Revisionen er bestyrelsens forlængede arm, når det gælder detaljeret indblik i en virksomheds drift. Og Werlauff mener, at det må undersøges, om revisionen burde have opdaget de usædvanlige ansættelser og udgifterne til dem.

Mihail Larsen

Lønningernes himmelflugt

Jeg hører netop nu på P1, at lønningernes himmelflugt i de halvoffentlige og/eller privatiserede selskaber tog sin begyndelse i 90'erne – altså under Nyrup. Forklaringen er som sædvanlig, at man er nødt til at betale så høje lønninger for at kunne matche det internationale marked på ledelsesplan.

Men hvis det var rigtigt, så måtte man jo kunne forvente, at vi nu havde flere udenlandske topchefer i Danmark. Vi har heller ikke fået håndfaste beviser for, at dygtige ledere i stor stil søger til udlandet.

Realiteten er vel, at der er tale om et 'lukket marked', hvor lederne lopper hinandens lønninger op.

Tine Sørensen

@ Jan Weis.
Prøv at klik på linket i mit ovenstående indlæg.
Bemærkningerne ER fra IDA!

Jeg har også netop hørt Foreningen af Rådgivende Ingeniører udtale sig på TV2-News.
Deres udtalelse skjuler omhyggeligt, at Mærsk og andre, der er afhængige af netop energi-ingeniører, har højere lønninger end DONG. De nævner kun COWI og Rambøl, hvor ingeniørlønningerne er lavere....

Tine Sørensen

Foreningen af Rådgivende Ingeniører hedder FRI.

Tine Sørensen,

det havde jeg gennemskuet, IDA er budbringeren. At man kun nævner Rambøll og Cowi skyldes, at det stort set er de eneste rådgiver aktører på off-shore markedet.

Jeg kan bare henvise til mit indspark 15:53 der har baggrung i en mangeårig ansættelse i rådgiverbranchen og til sidst beskæftiget med off-shore projekter for Mærsk.

Her modstod jeg en fristelse, et formidabelt tilbud fra Mærsk med næsten fordobling af lønnen, men mit motto har altid været - penge er ikke alt ...

Som underrådgiver til Mærsk, og læg mærke til, at hverken Rambøll eller Cowi leverer materielle ydelser, kun projekter efter Mærsk's nøje anvisninger, dvs. immaterielle ydelser.

Det var rent idiotarbejede, Mærsk havde allerede tilbage i 60-erne hyret amerikanske specialister til at udarbejde manualer til projekteringen, disse skulle bare følges slavisk.

Derfor er rådgivernes arbejde ikke at sammenligne med de mere interessante projekter hos Dong og Mærsk, som naturligvis behøver en helt anden slags innovative ingeniører med højere løn.

Men Rambøll, Cowi og deres FRI har ikke noget at klage over, her viderefakturerer man glat væk efter mottoet anvendt tid X 2,3-2,8 til off-shorekunderne, det er langt over, hvad de iøvrigt kan komme igennem med på deres mere traditionelle markeder (offentlige bygherrer etc.).

Også derfor bliver FRI-medlemmernes ingeniørlønninger heller ikke sammenlignelige med Dong og Mærsk.

Mihail Larsen

Vennetjeneste?

Jyllandsposten mener at vide, at der er også er en kontant vennetjeneste involveret:

http://epn.dk/brancher/energi/article2724712.ece?partner=pol

Tine Sørensen

Det lyder mere som et spørgsmål om, hvordan man benævner de professionelle ydelser som andre ville kalde "konsulentbistand". Et bekvemt neutralt ord, som kan dække lidt af hvert, og som helt sikkert gør det i både Dong, Elsam og utallige andre virksomheder
At specielt Anders Eldrup skulle have lig i lasten mht lobbyisme og andre taktiske manøvrer i de øvre luftlag er svært at tro.

Jennifer Conway

"Fritz Schurs overopsyn ".........????

Mihail Larsen

Konspirationsteorier

Det har været utrolig mange gætterier i denne sag. Ikke så mærkeligt, for det er endnu dunkelt, hvad der egentlig er foregået – og hvem der er den egentlige skurk.

I sig selv er det desværre deprimerende, at det selv i offentlige, halvoffentlige eller tidligere offentlige virksomheder er normalt, at ledelsens dispositioner er 'dunkle'. I mine naive stunder tænker jeg på disse ledere som 'folkets tjenere', men så griber jeg mig i, at jeg åbenbart tænker idiotisk.

Sidste nye konspiration på tapetet er, at Schur, da det gik op for ham, at rigs- og statsrevisionen havde tænkt sig at se nærmere på DONG, hurtigst muligt måtte finde en syndebuk for at redde sit eget skind.

Mange bestyrelsesformænd i større virksomheder klør sig i nakken, når de hører, at Schur ikke vidste, hvad firmaets øverste chefer fik i løn – indtil han var nødt til at vide det. Schur har forsvaret sig med, at han som bestyrelsesformand da ikke kan kontrollere lønningsbogholderiet; det har man jo direktøren til. Men de mange andre bestyrelsesformænd siger, at det ikke gælder lønnen til direktørerne. Hvorfor? Fordi direktørerne naturligvis ikke skal kontrollere sig selv – det skal bestyrelsen.

Hvor svært kan det være?

Mihail Larsen

Meningen med høje lønninger

1. Den for alle, umiddelbart forståelige mening er, at den pågældende medarbejder har identificeret sig med virksomhedens mål og gjort et godt stykke arbejde til gavn for den fælles virksomhed.

2. Den modsatte mening er, at man er løs på tråden, og gerne sælger sig til hvem som helst for en højere pris. Man er altså ligeglad med virksomhedens særlige målsætning og afpresser ledelsen ved at sjakre om lønnen.

3. En tredie form er, at man giver køb på sine egne idealer for at opnå en højere (løn)status, og accepterer de dermed forbundne forventninger fra den, der betaler.

De to sidste former er ved at vinde frem. Markeds- eller kapitallogikken er ved at blive enerådende (nu har selv socialdemokraterne og et forkølet SF accepteret disse vilkår). Har du penge, kan du få. Har du ingen, kan du gå.

Der er en grund til, at borgerlige (og socialdemokratisk?) politikere har 'afskrevet' Marx. Han sagde jo det, der er realiteten: Follow the money – ja godt nok i en anden formulering: I sidste instans bestemmes politiken og kulturen af dem, der har den økonomiske magt. Da denne analyse er oprørende for almindeligt tænkende mennesker, selv om den er så sand, at selv kapitalister og deres medløbere handler i overensstemmelse hermed, så skal han naturligvis gøres til en 'død hund'.

Det er jo ironi på højt plan. Samtidig med at disse borgerlige (og socialdemokratiske?) politikere tager afstand fra eller afskriver Marx, gør de præcis, hvad han forudså.

Mihail Larsen

Follow the Money

Jeg tror, det er tredie gang, der optræder kommercielle annoncer på denne diskussion. Den første fik jeg fjernet ved at råde bestyreren op. Den sidste står der fortsat, trods mine indenvinder, der nu er mere end 6 timer gamle. Hvis ikke Information kan lukke af for disse voldelige forsøg på kommerciel kolonisering af livsverdenen, så står det slemt til.

Lars Jorgensen

Hvor svært kan det være?

Venstre og andre borgerlige ligesindede som de konservative elskede Brixtofte og Farum kommune for, at det kunne lade sig gøre at køre med lave skatter og lave stor velfærd. Fantastisk... Netop. Ikke realistisk.

På den anden side har man så virksomheden Dong og en uhyre skarp chef Eldrup, der er på vej til at vise, at man kan have et statsligt selskab, der er på vej til at overhale alle private selskaber og måske i løbet af nogle år kan yderligere ekspandere og eventuelt direkte købe private selskaber op. Dermed ville Eldrup og Dong måske bevæge sig i retning af (omend i mindre omfang) det Norske statslige selskab Hydro, der i den grad har bidraget til den norske statskasse. Fantastisk. Og helt forrygende oven i købet realistisk.

For mennesker, der går op i at have orden i statsfinanserne og mener det fornuftigt, at det er staten og ikke privatpersoner, der i visse tilfælde tjener guldet til gavn for hele samfundet, er dette scenario helt fantastisk. Oven i købet så ved enhver med 1. års pensum i nationaløkonomi, at det er en klar fordel med statslige selskaber til at klare visse samfundsøkonomiske opgaver. Fx kommunikation og energi. Simpelthen fordi det private erhvervsliv altid vil skumme fløden - til forskel fra et statsligt selskab - førend alle samfundsmæssige gevinster er opnået.

Eldrup er ikke nogen amatør. Det er vist det mest sikre faktum, gentaget af alle på alle sider i den her sag. Altså har han haft gode grunde til at sikre Dong de folk, som han har sikret Dong. Faktisk giver dette faktum grund til at formode, at Eldrups beslutning om at give nogle af nøglemedarbejderne en relativ høj 'statslig' hyre bør betragtes som fornuftig omend måske også modig. Givet at det vil være let at forudse, at den 'offentlige opinion' kunne vendes til at bebrejde Eldrup. Men han gjorde det altså. Ledelse!

Det kræver vel ikke den helt store fantasi at forestille sig, at hvis der virkelig er tale om helt fantastisk dygtige medarbejdere, at de så kunne være blevet præsenteret for endda klart større lønløfter af headhuntere udenfor Dong. Som Eldrup altså har afværget. Måske også fordi disse medarbejder på samme tid kunne tjene penge til fædrelandet (som en anden dygtig fodboldspiller, der sætter en ære i at spille for landsholdet) og så gøre det i en uhyre interessant ny- og mere grønttænkede virksomhed.

Hvad blev konsekvensen? At Dong (jf. nyhederne de seneste dage) har ført Dong til et overskud på 3 milliarder kroner. Lad mig lige stave det - et overskud på TRE TUSINDE MILLIONER KRONER...

Der har altså været tale om en chef, der har truffet nogle klare beslutninger ud fra nogle superfine ambitiøse målsætninger.

Hvad sker der så? Ja Eldrup og Dongs succes er, præcist lige modsat Brixtoftes Farums-projekt, det rene mareridt for Schur, Venstre og de Konservative. For Eldrup og Dong var i fuld gang med at bevise, at det var - og ER - en fantastisk god ide med ambitiøse statslige selskaber. For hele samfundet.

Og ikke blot for lakajer som Henning Dyremose og andre, der nu kan gå ind på række og sørge for en privatisering af Dong - hvor så en af Venstres eller de konservative løver eller en anden af de rige venner kan sælge ud af hele samfundets arvegods og selv personligt tjene halvtreds eller måske hundrede millioner kroner på det.

Medierne... Åh hvor er det dog helt ufatteligt elendigt. Fyr dem alle! At løbe med Schurs og co.'s spin og købe argumentationen helt uden at tænke hele den ovennævnte kontekst ind. Har journalister tænkeforbud idag? Og så kom Thuesen Dahl på første eller anden dagen med en bemærkning om, at Dong burde privatiseres. Hvad mon DF og Thuesen Dahl har fået i lovning fra Hjort og co. for at komme med den melding på det tidspunkt - nogle tilbagestramninger eller lidt håndører til plejehjemmene, når de engang kan komme til igen?

Auken ville vende sig i sin grav - og - som artiklen gør det klart, så havde han jo netop ganske præcist forudset denne skæbne for Dong.

Hvornår begynder folk at forstå, at Fogh Rasmussen, Claus Hjort, Løkke og folk som Schur tænker præcist lige så neoliberalt ideologisk som Reagan og Thatcher gjorde. Når de også systematisk smadrede velfærdsstaten, livet for de mindst priviligerede i deres samfund (ikke mindst børnene..), smadrede fagbevægelsen og privatiserede alt, hvad der kunne privatiseres uanset hvor tåbeligt det var.

Jeg beklager - men jeg får kvalme ved tanken om, at en mand som Schur er rigtig gode venner med kongehuset. Jeg har altid haft respekt for en mand som Erik Clausen, der nægtede at komme i den blå bog. Nu synes jeg, at det bør være commonsense, at intet anstændigt menneske ønsker optagelse i en klub, hvor kongehuset er medlem. Beklager.

Så er vi da mindst to, Lars, der har fattet melodien ...

Tine Sørensen

@ Lars Jørgensen.
Dejligt indlæg.
Havde du bare undladt sidste afsnit, havde jeg kunnet tilslutte mig 100%
Men at et venskab med Kongehuset - eller dele af det - i sig selv skulle være diskvalificerende - eller at BLÅ BOG eller ej skulle være beskrivende for noget som helst kan jeg ikke være helt enig i.
Snobisme er slem. Omvendt snobisme er lisså slem....

Lars Jorgensen

Min pointe omkring kongehuset er blot, at de ærede medlemmer i al deres 'neutralitet' er rigtigt gode venner med alskens rige men mindre fine folk.

Det svarer i min optik til, at anstændige banker blåstempler mafiapenge. Men det er som sagt i min optik.

Og jeg får simpelthen kvalme, når jeg finder ud af, at kongehuset ikke blot tåler men direkte 'meget omgås' Schur' og hans slags.

Hvem her på sitet kan hive olie op fra Nordsøen ?
Jan Wiess kan tilsyneladende - men han er for fin til at gøre. Lønnen er for høj.
Så er det da godt, at andre ikke er så følsomme på det område, sådan at alle milliarderne som olien bidrager med til det danske samfund kan sikres.

At DONG har haft et stort overskud er ikke i sig selv et argument for at det skal være statsejet.
Det skal sammenlignes med tilsvarende statslige og/eller private selskaber for at det giver mening.
Hvis DONG i sådanne sammenligninger, er outstanding, så begynder Lars Jørgensens argumentation at give mening. Blowing in the wind......

randi christiansen

Siden hvornår er overskuddet fra et privatejet firma kommet tilbage til samfundet med andet end de sædvanlige ulige lønninger og det deraf afledte forbrug ? Privatkapitalisering af fællesskabets ressourcer er røveri ved højlys dag. Fat det nu !

Tine Sørensen

@ Lars Jørgensen.
Kongehuset fedtes for af leflende snoge fra alle sider.
Hvilke relationer, der er "arbejde", og hvilke der faktisk er venner, er måske ikke lige sådan at gennemskue.
Der vil dog nok være flere, der betragter sig selv som venner med kongehuset, - end Margrethe eller Frederik vil benævne som egentlige venner...

Hvis et privat ejet selskab kan skabe større overskud til samfundet og overskud til sig selv er det da at foretrække.
Altså, hvad vil du helst have 100 kr til samfundet fra et statsejet selskab eller 110 kr til samfundet fra et selskab der så også selv tjener fx 30 kr.
Det gælder om at lave kagen så stor så muligt.

Kirsten Stausholm

@steen hansen... flot regnskab, 100% er sikkert enige. Men det handler vel her mere om recepten og delingen af kagen...

Spøjs historie, tak for links, interessant viden, der videregives her. Vi er vist alle bedraget i en højere sags tjeneste.
...follow the partner?
Anders Eldrup, Gift med Merete Eldrup, adm. direktør på TV 2.
Fritz Schur, ugift, "er også en flittig gæst i selskabslivet uden for privaten og er tidligere formand for landets mest eksklusive, men ubemærkede drengeklub for modne succesfulde mænd: Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, der har ”klubhus” i det smukke landsted ”Sølyst”...Anders Fogh Rasmussen er heller ikke en sjælden deltager i Schurs private selskaber. Endelig deltager de begge i en lille ”hemmelig” loge, der har karakter af skæg og ballade, og som engang om året holder en ordentlig fest."
Da slår prinsgemalen sikkert gækken løs og uddeler ordener. Elefantitis rabiatis nulbonsum.

Engang var telekommunikation statsejet.
Det var dyrt.
Hæren er statsejet.
Skandalefri.
DSB
Det kører på skinner.

Mere statseje - så staten for det hele - af det halve.

randi christiansen

Steen Jensen - Hvordan er det lige at de privatejede selskaber fusker med skatten ?

Hvordan er det lige, at enorme summer bliver taget ud af fællesskabets værdier og placeret i private lommer ?

Det er forkert at privatkapitalisere på fællesskabets ejendom. Selvom staten=fællesskabet ikke altid forvalter værdierne optimalt, er det ikke en undskyldning for at lade det være op til privat initiativ at forvalte fællesskabets ressourcer og at sætte den private grådighed ind som drivkraft for vækst. Det går helt galt, som det ses med misbrug af miljøet og sociale katastrofer til følge.

Fordi man er god til at samle følger desværre ikke nødvendigvis et talent for at sprede. At lade det være op til privat foretagsomhed hvordan og hvormegen værdi, der skal sluses hvorhen, er halsløs gerning og uansvarlig omgang med fællesskabets værdier.

Advarsel: Følgende kan være stærk læsning for visse faste bidragsydere her på siden. Sid ned og tag evt. en beroligende kop te før videre læsning.

At hive f.eks olie op fra Nordsøen er ikke simpelt. Mængden man hiver op fra de enkelte felter kan være stor eller lille alt efter teknikker/investeringer/indsats. Derfor er det muligt at et privat selskab gør sig større anstrengelser for at få alt op i forhold til et statsligt selskab hvor medarbejderne/selskabet ikke har nogen gulerod til at optimere hvor meget der hives op. Derfor kan kagen blive størrre.
Hvorvidt private selskaber i energisektoren snyder i skat må vel kontrolleres af SKAT på linie med andre selskaber. At de skaber et overskud til sig selv er vel ok hvis samfundet også for mere ud af det. Og ja fordelingsnøglen mellem staten og de private selskaber bør være fornuftige - gerne for begge parter :). Jeg udtaler mig ikke her om den nuværende fordelingsnøgle - det kender jeg ikke nok til at kunne. Jeg forsøger at diskutere det principielle i at private selskaber ikke altid bare er en dårlig løsning.

Steffen Gliese

steen jensen, når noget sker af andre hensyn end aktiviteten i sig selv, sker der ret hurtigt en erodering af oprindeligt ideelle principper. Alt viger for det oprindelige formål, og en gøgeungeeffekt kan iagttages.

Og når noget sker fordi man kun skal tjene til dagen og vejen, så eroderer de oprindelige ideelle principper ret hurtigt, fordi de ansatte ikke har nogen grund til at aflevere deres ressourcer der, men hellere vil bruge dem på andre områder..

Tjene til dagen og vejen = opfylde aktiviteten i sig selv

Mihail Larsen

Selv for Steen Jensen må det vel spille en rolle, at de danske kontrakter på olieudvinding er dårligere set fra statens side end de andre Nordsø-aftaler med Norge og UK.

Og han kan vel også indse, at skattely for de multinationale selskaber er en uærlig måde at tjene sine penge på.

Sider