Nyhed
Læsetid: 6 min.

Arbejderen: Politisk populær, men truet som folketingsmand

Mens de politiske partier bejler til arbejderne, bliver der færre og færre af slagsen på Christiansborg. Information har talt med tre MF’ere med arbejderbaggrund om, hvordan det er at sidde i et folketing domineret af akademikere
Fra venstre: Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti, Leif Lahn Jensen (S) og Henning Hyllested  fra Enhedslisten har haft deres hyr med at følge trop med Folketingets papirdynger og de timelange møder. Det har krævet tilvænning fra deres tidligere job med mest fysisk arbejde.

Fra venstre: Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti, Leif Lahn Jensen (S) og Henning Hyllested fra Enhedslisten har haft deres hyr med at følge trop med Folketingets papirdynger og de timelange møder. Det har krævet tilvænning fra deres tidligere job med mest fysisk arbejde.

Jacob Dall

Indland
26. marts 2012

I efteråret kappedes Socialdemokraterne og Venstre om at være Danmarks arbejderparti. Og for nylig spillede den danske arbejder »i orange keddeldragt« igen en hovedrolle, da skatteminister Thor Möger Pedersens (SF) skrev en kronik om den kommende skattereform i Berlingske. Det var det arbejdende folk, som skal have glæde af lettelserne. Men selv om arbejderen er populær i den politiske kommunikation, er han en truet som folketingsmand. Andelen af folketingsmedlemmer med arbejderbaggrund er den mindste i årevis.

»Alle elsker historien om arbejderen, der kommer i Folketinget, og der er et kæmpe behov for at få almindelige mennesker med erhvervserfaring herind. Men ingen gør noget ved det,« siger folketingsmedlem og tidligere havnearbejder Leif Lahn Jensen (S).

Mens valget i 2011 kun gav 17 pladser til personer med stillinger som skibsbygger, snedker og specialarbejder, satte akademikerne sig tungt på majoriteten af de 179 pladser. Eksperter beskrev den skæve klasserepræsentation som et demokratisk problem, og denne avis fortalte om fremkomsten af et folketing, hvor 27 procent af de nyvalgte enten læser på eller har fuldført en kandidat i statskundskab.

Få chancer

Men akademikernes dominans i Folketinget er blot sidste led i en proces, der begynder med, at den enkelte vælgerforening skal opstille kandidater:

»I bund og grund sidder aben hos partierne. Det er jo dem, der skal føre de ufaglærte og faglærte medlemmer frem, men det har de forsømt,« siger Henning Hyllested (EL), der ligesom Leif Lahn Jensen, har en mangeårig fortid som havnearbejder.

»Hvis faglærte eller ufaglærte stikker hovedet frem til et opstillingsmøde, får de ikke mange chancer, for de skal konkurrere med veltalende akademikere, og det er svært, når du kommer med dit jævne dansk,« siger Henning Hyllested. Han tilføjer, at det ikke forbedrer de ufaglærtes odds, at flertallet af de aktive partimedlemmer, der udvælger kandidaterne, ofte selv er fra den veluddannede middelklasse. MF for Dansk Folkeparti og tidligere fabriksarbejder Bent Bøgsted er enig:

»Det handler om, hvordan man opstiller folk til møderne. Selv om du har en masse erfaring fra din arbejdsplads, vil du ofte tabe til en fra universitetet.«

Bagud på point

Deres politiske uenigheder til trods har Leif Lahn Jensen, Henning Hyllested og Bent Bøgsted to ting til fælles: Før de kom i Folketinget, var de alle eksempler på den hårdtarbejdende dansker, som skatteministeren nærmest poetisk forsøgte at beskrive i sin kronik. Og for dem alle var skiftet fra den tidligere arbejdspladsen til en dagligdag i landets mest magtfulde kontorbygning voldsomt.

»Det var en kæmpe ændring at komme ind fra et fysisk job til et skrivebord, hvor man skal sidde med hovedet i en computer eller til møde 10 timer om dagen. Jeg har aldrig set så meget papir i mit liv,« siger Henning Hyllested:

»Jeg er nok bagud på point i forhold til folk, der er vant til at sidde ned og behandle og sortere oplysninger og målrette deres indsats.«

Også Leif Lahn Jensen oplever sommetider at må arbejde hårdere end de veluddannede kollegaer:

»Det er et minus, at jeg ofte skal læse et lovforslag tre eller fire gange for at forstå det, mens en akademiker måske forstår det første gang. Jeg har heller ikke haft medietræning, og jeg har ikke lært at have struktur på mails og møder,« siger Leif Lahn Jensen, der efterhånden er kommet efter det, blandt andet ved at følge Christine Antorini (S):

»Hun fik langt mere fra hånden end mig, fordi hun var bedre til at planlægge sin tid. Det har jeg jo aldrig lært, for jeg har bare kørt containertruck,« siger Leif Lahn Jensen.

Troværdighed

Det giver dog langtfra kun problemer at komme fra en arbejdsplads til Christiansborg. Tværtimod giver levet erfaring autenticitet og større slagkraft i politiske diskussioner, mener Leif Lahn Jensen: »Mine kollegaer ved, at når jeg siger noget, så er det rimelig ægte, for det bygger ofte på noget, jeg har oplevet personligt.«

– Så en arbejderbaggrund giver såkaldt ’streetcredibillity’ på Borgen?

»Ja, det gør den faktisk. Det giver noget troværdighed. Du ved selv, at du bliver mere tændt af at høre på en person, der har oplevet noget, i stedet for at have læst det i en bog. Det er mere nært, og det har været en fordel for mig, både herinde og ude ved debatmøder.«

– Men det handler vel ikke om, hvor man kommer fra, men hvilken politik, man fører?

»Jo, men der er også noget andet i det. Almindelige mennesker forstår ikke politikernes sprog. Mine havnearbejdervenner eller min gamle far, som er LO’er, kan ikke forholde sig til, når en ung pige fra universitetet snakker politik. Hvis vi skal snakke om vores politik på universiteterne, så sender vi en akademiker, men hvis nogen skal ud til nogle havnearbejdere og stå på en ølkasse og tale politik, så sender vi mig,« siger Leif Lahn Jensen.

Også Bent Bøgsted opfatter sin baggrund som et plus, når han møder vælgerne.

»Der er ingen tvivl om, at mine uddannede kolleger er bedre til at snakke end mig. Det har de jo lært. Nede i salen kan de sagtens sige ord, som jeg ikke forstår et hak af, for jeg er ikke akademiker. Men jeg taler i et sprog, som almindelige danskere taler, ganske vist med dialekt, men alligevel.«

Boble at leve på Tinget

Udover udfordringerne med mange møder og store mængder lovtekster og mails, har det været interessant at komme ind i det lille samfund, som eksisterer på Christiansborg, siger Henning Hyllested:

»Det er en meget snæver verden. Det kan jeg jo høre, når folk snakker sammen. De har alle været på gymnasiet og på universitetet. Folk kender hinanden på kryds og tværs, og de har dårligt nok været ude på arbejdsmarkedet. Til gengæld har mange haft studenterjobs i ministerierne,« siger han og understreger, at folk er flinke og rare:

»De har bare et fælles sprog og en begrebsverden, som er anderledes end min.«

Leif Lahn Jensen er bekymret for, hvorvidt den store forskel på de folkevalgtes og befolknings dagligdag spiller ind, når der skal prioriteres politisk:

»Hvorfor var det så nemt for folk herinde at forringe efterlønnen? Det er vel fordi, hverken de selv, eller deres bekendte får brug for den. Hvorfor mangler erhvervsskolerne penge, men ikke universiteterne? Kunne det være fordi, folk herinde selv kommer fra universiteterne?,« spørger han.

Fødte politikere

Spørgsmålet er, om man kan vende udviklingen, så MF’erne i højere grad afspejler befolkningen:

»Systemet herinde er ikke indrettet på, at der kommer folk uden den store uddannelse. Og det er noget skidt,« siger Henning Hyllested, der har overvejet, hvordan man i praksis kunne gøre systemet bedre:

»Jeg har spekuleret på, hvordan man skulle indrette Christiansborg, hvis vi nu var 20 procent ufaglærte og 30 procent faglærte. Men jeg har ikke fundet svaret.«

Leif Lahn Jensen har været med til at starte Arbejdernetværket, der skal fungere som talentskole for faglærte og ufaglærte. I sidste weekend afholdt man seminar, hvor politisk interesserede fra landets arbejdspladser blev undervist i alt fra EU-politik til læserbrevsskrivning.

»At være en kompetent politiker er nogen født som – andre må lære det,« står der i folderen.

Netværket er begyndelsen på et langt, sejt træk, men hvis ambitionen lykkes og flere faglærte og ufaglærte dermed kommer i Folketinget, vil de blive mødt af en stadig mere kompleks politisk virkelighed. Globaliseringen gør det bestemt ikke lettere, siger Bent Bøgsted:

»Systemet bliver mere og mere indviklet. Det allersværeste stof kommer fra EU, og det kræver efterhånden en uddannelse at forstå det.«

Bent Bøgsted frygter, at det til sidst bliver umuligt for faglærte og ufaglærte at begå sig Folketinget:

»Jeg håber, der bliver ved at være plads til folk med arbejderbaggrund herinde - men vi er godt nok ikke mange tilbage.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gry W. Nielsen

Hvorfor pokker har I ikke medregnet hjemmehjælpere og SOSU-assistenter? Fordi de er i plejesektoren? De personificerer da om nogen de laveste middelklasser idag (og hjemmehjælperen tjener nok mindre end samtlige medregnede arbejdere, selv postbudet og buschaufføren).

Ikke at jeg tror det rokker særligt ved det samlede resultat, men når pointen er at sondre mellem akademikere og lavtuddannede/fag- og ufaglærte/MFere med "livserfaring", så er det et meget mærkeligt sted at lægge snittet.

I "gamle dage" før velfærdsstaten sikerede uddannelse til alle uanset baggrund og klasse, var der en masse superintelligente arbejdere.

Idag sikres folk med begavelse en uddannelse, og man fremmer de såkaldte "mønsterbrydere" - det betyder, at "arbejderklassen" drænes for begavelser og dermed bliver abejderklassen til et "B-hold".

Sådan er det bare ???

Tine Sørensen

Det er mere perfiditeten i debatten - politikere imellem, - og i medierne, der holder folk fra at stå frem i den politiske arena- uanset baggrund. Masser af arbejdere, faglærte og ufaglærte har stor viden, stor integritet, og stærke og kloge holdninger, som kommer til udtryk på arbejdspladserne og i samarbejdssituationer.
Mange af disse mennesker sætter sig hver dag ind i nyt stof vedrørende deres arbejde, de går på kurser, - læser nye direktiver ovenfra, og brænder for deres metiér, brænder for, hvordan samspillet mellem mennesker fungerer på arbejdspladsen og i samfundet som helhed.
Der er fuldstændig usandsynligt mange kampe at kæmpe på arbejdspladserne. Ikke mindst pga hovedløse besparelser, - hvor mangel på indsigt ofte ender i løsninger, der bare sender regningen videre til en anden instans.... Der spares fx på indkøb af maskiner, - som så bruger sindsygt meget strøm.- Men det er et andet regnskab, - og så kan vi være ligeglade...!!! - Det er det rene himmelråbende vanvid, der foregår. Folk på arbejdspladserne ser bare pengene gå fra kerneydelser til det rene spild. Hvorfor det ikke kommer frem, må Guderne vide, - for det skyldes ikke, at folk på gulvet holder kæft. Mange har mod, - mange har samvittighed, mange har forståelse for, hvordan verden hænger sammen.
Der findes stor viden og indsigt på arbejdspladserne - blandt fodfolket - som aldrig når videre. Deres foresatte har dog brug for at fremstille sig selv og deres indsats i et godt lys. Så der sker en blokering af informationen, - og desuden en problematisering af arbejdsforholdet, - hvis de ansatte brokker sig for meget.
Skridtet videre til at agere politisk er utroligt fristende, - men samtidig helt umuligt.
Folk vil, - udover at risikere, at miste deres job og overlevelsesbetingelse, - også stikke næsen i en hvepserede af ondskabsfuldheder fra politisk hold, - og udhængning i medierne.
Sådan trives vi......

Brian Pietersen

Det er en meget skidt udvikling, billedet af politikere i dagens Danmark siger det hele.

Dorte Sørensen

Kan tilslutte mig Gry Nielsen spørgsmål om hvorfor ikke andre lønmodtagergrupper regnes med som arbejder

Derudover hvis arbejderne skal ses så snævert så er det vel flot at der endnu er 17 af slagsen i Folketinget. Husk alle de job der er flyttet til udlandet og de fagligeorganisationers prestige tab, herfra kom der tidligere mange tillidsrepræsentanter og andre fagligeaktive i Folketinget.

Henrik Jensen

Jeg må så - igen - citere Chiles kommandant Camila, der for nylig sagde, at første skridt må være smide neoliberalismen ud af vore egne hjerner.

I takt med at denne perfide, ulækre, menneskeforagtende ideologi har vundet terræn, er det jo også lykkes for mange neoliberale at præsentere sig selv som fortalere for en naturlov.
Sådan, efter devisen, er du imod tyngdekraften?

....Øøøøh. Nej!

Den har så også haft held til at præsentere politk som en - een - bestemt stil: Kroner og øre. Regneark. Og bunker af papir.

Alt det, som du skal have gået på Statskundskab, økonomi eller hande....undskyld Copenhagen Business College - for at kunne.

Og så er det, at så mange andre faggrupper bliver lukket ude fra at forme deres - og Danmarks - fremtid.

Arrogancen er enorm og burde for længst have gjort os målløse: Regnedrengene ved mere om hospitalsvæsenet end læger og sygeplejersker. De ved mere om transportsektoren end Henning Hyllested - der jo kun har arbejdet nede på havnen i Esbjerg. Osv osv. De ved sgu snart også mere om madlavning end Rene Redzepi og mere om sex end Joan Ørting.

Kommandant Camila havde sgu ret. I den grad.
Camila

Jamen det er da en skidt udvikling - helt sikkert.

Men - Det er altså vores egen skyld!

Hvem er det vi vælger, når der er opstillingsmøder, og der skal opstilles kandidater til kommunal-bestyrelsen og folketinget? - Ja! det er simpelthen
de bedst uddannede, fordi de er de bedste til at
formulere sig, og har de hurtigste opfattelsesevner.
Om deres holdning er den rigtige, er stort set ligegyldig, og bliver i rigtig mange tilfælde overhovedet ikke afprøvet. Hvis blot de gider stille op
så er vi andre fri, så vi kan komme hjem til "lillemor" og den næste "Hollywood-film" i fjernsynet.

Og endelig så skal vi jo også medtage, at det er et
"offer" at stille op!
Det kræver en masse tid, stort set 24 timer i døgnet, og der er ingen garanti for at projektet lykkes.

Niklas Monrad

Dette er et betydeligt større demokratisk problem, end kønsfordeligen i salen.

Tine Sørensen

Selvfølgelig skal hjemmehjælpere og sosuhjælpere, handicaphjælpere og tonsvis af ufaglærte vikar- og fuldtidsstillinger i plejesektoren tælles med som arbejdere.
Hvis folks løn altså har noget at sige!!! - eller er det arbejdets karakter? - om man får beskidte fingre? - eller om man går i arbejdstøj fra Silvan? - eller har det noget med køn at gøre? - er kvinder kun arbejdere, hvis de er postbude eller serviceassistenter? Det er de store kvindearbejdspladser, der er fraværende i den lille fakta-box her.
Hvis arbejderen ikke klassificeres ud fra lønnen, - hvad giver så klassificeringen?
Hvad tjener en VVS'er i timen?
En handicaphjælper tjener ml 110,- og 120,- . Det samme gælder ufaglærte stillinger i plejesektoren.

Niklas Monrad

Enhver som har en lang, videregående uddannelse ved ganske udmærket, at akademikere ofte hverken er specielt intelligente, eller har en god forståelse af komplicerede sammenhænge. De har derimod tilegnet sig et sprog, som er med til at skjule disse fakta for omverden.

Det er sandt, at akademikere i kraft af deres studier, har tilegnet sig analytiske metoder og kritisk sans, og dette er vigtige egenskaber at have når man er embedsmand. Det er derimod ikke egenskaber, der nødvendigvis gør at man har sunde instinkter, eller konstruktive visioner, hvilket politikere har meget mere brug for.

Henrik Jensen

Har lige set i Politiken, at Pernille Frahm nu er ude med riven efter Mattias Tesfaye fordi knægten har dristet sig til at skrive:

"udgangspunktet for alt politisk arbejde er at sikre arbejderfamiliernes kamp for bedre livsvilkår«.

Der er fandeme ved at være ret lavt til loftet på de rigtige meningers plads.

Henrik Jensen

Har lige set i Politiken, at Pernille Frahm nu er ude med riven efter Mattias Tesfaye fordi knægten har dristet sig til at skrive:

"udgangspunktet for alt politisk arbejde er at sikre arbejderfamiliernes kamp for bedre livsvilkår«.

Der er fandeme ved at være ret lavt til loftet på de rigtige meningers plads.

Ivan Mortensen

"Arbejderen kender 300 ord ejeren 1000, derfor er han chef" citat: Dario Fo

Mon ikke også der ligger noget i, at en ikkeskolet folketingsmand, lynhurtigt bliver kaldt "landsbytosse" når han ikke kan alle de fine ord, der dækker over manglende indsigt og viden.
Smarte ord og fine udtryk er absolut ikke det samme som stor visdom. Jeg kender en masse folk, som på ingen måde er skolede, men som har stor viden og sund fornuft i modsætning til mange studerte folk, hvor iblandt jeg kender rigtig mange fjolser, idioter og deciderede psykopater.

Martin Madsen

Som politiker i dag skal du kunne 3 sprog: løgn, latin og spin

måske noget i retninger med at folketingsmedlemmerer vælges ved offentlige lodtrækninger, løser vel det