Læsetid: 2 min.

Bagsiden: Magtens ubærlighed

SF’s lidelser gennemspiller et klassisk tema: Magten knuser sine udøvere
Villy Søvndals seneste retræte udløser fra hans egen Østerbro-lokalformand et hjerteskærende suk og udbruddet: ’ Det er bare så forfærdeligt’.

Villy Søvndals seneste retræte udløser fra hans egen Østerbro-lokalformand et hjerteskærende suk og udbruddet: ’ Det er bare så forfærdeligt’.

Bax Lindhardt

Indland
14. marts 2012

Ak, hvorfor vil mennesker dog have magt? De burde vide, at jagten på magten indebærer, at idealer må ofres, forbundsfæller svigtes og de hjertenærmeste skuffes. Denne dystre sandhed om magtens pris er blevet fortalt lige fra den græske oldtids skæbnedramaer over Shakespeares scenerystere og op til vore dages tv-serier.

Men nej, alligevel kan ærgerrigheden ikke nære sig. Se nu bare, hvordan det er ved at gå de danske folkesocialister. Idealer og virkelighed tørner sammen med et splintrende brag, der giver genlyd fra fra Læsø til Falster.

Lyden af SF’s lidelser antog i gårsdagens P1-kl. syv-morgenradioavis karakter af et langvarigt og hjerteskærende suk. Sukket udstødtes af formanden for partiets københavnske Østerbro-afdeling, Hanne Melnik, da hun blev spurgt om SF’s befindende. Om den lyd, hun just havde frembragt, forklarede Hanne Melnik:

»Ja, jeg ved ikke, hvordan man skal beskrive det andet end ved at sukke meget dybt.«

’Bare forfærdeligt’

Om partiformand og udenrigsminister Villy Søvndals seneste retræte i forhold til idealerne erklærede lokalformand Hanne Melnik:

»Det er bare så forfærdeligt.«

Men hvad skal SF gøre for at komme ud af forfærdeligheden?

Hanne Melnik svarede:

»Der er det dilemma, at hvis vi skulle vige sædet – hvad der jo er mange, der ønsker – så vil vi igen blive defineret som dem, der ikke var regeringsduelige. Og det er jo meget ærgerligt.«

I sandhed en erkendelse af magtens pine: Hvis magten giver op, fordi det viser sig, at den ingen magt har, så indrømmer den, at den ikke er egnet til at have magt og dermed giver den afkald på at genopstå som magt – hvad der er en total afmagtserklæring.

For at gøre det hele endnu mere fortvivlende tilføjede lokalformand Hanne Melnik:

»Og jeg ved ikke, om vi vinder noget ved at gå ud nu. For vi har sgu tabt så meget – undskyld mig – at det næsten ikke kan blive ringere.«

Altså: Magten har alligevel mistet så meget, at den ikke har noget at miste ved at opgive sig selv. Den må nøjes med blive, hvor den er, og søge trøst i at så godt som alt alligevel er tabt.

Ikke siden Lady Macbeths vanvidsscene i Shakespeares tragedie ’Macbeth’ er magtens fuldstændige selvopløsning klargjort så forfærdende tydeligt.

Skulle SF miste Folketinget som sin scene, er der givetvis tribuner landet over, der gerne lægger brædder til udfoldelse af så eksistentielle dramaer som dem, SF formår at opføre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Spis nu brød til, David

Leif Højgaard

...idealer må ofres, forbundsfæller svigtes og de hjertenærmeste skuffes... - ofre, svigt og skuffelser - mon ikke de er til at overse ? Jeg synes faktisk at Villy balancerer meget godt.

Christian De Coninck Lucas

Alt andet lige er det utåleligt at se og høre på. De bruger magten til at beholde magten og intet andet. Hele vores civilisation er på vej ud over skrænten pga. frygt og penge i politik.

Basalt set er det SF's ideologi, idealer og politik, der ikke er forenelige med virkelighedens verden.

Den slags opdager man lynhurtigt, den dag man selv står i arbejdstøjet og skal levere en vare til "kunderne" ved disken.

Enhedslisten ville stå med samme problem, hvis den havde regeringsmagt.

Det svarer næsten til, at man sætter nogen, som mener jorden er flad som en pandekage , til at bemande en rumstation .

...det er ingen skade til, at også SF møder sine politiske muligheder i den virkelige verden. Jeg vil ønske for SF, at de vedholdende fortsat vil arbejde for, at mindske biltrafikken i København, og dermed forureningen. Lad os få nogle mulige løsninger på bordet, for hvorfor er der nu så stille?

Jens Overgaard Bjerre

De kan da i det mindste fjerne betegnelsen Socialistisk fra deres partinavn. Om Folkeparti vil kunne bruges alene, kommer nok an på folket. For som den lokale formand siger: " at det næsten ikke kan blive ringere".

Og det har hun ret i.

Jens Overgaard Bjerre

De kan da i det mindste fjerne betegnelsen Socialistisk fra deres partinavn. Om Folkeparti vil kunne bruges alene, kommer nok an på folket. For som den lokale formand siger: " at det næsten ikke kan blive ringere".

Og det har hun ret i.

Artiklens ide er grundlæggende forkert ! :

Det er kun den illegitime magt - magten for magtens skyld, der knuser sine udøvere.

I det øjebblik magthaveren optræder som folkets tjener, er der mulighed for, at regnestykket går op.

Men SF har ikke optrådt som folkets tjener:

SF-politikerne har ikke gjort det konkrete stykke arbejde , der - sagligt set - er nødvendigt for at beherske situationen.

Og SF-politikerne er kommet med løfter og udmeldinger, som de omgående er løbet fra, når der skulle tages stilling til konkrete spørgsmål.

SF's ledelse ser vel bare den praktiske og pragmatiske virkelighed i øjnene. SF politik holder ikke i den virkelige verden, så må man kringle den så taburetterne kan holdes varme. Lige meget hvad, må man sige Hr Søvndal er lærenem..

Torben K L Jensen

Når en radikal skal skrive historien om venstrefløjen,
her mener jeg SF og Enhedslisten,kommer der noget
der ligner det Hr. Rehling her fyrer af.Nu ligger det jo
sådan at SF er blevet et regeringsparti for første gang i historien og samtidig er Enhedslisten blevet et
støtteparti med reel indflydelse.Jeg ved da godt at
de radikale og højrefløjen i S føler sig truet på det
magtmonopol de i realiteten har haft siden trediverne
i dansk politik.Den tid da socialdemokratiet var et
ægte arbejderparti er ovre for altid uden visioner om
hvordan Danmark skal udvikle sig fremefter og det
lille parti fra St. Buddinge er det det altid har været,
et lobbyparti for Mærsk og bankerne.

Niels-Holger Nielsen

Løjtnant von Buddinge!

Husk nu, David, at "magt" måske er blevet et moderne ord at anvende i mange debatter nu om stunder. Men den er samtidig, hvis du tillader, en lang tradition at tænke over for filosofien i Europa. Og nåede sin mest artikulerede form til inspiration for det tyvende århundrede allerede i 18-hundretallet. Aksen går fra Schopenhauer over Nietzsche til Foucault og blev fulgt af f.eks Weber, Spengler og Louis Althusser m.fl.

Men når du nu kradser lidt i overfladen i øjeblikket, kan man jo nok gøre dig opmærksom på, at at der allerede er så mange perspektiver til sammenhængen, som måske er mere relevante for en fornuftig diskurs omkring magt som fænomen. Ikke at du såmænd har ret i, at magt naturligvis er endog særdeles åben for korumpering, og heller ikke politikere forsøger sig med at kolportere magt som som forholdsvis ukompliceret og derfor åben for en talen hen, når man, rent ud sagt, kløjs i den.

Men magtens fremmeste formål er allerede erkendt: nemlig at magt forvolder verden. Med alle de problematikker det forhold kaster af sig. Såfremt man ønsker at logre for den, er termen magt- teknologi eller magtteori, om man vil. Men fra midten af 18-hundredetallet blev grunden lagt for magtfilosofien, der afveg fra tidligere forsøg på, at tale magt-relationer med gældende magt-forhold til at placere sig overfor dem. Altså i erfaringen af magt, og ikke i erfaringen med den.

Så Rehling, tænk lige over, at: " Hvis magten giver op, fordi det viser sig, at den ingen magt har, så indrømmer den, at den ikke er egnet til at have magt og dermed giver den afkald på at genopstå som magt – hvad der er en total afmagtserklæring." een gang til. Det har vi gjort herude i filosofien, udenfor journalistikken, i henved et par hundrede år.

Måske du kunne lade dig inspirere af den tunge viden, som genereationer hár med erfaringen af magt, næste gang du ønsker at skrive dig ind i anliggendet. Du er ligeså velkommen som de forrige, men det kunne jo være sjovt, om vi ikke skulle begynde forfra hvergang.

Håber du ikke tager indvendingen for altfor utidig, men lader dig inspirere af den. For magt vil sjældent italesættes. Det trives den dårligt med. Så klø bare på, Rehling. Så 'overvåger' vi din indsats med et glimt i øjet...

Med venlig hilsen