Læsetid: 5 min.

Fra bandekriminalitet til skraldehåndtering

Bandekriminalitet og talrige indbrud. Det var nogle af de ting, som plagede boligforeninger i 2010 fik mulighed for at bekæmpe via videoovervågning. Men en række foreninger bruger kameraerne til at sikre husordenen og kontrollere beboernes skraldehåndtering. Problematisk og ulovligt, siger eksperter
Bandekriminalitet og talrige indbrud. Det var nogle af de ting, som plagede boligforeninger i 2010 fik mulighed for at bekæmpe via videoovervågning. Men en række foreninger bruger kameraerne til at sikre husordenen og kontrollere beboernes skraldehåndtering. Problematisk og ulovligt, siger eksperter
29. marts 2012

Beboerne i de udsatte boligområder har ligesom så mange andre danskere svært ved at smide affaldet der, hvor det skal være. Er en affaldsskakt overfyldt, kan de finde på at sætte skraldet ved siden af skakten. De kan finde på at sætte en gammel sofa uden for storskraldsområdet, og affald ender andre steder end i affaldsskurene.

Men i modsætning til os, der bor i boligkvarterer uden overvågning, bliver beboere i de plagede kvarterer i stigende grad opdaget ved hjælp af den videoovervågning, der efter en lovændring i sommeren 2010 overvåger store dele af det offentlige rum i områderne.

Da loven blev indført talte politikerne om bekæmpelse af bandekriminalitet, hærværk og indbrud. Men ser man på den praksis, der har bredt sig i en række af boligområderne, så bliver videoovervågningen også brugt til ting, der intet har at gøre med alvorlig kriminalitetsbekæmpelse. Information har været i kontakt med 10 boligforeninger, der bruger overvågning, og seks af dem fortæller, at de har brugt eller bruger det til overvågning af skrald.

»Vi har kunnet mærke effekten på de simple ting som oprydning og skrald,« siger John T. Olsen, der er driftsleder i Gersagerparken i Greve Nord.

Her har man brugt kameraerne til at finde frem til de beboere, der ikke smider deres skrald, de steder de skal. Og videoovervågningen er effektiv dokumentation i skraldesagerne.

Uddeler bøder

»En beboer kan jo starte med at benægte, men så kan vi have en billeddokumentation, som vi fremlægger, og så er det lidt svært at benægte,« siger John T. Olsen.

På lignende vis bliver det håndteret i nabokvarteret Askerød, hvor overvågning i indgangspartierne bruges til at sikre, at husordenen bliver overholdt, når de unge hænger ud i opgangene.

»De må ikke ryge eller sætte affald i indgangspartierne. Hvis folk sætter affald i indgangspartierne, så kan vi jo se, hvem der har gjort det, og så kan vi henvende os til dem og bede dem om at fjerne det,« siger driftsleder Morten Bergstrøm. Alle forklarer de, at politiet kun bliver involveret, hvis der er tale om kriminalitet, mens de driftsansvarlige selv håndterer det, hvis der er tale om overtrædelser af ejendommens ordensreglement.

»Vi har i nogle situationer meget gavn af det tilbageskuende, for så kan vi finde ud af, hvem der har stillet en pose affald et sted. Hvis vi kan lokalisere, hvem det er, så skriver vi en hilsen til beboerne. For eksempel kan vi pålægge dem en forureningsafgift til oprensning af det svineri, de har lavet,« siger Karsten Fogde, teamchef i Fællesdrift i Vollsmose.

»Nogle af vores beboere er ikke særligt gode til at bruge de kanaler og skakte, der er beregnet til affald. Det betyder, at i løbet af ingen tid er der enten fugle, katte eller hunde i det, og så bliver affaldet spredt. Det er ikke særligt sjovt at rydde op efter, men kan man fange det på kameraerne, kan man bede folk om selv at honorere den udgift, det er, at få ryddet op efter svineriet,« siger han.

Siden det i 2010 blev lovligt for boligområder at videoovervåge, har mindst 40 foreninger fået tilladelse af politiet, viser aktindsigter, som Information har søgt i alle landets politikredse.

I strid med loven

For at få tilladelse til at overvåge skal boligforeningen dokumentere, at de er alvorligt plaget af kriminalitet, og politiet skal vurdere, at videoovervågningen kan bruges til at bekæmpe den kriminalitet.

Derfor er det både problematisk og i strid med loven, når boligforeningerne selv bruger det til at få overholdt sine egne interne regler, siger Charlotte Bagger Tranberg, lektor ved Aalborg Universitet, der forsker i persondataret.

»De må ikke bruge det på den måde. De her boligforeninger må kun bruge det til noget, der er væsentligt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det, at man smider med affald, har ikke noget med bekæmpelse af kriminalitet at gøre,« siger hun.

Persondataloven er relativt striks på det område, og videoovervågning må ikke indføres for at bekæmpe et specifikt problem, men så efterfølgende bruges til andre formål, forklarer Charlotte Bagger Tranberg.

»De dataansvarlige i boligforeningerne er ikke nødvendigvis nogen, der har stor indsigt i den lovgivning, der regulerer det her område. De tænker ikke over, at de kun må bruge det til kriminalitetsbekæmpelse,« siger hun.

»De tænker, at de har oplysningerne, og det er virkelig irriterende, at nogen har smidt en sofa et eller andet sted. Og så er oplysningerne om, hvem der har gjort det, jo tilgængelige«.

Lektor og overvågningsforsker ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen er ikke overrasket over, at videoovervågning i boligforeningerne bruges til andet end kriminalitetsbekæmpelse, selv om det er i strid med loven.

»Det er et eksempel på, at tingene glider. Den debat, der kørte op til lovændringen, handlede om, at der var bandekriminalitet og børnehaver, der blev sat ild til. Det var rimelig alvorlige kriminalitetsproblemer, som man ville løse,« siger han.

»Videoovervågning blev taget i brug som redskab, fordi det var alvorlige problemer, man havde med at gøre. Har man kraftige problemer, bruger man en kraftig løsning, var argumentet. Derfor er det interessant, at det ender med at blive skraldeproblemet, man vil løse. Det giver et misforhold mellem den debat, der var, og den faktiske brug. Det er problematisk, at det bliver indført på falske præmisser«.

Paradoks

I Skovengen i Kokkedal er videoovervågningen først kommet op for nylig, så det er endnu ikke muligt at sige, om det har virket til at bekæmpe kriminalitet. I Gersagerparken er den grovere kriminalitetsbekæmpelse blevet holdt på status quo efter indførslen af overvågningen, mens der i Askerød ifølge Morten Bergstrøm har været et fald. Alle nævner de dog, at en af de mest umiddelbare effekter af overvågningen er, at det er nemmere at holde styr på, at husreglerne bliver overholdt og skraldet bliver smidt de rigtige steder. Peter Lauritsen, påpeger, at der er et paradoks i netop den ulovlige skraldeovervågning.

»Hvis videoovervågning rent faktisk skal virke, så er det måske netop i forhold til skraldehåndtering. I modsætning til unge, der laver kriminalitet, mens de er fulde eller på stoffer, så står folk med deres skrald i en rationel situation, hvor der er en større chance for, at de laver en risikoanalyse og ændrer adfærd, hvis der hænger et kamera,« siger han.

»Så videoovervågning kan godt vise sig mere effektivt til skraldehåndtering end til så mange andre ting. Men det var altså ikke derfor, det blev indført.«

 

Deltag i Informations projekt med at kortlægge de omtrent 350.000 kameraer, der inden for de seneste år er sat op for at overvåge danskerne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Først terror, så vold og hærværk, og nu ordensregler om affald. Så kan man da tale om mission creep..

Det er i øvrigt imponerende at boligforeningerne nærmest praler af deres ulovligheder og åbenlyst indrømmer at de har fået tilladelse til videoovervågning på et falsk grundlag.

Gad vide om det skyldes at boligforeningerne ved at hverken Datatilsynet eller politiet vil skride ind over for deres ulovligheder?