Besparelser på specialundervisning kan skade svage elever

Lovforslag om mindre specialundervisning løser ikke nødvendigvis folkeskolens inklusionsproblemer, vurderer forskere
Færre specialtimer er fornuftigt, vurderer forskere, men frygter, at de svageste elever vil blive glemt i den nye skole, der kan udvikle sig til kommunal lovløshed .

Færre specialtimer er fornuftigt, vurderer forskere, men frygter, at de svageste elever vil blive glemt i den nye skole, der kan udvikle sig til kommunal lovløshed .

Sofie Amalie
26. marts 2012

Folkeskolen skal være for de normale elever, og normal skal dække over flere elever end tidligere. Det er, hvad undervisningsminister Christine Antorini (S) fredag lagde op til med et nyt lovforslag for specialundervisning.

Færre specialtimer er fornuftigt, vurderer forskere, men frygter, at de svageste elever vil blive glemt i den nye skole, der kan udvikle sig til et kommunalt wild west.

Baggrunden for lovforslaget er en eksplosion i antallet af elever, der får specialundervisning. Det koster en stor del af budgettet for folkeskolerne – i alt 13 milliarder kroner. I elever svarer det til, at hver 13. dreng og hver 30. pige ikke kan deltage i den normale undervisning i skolen.

Lovforslagets indhold er på den baggrund, at elever kun skal have egentlig specialundervisning, hvis de har behov for mere end ni timer ugentligt. Hvis det er mindre end ni timer, skal de indgå som elever i den normale klasse med mulighed for særlig hjælp.

I lovforslagsteksten hedder det:

»Det giver kommunerne større fleksibilitet til at tilrettelægge og tilpasse støtten til elever med særlige behov. Og det frigør ressourcer hos bl.a. pædagogisk-psykologisk rådgivning.«

Lovforslaget giver god mening både for eleverne og budgettet på skolerne, vurderer Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik.

»Eksklusionen fra den almindelige folkeskole er steget voldsomt, og det er i sig selv skræmmende. Samtidig er udgifterne til specialundervisningen tilsvarende eksploderet. Tallene er simpelthen for høje, og man er nødt til at spare.«

Han kalder de ni timer for en fornuftig grænse og understreger, at lovforslaget lægger op til en ny støtte af elever, der hidtil har fået under ni timers specialundervisning.

Lektor Søren Langager fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet tilslutter sig, at det er nødvendigt at gøre noget ved det »uacceptabelt høje antal specialundervisningstimer,« men han kalder lovforslaget for en sær symbolpolitik.

»Hvis loven gennemføres, vil det betyde, at antallet af elever, der modtager specialundervisning, vil blive reduceret med 50 pct. Det signalerer en ændring i forhold til specialundervisningen og vil se godt ud i internationale opgørelser, men det vil formentlig have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser for eleverne,« siger Søren Langager.

Lovforslaget ligger i forlængelse af den tidligere regerings politik på skoleområdet, og forslaget til ændringen har længe været ventet.

Derfor undrer det Søren Langager, at ændringen skal falde nu og ikke til efteråret, hvor regeringen vil præsentere sit udspil til en reform af folkeskolen.

»Lovforslaget kommer som et dryp på vejen til senere ændringer. Når man decentraliserer specialundervisningen på denne måde, skaber det øget mulighed for selvforvaltning, og man giver simpelthen definitionsretten for specialundervisningen til de økonomiske og politiske forvaltninger i kommunerne. Det kan blive et kommunal wild west, hvor der kommer til at stå en konstant mulig kamp om, hvem der kan få ekstra støtte,« siger Søren Langager, der frygter, at nogle elever vil tabe den kamp.

»Det bliver lige pludselig de forældre, der bedst er i stand til at tale deres sag, som kan få skaffet specialundervisning til deres børn. Hvis vi skal skabe en inkluderende skole, så virker det besynderligt, at vi nu skaber et reguleret besparelsestiltag, hvor den undervisning, der før var et retskrav bliver lagt ud til individuel vurdering og vilkårlighed,« siger Søren Langager.

Arbejdet med lovforslaget er en del af et større fokus fra Ministeriet for Børn og Undervisning for at fremme inklusion af alle elever i skolen, og inklusion er også temaet for et partnerskabsmøde mellem folkeskolens centrale parter og ministeriet i den kommende weekend.

Det er smart politik at kalde besparelserne på specialundervisningen sammen med blandt andet forsøg med tolærerordninger for en del af en inklusionsproces i folkeskolen, vurderer Ane Kirk, der har forsket i inklusion i folkeskolen og er redaktør og forfatter til bogen Køn og pædagogik, der også omhandler inklusion.

»Langt de fleste inklusionstiltag handler om at spare penge. Men de får medvind og god fart på i debatten, fordi inklusionslogikken rummer nogle positive tanker,« siger Ane Kirk.

Hun kalder inklusion for det nyeste pædagogiske buzzword. Men inklusion adskiller sig fra andre pædagogiske buzzwords som »flere intelligenser«, fordi det ud over at tale ind i en pædagogisk grundtanke om at rumme alle også giver mulighed for at være et redskab til at styre økonomien med.

»Problemet er, at inklusion altid lyder godt. Når man laver et lovforslag, hvor man gerne vil bryde med normaliseringsbegrebet og få flere børn i de samme typer klasser, så kan man godt opnå det modsatte, selv om man kalder det inklusion. Det er meget naivt at tro, at det hjælper med det samme, hvis man fjerner ressourcer fra specialundervisningen og overlader til folkeskolen at klare inklusionen selv.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Wendt

Det lyder som en rendyrket katastrofe for børnene, det vil påvirke alle, og risikerer de udsatte bliver yderligere stigmatiseret, da de risikerer at hæmme den almene undervisning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Lund

Man må undres over hvilke kvalifikationer undervisningsministeren mon besidder udover økonomisk fiksfakseri. Pædagogisk indsigt syntes det at skorte på.

Inklusions-ideen som vi kender den, kommer fra den internationale konference i Salamanca 1994. Man kan læse den fulde erklæring her: http://pub.uvm.dk/1997/salamanca.pdf

Det mange politikere og andre demagoger glemmer når de bringer buzzordet på banen, er at Salamanca-erklæringen explicit foreskriver specialundervisning og støttetimer til elever med særlige behov - det skal bare foregå i den inklusive skoles regi, og ikke i adskilte enclaver for døve, blinde, etc.

Inklusion som en sparemodel, er altså en (bevidst ?) fejltolkning af den oprindelige erklæring.

Inkusionsbegrebet stammer faktisk fra tredivernes sovjet, hvor psykologer som (især) Vygottsky fandt at handicappede børn udviklede sig bedre i samspil med almindelige. Det er der megen sund fornuft i.

MEN: Hvis vi som samfund vil have en inkluderende folkeskole - altså en skole hvor hæmmede børn får muligheder for udvikling og dannelse på lige vilkår som, og med, almindelige børn, så må vi nødvendigvis bemidle den proportionalt. At sænke grænsen for hvad der er almindeligt pynter ingensteds udover i regnskabet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg finder det besynderligt, må jeg indrømme, at der er så mange flere, der har behov for specialundervisning. Personligt tror jeg, at pædagogisk tænkning har udartet.
Jeg har netop - på et andet niveau, ganske vist - været til kursus i 'læringsstile', som de fleste undervisere her på Inf sikkert kender til. Det gjorde man ikke meget ud af, indtil for få år siden, men til gengæld kom jeg til at tænke på, at klassisk skoleundervisning i høj grad tilgodeså læringsstile, endog meget mere end den moderne i al sin virtualitet (altså en konstrueret virkelighed fremfor en virkelig virkelighed), hvor håndgribelige dyr og planter blev oplevet i biologitimerne, landes grænser blev fysisk indprentet med pegepinden eller fingeren på landkort m.m. Oplæsning hjalp til at opøve evnen til auditiv læring, læsning til visuel osv.
Da jeg var lærervikar i 90erne, havde jeg (i en lille by, indrømmet) 3 specialelever i dansk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Lund

"Jeg finder det besynderligt, må jeg indrømme, at der er så mange flere, der har behov for specialundervisning. Personligt tror jeg, at pædagogisk tænkning har udartet."

Jeg tror primært det har noget at gøre med det stigende antal elever én lærer skal magte i en klasse.

Desuden tror jeg man bliver nødt til at kigge på hvordan samfundsstrukturerne har ændret sig. Det er i det hele taget et godt spørgsmål om det overhovedet giver mening at snakke om inklusion i det samfund vi har i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Povl Thomsen

"Sjovt" nok kunne der jo også skrives adskillige artikler med overskrifter som: "Eksklusion kan skade svage elever" o.l.

For ikke at tale om: "De voldsomme stigninger i udgifterne til specialundervisning truer folkeskolen".

Virkeligheden er jo, at de dyre specialtilbud æder af budgetterne til normalundervisningen.

Hvis bare nogle af midlerne til specialundervisning i stedet blev brugt på normalområdet, ville de kunne komme mange flere elever til gavn og færre ville skulle udskilles.

Men det kræver selvfølgelig, at kommunerne prioriterer inklusionsindsatsen, herunder tilbagefører specialundervisningsmidler til normalundervisningen.

Jeg kan ikke læse ud af artiklen, at det ikke skulle være det, ministeren forestiller sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Barner-Rasmussen

De lærere, der får lov til at beskæftige sig med specialundervisning får et løntillæg.
Derfor det enorme pres for at alle skal modtage specialundervisning.

Indtil lærerstanden begynder at varetage børnenes og ikke deres egne, snævre økonomiske interesse (hvad der simpelt kan aflæses af, at specialundervisningen ikke i sin nuværende udformning har nogen effekt), må de nok indstille sig på en sparerunde i ny og næ.

/M

anbefalede denne kommentar