Læsetid: 2 min.

Betaler bilisterne en høj nok pris?

Forurenende bilos, trafikulykker og trængsel – spørgsmålet er, om privatbilismen betaler en høj nok pris, når man tager konsekvenserne af biltrafik i betragtning.
12. marts 2012

Hvad er prisen for at køre i en bil? I kølvandet på den definitive begravelse af trængselsringen fortsætter debatten om bilismen, og de konsekvenser den har for samfundet. Trængslen på de danske veje koster hvert år borgere og samfund arbejdstimer, mens forureningen tærer på samfundssystemet.

I et §20-spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg d. 26. januar 2012 fremlagt af Kim Christiansen fra DF, efterspørges der konkrete tal på statens indtægter og udgifter, når det kommer til bilisme. Heraf fremgår det, at statens indtægter i 2010 ved afgift på biler og brændstof i alt var på 42,996 mia. kroner. Udgifterne til drift, vedligeholdelse og anlæg af veje var på 10,369 mia., mens samfundets udgifter i forbindelse med personskader og følgebehandling lød på 5,8 – 6 mia. kr.

Så bilisterne betaler skatter og grønne afgifter, men kan disse beløb gøre op for de konsekvenser som bilen har for samfundet både i form af ulykker, trængsel og forurening?

Ifølge trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, er der et vigtigt aspekt man mangler at tage med i beregningerne, når man regner på omkostningerne for bilister – miljøet.

Set fra et miljøperspektiv slipper bilisterne nemlig ifølge Harry Lahrmann alt for billigt.

»Man kan lave nogle konkrete målinger på, hvilke konsekvenser bilismen har for miljøet. Og det taget i betragtning mener jeg ikke, at bilismen betaler en høj nok pris i forhold til de miljømæssige konsekvenser,« siger han.

Men den holdning deler han ikke med trafikpolitisk ordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen.

»Bilismen er statens malkeko nr. 1,« siger han, og fremhæver at Danmark er et af verdens dyreste steder at have bil. Han mener, at der er sket en revolution inden for måder at tænke miljørigtig trafik på i dag, og det må man tage med i betragtning.

»Ring til en bilforhandler og spørg, hvilke biler han solgte for ti år siden, og hvilke biler han sælger i dag. Bilerne kører f.eks. 10 km længere på literen,« siger han og taler derfor for, at de miljømæssige konsekvenser er mindre i dag, og vil fortsætte med at falde.

Kollektiv trafik er også belastning

Men at få flere til at rejse med den kollektive trafik, er ikke nødvendigvis svaret på alle problemerne, påpeger Harry Lahrmann. Ifølge ham skal man regne med, at bilismen er ca. 2,5 gange så hurtig når det kommer til transporttid i forhold til kollektiv trafik.

»Den længere transporttid vil derfor byde nogle helt andre omkostninger for samfundet i den anden ende,« siger han.

Kristian Lorentzen kan godt se problematikken, men lægger vægt på individets ret til selv at vælge transportform.

»Staten skal ikke lave trafikformynderi. Der er vidt forskellige transportbehov rundt omkring i landet, og det må vi imødegå, ved at sikre en bedre fungerende kollektiv trafik og at fjerne trængslen på indfaldsvejene. Jeg vil ikke høre tale om højere afgifter,« siger han.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et er, hvor meget. Noget andet er hvordan.

På et tidspunkt bliver vi (og verden) nød til at lade bilerne betale, når de kører, ikke når de holder stille.
Altså væk med de faste afgifter og nedsættelse af registreringsafgiften på linie med vore naboer.
Nemmeste måde at beskatte kørsel er gennem brændstoffet, også med en metode der gavner nærmiljøe og klima.
Dette vil samtidig påvirke trafikmængden og teknologien (som allerede er i fuld gang).
Der er også noget demokratisk i dette, da mange kan prioritere med selv.
Også den kollektive trafik gavnes, idet den enkelte vil tage stilling til om alternativer tages i anvendelse.
Der er ikke noget at betænke sig på for en miljøbevist regering. Det burde venstres KPL være enig i

Om provenuet skal være det samme er et isoleret politisk spørgsmål.
Afgiftens størrelse kan nemt regnes ud og problemet med grænsehandel afklares. Snak lidt med tyskerne.Måske er de lune på "tanken".

claus Pedersen

Det er for nemt og billigt at bruge bilen. Derfor skal der forskes massivt i at få lavet et brugbart road-pricing system, der kan slå hårdt ned på brug af bilen til korte ture samt til ture der er anstændigt dækket af kollektiv trafik. Og så skal der gøres op med selvfølgen i at hver borger sætter sig ind i sin egen 1000 kg blikæske for at lade sig transportere hvor- og når som helst. Hvad der er frihed for bilisten/motorcyklisten er ufrihed for alle andre i form af støj- og luftforurening, lemlæstelse og uendelige vejudbygninger.

Thomas Thomsen

Stop nu den hetz mod bilister.

Bilen får manges hverdag til at fungere, og det er altså hammer dyrt.
For dem der ikke har råd selv, kan jeg anbefale: http://opper.dk/konkurrence/kategori/bil/

Mange snakker om at udfase biler, og i stedet få offentlig transport. Men er i godt klar over at kun 50% af indtægterne staten har på billister, bruges på billister, mens de andre 50% bliver brugt på en masse andet, f.eks. at betale for den ene DSB skandale og underskud efter det andet.

Hvem tror i kommer til at betale regningen, når ikke de "onde" billister gør?
Enten kommer skatten til at stige, eller også må en togbillet koste det dobbelte, for som priserne er nu, giver det underskud - og det skal nogen altså betale.