Læsetid: 2 min.

Derfor ville regeringen have Venstre med i energiforliget

Gårsdagens brede energiaftale var første bevis på, at SRSF-regeringen har overladt en stor del af partituret for sin første regeringsperiode til Venstre. Enhedslistens ja til aftalen er historisk
Det lykkedes klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) at få Venstre med i energiforliget, som dermed er sikret lang levetid.

Det lykkedes klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) at få Venstre med i energiforliget, som dermed er sikret lang levetid.

Torkil Adsersen

23. marts 2012

Når vidtrækkende politiske beslutninger skal tømres sammen på Christiansborg, har Venstre fortsat adgang til den helt store hammer.

Det viste gårsdagens brede energiaftale, og det viser den aftale om en ny budgetlov, som ifølge kilder formentlig forhandles på plads i Finansministeriet i dag. Et andet eksempel er det igangværende forløb om førtidspension og fleksjob, hvor regeringen ligeledes bejler til Venstres mandater.

Men selvom regeringen synes at have overladt taktstokken for forårets polistiske dagsorden til Venstre, er gårsdagens historisk brede energiforlig – hvor alle partier på nær Liberal Alliance er med – selvfølgelig også en sejr for regeringen og for klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Trods mediemæssige ydmygelser har Martin Lidegaard nemlig fået VKO til at lægge stemmer til en energiaftale, der i store træk holder fast i de mål, regeringen havde sat sig.

Omvendt har VK tvunget regeringen til at justere på finansieringen i en sådan grad, at aftalen bliver væsentligt billigere for forbrugere og erhvervsliv, end der først var lagt op til. Pengene er hentet andre steder; f.eks. via besparelser i energisektoren.

To grunde

Nogle vil måske spørge sig selv, hvorfor Lidegaard dog ikke bare indgik forliget med Enhedslisten alene i stedet for at lade Venstre fylde så meget i medierne og i slutspillet om forhandlingerne.

Her er de to vigtigste forklaringer set med regeringens øjne:

1) Bredde lig med tryghed

Der er 40 års tradition for brede forlig på energiområdet i Danmark. Det er ikke en tilfældighed. Der er tale om store milliardbeløb og beslutninger af stor betydning for samfundet. Et bredt forlig fjerner i den sammenhæng den utryghed, som et regeringsskifte uundgåeligt vil bære med sig – i form af frygten for skiftende politiske luner for energipolitikken mange år frem. Undervejs har nogle spekuleret i, hvor meget en evt. ny regering overhovedet ville kunne rulle tilbage, selv om den måtte ønske det. Formentlig ikke voldsomt meget, når spadestikkene til investeringerne først er taget. Men alt andet lige signalerer bredde altså tryghed for virksomheder og forbrugere i politisk sammenhæng.

 

2) Fælles om regningen

For det andet er det altid godt at have brede forlig bag sig, når der er en regning at betale. Og der ER en regning til både forbrugere og erhvervsliv med den nye energiaftale. En almindelig husstand lander således i 2020 med en energiregning, som er 1.300 kroner større hvert år end den er i dag. Dén faktura står de borgerlige nu sammen med regeringen om at udskrive, og det fungerer som effektiv vaccine imod alt for vilde beskyldninger om, at regeringen gør det »dyrere at være dansker«.

Historisk aftale med EL

Mens Venstre har fået lov til at fylde meget i slutspurten, har Enhedslisten markeret sig i startboksen.

Venstres finansordfører, Peter Christensen, sagde i går, at VKO nu havde lavet en aftale med regeringen, og Enhedslisten »kan få lov til at tilslutte sig, hvis de mener, det er en god aftale«.

Sandheden er dog, at ministeren har været i intens kontakt med Enhedslistens energiordfører, Per Clausen, undervejs i forløbet.

SRSF lavede i 2010 et energiudspil sammen med Enhedslisten, hvor flere af de mål, som bliver slået fast politisk med gårsdagens aftale – herunder målet om 50 pct. vind – blev formuleret. Så nok er støttepartiet blevet behandlet stedmoderligt udadtil i slutfasen, men uden indflydelse har det altså ikke været i denne sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen nielsen

1) Bredde lig med tryghed

Humorens semiotik, ovennævnte citat er fra dagens avis.
40 års tradition for brede lig på energi området. Det er da vist noget helt enestående for Dansk politik.

Lars Peter Simonsen

Du blander et tillægsord "brede" med et navneord "bredde". Det gør artiklen ikke, så hvor vil du egentlig hen med din kommentar til netop denne artikel? Well, måske er det mig der ikke har humoristisk sans nok...

steen nielsen

”Bredde lig med tryghed”, kan du lave en grammatisk udredning af den overskrift, så den giver mening.

Lars P. Simonsen siger:
Du blander et tillægsord “brede” med et navneord “bredde”. Det gør artiklen ikke, så hvor vil du egentlig hen med din kommentar til netop denne artikel? Well, måske er det mig der ikke har humoristisk sans nok…

Well, Well,Well!
Jeg siger:
Jeg kan hverken finde mening i navneordet ”bredde” eller tillægsordet ”brede” i forbindelse med ordet lig, som der står i overskriften på afsnittet. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke har gået på universitetet, har du det, kan du måske fortælle mig sammenhængen, så jeg, som almindelig uoplyst, kan forstå meningen.

steen nielsen

Kære Lars P. Simonsen
Hvis du mener at bredde er lig med tryghed, Hvad er det så du helt eksakt mener med det. Du mener helt sikkert, at vi altid skal bevæge os mod centrum, det gjorde de Radikale, det gjorde Centrums Demokraterne, det gjorde Dansk Folkeparti, det gjorde Socialdemokraterne, det gjorde Ny Alliance, det gjorde Liberal alliance, det gjorde Venstre. Er vi blevet mere trygge af det. Er vi blevet mindre rabiate i vores holdninger til menneske rettigheder af det, til tortur, til social ulighed, til tolerance, til offensiv krigsførelse, til hvad som helst.
Skal vi se nøgternt på det, er vi så kommet nærmere en etik eller moral, der forsvarer menneskers fundamentale rettigheder ved, at det er blevet moderne med bredde.
Bredde mellem skuldre, eller bredde på et hvilken som helst andet område. Kan man undskylde accept af tortur med, at vi går mod midten og så er alle tilfredse? Nogen havde måske håbet på at en lille fugl ville synge om menneske rettigheder, men den kom vist aldrig, selvom nogen havde håbet og stemt derefter.

steen nielsen

Brede røve og bredde i politik.
Kære Lars P. Simonsen
Hvis du mener at bredde er lig med tryghed, Hvad er det så du helt eksakt mener med det. Du mener helt sikkert, at vi altid skal bevæge os mod centrum, det gjorde de Radikale, det gjorde Centrums Demokraterne, det gjorde Dansk Folkeparti, det gjorde Socialdemokraterne, det gjorde Ny Alliance, det gjorde Liberal alliance, det gjorde Venstre. Er vi blevet mere trygge af det. Er vi blevet mindre rabiate i vores holdninger til menneske rettigheder af det, til tortur, til social ulighed, til tolerance, til offensiv krigsførelse, til hvad som helst.
Skal vi se nøgternt på det, er vi så kommet nærmere en etik eller moral der forsvarer menneskers fundamentale rettigheder ved, at det er blevet moderne med bredde.
Bredde mellem skuldre, eller bredde på et hvilken som helst andet område. Kan man undskylde accept af tortur med, at vi går mod midten og så er alle tilfredse? Nogen havde måske håbet på at en lille fugl ville synge om menneske rettigheder, men den kom vist aldrig, selvom nogen havde håbet og stemt derefter.

steen nielsen

Ups! alle gode gange 3 er beskeden mon nået frem?

Brede røve og bredde i politik.
Kære Lars P. Simonsen
Hvis du mener at bredde er lig med tryghed, Hvad er det så du helt eksakt du mener med det. Du mener helt sikkert, at vi altid skal bevæge os mod centrum, det gjorde de Radikale, det gjorde Centrums Demokraterne, det gjorde Dansk Folkeparti, det gjorde Socialdemokraterne, det gjorde Ny Alliance, det gjorde Liberal alliance, det gjorde Venstre. Er vi blevet mere trygge af det. Er vi blevet mindre rabiate i vores holdninger til menneske rettigheder af det, til tortur, til social ulighed, til tolerance, til offensiv krigsførelse, til hvad som helst.
Skal vi se nøgternt på det, er vi så kommet nærmere en etik eller moral der forsvarer menneskers fundamentale rettigheder ved, at det er blevet moderne med bredde.
Bredde mellem skuldre, eller bredde på et hvilken som helst andet område. Kan man undskylde accept af tortur med, at vi går mod midten og så er alle tilfredse? Nogen havde måske håbet på at en lille fugl ville synge om menneske rettigheder, men den kom vist aldrig, selvom nogen havde håbet og stemt derefter.

steen nielsen

Ja, en reaktion mod det der var sædvane tidligere, at man førte blokpolitik er forståeligt nok. Det forpligter nok bare, i og med, at man ikke sætter sig mellem to stole og udvander sin egen politik. Selvom man kunne have holdt fast i en politik der kunne skabe et alternativ.
Når det så er sagt, så må man da have respekt for, at man ikke fører blokpolitik hen over hovedet på det halve af folketinget og sættere projekter i søen der ikke kan ændres ved et systemskifte. Eller man laver en lang række forlig for at sikre en videreførelse af en politik efter, at en regering er fratrådt.
Ja, så må man da tage hatten af for, at denne regering holder fanen højt og ikke genindfører blokpolitikken.
Dog, må man kunne bekymre sig om man ikke går så langt i disse bestræbelser, at man svigter sin egen identitet.
Det må vise sig på sigt, hvor langt man er villig til at gå uden at sælge for meget ud at egen identitet, nogen tror på menneske rettigheder og på solidaritet, jeg er selv en af dem.

steen nielsen

Den sidste vilje!
Angiv hvad der skal ske når du lukker låget. Man kommer let til at tænke, kommer dette mon fra en reklame for en bedemandsforretning, der gør det imidlertid ikke, det er en instruktion fra Microsoft for almindelige brugere, af bærbare computere.
Hvad er sprog for en størrelse ja, det viser sig jo, at være lidt op til hvem der bruger det, og ikke så meget andet.