Læsetid: 2 min.

EU's finansskat vil give 6,5 milliarder til Danmark

Nye beregninger viser, at EU’s forslag til en finansskat årligt vil give en indtægt på 6,5 mia. kroner. Enhedslisten mener, pengene skal øremærkes til en skattereform. Skatteministeren vil afvente og se, om skatten bliver til virkelighed
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) mener, provenuskønnet er usikkert.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) mener, provenuskønnet er usikkert.

Torkil Adsersen

23. marts 2012

Mens regeringen leder med lys og lygte efter milliarderne til en kommende skattereform, kommer EU-Kommissionen tilsyneladende med en hjælpende hånd.

Nye beregninger fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) afslører, at Danmarks andel af det umiddelbare provenu ved EU-Kommissionens foreslåede skat på finansielle transaktioner i Unionen årligt vil beløbe sig til 6,5 milliarder kroner.

Et beløb, som dog bliver mindre – understreger skatteministeren – hvis finansskatten samtidig medfører færre indtægter fra andre skatter og afgifter som aktieavancebeskatningen, pensionsafkastbeskatningen og selskabsbeskatningen.

»Regeringens holdning til forslaget om en finansiel skat på transaktioner er uændret, og provenuskønnet bag beregningerne af et dansk provenu er meget usikkert, siger Thor Möger Pedersen.

S skeptisk

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har hidtil afvist EU-Kommissionens forslag med henvisning til formuleringen i grundlaget for SRSF-regeringen om, at den kun vil arbejde for »en global skat på finansielle transaktioner«.

Helle Thorning-Schmidt frygter, at EU-Kommissionens nuværende forslag ikke er »tilstrækkelig robust«, da man risikerer, at handlen med aktier og obligationer blot flytter andre steder hen i verden, hvis Unionen går enegang med en finansskat. I dag advarer Socialdemokraternes finanspolitiske ordfører, John Dyrby Paulsen, mod at tro, at statkassen kan se frem til 6,5 milliarder kroner.

»Det bliver ikke 6,5 milliarder kroner. Det endelige tal vil netop afhænge af en lang række andre negative effekter. Derfor vil de fleste økonomer også sige: Pas nu på og overvej andre muligheder,« siger den socialdemokratiske finansordfører.

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, mener imidlertid, at finansskatten vil være »et godt bidrag til en skattereform«.

»Hvis ikke den kan gennemføres mellem en række EU-lande kan den i første omgang indføres som en skat på aktiehandel, der tidligere var gældende i Danmark og for eksempel også opkræves i Storbritannien,« siger Frank Aaen.

Indædt modstand

EU-Kommissionens forslag medfører en skat på 0,1 procent på alle aktie- og obligationshandler og på 0,01 procent på de såkaldte derivatkontrakter.

Det kræver imidlertid, at alle EU’s 27 medlemslande bliver enige. Storbritannien og Sverige er blandt de mest indædte modstandere af en sådan skat på finansielle transaktioner, mens Tyskland og Frankrig er fortalere.

Selv om to tredjedele af indtægterne på papiret skal gå til EU’s fælleskasse – og kun en tredjedel til medlemslandene – så har EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, opfordret landene til at tænke på, at deres kontingenter tilsvarende bliver billigere.

EU’s økonomi- og finansministre holder et uformelt såkaldt Økofin-møde den 30.-31. marts i København, hvor finansskatten ventes at komme på dagsordenen.

»Nu foregår der drøftelser om forslaget blandt EU’s økonomiministre, og før der måtte være en afklaring heraf, vil jeg ikke gå yderligere ind i de eventuelle konsekvenser for Danmark,« siger Thor Möger Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Soren Andersen

»Hvis ikke den kan gennemføres mellem en række EU-lande kan den i første omgang indføres som en skat på aktiehandel, der tidligere var gældende i Danmark og for eksempel også opkræves i Storbritannien,« siger Frank Aaen."

Husk at læse det der står med småt. Det som Aaen henviser til er en skat der virker på en helt anden måde end EUs foreslåede finansskat.

Det er at sidestille med et gebyr som betales af kunderne når de handler med banken - det er forbrugeren der kommer til at betale. Når en bank handler med en bank skal der ikke betales noget.

http://en.wikipedia.org/wiki/Financial_transaction_tax#United_Kingdom

Gør jer selv en tjeneste og sig "NEJ" når det bliver foreslået

Lise Lotte Rahbek

.. og hvad kommer de endnu fiktive 6,5 milliarder så til at koste Danmark?

"There is no such thing as 'free coffee'!"

Hvis provenuet fra en Europæisk Tobin-skat investeres klogt i skabelse af arbejdspladser, kan vi nedbringe den alt for høje arbejdsløshed i Europa.

EU-27 har 24.325.000 arbejdsløse (Eurostat), Danmark har 224.000 arbejdsløse (AKU, Danmarks Statistik). Europa ligger underdrejet i lavvækst

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemploy...

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/2-06032012-AP/EN/2-060...

Lise Lotte,

England har nu siden 1986 haft deres egen Tobin-skat. De kalder den bare noget andet, Stamp Duty Reserve Tax.

London er stadigt EU's største finanshandelsplads.

UKs transaktionsskat på aktier var en af grundene til at CFD (Contract for Difference) derivatproduktet blev udviklet af bankerne.
http://en.wikipedia.org/wiki/Contract_For_Difference

Hvis aktiehandel skal beskattes med 0,1% og derivater med 0,01%, vil bankerne handle CFD'er med kunderne i stedet for aktier. Hvis man er tilpas kreativ med design af derivatprodukteterne (det er altid uklart hvad man skal beskatte når vi taler om derivater, da der ikke er en "handelsværdi" på samme måde som aktier), kan skatten sikkert bringes endnu længere ned.

Som en sidegevinst for bankerne har CFD'er en noget mere uigennemskuelig omkostningsstruktur for kunderne end almindelige aktiehandel. Der er allerede danske banker som tilbyder CFD handel, men primært fordi gearing og kort salg ("spekulation" i faldende kurser) er nemmere med CFD'er.