Læsetid: 7 min.

’Man skal kunne få øje på mulighederne’

Under dobbeltambitionen om at gøre DONG Energy både grønnere og større har Anders Eldrup satset hårdt. Medvinden har måske bragt ham op i så høje luftlag, at jordforbindelsen på et enkelt punkt har svigtet
Under dobbeltambitionen om at gøre DONG Energy både grønnere og større har Anders Eldrup satset hårdt. Medvinden har måske bragt ham op i så høje luftlag, at jordforbindelsen på et enkelt punkt har svigtet
16. marts 2012

»Man skal kunne få øje på mulighederne«.

Det var overskriften på et interview tilbage i 2007 med Jakob Baruël Poulsen, dengang ’business developer’ i det unge energiselskab DONG Energy skabt året før ved fusionen mellem naturgasselskabet DONG og fem mindre danske elselskaber.

At få øje på mulighederne. Det er et nøglebegreb i historien om DONG Energy under Anders Eldrups ledelse. Såvel som i det aktuelle drama om koncernchefens uventede fald i mandags. Et fald udløst af Eldrups eftergivenhed over for eksorbitante lønkrav fra fire nøglemedarbejdere med netop Jakob Baruël Poulsen som den, der allerbedst har øjnet mulighederne for privat vinding i koncernen. Ifølge bestyrelsesformand Fritz Schur har den pågældende i 2011 opnået en gage, der inklusive bonusser var »væsentlig, væsentlig« højere end Eldrups, som sidste år androg 6.092.882 kr. Samt en fratrædelsesordning, der – igen ifølge Schur – under visse omstændigheder kan løbe op i 20,2 mio. kr. og endog blive udløst, hvis Baruël Poulsen selv siger op. Hvad aftalen må være en uimodståelig fristelse til, hvis den udlægning står til troende.

Den entreprenante DONG-medarbejder var tilbage i 2005-06 en central strategisk kraft i de vanskelige og dramatiske fusionsforhandlinger, som Eldrup forestod på DONG’s vegne, og som fra 1. juli 2006 blev udmøntet i en ny stor virksomhed med 73 pct. af aktierne på den danske stats hænder, 4.500 medarbejdere og en indtjening det første år på 35,7 mia. kr.

Siden er det bare gået fremad.

»En af vore vigtigste opgaver er at være i stand til at se mulighederne i hidtil uopdagede områder, få dem kortlagt og derefter lægge en plan for udførelse og implementering,« fortalte Jakob Baruël Poulsen til fagbladet CO-Magasinet i 2007.

Og fra slutningen af 2007 lå mulighederne for DONG i stigende grad i at stille om fra at være et kulbaseret selskab til at satse på vedvarende energi i den danske energiforsyning og samtidig blive internationalt førende som konstruktør og ejer af havmølleparker. En omstilling mere drevet af Anders Eldrups grønne visioner og vågnende klimabevisthed end af indtjeningsperspektivet. Men parallelt med denne vision lå fordringen om at vokse og tjene penge, ikke mindst til staten som hovedaktionær. Det aktuelle krav til direktionen er en fordobling af indtjeningen efter skat i perioden 2009-2015.

»DONG Energy har haft og har det problem, at man både har en energipolitsk målsætning om at blive grøn og en økonomisk målsætning om at tjene så mange penge som muligt. Den store udfordring er at få de to ting til at hænge sammen. Det grønne marked er usikkert, og vil man ovenikøbet være frontløber, er det rigtig svært,« siger Mogens Rüdiger, professor i historie ved Aalborg Universitet og forfatter til det store værk om DONG’s historie, Energi i forandring.

Jakob Baruël Poulsen har med sit hold af nære medarbejdere og sin nyere titel af vice president for vedvarende energi haft et hovedansvar for at identificere mulighederne og få det til at lykkes. Og indtil nu er det gået glimrende.

DONG’s driftsresultat før skat er vokset fra 9,3 mia. kr. i 2007 til 13,8 mia. i 2011. Og staten modtager via DONG’s skattebetaling og udbyttet som hovedaktionær ca. 4,8 mia. kr. for 2011 mod tre mia. i 2006. Samtidig sikrer selskabet i dag 31 pct. af sin elproduktion via vedvarende energi, mens brugen af kul er halveret siden 2006. Indtjeningen på vind har overhalet indtjeningen på traditionelle kraftværker, og DONG’s afdeling for vindkraft er vokset fra en håndfuld medarbejdere ved fusionen til nu over 1.200.

Prisen for succes

Indtil nu har det at løse cirklens kvadratur – på én gang stille om til grønt og tjene flere penge – krævet sit. Som én ting har den overvældende succes med at sikre sig kontrakter på havmølleparker hjemme og i udlandet udløst store bonusser til vicepræsidenten for vedvarende energi og dermed bidraget til, at hans løn i 2011 voksede sig større end Eldrups. Selv om dette beløb er småpenge i forhold til de kontrakter, Baruël Poulsen og co. har skaffet hjem – antagelig i omegnen af 10 mia. kr. – har det næppe huet Eldrup at fodre denne, hvad andre i DONG har oplevet som grådighed. Men Eldrup har gjort det.

Også på andre områder har de høje ambitioner og kravene til ledelsen ført til diskutable udviklinger.

DONG Energy kritiseres således udefra for i det hele taget at operere med et bemærkelsesværdigt højt lønniveau – af en kilde i branchen kalder »unfair og ublu konkurrence«.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har de seneste dage sagt, at DONG’s lønninger generelt ligger 15-35 pct. over gennemsnittet og i enkelte tilfælde 60 pct. over.

»Det kan skyldes, at man meget hurtigt har villet opbygge den nye afdeling for vedvarende energi og derfor via lønningerne nærmest har hugget, hvad man kunne af kompetente medarbejdere fra rådgivningsvirksomhederne på energiområdet,« siger branchekilden. Specielt ingeniørvirksomheden Rambøll har måtte bløde dygtige folk til DONG.

»Måske er det et udslag af en finansministeriel forståelse af tingene, at DONG vil have kontrol med det hele selv,« siger kilden med henvisning til både Eldrups og andre ledende medarbejderes fortid i Finansministeriet.

At gå på vandet

Med presset for resultater, den imponerende ekspansion og den megen bevågenhed som succesfuld og profitabel grøn frontløber er måske fulgt en oplevelse af, at man kan klare og gøre det meste. I sagens og firmaets tjeneste. Herunder imødekomme krav fra en begærlig, men tilsyneladende uundværlig topmedarbejder. Også selv om kravene går ud over de rammer for det normale, som en bestyrelse ikke behøver blive orienteret om.

»Det er let nok at have nogle fine principper og visioner, men hvordan er det lige, man skal praktisere dem i en snavset og hård verden?« spørger Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet.

»Jeg vil jo normalt sige, at man ikke skal agere, vokse og gøre tingene for ehver pris, for der er nogle grænser. Men går de grænser ved en fratrædelsesgodtgørelse på 20 mio. kr., eller må den kun være 15 eller hvad?«

Ledelseseksperten er ikke i tvivl om, at DONG’s øverste chef har handlet i selskabets tjeneste.

»Anders Eldrup har gjort det enormt godt. Han har skabt en stor, international virksomhed, som tjener penge, står for en bæredygtig politik og bliver stadig grønnere. Når der så kommer sådan en sag frem om nogle lønforhold, der vitterlig ser mærkelige ud, kan det være et resultat af, at når mennesker har så megen succes, og virksomheden bliver så stor, som DONG er blevet, så er der nogle, der glemmer, at de ikke kan gå på vandet. Det er meget menneskeligt, når man stort set ikke har andet end succes,« siger Steen Hildebrandt. Det er en risiko, enhver succesfuld topleder løber, mener han:

»Man kan blive tonedøv over for ’småting’ i periferien: 20 mio. eller 10 mio. – det er sgu ikke det, det handler om, for her er en person, der bare kan det hele, herunder skaffe milliardkontrakter hjem. Det er en livsfarlig tonedøvhed,« påpeger Hildebrandt.

Han siger, at Eldrup måske ikke har taget i betragtning, at DONG er en offentlig virksomhed, at den er gennemsigtig, og at der ikke kan gøres noget, uden at nogen kender bilagenes størrelse og måske synes, at nu kan det være nok og slår alarm.

»Der sidder måske også en bestyrelsesformand, som har et eller andet regnskab, der ikke er fuldendt,« siger Steen Hildebrandt med henvisning til det angivelige modsætningsforhold mellem Anders Eldrup og Fritz Schur, der opstod, da DONG tilbage i fusionsprocessens tidlige fase forsøgte at købe NESA, der dengang havde Schur som bestyrelsesformand: »Hver gang vi mødtes, gravede DONG med stor dygtighed grøfterne dybere og dybere. DONG kørte processen fuldstændig forkert. I stedet for at gøre sig gode venner med sælgeren, gjorde de sig dårlige venner,« har Fritz Schur fortalt om forløbet i Mogens Rüdigers bog.

Fars hammer

»Anders Eldrup har måske glemt,« siger Hildebrandt, »at han i bestyrelsesformanden nok havde en venlig mand, som har kørt et parløb med ham, men som måske inderst i notesbogen havde en bemærkning om noget uafsluttet. Så den dag, der virkelig sker et klokkeklart svigt, falder fars hammer.«

»Hvis Fritz Schur havde villet, kunne han have indkaldt Anders Eldrup til et møde, foreholdt ham de informationer, han havde fået, slået næven i bordet og sagt, at det ville han fandme ikke se én eneste gang til, ’og så snakker vi ikke mere om det’.«

»Schur valgte resolut det modsatte, og der burde Eldrup have erindret, at han skulle træde varsomt. For aftaler på det niveau, kan ikke gradbøjes. Bryder man dem, så er helvede løs, hvis der er nogen, der vil, at helvede bryder løs,« understreger Hildebrandt.

»Jeg er overbevist om, at det er selve sagen, Eldrup er gået voldsomt efter, og det fortjener han al mulig respekt for. Men han er formentlig havnet i den situation, som mange stærke topledere havner i, nemlig at være omgivet af venlige ja-sigere, uden nogen tæt på, som kan tage én i kraven og sige, ’nu er vi nødt til at tage os i agt’.«

»Og fordi Eldrup er et ordentligt menneske, der arbejder i døgndrift for sagen, er han måske lettere havnet i den situation, end større kynikere ville gøre.«

Hvordan Anders Eldrup selv forstår og forklarer den situation, ved ingen endnu.

»Jeg har en hel masse, som jeg gerne vil sige. Men jeg er også nødt til at tænke på min egen stilling og situation lige nu. Så jeg tror, det er klogt at vente, og så må jeg bide en masse kommentarer i mig imens,« siger han i går i en kort kommentar, da Børsen ringede ham op.

Hvad offentligheden også må vente på, er bestyrelsens beslutning om, hvem der skal overtage Eldrups plads. Herunder om det kan lykkes at finde en, som med samme dygtighed søger at realisere mulighederne for at gøre DONG Energy både grønnere og større.

»Det ville være både trist og farligt, hvis DONG i praksis kommer til at neddrosle den offensive grønne linje, man har forfulgt,« siger Mogens Rüdiger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Professorforklaringer stritter i alle retninger. Hvorfor tror de alle at være så vidende om Dongs indre forhold; et forsvar for den sympatiske Eldrup - alene navnet . kontra den exorbitante Fritz!?

Den megen fokus på personer tenderer mod at forsømme strukturelle analyser, som er langt mere værdifulde for os i et lærende udviklingsperspektiv. Det er muligt at nogen synes at Eldrup er flink og regulær - og at andre synes tilsvarende om Schur. Andre end Eldrup kunne jo finde på at agere på en tilsvarende måde under de udviklede omstændigheder - og andre end Schur kan optræde som ideologiserende kongesjuft i bestyrelseskredse. Tilbage står imidlertid at vores allesammens olie- og naturgasselskab er blevet drevet som et veritabelt privatkapitalistisk foretagende med høje profitkrav ... og at dette forhold formentligt bærer en væsentlig andel af ansvaret for udviklingen.

Måske skal man også være varsom med at tillægge Eldrups person så stor en ære for DONG's udvikling (som altså ikke bare er af det gode!); virksomheden består altså også af nogle netværk og større fællesskaber som alle andre medarbejdere og ledere indgår i - og som vel må siges at være altafgørende for den samlede virksomhedsudvikling. Måske skulle man se lidt mere på virksomhedskulturen, på ledelsesformerne, på styringen af koncernen. Det lader ikke til at de såkaldt professionaliserede bestyrelseskonstruktioner helt kan overskue opgaverne - jvf. alle de øvrige sager vi i de senere år har bevidnet i offentlige 'koncerner' med neoliberale styringsformer (DR, TV2, universiteterne osv.).

Måske skal vi (snart til at) se os om efter andre 'muligheder' end de idéer som monetarismen i de seneste årtier har plantet i ikke blot store dele af befolkningen, men også den politiske magts bevidsthed.

Ser du ud til at skeletterne vælter lidt ud .. det er jo godt ... længe leve sammenspistheden ... eller skal vi sige korruptionen ...

Michael Kongstad Nielsen

Fedt foto. Med det gamle kvæsthus i Rigensgade i forgrunden, Borgergadehusene og Marmorkirken i mellemgrunden, og Amagerforbrændingens skorstene i baggrunden. Eller er der blvet fiflet med skorstenene? Hvad laver den fjerde skorsten ude til venstre?

Kristian Rikard

Jeg synes også det er et godt billede, bortset fra at jeg ikke har forstand på Amagerforbrændingen. Jeg synes også at Jørgen Steen Nielsen udlægning
meget godt belyser problemerne med hele konstruktionen offentlig ejet/privat drevet.

Niels-Simon Larsen

Spækhuggeren Fritz kaster den grønne sæl Anders op i luften, haps!

Jeg ved ikke så meget. Derfor bruger jeg min fantasi. Eldrup er ikke miljøaktivist, kun en lille smule grøn. Schur er kun grøn i den grad, han bliver rigere af det eller bliver presset til det.
Det er to vidt forskellige typer, der bliver udstillet til offentligt skue. Den grønne sæl siger til et bestyrelsesmøde, at ”En ubekvem Sandhed” har gjort indtryk. Spækhuggeren smiler indvendigt og indleder jagten. Sælen har noget godt i sig, som spækhuggeren kommer til at hade.

TV-News har lige vist billeder fra Fritz’ liv. Levemandens slot med wienervals. Opstilling i hvid jakke med Birthe Kjær. Sammen med andre, der også er noget. Hele vækst-segmentet.

”Grynte ville grisene, hvis de kendte galtens nød”. Hvor er Eldrup, og hvordan har han det mon?
Nu må man ikke gøre ham til en grøn bannerfører, han havde bare den grønne pensel fremme, og så er der også det med overbetalingen. Nej, han kan ikke bruges, alligevel må jeg tage ham i forsvar over for spækhuggeren, for hvad ender det her med?

Hvorfor lod Eldrup pengene gå? Han havde to muligheder: Enten sparkede han med høje lønninger den grønne linje frem til succes eller også måtte han opgive sine bestræbelser og lade sig fyre pga. ringe resultater – og pga. mavesår over udviklingen.
Projektet lykkedes, kan man sige, men sælen døde. Spækhuggeren smed den op i luften til ære for fotograferne.

Morale: Det grønne samfund kan kun gennemføres fra neden, så derfor må Eldrup nu blive aktiv i miljøbevægelsen. Han kommer alligevel ikke med til flere Bilderbergmøder.

John Fredsted

Ingen instanser, der er ansvarlige (for dele af) et lands infrastruktur, bør i mine øjne være selskaber, der skal skabe profit. De skal bare løbe rundt rent økonomisk.

Jesper Lindén

John Fredsted: Enig, med den tilføjelse at der må skabes et overskud til den videre udvikling og styrkelse af samme.

Det hele drejer sig vel omkring, at et privat firma f. eks. Rambøll har misset sin føreposition, ved at et andet firma DONG ved høje lønninger og bonusser, har overtaget førepositionen for grøn energi, ved at se potentialet i de medarbejdere private firmaer ikke ville aflønne.

Schur har på den anden side siddet på sidelinien og vurderet hvornår og hvordan, de tiltag og investeringer DONG har foretaget, med staten som økonomisk risikovillig og ansvarlig aktiekapital, kunne gives tilbage til de private firmaer, under dække af unfair statslig konkurence.

Man skal jo betænke Schurs mange personlige interesser, bl. a. bidragyder til Venstre, som jo repræsenterer et erhverv, som har set en mulighed for at komme dominerende ind på energimarkedet, ved at sælge ideen om biogas- og biobrændelses anlæg drevet af landbruget.

Især problemet omkring, hvordan man kan tjene penge på gylle, og samtidig foregive en løsning på et påstået samfundsproblem.

Mit bud er, at Schur fra starten ikke så og troede på muligheden ved vindmølleparker, men mere hældte til landbrugsløsningen, og nu sidder han med håret i postkassen, forårsaget af DONG's (Eldrup) succesfulde forudseenhed.

Eneste mulighed for Schur er nu, at fraviste DONG's dominerende rolle, ved at påberåbe høje lønninger og bonusordninger, uanset det dokumenterede afkast, for at få befolkningens og politikkernes for tiden populære mantra om urimelige lønninger og bonusordninger i spil, via den indre svinehunds effektive unuancierede logik og konsekvens.

Hvorfor fremhæver han ellers lønninger frem for DONG's succes på omstillengen indenfor energiområdet?

For høje lønninger og bonusser er en helt anden sag, der skal diskuteres i en helt anden sammenhæng, end den der nu fremføres som noget konkurenceforvridende.

Havde de private rådginingsfirmaer set muligheden i sin tid, havde de jo ikke gået af vejen for høje lønninger for at beholde sine medarbejdere, men toget kørte forbi uden de reelt opdagede det, og nu forsøger de via Schur at få det til at bakke.

Bente Simonsen

Mon ikke den kriminelle mastermind her er Jakob Baruël Poulsen, han har sikkert haft en klemme på direktøren.

Får associationer til min gamle hjemstad, Farum, hvor Brixtofte måtte ind og svede, medens den lidt for smarte 'mastermind' bag års overforbruget i kommunen, kommunaldirektøren, Leif Friman gik fri med en betinget dom. - Han "kendte jo ikke noget til noget"?

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes, at artiklen fremstiller Anders Eldrup som lidt af en helgen, en guttermand, som de grønne kan sætte deres lid til, for han har i egen høje person sørget for, at DONG blev en stor, energirigtig og grøn succes, med vindkraft som bærende virke.

At DONG er en succes, kan man ikke skændes om, med mindre man synes, der ikke bør være overskud i økonomien. Men at Anders Eldrup ene mand har gennemført strategiændringen fra kul og olie og gas til vind, det tror jeg ikke en meter på. Det var forblevet fossilt, hvis ikke regeringen (og det var Fogh dengang) og folketinget ønskede ændringen. Det kom langsomt til udtryk frem gennem 2007-08, og manifesterede sig i Venstres landsmøde efteråret 2008, hvor Anders Fogh sagde:

" Jeg har også selv hørt til dem, der har været i tvivl om, hvorvidt klimaforandringer nu var menneskeskabte.”
Den tvivl er nu væk, understregede Fogh - der samtidig var tæt på direkte at beklage, at V og K skar på miljøområdet efter regeringsskiftet i 2001.

“Havde jeg haft den erkendelse, som jeg har i dag, ville jeg have grebet strategien an på en anden facon,” sagde Fogh .
Se Informations artikel fra 16. nov. 2008:
http://www.information.dk/172071

Det var den forrige regering, der satte DONG´s strategiændring igang, ellers var den aldrig kommet det. Men hele verden var igang med det samme, og Danmark skulle snart være vært ved COP 15, finanskrisen kom rullende, men vindkraft blev der råbt på overalt alligevel, og derfor var det heller ikke noget svært marked, Baruël Poulsen og co. boltrede sig i.

De havde også store pengetanke og finansielle kræfter at arbejde med. Jørgen Steen Nielsen skriver lidt pudsigt om fusionen mellem DONG og fem "mindre danske energiselskaber". Jamen, de var da større end DONG, og talte bl.a. Nesa og Elsam. Dong fik milliardforretninger forærende, som Eldrups drenge (fra finansministeriet) kunne lege med.

For at vurdere DONG´s aktuelle situation og Eldrups fyring, skal man noh træde to skridt tilbage, og ikke lade sig påvirke for meget af personlige følelser for hverken den ene personlighed eller den anden.

Henrik Brøndum

Don Quixote og hans fascination af Vindmoeller har naturligvis skabt nogle efterkommere - en mere noegtern betragter fokuserer i en europaeisk sammenhaeng mod Saharas sol(celler).

MKJ - Det er rigtigt det skal på afstand .. sker vel før eller siden. Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis man fulgte en grøn linje inden Fogh kom til.

Egentlig handler alt det her om samvittighed contra grådighed. Og det faktum at vi taler om en statsejet virksomhed, hvor tidligere ansatte i finansministeriet åbenbart har gjort til et tag-selv-bord, fordi de ellers ville få jobs i udlandet. Så lad dem dog flyve til udlandet, hvis det er ikke. Problemet er Dong i nogle år har hævet gebyrer mm. for os alm. Nu kan man godt forstå hvorfor. Man får på fornemmelssen at under VKO har der været lidt frit spil at tømme statslige virksomheder efter for godtbefindende. Og den store spin for at få sympati tilbage til eldrup og de vellønnede er begyndt.

http://mehmetozcelik.wordpress.com/2012/03/15/gyldne-handtryk-mediernes-...

Niels-Holger Nielsen

Spis brød til

I Vestgrønland deltager DONG Energy som operatør i en efterforskningsgruppe, der desuden omfatter Exxon, Chevron samt Nunaoil. I 2008 blev der gennemført seismiske undersøgelser, og de evalueres fortsat. Det er muligt, at der i 2012 eller 2013 skal foretages supplerende seismiske undersøgelser, før der tages beslutning om en eventuel efterforskningsboring.

Ny licens i 2010
I 2010 fik DONG Energy tildelt endnu en licens i Vestgrønland sammen med Conoco-Phillips og Nunaoil.

Det er planen, at der i denne licens skal indsamles seismiske data og foretages andre studier, inden der tages beslutning om en eventuel efterforskningsboring.

Barentshavet del af langsigtet strategi
DONG Energy fik i 2009 tildelt sine første licenser i Barentshavet og planlægger i 2011 at gennemføre den første efterforskningsboring som operatør i området. Aktiviteterne i Barentshavet er en del af koncernens langsigtede vækststrategi og kan blive et vigtigt element i at finde og udvikle olie- og gasreserver, der kan fastholde DONG Energy’s produktion på længere sigt.

Afbrænding af naturgas (flaring) på Siri-platformen steg til 29 mio. Nm3 i 2010 mod 2 mio. Nm3 i 2009, hvilket har forårsaget en stigning i udledning af kvotebelagt CO2. Stigningen skyldes produktion på en ny satellitplatform, Nini Øst, som er forbundet til Siri-platformen. Flaringen er sket som følge af udfordringer med at behandle gassen fra det nye felt i procesanlægget på Siri. Procesanlægget på Siri blev modificeret i januar 2011, hvilket forventes at nedbringe flaringen væsentligt i 2011.

DONG Energy står i spidsen for et EU-projekt, der skal udvikle fremtidens kulfyringsteknologi. Projektet kaldes AD 700. AD 700 står for Avancerede Dampdata, 700 grader celsius damptemperatur. Projektet går ud på at hæve damptemperaturen i kedlen til 700 grader for at få en mere effektiv forbrænding og mindre CO2-udledning.

Udvikler erfaringerne fra verdens mest effektive kulfyrede kraftværker
Kul er den mest tilgængelige af de fossile brændsler og findes samtidig i rigelige mængder. Derfor er målet at udvikle erfaringerne fra verdens mest effektive kulfyrede kraftværker i Danmark til nye højeffektive anlæg, der er endnu mere miljøvenlige.

De fleste større kraftværksselskaber i Europa deltager i projektet

Den teknologiske udvikling har i de senere år gjort det realistisk at anvende fossile brændsler til el- og varmeproduktion med ingen eller kun meget lille CO2-udledning. DONG Energy deltager sammen med lang række europæiske partnere i et projekt, der skal udvikle en teknologi, der kan rense kulrøg for CO2. Projektet hedder CASTOR og støttes af EU.

CO2 kan optimere olieproduktionen
Projektet undersøger også muligheden for at anvende den udskilte CO2 til at optimere olieproduktionen til havs. Injektion af CO2 i modne oliefelter kan nemlig øge den del af olien, det er muligt at udvinde.

Naturgas til transport har store miljøfordele - det er ikke mindst en stor fordel for nærmiljøet i byer. Teknologien er udviklet og markedsmodnet og flere lande har allerede gode erfaringer med naturgasdreven transport. I Danmark kan naturgas til transport (busser og personbiler) realiseres på under et år.

Den opmærksomme læser har nok allerede gættet, at alle citater er taget fra det 'grønne' DONGs hjemmeside. Så meget for det. Jeg kunne elaborere længe over hvert enkelt citat, men det vil jeg undlade. Dels har jeg gjort det tit (hvis I husker) og dels synes jeg at de taler så fint for sig selv. I stedet vil jeg give nogle links til dele af problemkomplekset, så kan I gøre med dem hvad I vil.

Report Questions Eco-Friendliness of Biomass

----------------------------------------------------------------------

Does biomass pollute? How does this affect health and the environment?

Yes. Biomass Power Stations emit harmful pollutants into the atmosphere, and is considered to be as bad as using burning oil and worse than burning gas according to Environmental Protection UK.[2]

These are some of the effects of the pollutants released by biomass combustion on human health:

- Oxides of nitrogen (NOx): can affect lung metabolism, structure, function, inflammation and host defence against pulmonary infections

- Carbon monoxide (CO): inhibits the blood’s ability to carry oxygen to vital organs such as the heart and brain.

- Particulates: PM exposure affects the respiratory and cardiovascular systems in children and adults and extends to a number of large, susceptible groups within the general population. There are no safe levels for small particulates PM2.5, meaning that the slightest emissions of PM2.5 from the power station would harm health.

- Sulphur Dioxide: Can result in breathing problems for asthmatic children, and shortness of breath.

- Heavy Metals and Dioxins and Furans: Toxic and carcinogenic to human health. There is nothing in to stop RES from burning chemically treated and thus even more toxic wood, too. However, even ‘clean’ untreated wood can contain high concentrations of heavy metals and burning it can release dioxins and furans. http://www.biofuelwatch.org.uk/category/news/#_ftn5

According to a 2010 report by the UK’s House of Commons Environmental Audit Committee, up to 50,000 people a year may already be dying prematurely each year due to exposure to polluted air.[3] The previous UK Government commissioned data which showed that the air quality damage in terms of an increase in particulate emissions from biomass could result in the loss of up to 1,175,000 life years in 2020, costing the Government £557 million – just from small particulates.[4]

Pollution of this sort also has a strong impact on the natural environment too.

Opinion of the EEA Scientific Committee on Greenhouse Gas Accounting in Relation to Bioenergy
Important international and European efforts are under way to account for and reduce greenhouse gas (GHG) emissions and to increase the use of renewable energy. Several European Union energy directives encourage a switch from fossil fuels to renewable energy derived from plant biomass based on the premise that biomass combustion, regardless of the source of the biomass, would not result in carbon accumulation in the atmosphere. This mistaken assumption results in a serious accounting error.
http://www.eea.europa.eu/about-us/governance/scientific-committee/sc-opi...

What Every Environmentalist Needs To Know about Capitalism

A Citizen's Guide to Capitalism and the Environment

Fred Magdoff on What Every Environmentalist Needs to Know about Capitalism
by Scott Borchert

DONG er vejen til helvedet!

Niels Jespersen

Angående diskussionen om "høje" lønninger i DONG

Her er indlæg fra de mere direkte involverede faglige tidsskrifter -http://ing.dk/artikel/127638-dongs-ingenioerer-tjener-mindre-end-kollege...

Ingeniører i DONG tjener mindre end tilsvarende kolleger ansat i konkurrenten Mærsk Olie og Gas. DE privat ansatte i Mærsk har 60% mere i løn!!

Hvad angår de ledendes lønninger - Eldrups og andre dirkører mv. så er det da ikke urimelige lønninger overhovedet, hvis man sammenligner mad andre selskaber. Meget er skreevt om at Eldrups "yndlinge" kan hæve 20 millioner eller andre fantasifulde beløb ved fyring. Det er forkert. Kontrakterne de har fået er helet normale kontrakter som skal sikre at de ikke forlader skuden i tide - de får derfor en garanteret bonus ed at blive i en årrække. Det er så udlagt af hr. Schurog de journalister som ikke har formået at finde frem til sandheden om kontrakterne som et gyldent håndtryk ved en evt. fyring af de uundværlige og meget dygtige medarbejdere. Det er en komplet forvridning af kontrakterne!
Ser man på konkurrenter vil man finde endda meget højere lønninger til de uundværlige man gerne vil sikre bliver i selskaberne med helt tilsvarende "gyldne" lønninger..

Om igen til dem der mener der er noget skandaløst i DONG eller "nogen der har mistet jordforbindelsen"

randi christiansen

Der er i hvertfald noget skandaløst forkert i et samfund, hvor det er almindelig anerkendt adfærd at tænke på sig selv først fremfor på fællesskabet. Det er også temmelig ufattelig dumt, idet fællesskabet jo er individets fundament.