Det er i børnehaver, vuggestuer og i det hele taget så tidligt som muligt, der skal gøres indsatser for at bryde med negativ social arv. Ellers er konsekvensen, at den sociale arv aldrig ændrer sig, vurderer forskere.
Det er simpelthen for sent at forsøge at bryde den sociale arv i uddannelsessystemet. For eksempel hjælper SU ikke med at bryde den sociale arv, fordi de svageste unge ofte ikke er kvalificerede til at tage en SU-berettiget uddannelse. Ligesom det ikke nytter at tro, at andre overførselsindkomster kan ændre på, at børn vokser op i klart forskellige familier.
»Man dulmer sin samvittighed, når man tror, at social arv handler om indkomst og prøver at udligne den for eksempel ved at give børnepenge til forældrene eller SU til de studerende senere hen,« siger Helena Skyt Nielsen, der er professor i økonomi på Århus Universitet.
»Hende Carina fra fattigdomsdebatten på kontanthjælp får jo ikke børn med en lang videregående uddannelse, fordi hun får højere kontanthjælp. Vi fokuserer på penge som kvantitet frem for kvalitet i institutionerne,« siger Helena Skyt Nielsen.
Tidligere indsatser
Det har været kutyme i Danmark at forsøge at ændre den sociale arv ved at tilskynde børn til at klare sig godt i skolerne og sidenhen i uddannelsesinstitutionerne. Man har ikke haft øjnene nok åbne for tidligere indsatser, fortæller Bente Jensen, der er ph.d. og projektleder på forskningsprojektet VIDA ’Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud’ på Århus Universitet og forsker i social ulighed.
»I mange år har social ulighed været noget, der hang sammen med skolen og resten af uddannelsessystemet. Det er først i de senere år, at man har anerkendt og er blevet opmærksomme på, at vi allerede i daginstitutionstiden kan identificere børn med negativ social arv og hjælpe dem,« siger Bente Jensen.
Fredag beskrev Information, hvordan et forsøg med udligning af negativ social arv giver positive resultater i institutioner i Ishøj ved at give børn i førskolealderen, børnehaveklasse og SFO fælles retningslinjer ved at sørge for at tale lige meget med alle børn og lære dem basale sociale færdigheder som hygiejne i form af håndvask.
Det er et eksempel på et initiativ, der kan mindske social ulighed, vurderer Helena Skyt Nielsen, som dog også påpeger, at det er nødvendigt med evaluering af effekten af tidlige indsatser.
»Økonomisk forskning viser, at en tidlig indsats har en stor potentiel betydning, da den ikke bare har betydning i sig selv, men også gør indsatser i fremtiden mere effektive. I den samfundsmæssige debat kommer det til at lyde som om, at senere indsatser har en effekt i sig selv, men børn får jo aldrig den fulde effekt af folkeskolen, hvis de aldrig kom ud over forskelligheden, de mødte med i børnehaveklassen,« siger Helena Skyt Nielsen.
Både hun og Bente Jensen vurderer, at man kan hjælpe børn med negativ social arv ved at flytte rundt på de samfundsøkonomiske midler.
Det er muligt selv i en tid med en dansk økonomi langt fra topform.
»Særligt nu i krisetid skal man tænke omfordeling ud fra en nødvendig og innovativ tilgang. Det er klart en god idé at sætte ressourcer af til høj kvalitet i daginstitutionerne, fordi det på sigt vil give de bedste personlige og sociale resultater for børnene og samtidig vil give de bedste samfundsøkonomiske resultater,« siger Bente Jensen med henvisning til nobelpristager i økonomi James Heckman, der har påvist, at sociale investeringer i indsatser for børn i førskolealderen er de mest effektive for samfundsøkonomien.
Flere voksne pr. barn
Daginstitutionerne skal opkvalificeres på tre fronter ud fra en pædagogisk forskningsvinkel, hvis børnene skal hjælpes bedst muligt, fortæller Bente Jensen. Det er i form af bedre normeringer, det vil sige flere voksne pr. barn i institutionerne, et veluddannet personale og en systematisk og målrettet indsats rettet imod børns trivsel og læring. Samtidig vil det give bedre resultater, hvis man fik en idé om, hvor gode institutionerne er til at arbejde kvalitetsmæssigt med børn med negativ social arv. I dag er det muligt at læse om og sammenligne skoler og andre uddannelsesinstitutioners kvalitet, men det er ikke tilfældet for institutioner for førskolebørn, siger Mogens Nygaard Christoffersen, der er seniorforsker på SFI i afdelingen ’Børn og familie.’
»Vi ved reelt ikke, hvor stor variation, der er i kvaliteten af børnehaver og vuggestuer. Men vi har små undersøgelser, der tyder på, at der kan være store forskelle. Man står lidt i det uvisse, når man skal vælge institution, og hvis man ikke er ressourcestærk, risikerer man at blive ladt i stikken, fordi man ikke kan tage stilling til institutionernes kvalitet,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Dejligt at få ord på denne noget forsømte del af vores "børneliv". Ved at kikke rundt i landet vil man se, at denne sammenhæng slet ikke er gået op for mange kommuner. En del satser udelukkende på folkeskolens faglighed og glemmer, at vi arbejder med mennesker og ikke bare en kommende arbejdskraft.
Venlig hilsen
Henning Jeppesen
Jeg mangler noget substans i artiklen.
Helt konkret - fingrene ned i spinatbeddet:
Hvad er det for en negativ social arv, der fokuseres på??
Er forrældrene misbrugere, uhygiejniske, deltidshjemløse, voldelige, arbejdsløse, psykisk udfordrede.. hvad?
Og hvad ER det man mener at kunne gøre - helt konkret - ved at sætte massivt ind med mere personale i førskole-institutionerne?
Der nævnes, at man har lært børnene at vaske hænder og pædagogerne forsøger at tale lige meget med alle.
Det lyder fint, men....?
Måske er mit abstraktionsniveau bare ikke højt nok. Men jeg kunne så godt tænke mig mere konkret, hvad det er, man vil gøre og hvad det er, man vil opnå.
Så håndgribeligt som muligt.
Her i Sydjylland hvor jeg bor vil man til at fyre pædagoger nu, fordi man kan se, at der nu er for mange børn til hve pædagog. Og så er det bare, at jeg spørger? Hvorfor dog det? Hvorfor dog ikke glæde sig over, at der er flere voksne pr. barn? Og over at hvert barn kan få en god tid sammen med den voksne, pædagogen, i børnehaven.
Og den med det veluddannede personale? Og hvad betyder systematisk indsats rettet mod børns trivsel og læring? Struktur-pædagogik hvor alt er tilrettelagt af de voksne og hvor børns fantasi kules ned og ikke tillades....og hvor fri leg er noget fanden har skabt...
Borgerløn ville hjælpe en del er jeg sikker på, om det er en fuldendt løsning, er nok tvivlsomt.
Social arv kan altså være både positiv og negativ.
Det vil være ideelt, hvis man kan "oplære" forældre i tide, så deres børn får en positiv social arv/ballast . (Det er vel noget med at gøre forældre engagerede i deres børns ve og vel ; følge børnenes fritidsaktiviteter, understøtte skolelærernes indsats, være gode rollemodeller o s v )
DE forældrer, der ikke kan motiveres ( årsagerne kan være mange) til at give deres børn en positiv social ballast, må så identificeres, så pædagoger m v kan korrigere for forældrenes mangler ???
Den tidlige indsats, har man fra udviklingspsykologiens side talt om de sidste 40 år.
Men hvad er det man vil løse? Hvilken social arv er det man vil søge at rette op på?
For mig at se er den mest skadelige sociale arv vi overhoved har, intuitionerne, at vi finder det naturligt at vores børn skal i intuitioner allerede fra 9-12 md aldrene, virker som en voldsom asocial fejlkodning, hvis man sammenholder med udviklingspsykologien.
Hvis vi skal vente yderlig 40 år på at vi kommer frem til at udviklingspsykologien også havde ret når det taler om tidlige skader og intuition skader. Er den sociale arv vist så grundigt implementeret så narcissisme er blevet normal tilstand.
Så at flimre rundt og beskæftige sig med social ulighed, er som at sætte plaster på et barns finger, medens man lader det sidde på en tændt kogeplade.
Mennesket har den længste yngelpleje af alle arterne her på jorden, den kan ikke outsource ude det får konsekvenser, så simpelt er det.
Så der er virkelig en social arv som trænger til at blive set efter i krogene og det er ikke den sociale ulighed, for både høj som lav i Danmark er i behandling for et eller andet.
Så vil man fjerne børnechecken og skære su'en væk. Med andre ord. Sjovt som den slags 'undersøgelser' bliver plantet.
Forældre uddannelse, forældre uddannelse & forældre uddannelse ....
Forældre skal vide hvad der er godt for deres børn - hvad de som forældre skal gøre for at skabe indvider med sociale psykologske og kompetencer
Når vi opdrager børn værdsættende og anerkendende føler de sig set, hørt og forstået. Det giver børn mulighed for at udvikle sin egen personlighed og ikke at blive en tro kopi af forældrene, som måske ikke altid er den bedste ;-)
Som forælder skal vi skabe mulighed for læring og udvikling, der fører til selvindsigt og selvudvikling. Vi skal guide og coache vores børn - ikke formane, true, skælde ud, skabe mistillid, kritik, løfte pegefingre og bruger principper og regler der har rod i et menneskesyn og en tid, der for længst er forbi.
Vi er nemlig blevet klogere. Forskning har bevist, at positiv psykologi, empati og anerkendelse virker. Når vi bruger anerkendende og lærende opdragelse fra barnets fødsel, er vi med til at skabe, livsglade, åbne, vitale voksne med stor selvindsigt.
Men hvis forældre ikke ved hvordan de gør det - fordi de ikke selv er blevet opdraget således, så gentager mønstrene sig.
Når børn ikke trives, ikke fik lært hvordan man begår sig socialt, kan det være fordi forældrene ikke havde de fornødne redskaber, viden og empati til en anerkendende opdragelse.
Derfor forældre uddannelse
Mette Weber
Tilmeld dig Tal med dit barn på den fede måde på facebook
https://www.facebook.com/Tal.meddit.barn.paadenfede.maade
her deler jeg gratis viden ud
Nåmmen da børneopdrættelse nu handler om professionel videns-jobs,
så kan man vel bare afskaffe forældrene, hvor den negative arv kommer fra,
og betale nogle professionelle for at tage sig af opgaven.
..
eller..
altså,
det er vist det det sker i forvejen...
Så er alt jo i bedste orden!
Ikke mere negativ arv, kun veltipassede professionelt korrigerede børn.
Fagre nye verden. :-)
Netop Martin Skov. Jeg repeterer lige:
Pudsigt som den slags undersøgelser har det med at dukke op. Her når "ledelsen" overvejer om den tør afskaffe SU og Børnecheck!
I øvrigt mener jeg at regeringen bør væltes!
Har lige læst den lidt nærmere.
Konklussion: Underlødig og usympatisk artikel.
Jeg lærte fx. først at børste tænder regelmæssigt (hver aften inden sengetid) - samt en masse anden hensigtsmæssig adfærd - da jeg kom på arkitektskole og var på studietur med de andre, som i modsætning til mig, kom fra gode borgerlige hjem med bogreol og Børge Mogensen interiør, hvor gode vaner og et varieret sprog, som bekendt og i det store hele, er en selvfølge. Havde jeg lært det med tænderne allerede i forskolen, var jeg bedre stillet idag, men omvendt skyldtes det ikke så meget med mundhygiejne, at jeg ikke gennemførte studiet, som noget med arv i det hele taget og ikke mindst den genetiske. Talent kan man ikke lære. Heller ikke i forskolen. Men der er så meget andet man kan lære, fx. at børste tænder.
@Torben Skov
Næ, artiklen er skam god nok, men det bliver ikke sagt hvilken social arv det er man vil bryde, eller hvad hensigten er, eller hvilken udvikling det er man vil forhindre eller have ud af det. Det lidt besynderlige er jo netop, at reagensglasbørn der aldrig havde nogen forældre og de rigtige vilkår ville udvikle sig 'som samfundet ville have det'.
Men det ender så ovre i den mere filosofiske retning om ensretning eller diversitet og lidt længere ude om mennesker bare skal arbejde, producere og forbruge som en markedsmekanisme eller om samfundet er til for mennesker, uanset hvordan de har udviklet sig.
Det er nu stadig nemt at se, at man vil hive diskussionen om SU og Børnechecken op, for at få middelklassen ind i debatten hvor intet er helligt. Der er jo ikke noget der virker bedre end penge til at få sindene i kog.. opium for folket og alt det der.
Spørgsmålet om social arv er afgørende. Derfor tillader jeg mig lige at gøre opmærksom på dette her bogprojekt.
www.udsat.com
Af og til har jeg tænkt på, om det var en god ide at lærere og pædagoger lærte børnene at kende et godt stykke tid, inden de fandt ud af deres baggrund. Så kunne alle børn blive mødt med de samme forventninger, og lærernes og pædagogernes opfattelse af børnene være helt fordomsfri. Børn har det jo med at reagere på det de møder, og vis mig den lærer, pædagog osv. som ikke lader sig påvirke af den viden, de har fået om et barns baggrund.
Jeg ved da godt at denne tanke ikke lader sig udføre i det virkelige liv, men tænk nu hvis.......
Mærkeligt at læse, at vi venter på at børnene dukker op i institutionerne og vi skal tage fat derfra.
For min skyld må man gerne stryge et par fag i 8 og 9 klasse og indføre faget 'ansvar som kommende forældre'. Fortsæt gerne i gymnasiet og andre steder. Praktiske og sociale øvelser.
Kørekort til bil? Tja Først og fremmest kørekort til det at blive forældre.
Besøg i hjemmet som hjælp til forældre gennem børnenes opvækst.
Test af børn og forældre i livskvalitet hvert år.
Har vi børn til kurs 100 og derover, eller er der nogen, der er kommet i underkurs, så særlige foranstaltninger skal iværksættes?.
Hermed opbygges individet til at blive selvgående og selvopsøgende m.h.t. livets faser.
Alle , der vil være forældre, vil få mulighed for at tilbringe et halvt år i praktik i de 'desværre' oprettede institutioner, som er et af de største kommercielt betingede fejlskud i
menneskehedens historie.
Når jeg læser disse debatindlæg og ovenstående artikel lyder det hele som en ond science fiktion roman hvor fremtidens børn tilhører staten og ikke familien, hvor det at være forældre er noget man skal ansøge om og godkendes til.
Det hele peger i en retning og det er kontrol, ensretning og massehypnose. Alle skal fødes til at føres ind i en organisation/institution og derefter ensrettes til at tjene staten og børnene er derfor ikke individer men derimod et produkt af en negativ social arv hvis de ikke er ensrettet og "uddannet" af en "godkendt" organisation der taler elitens/herskerklassens sprog og agenda.
Er vi begyndt at ligne dem vi brugte de sidste 50 år på at pege finger ad?
Det minder om noget i en George Orwell roman kaldet 1984.
Det er svært for mig at forsvare den kritik der kommer af Danmark/EU fra USA omkring vores samfund i disse dage. Vi er jo gået hen og blevet rendyrket kontrolfreaks der ikke tåler forskel eller forskellige holdninger til hvad et liv skal indeholde.
Er det en negativ social arv at have en far der er tømmer og ikke har læst på Universitetet?
Er det en negativ social arv at være fabriksarbejdere?
Er det en negativ social arv at skære fisk til?
Er det en negativ social arv at dele post ud?
Skal alle læse på uni?
Det er simpelthen bare trist læsning det her.
Hvad i alverden menes der med social negativ arv?
"Hvad i alverden menes der med social negativ arv?"
Okay nu fik jeg så svar på det gennem at nærlæse Martin Ledstrup link.
Tak for det :o)
Måske burde artiklen havde været mere præsis.
Dog syntes jeg stadigvæk at man nemt stempler et barn hvis man ikke passer på med at bruge ordet "negativ social arv" som mærkat på et barn.
Helle for Helle
Ælle mig bælle
Helle hun er supersød
Smiler og er kernerød
Går i det forkerte tøj
Og om politik hun løj
Men hun smiler og er sød
Smilet har en særlig glød
Helle for Helle
Lykke for Løkke
Helle lærer meget nemt
Løkkes ord hun skriver rent
Velfærd er ej populært
Dette fik hun hurtigt lært
Men hun smiler og er sød
Påstår fortsat hun er rød
Helle for Helle
øvle mig bøvle
Søde Helle vil da gerne
Kæmpe for hver velfærdskerne
Læser man i Lars’ Kilde
Vil den være meget lille
Hurtig til at overse
Det får Helle til at le
Helle for Helle
Jogger og Soccer
Soccerne de elsker hende
Lader sig totalt forblinde
”Syg og svag gør du din pligt”
Helle råber: Dovenrigt
Søde Helle vil det bedste
Efter Løkkes opskriftsliste
Helle for Helle
Fnise og krise
Helle peger på finanser
Der skal spares på instanser
Det har Løkke jo selv sagt
Så det er jo helt oplagt
Helle smiler og hun fniser
Hun er klar til kompromisser
Helle for Helle.
Sølle og kølle
Læser man i Løkkes skrifter
Ved man mer om Helles drifter
Hun vil fra de syge tage
Og de rige helt begave
Syge får med køllen tæsk
Kølle, bølle og valgflæsk
Helle for Helle
Toner og kloner
Løkke henter i sin iver
Selv alt fra EU's arkiver
Kommissær’ og parlament
Har på egen hånd bestemt
Ophør af enhver nation
Vi skal være en union.
Helle for Helle
Bedste er næste
Og i Brussel EU rynker
Af de ældres mange frynser
Varme- og så hjemmehjælp
EU siger: Do Yoursaelfp!
Helle finder den ekspert
Der sir’ hjælp er helt forkert
Helle for Helle
Olle på Kolle
Helle får en ny vision
Det er EU's intention
Helle strammer næste bue
Du kan ej ha egen stue
På de gamles plejehjem
Får du blot en tremmeseng
Helle for Helle
Ole og skole
Læser man i EU-mapper
Ved man at de SU napper
Og den kære lille Ole
Skal i den private skole
Barsel, børn og børnecheck
De skal også spares væk.
Helle for Helle
Unge må udpunge
Helle på de unge peger
Ligsom selve Løkke plejer
I skal seriøst studere
Og så fagligt brillere
Far og mor skal dog betale
Undervisning og lokale
Helle for Helle….
Nu staar der jo i det kommunistiske manifest, at der skal vaere offentlig og gratis opdragelse af alle boern. Man kan saa vaere enig eller uenig - men bidrager artiklen med noget nyt i forhold til manifestet?
Det er svært at forstå, at dette skal lanceres som en nyhed. Det er selve baggrunden for den langt heldigere tilgang af børn fra arbejderklassen til videregående uddannelse, dog især i de mindre klasser i skolen, fordi mange mødre stadig var hjemmegående (og på den måde selv deltog i stimuleringen af deres børn).
Det er ganske enkelt en fejlslutning af SU alene er tiltænkt som et middel mod negativ social arv.
For 20-30 år siden var SU i større grad afhængig af forældres indkomster. Når man vælger, at studerende skal have SU uafhængigt af forældre, skyldes det selvfølgelig ikke, at man vil undgå negativ social arv, men derimod større forældreuafhængighed og større uafhængighed af supplerende arbejde.
SU bør helt klart bibeholdes. Alternativet er, at unge punkler sig en stresspukkel til med langt mere supplerende arbejde. Selvfølgelig kunne gives lån i stedet, men mange vil fravælge lån og tilvælge supplerende arbejde. Ligeledes vil lån afføde krav om større løn/lavere skatter efterfølgende.
Og det er måske også den egentlige motivation. Et ønske om større sociale forskelle. Netop det vil bidrage negativt til den sociale arv.
Det vil betyde at økonomi bliver en væsensfaktor, når uddannelse skal vælges.
Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt, at de studerende arbejder mere under studierne. Dels er der risiko for stress-reaktioner, dels tager de job fra andre ledige.
Der er mange flere faktorer omkring SU, der er i spil, end blot social arv.
Men blå presse, blå eksperter og blå politikere kan jo ikke få nok af nedskæringer.
Jeg er meget bekymret for den højredrejning og velfærdsnedbrud vi er vidne til i det danske samfund.
Det handler om langt, langt mere end om social arv. Ja, faktisk slet ikke om social arv. Tværtimod.
SU er et lighedsskabende middel, der først og fremmest skal facilitere adgangen til uddannelse for alle. Det er ikke i sig selv et spørgsmål om at bryde social arv, men derimod samfundets støtte til en hensigtsmæssig adfærd.
http://www.dr.dk/socialarv/index.asp?ID=hvad_MEjernes.htm&m=m_social.htm
Hmm, det er da logik for burhøns. At den sociale arv brydes bedst i barnets unge alder.
Så vidt som vi har fået ørene tudet fulde om at børn er "grundlagt", når de når 10 års alderen.
Så skal der virkelig mere til at bryde den arv, når barnet er blevet teen ager eller voksen.
Hvad man i barndommen nemmer...
Man kunne også bare antage, at de voksne som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, heller ikke er i stand til at tage vare på et barn ...
SU er en gulerod tilbudt samtlige studerende, der opfører sig på en måde staten synes er godt.
Så kan man diskutere størrelse på SU og så videre, men som grund-idé er det ikke tosset.
fuldstændig "total" enig. Måden at gøre det på kan "diskuteres". Det er med "det enkelte livs begyndelse" indsatsen fra "samfundet",bør startes, og ikke først, når noget går galt, at øjnene åbnes og "resocialiseringen" begynder.
I begyndelsen (børnehaven, og de små skoleklasser), bør indsatsen være i toppen, med veluddannede (topuddannede)"lærer og læreinder",og vi samfundet vil opleve, at vores små "afkom", helt uden vores indflydelse, er istand til at klare sig selv, med måske et lille spark i røven i ny og næ, for at bevise (vores egen kærligfornemmelse) overfor "dem", og så ikke mere.
De "små", skal lære at stå på egne "bene", med grundlag i dine og deres "læremestere´s" hjælp.
Derfor er det så nydvændigt, at kun "lærere", med forståelse, får muligheden for at være "lærer" i de små klasser, og at lærerne, kun kan komme videre, hvis de har overstået en toårig virken med "første og andenklassen". Gider "de" (lærene), ikke, så lad dem bare finde et andet "job".
Geni lærene, kan virkelig lære "nytænkning" i de små klasser, hvor begyndelsen for den vilde "viden" om?, er tilstede, og bør udfordres af læreren, selv om, at "eleven" i korte øjeblikke kan overgår "lærerens" viden om. Det er begyndelsen, som danner grundlaget for slutningen.
Mener nu mere det er den stigende brug af dobbeltsocialisering der er problemet. Forældre tager ikke mere ansvaret for at opdrage deres børn. Det overlader man til staten. Så er det også nemmere at skyde skylden videre hvis det går galt. Opdragelse og pli bør læres hjemmefra og ikke være en statsopgave.