Læsetid: 4 min.

Alle forskere skal være innovative

Innovation er for alvor trængt ind på universiteterne i de seneste årtier. Ophavsmanden til ideen om det innovative universitet professor Henry Etzkowitz mener, at angsten for kommercialisering af forskning burde afløses af engagement i at skabe en ny måde at tænke vores samfund på
Universiteterne får større betydning, og både forskere og studerende får ledende roller i forhold til at forme nye virksomheder og en ny økonomi, mener Henry Etzkowitz fra Stanford University, ophavsmand til ideen om triple helix-tænkningen.

Universiteterne får større betydning, og både forskere og studerende får ledende roller i forhold til at forme nye virksomheder og en ny økonomi, mener Henry Etzkowitz fra Stanford University, ophavsmand til ideen om triple helix-tænkningen.

Jakob Dall

26. marts 2012

Alle elsker at snakke om innovation, men få gør noget ved det, mener professor Henry Etzkowitz fra Stanford University i USA. Han er ophavsmand til ideen om det innovative universitet og den såkaldte Triple Helix-model om samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og det offentlige, som vejen til innovation.

Men selv om innovation og samarbejde på tværs er blevet yndlingsudtryk blandt politikere, erhvervsledere og universitetsrektorer de seneste par årtier, så har Henry Etzkowitz svært ved at få øje på det innovative Danmark.

»I Danmark er I begyndt at bringe universiteter, virksomheder og det offentlige sammen, men samarbejdet skal jo virke i virkeligheden og ikke kun efter modellen,« siger Etzkowitz til de mange fremmødte studerende til et arrangement på Copenhagen Business School om innovation på humaniora og samfundsvidenskab.

Allerede i 1980’erne begyndte Henry Etzkowitz at undersøge universiteters og virksomheders samarbejde. De traditionelle virksomheder, som har leveret den økonomiske base for samfundet, mister betydning. Samtidig er der en udvikling med flere virksomheder, der udspringer fra universitetet, eksempelvis i Silicon Valley.

Etzkowitz har en baggrund som sociolog på et fakultet for kunst, og de kunstneriske fag er nogle af dem, der i årevis har været tvunget til at tænke innovativt, forklarer han:

»De bliver nødt til selv at skabe noget for ikke at ende som tjenere og servitricer.«

Henry Etzkowitz blev i stigende grad inviteret til Sydamerika og Nordeuropa i begyndelsen af 90’erne. Her spillede staten en stor rolle, og ideen om Triple Helix begyndte at tage form. Etzkowitz’ studier af en række forskellige universiteter viste, at det var de mindste og regionale af slagsen, der havde udviklet et tættere samarbejde med stat og virksomheder. Simpelt hen for overlevelsens skyld.

»Samarbejdet om innovation finder oftere sted uden for de store byer, hvor der er industri, der har behov for fornyelse, eller industri, der er forsvundet. Der er behov. Der bliver skabt noget nyt,« siger Etzkowitz og nævner Linnköping Universitet i Sverige som eksempel.

Tanken om samarbejde blev fra starten mødt med stor skepsis, men især svenske og sydamerikanske akademikere og erhvervsfolk tog ideen til sig. Derfor udkom Etzkowitz’ bog om Triple Helix-modellen på svensk før den kom på engelsk i 2008.

Naturlig vej

I dag er innovation og tværsamarbejde en fast del af enhver festtale fra politikere, rektorer og industri. Der er andre innovationskoncepter end Triple Helix-modellen, som primært koncentrerer sig om virksomhedernes rolle, men Etzkowitz mener, at universiteternes og statens rolle ikke er til at komme udenom. Når Triple Helix-modellen er så bredt accepteret i dag, så skyldes det ifølge Stanford-professoren, at det er den naturlige vej at gå.

»Triple Helix-modellen passer med den retning, som folk kan se, at vi er nødt til at gå i for at skabe en ny industri og en ny økonomi. Vi har behov for et højere niveau af viden, derfor får universiteterne større betydning. Ikke bare forskerne, men også de studerende får en ledende rolle i forhold til at forme nye virksomheder og en ny økonomi, og der er behov for, at traditionelle virksomheder og regeringer hjælper dem i den proces, så også de finder nye roller i fremtidens økonomi,« siger Etzkowitz.

– Men er der ikke en fare for forfladigelse af videnskaben, hvis alle forskere skal til at være innovative?

»Videnskabens natur er at få nye ideer og ikke at gentage sig selv. Forskellen i dag i forhold til for 100 år siden er bare, at det går langt hurtigere fra, at en god ide bliver udviklet, til den kommer til at påvirke virkelighedens verden,« mener Henry Etzkowitz.

Selv om det kan være mere indlysende for tekniske og sundhedsvidenskabelige forskere, hvad deres gode ideer kan bruges til, så mener han ikke, at humanister og samfundsvidensskabsfolk skal frygte udvikling. Faktisk er de langt mere vant til at tænke innovativt påpeger Etzkowitz.

»Humaniora er også innovation. Hvilken kunstner vil ikke gerne finde en ny måde at skabe kunst på? Hvilken designer vil ikke gerne skabe et nyt look? Innovation er implicit i ethvert område af livet ikke kun i de hårde videnskaber,« siger han og fortsætter:

»Selvfølgelig er der områder, hvor du skal passe på og videreformidle eksisterende viden, men selv når man gør det, så er målet altid at finde nye fortolkninger og ny viden, så selv når vi bevarer gammel viden, genopfinder vi den for at gøre den mere relevant i vor tid.«

Den femte branche

Angsten for begrebet innovation på universiteterne skyldes især frygten for, at forskningen nu skal kunne bruges til noget, før den er pengene værd, men ifølge Henry Etzkowitz handler Triple Helix-modellen ikke om, at al forskning skal have en anvendelse.

»Det vil gøre vores viden meget kortsigtet, og det samme vil komme til at gælde den type innovation, der kan komme ud af den,« forklarer Henry Etzkowitz.

Han mener, at det netop er de langsigtede og store ideer på universiteterne, der for alvor kan skabe banebrydende innovation og føre til en helt anden slags produktion, helt nye brancher og nye samarbejdsformer, end dem vi hidtil har set i de traditionelle industrielle virksomheder.

Den største barriere for innovation i dag er ifølge Etzkowitz, at der mangler en kobling mellem forskning og virksomheder.

»Hvis vi tror, at vi bare kan støtte forskning som et mål i sig selv uden at lave nogle strukturer, der gør det muligt at overføre forskningen til andre formål og entreprenørskab, så tager vi fejl. Det er nødvendigt at uddanne og udvikle en femte branche af vidensmæglere eller entreprenører, som kan udvide vores viden om innovation, og det er mindst lige så vigtigt som forskningen og virksomhederne,« siger Henry Etzkowitz

– Skal vi alle sammen arbejde med innovation i fremtiden?

»Flere og flere af os kommer til at beskæftige os med det, og du kan se, at interessen blandt de unge er anderledes. Flere ser større muligheder i selv at skabe noget end at blive i en stor virksomhed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pær Køie Kofod

Innovation. Kreativitet. Udviklingsorientering.
Gælder det ikke overalt i samfundet !?

Enorme menneskelige ressourcer/kompetencer.
Enorm samfundsdynamik bliver tabt på gulvet.
Fordi det etablerede "system" er reaktionært i sin orientering.
Ikke spørger ind til hvad den enkelte kan. Mener at kunne favne. Udvikle sig til.

Kristine Skøtt-Jensen

Faculty of Arts er ikke = "fakultet for kunst" (hvad er det lige???), men såmænd bare humaniora og omegn.