I Herning bliver de unge på uddannelserne

Herning Kommune har fundet deres egen model for at have mindst muligt frafald på ungdomsuddannelserne. De har succes, men den er ikke afhængig af ministeriets ideer om nå en gennemførelsesprocent på 95 procent
Frafaldet på ungdoms-uddannelserne er især et problem på erhvervsskolerne.  På Herningsholm Erhversskole har to elevcoaches hjulpet med til, at frafaldet er faldet med mere end 30 procent fra 2010 til 2011.

Frafaldet på ungdoms-uddannelserne er især et problem på erhvervsskolerne. På Herningsholm Erhversskole har to elevcoaches hjulpet med til, at frafaldet er faldet med mere end 30 procent fra 2010 til 2011.

Tine Sletting
20. marts 2012

De unge skal blive på uddannelserne, hvis Danmark skal have en fremtid. 95 procent skal færdiggøre en ungdomsuddannelse. Det var den tidligere regerings politik, og den videreføres af den nuværende.

I Herning Kommune kender man tallet særdeles godt samt de forskellige teorier om, hvorfor unge forlader ungdomsuddannelserne for aldrig at komme tilbage. Men i stedet for kun at følge de regler, som Ministeriet for Børn og Undervisning har opstillet, har de også fundet deres egne løsninger til at mindske frafaldet. Og det med stor succes for skolerne og den enkelte unge.

Information beskrev fredag, hvordan de mange tiltag fra ministeriet for at skabe større fastholdelse aldrig er blevet evalueret, og at det er vanskeligt at måle en konkret værdi af de syv milliarder kroner, som den tidligere og nuværende regering har hældt på ungdomsuddannelsernes fastholdelsesarbejde.

Det kan også langt fra måles, at det skulle være de forskellige tiltag som Ungepakken fra 2009, der gør, at Herning Kommune er blandt landets bedste til at sørge for, at de unge i kommunen bliver på uddannelserne. Både når de er kommet ind på gymnasiet, HF, en erhvervsuddannelse eller produktionsskole.

Kommunen holder frafaldet lavt på flere måder. Et af de nyeste midler i Herning har været at tænke frafald ikke kun som noget, der er knyttet til erhvervsskolerne, hvor frafaldet traditionelt har været det højeste.

»Der har været enormt meget fokus på, at det er erhvervsskolernes skyld, at de unge ikke får en uddannelse. Men man er nødt til at gå meget længere ned i systemet og se på andre faktorer, hvordan grundskolerne hjælper børnene, og hvordan vi hjælper dem senere,« siger Inger Veng Rasmussen, der er chef for Ungdoms Uddannelsesvejledning i Herning.

Nyskabelse

Derfor har UU-Herning gjort op for hver enkelt af kommunens skoler, hvordan eleverne fra de sidste fire årgange har klaret sig efter dimissionen og meldt tilbage til de skoler, hvor frafaldet sidenhen viser sig stort. Spurgt, om der er noget, som skolerne kan gøre for at gøre eleverne mere uddannelsesklar. Det virker som et simpelt værktøj til at måle skolernes kvalitet, men er en nyskabelse inden for arbejdet med ungdomsuddannelserne.

Ideer fra andre kommuner har man ladet sig inspirere af – for eksempel garantiskolesamarbejdet, som sørger for at socialrådgiver og ungdomsvejleder arbejder sammen. Og hvis de unge ikke bliver på uddannelserne, tilbyder UU-Herning et ’Unge Krydser Grænse’-kursus, hvor de får rådgivning om deres fremtid. Siden 2004, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning blev etableret nationalt for at mindske frafaldet, har de i Herning taget deres egen tørn – med eller uden ministeriets retningslinjer. Og dem har der været mange af – siden 2006 har mere end 50 forskellige initiativer skulle gøre frafaldet mindre.

»Vi er vant til, at der kommer ændringer og nye initiativer hvert andet år,« siger Inger Veng Rasmussen, der er blevet vant til at navigere på egen hånd.

Det er de også på Hernings forskellige uddannelsesinstitutioner.

Ensom på skolehjemmet

På elevcoachens kontor på Herningsholm Erhvervsskole sidder Ellen-Marie Møller-Hansen. Den 17-årige pige har langt sort hår, der er farvet rødt ved hovedbunden, hun har en lille piercingsten over venstre del af overlæben, og der ligger en tyk sort streg af makeup rundt om hendes øjne. Hun er på krykker, fordi hun har forvredet sin ankel i et uheldigt vrid, da hun stod ud af sengen dagen før.

Tøjet er helt sort på nær røde streger på gummiskoene og et bælte af metallænker. Hun har en halskæde med et dogtag rundt om halsen. Hun ser træt ud, og det er hun også, siger hun. Men tøjet er tilfældigt valgt – hun dyrker ikke det sorte look hver dag, selv om humøret godt kan være sort en gang i mellem.

»Jeg har talt med de andre elever i klassen. De sagde, at vi havde fået et godt sammenhold, så hvis jeg smuttede, ville det være ærgerligt. Det ville de være kede af. Det betød meget for mig,« siger Ellen-Marie Møller-Hansen.

»Det var da super nice,« lyder det fra Liv Hasselbalch Kristensen, der er en af to såkaldte elevcoaches på Herningsholm Erhvervsskole.

Ellen-Marie Møller-Hansen er på kontoret en gang ugentligt. Hun har det svært, ikke så meget med skolen og undervisningen på transport- og logistikforløbet, men mere med eftermiddagene på skolehjemmet, der kan blive lange, når skolen er slut. Hun kan godt komme til at føle sig ensom og langt hjemmefra. Timerne bliver lange, men nu har hun aftalt med en kvinde i lokalområdet, der har en masse heste, at hun skal komme et par gange ugentligt. Det vil kunne muntre hende op, men til at begynde med har også det bare voldt problemer.

»Det var rigtig dumt. Jeg havde en aftale derude i går. Jeg syntes ikke, at jeg kunne være bekendt ikke at komme, og hun skulle ikke opdage, at jeg havde forstuvet foden. Så jeg cyklede 12 kilometer hver vej på min mongolcykel, og det gjorde helt vildt ondt. Da jeg kom hjem, tog jeg smertestillende,« siger Ellen-Marie Møller-Hansen.

»Hvorfor måtte du ikke vise, at du havde ondt,« siger Liv Hasselbalch Kristensen.

»Hun vil vel ikke have mig, hvis jeg har forstuvet foden.«

»Der er du lidt den seje pige igen. Det er okay, at man ikke er lavet af stål,« siger Liv Hasselbalch Kristensen.

De aftaler, hvordan Ellen-Marie skal komme ud til hestene næste gang. De snakker om, hvorfor hun skal gå i skole, og hvorfor hun ikke skal sidde op på sit værelse alene. Aftale bliver truffet om, at Ellen-Marie skal komme igen i næste uge.

Hjælp til det praktiske

Liv Hasselbalch Kristensen blev ansat i august 2011. Sammen med en anden elevcoach har de to i gennemsnit talt med hver tiende elev på skolen. Der er mange, der har problemer. Ofte handler det ikke om skolen, men det går ud over skolen og fremmødet blandt de kommende chauffører, frisører, tømrerer og elektrikere. Efter de to coaches er blevet ansat, er frafaldet på grundforløbet, som er første del af erhvervsskoleuddannelsen, faldet med mere end 30 procent fra 2010 til 2011. Det svarer til 29 elever, som er blevet på uddannelserne i stedet for at droppe ud til ingenting.

»Det handler om ret praktiske ting. De kan ikke overskue forskellige ting i deres liv: økonomi, en diagnose, selvskadende adfærd, kærestesorg eller misbrug. Jeg taler med dem, og så hjælper jeg dem – med at gå i banken, til lægen, til psykolog eller få ringet til boligforeningen,« siger Liv Hasselbalch Kristen og fortsætter:

»Jeg tænker ret praktisk. Det er ikke kun snak – der sker noget. Normalt ville en coach nok sige, at man skal lære for at komme videre og selv tage det næste skridt. Men af princip tænker jeg, at de gør det så godt, de kan, og at jeg er nødt til at hjælpe nogen over gærdet, når de har det svært. Det handler ikke om, at de skal lære at ringe til lægen selv, hvis de har en social fobi. Det handler om, at jeg siger: Synes du nu ikke, at du skal se at få ringet til lægen?«

Anja Lange er uddannelseschef på Herningsholm. Det er hende, der har ansat elevcoaches og sørget for »noget så banalt som flot kunst på væggene«, som hun siger. Der er også meget kunst på væggene på Herningsholm, og skolens tre kantiner er pæne, lyse og ligner ikke en slidt institution, men et sted, hvor man godt gider både at købe maden og spise den.

Herningsholm spreder sig over næsten en kilometer i omfang og har et utal af værksteder, gange, kontorer og mødelokaler. Det kan virke som en opgave bare at finde rundt, og hvis de unge så samtidig skal finde sig selv, er det den menneskelige relation mellem underviser, klasse og den enkelte elev, der er vigtig. Det bliver det næste indsatsområde for at få frafaldet yderligere ned.

»Frafaldet er et fælles ansvar, som alle lærerne skal tage, og ikke kun kontaktlærerne, der har det officielle ansvar. Vi vil forsøge, at det fælles også er forpligtende for eleverne, at de skal opmuntre hinanden til at være i skole,« siger Anja Lange.

Ligesom elevcoachene vil de på Herningsholm finde de tiltag, der virker lige præcis hos dem.

»Vi kommer ikke til at udgive bøger om det her eller stå i spidsen for fancy projekter. Vi har egentlig bare spurgt os selv, hvordan vi gør det bedst,« siger Anja Lange.

Det er det, Liv Hasselbalch Kristensen kalder en midtjysk tankegang.

»Vi tænker: Vi har et problem, det skal vi have løst,« siger hun.

Kreativitet

Den tilgang er kendetegnende for de fleste af kommunens uddannelsesinstitutioner. Selvfølgelig kan der være problemer, men man gør noget. Som på Herning Gymnasium, hvor de er begyndt at servere morgenmad for eleverne som en del af undervisningen, så eleverne er mere oplagte hele dagen. Man må tage ansvar, og det kan gøres uden tvang.

Som UU-Herning, der til hver kamp med FC Midtjylland har UU-vejledere med i VIP-afdelingen. Der taler vejlederne med de lokale virksomhedsejere og iværksættere. Skal de ikke bruge en lærling? Kan de ikke få en praktikplads mere? Nu er der gået sport i det, og virksomhederne vil gerne tage lærlinge. Så får de nemlig deres navn sammen med lærlingens på en lille tavle, der hænger i VIP-afdelingen.

»Jeg ved ikke, om det er, fordi vi har heden herude, og ikke så meget andet, og så bare må være kreative,« siger Mette Blaabjerg, der er projektleder i UU-Herning, »men man er dynamisk her. Der sker noget – der er ikke en tudementalitet over for de unge.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Anja Lange, Uddannelseschef, Herningsholm:

Ansæt elevcoaches, der taler med eleverne om deres problemer – så det ikke kun er faglærerne, eleverne kan tale med.

Lad alle lærere og elever tage ansvar for frafaldet – gør det tydeligt, at alle spiller en rolle for at fastholde folk

Hav ordentlige fysiske rammer for eleverne – flot kunst på væggene og pæne lokaler

Inger Veng Rasmussen, Chef for UU-Herning:

Mål grundskolernes præstationer i form af deres elevers formåen på ungdomsuddannelserne.

Skab godt samarbejde mellem social- og skoleforvaltning, så socialrådgivere og lærere arbejder sammen

Skab lokalkendskab til uddannelserne og få kommunens virksomheder til at hjælpe med at skabe praktikpladser

Liv Hasselbalch, elevcoach, Herningsholm:

Hjælp ikke kun eleverne ved at tale med dem, men også ved at handle: Gå med dem til læge, psykolog, på posthuset eller på kommunen.

Forvent ikke, at eleverne kan hjælpes til at klare alle problemer selv – giv dem et skub til at få ting gjort.

’Jeg siger ofte til mine elever, at jeg ikke er psykolog, men en der er der for at fastholde dem i uddannelse.’ Anerkend at det er din rolle

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Mads Kjærgård

Ja i det hele taget fantastisk mange ting, der virker rigtigt godt, når politikerne ikke stikker deres snuder i det. Jeg tror at Danmark ville være godt tjent med en "politikerfri" periode, hvor tingene fik lov til at køre og udvikle sig!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

yes super god indstilling til de unge mennesker der ikke bare skal stå ret, de skal også mædes som de mennesker de jo er... og lige pludseligt at klare sig på alle planer i et samfund, med så stor en officiel del kan godt være svært helt på egen hånd...!

og noget helt andet så står de også stærkere i evt. kritik af underviserne, der ofte er nogle værre enevældige pampere... iflg. min erfaring med erhvervs-skoler,så er lærerne ikke optagede af at arbejde på tværs men kun som konger i hvert sit fag uden fælles lektie-fordeling...!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas S. Mørch

Jeg troede "fastholdelse" var noget man som pædagog kun måtte gøre i helt ekseptionelle tilfælde. Noget man med alle midler må forsøge at undgå. Det lyder som Herning kommune ikke kan få nok af at holde mennesker fast.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Knudsen

Jeg synes, at Anja Lange indrammer det meget præcist, når hun spørger: Hvordan gør vi det bedst? Og sådan har vi altid gjort det i Herning - og de fleste gange med held og dygtighed. Thomas Mørch: Er det din humoristiske sans, som bliver foldet ud i fuldt flor her???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette Abildgaard

Ved naermere eftertanke...Information....eh...??

Ville det ikke vaere rart at hoere nogle flere af de unge mennesker.....evt. en eller to fra hver type uddannelse!?

I denne artikel fokuseres der meget paa, hvad Herning Kommune mener om sig selv og sine egne tiltag, - alting ser rigtigt godt ud Herning...ingen tvivl, men.....der er altid et men, ikke?

Hvad mener alle de unge? Har de det godt med alle disse tiltag med at faa dem til at blive i deres uddannelser, eller.......foeler de sig (er de) tvunget/fanget til at blive paa den uddannelse de (Herning Kommune) har valgt?

For, naar man debatterer en metode, er det saa ikke netop en debat der boer indeholde alle indvolverede? Danmark er jo et ''demokrati'' ikke? Ogsaa for unge mennesker...korrekt ;)!?

anbefalede denne kommentar