Nyhed
Læsetid: 3 min.

Skal homoseksuelle kunne blive ægtefolk eller ej?

Debatten om homoseksuelles mulighed for at blive viet i den danske folkekirke flyttede i denne uge ind på i folketingssalen på Christiansborg. Meningerne er mange og delte, men snart er det første homoseksuelle par klar til at blive viet i en kirke
Indland
24. marts 2012

Skal to kvinder eller to mænd have mulighed for at blive viet og kaldt ægtefolk i den danske folkekirke? Det spørgsmål er blevet debatteret heftigt i offentligheden gennem de seneste måneder, og i denne uge indtog den for alvor talerstolen i folketingssalen.

Her skulle politikerne for første gang behandle regeringens lovforslag, som gør det muligt at vie homoseksuelle i den danske folkekirke. Og det gav en livlig debat, som socialminister Karen Hækkerup (S) opsummerede sådan:

»Det har været nogle spændende ordvekslinger, der har været, og jeg synes, at de fleste af dem har været holdt inden for rammerne af, hvad man kan kalde gensidig respekt.«

Gensidig respekt har der også været uden for Folketingets mure, selv om tonen til tider har været hård. Især mellem enkelte biskopper og kirkeminister Manu Sareen fra Det Radikale Venstre. Det fik i december ministeren til at holde et såkaldt bispesamråd med biskopperne. Et bispesamråd, der handlede om at »få afstemt forventningerne«, som ministeriet efterfølgende skrev så diplomatisk i en pressemeddelelse.

Den afstemning af forventninger endte med, at ministeren fik biskoppernes ord for, at de – trods deres uenigheder om den teologiske forståelse af henholdsvis ægteskab mellem mand og kvinde og mellem par af samme køn – vil udarbejde et vielsesritual, som kan bruges, når par af samme køn skal vies.

Det har dog ikke fået biskopper og præster til at holde igen med kritikken af ministerens lovforslag. I medierne er rubrikker så som »Biskopper er imod homovielser« og »Hver tredje præst afviser homovielser« blevet skrevet med store skriftstørrelser.

Dykker man ned i høringssvarene til lovforslaget, viser de den dybe splittelse i det kirkelige miljø, som forslaget har ført med sig. Biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsens fire linjer lange høringssvar kan koges ned til den afsluttende sætning:

»For god ordens skyld skal det hermed oplyses, at jeg ikke har bemærkninger til lovforslaget«, mens biskop for Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, henover seks sider argumenterer for, hvorfor det er nødvendigt med en dybtgående undersøgelse af retsteologisk, forfatningsmæssig og religionsretslig art. Derfor er det også kun otte ud af landets 10 biskopper, som deltager i udformningen af et vielsesritual for homoseksuelle. Lise-Lotte Rebel og Steen Skovsgaard fra Lolland Stift sidder ikke med ved bordet, når ordene, der skal siges i kirken, bliver valgt.

»Jeg kan ikke finde belæg for det i Biblen eller i de lutherske bekendelsesskrifter. Her forstås ægteskabet som et forhold mellem mand og kvinde. Derfor byder min samvittighed mig ikke at deltage i udarbejdelsen af ritualet,« har Steen Skovsgaard forklaret til Ritzau.

Demonstration droppet

Men det er ikke altid, det er substansen, der er blevet omdrejningspunktet i debatten om homoseksuelles mulighed for at blive viet i den danske folkekirke. Nogle gange har det været mere opportunt at gå efter budbringeren. Det har Manu Sareen måtte sande. Senest er han på Facebook af pastor emeritus Mogens Tilsted Christensen blevet beskyldt for at »voldtage folkekirken«.

Den kritiske pastor emeritus har også forsøgt at arrangere en demonstration mod homovielser. Den skulle have fundet sted forrige fredag. Men kun 19 personer havde på Facebook meldt deres ankomst, så den blev aflyst. Det skal Manu Sareen og andre fortalere for vielser af homoseksuelle dog ikke glæde sig alt for tidligt over. Morgens Tilsted Christensen forsikrer, at demonstrationen bliver gennemført på et senere tidspunkt – eventuelt i provinsen, hvis det er nemmere at samle modstandere af dér. Hvorvidt det er muligt, må endnu stå hen i det uvisse.

Ny debat venter

Faktisk er det ikke Manu Sareens egen idé, at homoseksuelle skal have mulighed for at blive viet i folkekirken. I tårnet på Hotel Crowne Plaza på Amager blev regeringens øverste top i efteråret enige om, at det var et synspunkt, hele regeringen bakkede op. I regeringsgrundlaget står der:

»Regeringen vil derfor fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning.« Allerede nu tegner der sig et flertal for regeringens forslag. Derfor har iagttagere også blikket rettet mod den næste armlægning mellem kirkeministeren og folkekirken: En ny såkaldt styringsreform af folkekirken.

Her giver regeringsgrundlaget Manu Sareen det opdrag at »nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold«, så den første armlægning med gejstligheden bliver ikke ministerens sidste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det kan være lidt vanskeligt at forstå, hvorfor nogle homoseksuelle så gerne vil have kirkens velsignelse, når samme kirkes Bibel i både det ny og det gamle testamente forbyder homoseksualitet. Ja, som endog kræver dødsstraf herfor:

3. Mosebog 20,13 Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død.

1. Korinth. 6,9 Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd,
1. Korinth. 6,10 eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.

Det er en ret for alle at blive gift/viet/registreret på rådhuset. Gøres dette til en pligt, er kirkeforholdene kirkens egne og folketinget kan beskæftige sig med andre verslige forhold
Så enkelt er det.

Steffen Gliese

Kirken, Leo Nygaard, er de troende, ikke blot præsterne - vi er jo ikke papister.
Det er i bund og grund bizart, at så mange kristne mener, at Gud går så meget op i kønsforhold, når det netop præcis er det, han ikke gør. Paulus bruger endnu mere plads på at fraråde heteroseksuelle forhold.

Steffen Gliese

Det grundlæggende kristne perspektiv, som sjældent anlægges, fordi det er så radikalt er jo dette: således elskede Gud verden, at han gav sin søn for det - og i det lys kan man ikke engang tage det, Jesus fordrede i sit liv, til indtægt for en kristen moral, for alt det slettes også ud med korsdøden og opstandelsen. Tilbage står alene Guds frelse for mennesker gennem nåde.
Hvordan mennesker mener, at de bør indrette samfundet, er en helt anden sag.

@Steen

Nu er Paulus jo ikke formidler af Jesus ord, men en fortolker, og en særdeles reaktionær en af slagsen. Så Korinther brevene siger noget om Paulus og Rom end om Guds ord.
Nok om det teologiske.

Hvis kirken ikke vil vie folk, så må kirken fratages retten til at vie folk, så kan kirken fokuserer på det religiøse og droppe det administrative. Samtidig må præsterne, så folk kan opsøge den kirke som passer til deres livssyn.

Lise Lotte Rahbek

Det skægge er jo, at lovene i bibelen blev skrevet ned, fordi der var nogle forhold i datidens samfund,
som man ønskede sig at regulere ved at lave love om dem.
Der har altså været homoseksualitet i den samtid, som nedskrev bibelens lovstof,
og det ville man tage afstand fra.
heh..