Læsetid: 3 min.

Hygiejne og hilsner skal bryde social arv

Et nyt forskningsprojekt fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at negativ social arv kan udlignes ved at sætte ind tidligt med stor opmærksomhed fra institutionerne. Redskaberne er systematik i skole, børnehave og fritidsinstitution og en anerkendende pædagogik over for børnene
9. marts 2012

Læreren møder 10 minutter før børnene i børnehaveklassen. Står ved indgangen og siger goddag til hver enkelt barn og giver dem hånden, når de kommer ind i klassen. Man hilsner på hinanden alle sammen, og læreren laver en fælles gennemgang af dagens forløb i skolen.

Det er små tiltag som disse i form af anerkendende pædagogik, der sat i system og kombineret med samtaler og opfølgning på hvert enkelt barn fra de voksnes side, kan være med til at bryde børns negative sociale arv. Det viser et netop afsluttet forskningsprojekt fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA, som gennem tre år har arbejdet mod den negative sociale arv med en række indsatspunkter i en børnehave, en skole og en SFO i Ishøj Kommune.

»De virkemidler, vi har arbejdet med, har nogle klare positive virkninger på fællesskaberne mellem børn og voksne. Børnene får en bedre kontakt til den voksne og kan bedre overskue deres dag, og det hjælper dem socialt,« siger evalueringskonsulent Andreas Hougaard, der sammen med en kollega har været projektleder.

Virkemidlerne har ud over morgenhilsnen i skolen været interview med børnene i SFO’er, trivselssamtaler i både skole, SFO og børnehave med hvert enkelt barn og en ændring af pædagogrollen, så nogle pædagoger har særligt blik for de udsatte børn.

Nøgleordene for en del af arbejdet har været tre h’er: hilsen, hygiejne og hensyn. Det vil sige, at pædagoger og lærere har arbejdet med at hilse på hvert barn, sørge for opnå den samme hygiejnestandard for børnene og tage hensyn til hver enkelt barn.

»Det kan i virkeligheden være enkle tiltag, der skal til for at ændre børns sociale arv et stykke. Udfordringen ligger ikke i redskaberne, men i at få indarbejdet dem i hverdagen. Det, man opfatter som meget almindelige og almenmenneskelige initiativer – f.eks. at sige godmorgen til hver enkelt elev – kan der komme meget positive resultater ud af. Det er værd at huske på, da det kan være en barriere i sig selv at opfatte det som en svær opgave at ændre den ulighed, som findes mellem børnene,« siger Andreas Hougaard.

Nye tankemønstre

Derfor har en stor del af projektet også handlet om at skabe nye tankemønstre for lærere og pædagoger. Kan man det, kan arbejdsmetoderne med fordel overføres til andre kommuner og institutioner, hvor der er stor forskel på børns sociale arv.

»Der er rigtig god mening i at prøve at efterligne modellen andre steder. Det er vigtigt, at man kombinerer redskaberne med personalets erfaringer, men vi har identificeret en model, som i kraft af medarbejdernes indsats kan give en større lighed i institutionerne,« siger Andreas Hougaard.

EVA’s resultater er et nyt skud på stammen af de initiativer, der sættes i gang i daginstitutioners arbejde med at bryde børns negative sociale arv.

Forskningen viser, at jo tidligere man sætter ind jo bedre resultat – det vil sige allerede i daginstitutionerne.

I Danmark er det først med Loven om Pædagogiske Køreplaner fra 2004, at man har fået blik for dette. Det er også først i de senere år, der er kommet en øget opmærksomhed på uddannelse som bidrag til at ændre ulighed, vurderer Bente Jensen, der er ph.d. og projektleder på forskningsprojektet VIDA ’Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud,’ som gennemføres på Aarhus Universitet og er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning.

»Hvis ulighed skal udlignes blandt børn, handler det om tre ting. En tidlig og målrettet indsats, en indsats, der retter sig imod at styrke børnenes læring og en indsats der samtidig sigter mod inklusion i institutionerne,« siger Bente Jensen.

Hun fremhæver, at især de første to ting er vigtigt. Det er kun siden den omtalte lovændring i 2004, at det er blevet centralt i institutionerne, at arbejde med læring. Læring hander om at styrke børns sprog, nysgerrighed for at undersøge omverdenen, begreber, tal og ord.

Både projektet fra Ishøj og andre lignende projekter viser, at der er en nytænkning på vej i institutionerne.

»Daginstitutioner har tidligere haft mere vægt på pasning, omsorg og relationer. Det er man god til. Fokus fremover skal både være omsorg og relationer og sætte et klart fokus på læring. Det vil sige, at man allerede helt tidligt understøtter socialt svage børns evne til at lære og tænke nyt. Dette er en vej til at styrke udsatte børns livschaner, og på den måde kan man måske bryde den sociale arv,« siger Bente Jensen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Nøgleordene for en del af arbejdet har været tre h’er: hilsen, hygiejne og hensyn. Det vil sige, at pædagoger og lærere har arbejdet med at hilse på hvert barn, sørge for opnå den samme hygiejnestandard for børnene og tage hensyn til hver enkelt barn.

Ro, regelmæssighed og renlighed ??
Vi er sandelig kommet langt.

Lise Lotte Rahbek

Nååååh, det var bl.a pædagogernes dårlige vaner med at glemme at hilse på ALLE børnene, som skal rettes op på.

Det er positivt. :-)

jens peter hansen

Hvis det l det nu ligefrem skal præciseres at pædagogerne skal behandle ungerne lige, så giver jeg sgutte meget for deres uddannelse.