Læsetid: 4 min.

’Ingen tvinger mig til at kæmpe for hende’

I årevis har ægteparret Jamal Nasir og Hassina Mahbobi kæmpet for at bevise deres kærlighed og opnå familiesammenføring i Danmark. Men de danske myndigheder ved bedre: Det er et tvangsægteskab
I årevis har ægteparret Jamal Nasir og Hassina Mahbobi kæmpet for at bevise deres kærlighed og opnå familiesammenføring i Danmark. Men de danske myndigheder ved bedre: Det er et tvangsægteskab
5. marts 2012

I baglokalet til den lokale cykelbiks på Christianshavn arbejder Jamal Nasir. Her har den smilende, men også tydeligt generte unge afghanske mand smurt kæder og lappet københavnske cykeldæk siden 2009. Tvunget på flugt fra sit krigshærgede hjemland nåede Jamal Nasir efter længere tids flugt til Danmark, hvor han fik opholdstilladelse som flygtning. Afghanistan kan Jamal Nasir ikke vende tilbage til, efter at en lokal klanleder har dræbt flere af hans familiemedlemmer – deriblandt hans far.

Men trods tryghed, fast arbejde og venner i København føler Jamal Nasir sig ikke lykkelig i Danmark.

»Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Selv om danskerne er gode mennesker og mine afghanske venner hjælper mig mere, end jeg kunne drømme om, er jeg ved at være slidt helt ned.« Jamal Nasir har kæmpet. Kæmpet for at blive genforenet med den kvinde, han har været gift med i mere end fem år – men som han ikke har set, siden han flygtede for at redde sit liv. Hun hedder Hassina Mahbobi, bor stadig i Afghanistan og kan hverken få asyl eller besøgsvisum til Danmark.

Familie

Information har fået aktindsigt i Jamal Nasirs og Hassina Mahbobis anmodning om familiesammenføring. En sag, hvor først Udlændingeservice og siden Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har givet afslag på ansøgningen med én klar begrundelse: Ægteskabet må være et tvangsægteskab, fordi de to ægtefæller er beslægtede.

Og det afghanske par er ganske rigtigt familiemæssigt relateret. Hassina Mahbobi er Jamal Nasirs tantes barnebarn.

»Men vi deler ikke blod, og hvorfor betyder det så overhovedet noget?« spørger Jamal Nasir, da Information møder ham en aften efter arbejde i cykelværkstedet. Parret har i løbet af sagen fremvist både stamtræ over familien og billeder af afdøde familiemedlemmers gravsten, for at bevise, at de ikke er blodsbeslægtede. Men lige lidt har det hjulpet, og de danske myndigheder står fast – der er stadig familiemæssige relationer, så ægteskabet er ikke indgået frivilligt.

»Jeg forstår det ikke,« siger Jamal Nasir. »Hvorfor skulle det betyde, at vi ikke kan elske hinanden rigtigt? I mit land er det helt normalt, at man kender hinanden fra familien. Sådan gør man bare, og vi mennesker bestemmer ikke selv, hvem vi kommer til at elske.«

Beviser

I det langstrakte sagsforløb, hvor første afslag faldt i januar sidste år, har parret med hjælp fra deres advokat gjort alt, hvad de kunne for at forsøge at overbevise de danske myndigheder om, at ægteskabet bygger på frivillighed og kærlighed.

Blandt de mest bemærkelsesværdige beviser er et album fuld af billeder. Af Jamal og Hassina på udflugt, hånd i hånd gennem Kabuls gader og en lang række billeder fra parrets bryllup. Billeder, hvor de kysser, griner, danser og fjoller.

»Se på de billeder,« siger Jamal Nasir. »Se på dem og sig så, at vi ikke er forelskede.« Han peger på et billede, hvor en storsmilende Jamal Nasir er i gang med at sætte en ring på sin udkårnes finger.

Jamal Nasir understreger, at billederne i albummet er taget, lang tid før han overhovedet havde forestillet sig at skulle bruge dem som bevis i en sag om familiesammenføring.

»Billeder lyver ikke. Her kan I alle sammen se, at vi var lykkeligt gift i Afghanistan. Hvorfor skulle vi have opdigtet det dengang.«

Derudover har parret i løbet af de seneste år fremvist håndskrevne kvitteringer, ægteskabscertifikat, tilbudt at lade dna-tests afgøre spørgsmålet om blodslægtskab og skrevet utallige lange mails, hvori de opfordrer de danske myndigheder til at genoverveje sagen.

I en flere sider lang mail til den danske ambassade i Islamabad skriver Hassina Mahbobi for eksempel, at hun »ikke kan leve uden sin elskede mand.«

Men indsigelser og nye tilføjelser har ikke hjulpet det mindste, og den 27. september afslår ministeriet for sidste gang at genoptage sagen.

Af den endelige afgørelse fremgår det således, at det har været helt afgørende, at Jamal Nasir og Hassina Mahbobi er nærtbeslægtede og derfor omfattet af den såkaldte ’formodningsregel’ i udlændingeloven, der pr. definition vil kategorisere ægteskaber mellem familierelaterede som tvang, medmindre det modsatte kan bevises.

»Ministeriet fandt endvidere, at det måtte anses for tvivlsomt, om ægteskabet var indgået efter begge parters eget ønske.«

Ægteparret er i dag i kontakt flere timer om dagen over internettelefontjenesten Skype, og Jamal Nasir passer sit job i ’Amager City Cykler’ og går på sprogskole for at lære dansk.

Domstol

Jamal Nasirs og Hassina Mahbobis advokat, Jens Bruhn-Petersen, planlægger nu at tage sagen videre til domstolene, for at få dem til at vurdere beviserne og tage stilling til, om der er tale om tvangsægteskab. For bevisbyrden i sådanne sager er tilsyneladende helt umulig at løfte over for ministeriet og Udlændingeservice, siger han.

»Vi har leveret de stærkeste beviser, man overhovedet kan fremskaffe. Vi har givet dem alt, hvad de har bedt om. Sagen er meget principiel, fordi man simpelthen forhindrer to mennesker i at se hinanden.«

Og Jens Bruhn-Petersen er fortrøstningsfuld med hensyn til den videre domstolsprøvelse, for det er langtfra første gang, at domstolene vurderer bevisbyrden helt anderledes end myndighederne. »Og den her sag er et klokkeklart eksempel på, hvor striks en tolkning myndighederne har. Domstolene ser helt anderledes på sådan nogle beviser,« siger Jens Bruhn-Petersen.

Også Jamal Nasir tror på, at det vil lykkes at overbevise domstolen om, at parret er gift af egen fri vilje.

»Der er masser af piger her i Danmark, men dem skænker jeg ikke en tanke. Hvordan kan det være tvangsægteskab, når ingen her i Danmark tvinger mig til at kæmpe for hende? Jeg opgiver ikke, før jeg igen ser hende, og jeg kan mærke, at det kommer til at ske en dag.«

Jamal Nasir har i en fuldmagt givet lov til, at de relevante myndigheder udtaler sig om hans sag til Information, men hverken Justitsministeriet eller Udlændingestyrelsen har ønsket at medvirke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morteza Ghorbani

I Denmark er det generelt svært for en afghanske mænd at finde sig en kone fra samme land. Fra alderen 18 til 35 er der mere end to gang så mange mænd end der er kvinder.
Og manden har været gift inden han kom til landet som flygtning også må han ik forenes med sin kone, det er svinsk.

Jeg mener, at det er regeringens ansvar at ændre denne lovgivning. Når 13 ud af 19 afgørelser er blevet omgjort ved domstolene, må dette således ses som en underkendelse af selve loven og ikke kun af måden, den bliver administreret på.

Det centrale spørgsmål her må være, hvorfor man overhovedet skal have en formodningsregel om, at et ægteskab er ufrivilligt, hvis parterne er nært beslægtede?

Er der da ført nogen form for dokumentation for, at dette er en særlig god og præcis indikation på, at der er høj risiko for “tvangsægteskab”? Ikke så vidt jeg ved. Og som Karsten Aaen for nylig skrev i en anden tråd, hvor jeg nævnte denne regel, mon ikke den virkelige baggrund for reglen er, at der er mange muslimer blandt dem, der gifter sig med en nærtbeslægtet?

Det er nok en rimelig antagelse, og derfor er det også helt klart et politisk ansvar at sige, at sådan skal vi ikke blive ved med at behandle mennesker, der bor fuldt lovligt i Danmark.

Dette er simpelt hen toppen på uanstændighed.

Jeg undrer mig meget over, at en formentlig seriøs minister kan tage ansvar for noget så useriøst.

Og hvad egentlig med dommen fra Vestre Landsret? Det kan da ikke passe, at ministers og en i øvrigt ligegyldig styrelses afgørelse rangerer over domstolene?

Den fulde lovtekst lyder sådan her:

"Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske."

Som det fremgår, står der direkte i Udlændingeloven, at hvis ægteskabet er indgået mellem nærtbeslægtede, skal der gives afslag med henvisning til, at det så må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter parternes eget ønske. Der står overhovedet ikke noget om, at dette skal vurderes. Og det er derfor, jeg skriver, at domstolenes kendelser reelt må ses som en underkendelse af selve loven. Domstolene siger således efter min mening, at man simpelthen ikke kan tillade sig at have et sådant udgangspunkt i loven, hvor man - fuldstændigt uafhængigt af de faktiske omstændigheder i sagen - siger at et ægteskab mellem nærtbeslægtede må antages ikke at være indgået frivilligt.

Dette ses da også af, at der kan dispenseres fra reglen, hvis "særlige grunde taler for det". Dette er således en standardformulering, der findes i alle underparagrafferne, og som betyder, at der bliver set bort fra reglen, hvis Danmarks internationale forpligtelser taler for, at parret bør have lov at bo her.

Så lovgiver VED altså godt, at en meget stor del af de par, der rammes af den her lov, i virkeligheden ikke er "tvangsgifte". For hvis man virkelig var sikker på, at der var tale om et tvangsægteskab, ville der ikke være nogen grund til at dispensere fra reglen. Et tvangsægteskab er således i sig selv en grov krænkelse af menneskerettighederne, og derfor vil det i de situationer nærmest være en beskyttelse af de ramte, at der ikke kan gives opholdstilladelse.

Et yderligere kuriosum er så, at man på trods af dette har en visumpraksis, hvor afslag pga. denne regel sidestilles med afslag pga. formodet proforma-ægteskab. Og derfor kan Hassina ikke engang få visum til at besøge sin mand i Danmark i modsætning til dem, der f.eks. har fået afslag pga. tilknytningskravet, bankgarantien eller andre regler.

Tak til Lars Hansen for at nævne min kommentar om muslimer også her - fra den anden tråd her information.dk

Mit ganske ukvalificerede gær baserer sig iøvrigt på en tidligere embedsmands bog, en krimi, hvor han netop skilder et hemmeligt møde mellem stort set alle folketingets partier (gæt selv hvilke) om at lukke tilgangen Danmark - af og for muslimer altså. I de senere år er jeg blevet mere og mere overbevist om at denne krimi måske ikke kun er ren fiktion....

Morteza Ghorbani

ofte ser man politikerne snakke om at man skal prøve og giftes kryds og tværs af baggrund.

Nu har jeg jeg boet i Denmark i mere end 10 år og har haft nogen okay lange forhold mellem 1 til 4 år og hver gang jeg er på besøg hos svigerforældrene så føler jeg mig ik velkommen i familien.
Ofte er de overfladisk venlig og helt dybt kan man se at man er overhoved ik velkommen her.
Som topsælger kan man læse folk og deres adfærd jo.

De samtaler de har med deres døtre om min religion og baggrund fra Afghanistan skræmmer dem og straks har de oludselig en mening om hvar deres døtre ik må fortag sig med mig osv.

Generelt er det meget svært for os flugtninge i landet med at finde den rette osv.

nå men det er vist forskelligt da jeg havde en iransk kæreste, så ville han beholde min familie selv efter vi var gået fra hinanden...så det er vist meget forskelligt hvordan sviger-mekanismerne virker...! Men han er nu også et usædvanligt varmt menneske....

Jeg må korrigere mit indlæg 16:26 en lille smule. Når man spoler langt ned i bemærkningerne til loven, så står der faktisk, at der skal gives opholdstilladelse, hvis parret kan modbevise formodningen om, at de er "tvangsgift".

Problemet er bare, at lovens bemærkninger kan tolkes sådan, at den eneste måde, man kan modbevise dette er ved at bo sammen i en årrække. Og hvordan skal man kunne det, når Danmark netop ikke vil give den ene ægtefælle opholdstilladelse?

Ok så kan man jo bosætte sig i denne ægtefælles hjemland, men i så fald vil man i mange tilfælde blive slået oven i hovedet med, at man nu ikke opfylder tilknytningskravet. Så det er virkelig en "catch 22".

Men stadig har Information og Jonas Christofferne en pointe i, at det her også er et spørgsmål om, at Udlændingestyrelsen ikke kan finde ud af at administrere den lovgivning, der faktisk eksisterer, men lægger deres egen endnu mere restriktive fortolkning ned over en i forvejen ekstremt restriktiv og urimelig lovgivning.

Det er faktisk fuldstændig det samme, som vi har set i børnesagerne, og hvor resultatet nu bliver, at regeringen foretager nogle ganske vist mindre lovændringer for at præcisere over for Udlændingestyrelsen, hvad det er for nogle hensyn, de skal tage og veje op imod hinanden.

Og for mig at se bliver man nødt til at gøre det samme her, da dette er eksempel nummer 117 på, at Udlændingestyrelsen ikke har rettet ind efter hverken lovens bemærkninger eller domstolenes praksis. Og når de ikke kan finde ud af det, så må regeringen ganske enkelt påtage sig et ansvar ved at tydeliggøre lovgivningen ved ændringer i selve lovteksten.

Det "skal" man heller ikke, men omvendt tilkommer det ikke hverken dig eller statsmagten at blande dig i, hvem andre borgere gifter sig med. Heller ikke selvom det gøres indirekte via reglerne for ægtefællesammenføring snarere end reglerne for indgåelse af ægteskab.

Normalt bliver flygtninge helt rutinemæssigt sammenført med den familie, som de efterlod sig under flugten, og derfor virker denne konkrete historie umiddelbart ret mærkelig. Jeg vil næsten sige, at enten er der ikke givet en fuldstændig beskrivelse af sagen i artiklen, eller også er der tale om en meget grov fejl fra myndighedernes side og en sag, som Danmark med sikkerhed vil tabe, hvis den bliver indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men formentlig har parrets advokat fuldstændig ret i, at sagen aldrig vil komme så langt, idet myndighederns afgørelse vil blive omstødt allerede ved de danske domstole.

Stig Rasmussen

Det burde slet ikke være muligt at kunne forsøge at familiesammenføre en ægtefælle når man kun er i landet på opholdstilladelse.
Hvad begrundelsen for at hans kone skulle have asyl , står også i det uklare...

Stig, jeg tror udmærket godt du ved, at har man opnået asyl, har man også ret til at få sin (kerne)familie med. Årsagen til at man har fået asyl, gør jo at man ikke kan bo i sit hjemland.

Ja sådan er det jo både i Danmark og i hele resten af EU, og det bliver der nok ikke lavet om på, da et meget stort flertal i Folketinget hverken har planer om at opsige FN´s flygtningekonvention eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det ville også kræve, at Danmark skulle melde sig ud af EU, hvilket et meget stort flertal i Folketinget heller ikke ønsker. Så uanset hvor "fast og fair" udlændingepolitiken var under Fogh og Løkke, så pillede man naturligvis ikke ved flygtninges ret til familiesammenføring med den familie, de havde stiftet allerede før flugten til Danmark.

Men hvis f.eks. en bosnisk flygtning i dag gifter sig med en person fra Bosnien, så vurderes sagen på samme måde som alle andre ansøgninger om familiesammenføring, idet det ikke længere kan antages at være farligt for den pågældende at bo i Bosnien.

Henrik L Nielsen

Dansk lovgivning tillader da vist ægteskaber der er noget tættere beslægtede end de to her som jeg læser det. Det er jo helt til grin og racistik så at antage, at fordi man er afghaner så er det tvang, men ikke hvis man er dansker.

I øvrigt kan billeder nu godt lyve. Men det ville da være usædvanligt om et helt album af billeder skulle lyve konsekvent om noget der lå ud i en fjern fremtid.

Simpelt hen skammeligt at sådan en praksis er kotyme.