Læsetid: 3 min.

Kampen om kompasnålen

Arbejdervælgerne har taget håndværkerbæltet på og er vandret fra venstrefløjen til højrefløjen i dansk politik. Næstformandskampen i SF handler blandt andet om, hvordan venstrefløjen får dem tilbage
Arbejdervælgerne har taget håndværkerbæltet på og er vandret fra venstrefløjen til højrefløjen i dansk politik. Næstformandskampen i SF handler blandt andet om, hvordan venstrefløjen får dem tilbage
28. marts 2012

Politik er personer, og i hver eneste lille kamp om kommaerne i et principprogram, i hver eneste lille sætning i indlæggene på et landsmøde, bevæger en kompasnål sig; lidt mod nord, lidt mod syd, lidt mod øst og lidt mod vest. Det er i kampen om kompasnålen, at de store slag skal slås.

Derfor kan man ikke bare reducere valget af næstformand i SF til blot at handle om to navne i organisationsdiagrammet.

Opgøret mellem Mattias Tesfaye og Meta Fuglsang er en kamp mellem to retninger: Skal SF være et parti for de svageste – og hermed menes alle de svageste – eller skal noget af det idealistiske tankegods ofres i en højere sags tjeneste; i kampen for at hive nogle af de tabte arbejdervælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti.

SF’s forandring

På SF’s landsmøde om 14 dage vælges landsledelsen, som i sidste ende skal pege på næstformanden. I valget bor en fortsættelse af en allestedsnærværende debat om fremtidens SF: For 15 år siden stod den mellem partiets EU-tilhængere og –skeptikere. Tilhængerne vandt som bekendt. Siden stod den mellem traditionalisterne og idealisterne med den pragmatiske og magtsøgende ’Børnebande’ på sidelinjen. Kampen handlede om, hvor meget SF skulle forandre sig for at komme et skridt længere mod magten. Idealisterne stillede spørgsmålet: Hvor populistisk må SF blive, mens traditionalisterne svarede: Hvor pragmatiske har vi råd til at undgå at blive?

Dét opgør vandt traditionalisten Villy Søvndal, da han allierede sig med den såkaldte Børnebande, hvis fremmeste arvtagere efter stifterne Peter Goll (nu særlig rådgiver for justitsminister Morten Bødskov, red.) og Morten Homann, (der siden har forladt politik red.) bl.a. var nuværende sundhedsminister Astrid Krag og skatteminister Thor Möger Pedersen. Førstnævnte fremhæves i dag af kilder som en mulig efterfølger til Villy Søvndal, når han en dag trækker sig som formand.

Arbejder eller ej

Villy Søvndal erklærede i begyndelsen af sin formandstid, at målet var regeringsdeltagelse, og at den ville koste kompromiser.

For at ligge i ske med Socialdemokraterne op til valget i 2011 måtte SF bøje sig med et slangemenneskes behændighed – på følsomme emner som f.eks. udlændinge- og skattepolitik. For nogen en nødvendighed, for andre en bekymrende glidebane.

Siden regeringsdeltagelsen har SF haft en svær tid med dårlige meningsmålinger og endnu flere dårlige sager. Ledelsen har brug for en, der støber kuglerne i politikudviklingen, og som er med til at lægge strategien, hedder det. Og blandt dem, som abonnerer på dén analyse, synes Mattias Tesfaye at være svaret.

Tesfaye er uddannet murer og har en baggrund som fagforeningsmand. Han anses for at kunne blive et stærkt kort ikke mindst profileringen af SF blandt andet i kraft af sin platform som debattør på venstrefløjen. Han kan, håber ledelsen, appellere til arbejderne og er dermed helt på linje med de danskere i orange veste, som skatteminister Thor Möger Pedersen talte til i sin efterhånden herostratisk berømte kronik om en skattereform.

Meta Fuglsang er jurist og blev første gang kendt i Christiansborgkredse, da hun stillede op som tredje kandidat i formandsvalget mellem Villy Søvndal og Pia Olsen Dyhr i 2005.

Hun anerkendes for, at hun har passet sit arbejde. Men derudover er der ikke mange, og heller ikke i partiledelsen, der mener, at hun kan løfte den vigtige opgave som politikudvikler, indpisker og strateg, som Thor Möger Pedersen bestred, mens han var næstformand.

De svære spørgsmål

Men når Socialdemokraterne har soldet arbejdervælgerne op, som flere undersøgelser viser, er det så overhovedet SF, der kan få dem tilbage på venstrefløjen? Og risikerer man ikke at overlade banen til »klientpartiet« Enhedslisten, som politisk ordfører Jesper Petersen har kaldt dem?

Kort sagt: Hvor meget skal ofres i jagten på arbejderne?

Det er blandt andet svarene på disse svære spørgsmål, det drejer sig om i kampen om næstformandsposten i SF.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De nuværende uroligheder omkring valg af næstformand op til Landsmødet i SF har, efter min mening, meget lidt med et generationsopgør at gøre, det kommer i anden række.
Der er derimod tale om en kamp om hvilken pragmatisme “arbejderparti” eller “folkeparti”, der skal udgøre partiets rygrad efter den “endelige nedkæmpelsen” af de samfunds forandrende klassiske socialister og deres principprogram med “revolutionære processer”, “strukturreformer” og parlamentarisk “arbejderflertal”, som trin på vejen til af ændringen af det kapitalistiske samfund til et socialistisk ditto.
Dermed er socialismen som samfundsforandrende projekt også endelig skrottet som grundlag og målsætning for SF, og partiet kan koncentrere sig om at følge socialdemokraterne i "administrationen af kapitalismen", som det hånligt blev formuleret ved SF's start!
Efter hvilken kompasnål det skal ske, ja det handler opgøret mellem de to kandidater primært om.
se http://www.garps-verden.com/2012/03/skillelinjer-og-paradokser-i-sf.html

Bjarne Bisgaard Jensen

Villy er færdig som rocksanger, så der er ikke noget at hente i mere populistisk SF politik. V er meget bedre til at appellere til egeninteresse og misundelse så dem om det.
Hvis SF ikke magter at vise omsorg for og handlekraft i forhold til de svageste i samfundet, kan de ikke flytte nogle arbejderstemmer tilbage

Forrige århundredes ægte gedigne arbejderbevægelse eksisterer ikke mere.

Hvis der f eks fødes en ny Stauning, Aksel Larsen, H C Hansen eller Anker Jørgensen i dag, så bliver de takket være velfærdsstatens uddannelsessystem DJØF'ere, ingeniører, forskere , læger, MBA'er ,lærere o s v . - denne type af begavelser er med andre ord "tabt" for dagens muligheder for at skabe en arbejderbevægelse.

Tidligere tiders arbejderbevægelse kunne rekruttere top fine leder fra egne rækker p g a den ulige adgang til uddannelser, hvor de velhavendes børn havde bedre chancer end arbejdernes børn.

Mit point er, at på grund af denne "hjerneflugt" fra "arbejdermiljøerne", så bliver dagens "arbejderbevægelse" mere en klub for dem, der ikke kunne klare en uddannelse - altså et slags B-hold, som er i mindretal i befolkningen.

Dagens klassedeling går mellem dem, der har evner til at gennemføre en uddannelse og dem, der ikke har evner til en uddannelse - og velfærdsstatens systemer styrker denne deling.

(I øvrigt er det håbløst ude i hampen at tale om klasser i dagens danmark - det er klicheer fra en svunden tid.)

@Robert Kroll:
Skal dit indlæg forstås således, at du argumenterer for, at intelligens er biologisk disponeret? Ikke at jeg siger, at det er forkert. Men interessant teori.
Og hvis det er sandt, er det så et belæg for, at når "intellektuelle, unge arbejdere" får adgang til universiteterne, at så bliver de ligeglade med deres egen baggrunds interesser, og vælger at tjene kapitalen, i egen vindings navn?

Så med andre ord: solidaritet - selv med sine egne - er en truet art?

randi christiansen

Tiden er inde til en endelig afklaring af ejendomsretten, som er :
FÆLLEDEN TILHØRER FÆLLESSKABET !
Indfaser man dette synspunkt i passende hastighed og som et konsekvent udgangspunkt vil diskussionerne om ret og pligt finde deres afslutning, og vi kan komme videre med at udforske og nyde livet.
Det er HELT ude i hampen, at nogen kan positionere sig til at administrere enorme værdier på grundlag af fælleskabets ressourcer imens andre skal finde sig i konsekvenserne af misbrug og dårlig regeringsførelse :

 Ingen folkeafstemning om finanspagten og suverænitetsafgivlse
 Engelsk højesteret afviser sag om derivater med begrundelsen : det er for kompliceret for LANDETS HØJESTE RETSVÆSEN !
 De socioøkonomiske vilkår er til skade for befolkningens og miljøets sundhedstilstand.

I middelalderen bestod befolkningen af 5% besiddende, 5% kirkelige og resten var urfattige. Den såkaldte socialdemokratiske velfærdsmodel er åbenbart en historisk parentes, som ikke skal have lov til at udvikle sig så meget, at den truer de besiddende klassers regime, ref. Karsten Åen : “Jo, fordi nogen åbenbart synes at have behov for totalt at udslette middelklassen, og skabe en overklasse på måske 10% af befolkningen, en underklasse på måske 80% af befolkningen og en meget lille middelklasse på mellem 5-10% af befolkningen. På den måde kan de 10% rigeste nemlig få 90% af al indtægten, mens naturviden-skaben står og siger: I har fortjent det - jeres gener er anderledes end underklassens dovne, lade og ugidelige gener. Således har naturen bestemt det. Og kirken, især den katolske, skal nok bakke op - også her” -

Lige op ad Ole Thyssens, Henrik Dahls og andre hjernesvækkede Cepos klakørers boulevard of broken dreams ….

Kampen om kompasnålen
Arbejdervælgerne har taget håndværkerbæltet på og er vandret fra venstrefløjen til højrefløjen i dansk politik.
-----------------------------

det lyder altså ikke særligt sandsynligt
( som andet end gallupsvindel )
hvis der virkeligt sker det følgende:

"at arbejdervælgerne går helt over til højrefløjen, måske så langt som til sf,
eller endog helt over til socialdemokratiet"

næppe!

fordi arbejdervælgerne holder sig som oftest
til

den materialistiske udgave af: lære om fortælling,
den historiske materailisme.

Solidaritet på tværs af samfundsklasser er blevet et saga blot.

-----------------

forbåbentlig er arbejderes evt. solidaritet med middelklasser og capitalister en saga blot

Som samfundsfagslærer må det desværre tilkomme mig at sige ovenstående analyse er forkert; det er der fordi masser af arbejdervælgere stadig er at finde hos social-demokraterne (og til dels Dansk Folkeparti).

Masser af mennesker ude på den jyske hede eller i Varde Esbjerg området stemmer Venstre; det gør de fordi de, før de blev arbejdere på f.eks. Vestas havde deres egen lille gård eller egen lille selvstændige butik.
Så gik det ikke med gården eller med butikken og de blev presset ud af gården eller butikken og blev ansat på Vestas. Tror I virkelig, at folk skifter meninger, ideer og ideologi så hurtigt?

Hvorfor tror I at stort set samtlige kjole-fabrikker flyttede fra København til Vestjylland/Herning-Ikast-Brande området i 1960erne og i 1970erne? De var trætte af den københavnske arbejderklasses organisering (stærk) og af strejker, lønkrav mv. Så de flyttede firmaerne til Vestjylland bredt forstået og de mennesker som blev ansat der havde jo før været hjemmegående husmødre; heller ikke de ændrede jo ideologi af at få arbejde som syersker (arbejdere) på en fabrik.

Mht. til det bragte citat af mig, skal jeg gøre opmærksom på at citatet er taget fra en kontekst, hvor jeg netop går imod den udvikling som sker nu. Og hvor jeg forudsiger hvad der bliver resultatet af den.

De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkerne og bønderne, alle disse klasser synker ned i proletariatet, dels fordi deres kapitaler ikke er tilstrækkelig til storindustriel virksomhed og må ligge under i konkurrencen med storkapitalisterne, dels fordi deres faguddannelse mister sin værdi ved de nye produktionsmåder. Proletariatet rekrutteres altså af alle befolkningsklasser.

( fra det kommunistiske manifest )

-------------------

så til gengæld er der flere og flere,
p.t. i ovnnævnte gruppe ,
som alvorligt nu mere begynder at solidarisere sig med proletarerne

@karsten aaen

folk flest er da kvikke nok til, hvis de ikke selv længere er velhavende så i stedet at støtte communisterne

-------------

p.s. brug af ord såsom:
ideer, ideologi
edda, eddalogi,

f.eks. om mennesker eller diverse partiprogrammer, kan nu,
"takket" være platonisterne,
tænkeligt føre til nogle misforståelser
om at der er tale om noget af ikke-materiel herkomst

Kære Dennis Baggers Laursen.

Jeg ved ikke meget om arvemasse , men der er da f eks sygdomme som er arvelige, og børn ligner ofte deres forældre ret meget, så noget er vel biologisk betinget af forældrenes dna ????

Men hvis man får en uddannelse, så vil man typisk også solidarisere sig med sine studiekammerater og fagfæller og fremtidige uddannede kolleger i mindst samme grad som med sine barndomsvenner og familie.

Og de uddannede bliver i hvert fald ikke valgt som ledere og formænd/forkvinder i ufaglærtes fagforeninger .

En højt uddannet Stauning ville f eks aldrig være blevet en arbejderfører eller socialdemokratisk statsminister ???

I øvigt, så er "kapitalen" ikke en reel magtfaktor - det er derimod de mennesker , som ikraft af deres uddannelse og placering i såvel offentligt og privat regi planlægger strategierne for, hvordan kapitalen og (ikke mindst) uddannelsessystemerne skal anvendes.

De lønmodtagerejede pensionskasser er dagens og fremtidens super kapitalister - dem,der ikke er medlemmer af en sådan arbejdsmarkedspensionsordning bliver taberne.

Og det er typisk dem med uddannelser, der har gavn af disse pensionskasser !!!!!

temmelig sikkert er der også i norden, mange og nu flere og flere arbejdere,
som påtænker noget i retninger af
det:

at jordkloden drejer om sig og om solen, osv.
og udviklingslæren,
og især det communistiske manifest
osv..,

for så let lader de arbejdere sig næppe narre.

@Robert Kroll:
OK, på den måde. Men mange universitetsstuderende - i hvert fald på humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter - ligger til venstre fra midten. Men kan man begrunde dette ud fra en analyse, at man kan dele venstrefløjen op i to segmenter: arbejdersegmentet, og det "akademiske" segment? Og disse adskillger sig fra hinanden med at være hhv. traditionalistiske (Soc.dem. og "venstrefløjen" af DF) og moderne (SF og lidt Enh.)? Når jeg snakker om "venstrefløj" i DF, så tænker jeg på det DF-segment, som er fordelingspolitisk længere til venstre end partilinjen, og ikke deler den samme "fremmedhad" som S. Espersen, M. Henriksen og Krarup-segmentet, men altså mere tilhører Christian H. Hansen-segmentet (før han skiftede til Fokus).

randi christiansen

Jeg vil gerne korrigere flg. del af mit indlæg fra 28/3 - 14.47 : “Engelsk højesteret afviser sag om derivater med begrundelsen : det er for kompliceret for LANDETS HØJESTE RETSVÆSEN !”

Jeg har ikke kunnet finde artiklen, men jeg tror, at jeg forhastede mig med en forkert gengivelse. Det forholder sig nok sådan, at sagen er afvist til nævningeting med nævnte begrundelse, og forhåbentlig vil gå videre til højesteret.

Men det er et demokratisk problem, at en sag vedrørende statens finanser, er for kompliceret at forstå for de - skatteborgerne - der finansierer staten. Man må da virkelig kræve, at Højesteret vil være i stand til at fremlægge sagen, så alle med en almindelig intelligens kan være med.