Læsetid: 4 min.

Københavns Universitet vil indføre minimumstimetal på studier

De universitetsstuderende har for få timer. Rektor på Københavns Universitet (KU) Ralf Hemmingsen erkender problemet og vil fremover sikre de studerende på bacheloruddannelserne et minimumstimetal på op mod 12 timer om ugen
’Vi må sikre, at de studerende ved, hvordan de kan arbejde grundigt med deres fag, også når de ikke har undervisning,’ siger KU’s rektor, Ralf Hemmingsen.

’Vi må sikre, at de studerende ved, hvordan de kan arbejde grundigt med deres fag, også når de ikke har undervisning,’ siger KU’s rektor, Ralf Hemmingsen.

Claus Bech

5. marts 2012

Seks-syv timers undervisning er virkeligheden for mange bachelorstuderende på Københavns Universitet (KU). På kandidatuddannelsen må de nøjes med to-tre timer om ugen, viser en ny undersøgelse på KU. Og det er for lidt, erkender rektor på KU, Ralf Hemmingsen, der allerede næste år vil sikre de studerende på bacheloruddannelserne et minimum på otte timer om ugen. Målet er at hæve minimumskravet til 12 timer frem til 2016.

»Det er nødvendigt og klogt med en mere systematisk kontakt mellem studerende og undervisere – især for de studerende, som ikke på forhånd har viden om, hvad det vil sige at studere på universitetet,« siger Ralf Hemmingsen.

Når de studerende i årevis har klaget over for få timer, har modsvaret været, at kvalitet ikke hænger sammen med antallet af timer, samt at videregående uddannelser kræver selvstændige studier. De argumenter holder Ralf Hemmingsen stadig fast i, men der er behov for at sikre de studerende et minimum af faglig viden og kontakt med underviserne, hvis kvaliteten af uddannelsen skal være i orden.

»Hvis man udbyder fuldtidsuddannelser, er det også nødvendigt med en opdatering af uddannelserne i forhold til, at vi i dag har rigtig mange studerende, og vi skal kunne stå inde for tilbuddet både til dem, der går Niels Bohr-vejen, og dem, der skal have en god faglig uddannelse og ud på arbejdsmarkedet efter nogle år,« siger Ralf Hemmingsen.

KU vil samtidig introducere vejledende ugeplaner for en 37 timers arbejdsuge. Ralf Hemmingsen afviser, at der er tale om skoleskemaer til de studerende:

»Vi har ikke mødepligt, og det skal der heller ikke være, så der er ikke tale om nogen individuel kontrol.«

Derfor ser han heller ikke initiativet som første skridt på vejen til ’skolegørelse’ af universitetet.

»Men vi må sikre, at de studerende ved, hvordan de kan arbejde grundigt med deres fag, også når de ikke har undervisning. Desuden vil vi signalere, at universitetsstudier er fuldtidsarbejde,« siger KU-rektoren.

Taxameterløft

Siden 2010 har de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier fået øget det såkaldte taxameter til uddannelse med cirka 5.000 kroner per studerende. Hensigten var netop at hæve timetallet på de hårdest ramte uddannelser, men taxameterløftet har dog langtfra været nok til at give flere timer. Spørgsmålet er, om det er realistisk at garantere et minimumstimetal, når ikke engang taxameterløftet var nok.

»Det er realistisk, men et massivt løft af undervisningen er selvfølgelig noget, der koster – også væsentligt mere end taxameterløftet. Der vil være studier, hvor ressourcerne kan bruges på en anden måde, men hvis det viser sig nødvendigt, er vi også parat til at tilføre flere midler,« siger Ralf Hemmingsen og understreger, at uddannelsesløftet selvfølgelig forudsætter, at bevillingerne fra staten ikke bliver mindre.

I første omgang regner Ralf Hemmingsen dog ikke med, at minimumstimetallet kommer til at koste det store, da det kun er en række små fag, der i dag har under otte timers undervisning om ugen på bacheloruddannelsen.

Småfagene på KU har allerede i år fået tilført hver 1,25 mio., hvilket svarer til løn til to undervisere, påpeger Ralf Hemmingsen.

Kravet om et minimumstimetal på 12 timer vil dog kræve langt større ressourcer, da det også vil kræve, at studenterrige studier som statskundskab og dansk skal øge antallet af timer.

– Skal underviserne så til at løbe hurtigere?

»Det er klart, at der skal flere underviserkræfter til, og det kan betyde, at underviserne skal løbe hurtigere, at der skal ansættes flere, eller at ressourcerne på institutterne skal bruges anderledes,« siger Ralf Hemmingsen.

Kvalitetsløft

KU-rektoren afkræfter, at kravet om minimumstimetal vil føre til større hold, som de studerende og ansatte frygter.

»Sigtet er at løfte kvaliteten af uddannelserne. I de seneste år er der sket et stort løft i forskningen, hvor vi har fordoblet de eksterne midler, og nu skal vi sikre os, at uddannelserne følger med. Det her handler jo ikke kun om flere timer, men også om at koble forskningen og uddannelserne tættere og trække de eksternt finansierede forskere mere med ind i undervisningen, samt at udvikle studiemiljøet,« siger Ralf Hemmingsen og påpeger, at de studerendes ønske ikke kun handler om flere timer, men også mere uformel kontakt med underviserne.

KU varmer samtidig op til mere pædagogisk efteruddannelse af lærerne, så den faktiske undervisning også bliver bedre. »Når vi skal til at optage flere studerende, er det også vigtigt at sikre, at dem vi optager får tilstrækkeligt med undervisning og vejledning, så de ikke mister modet, hvis de ikke lige kan ringe hjem til lektor Blomme og spørge ham til råds,« siger Ralf Hemmingsen.

KU’s beregninger viser nemlig også, at et ugentligt timetal på under 10 betyder øget frafald og længere studietider. Derfor giver det god mening at sikre et minimumstimetal.

»Det er klart, at disse tiltag kan mindske frafaldet og forkorte studietiden, men jeg tror ikke, det er noget, vi kommer til at score kassen på,« siger Ralf Hemmingsen.

Han vil ikke sætte tal på, hvad minimumstimetallet på kandidatuddannelserne skal være. Undervisningen på de sidste to års universitetsstudier skal dog også styrkes, selv om Hemmingsen mener, at man her skal være mere påpasselig med at lave et krav om 8-10 timers mere formel undervisning om ugen.

»Ruller vi disse krav helt ud, bliver universitetet en skole. Med flere unge i gymnasiet og flere på universitetet bliver det meget nemt en menu med suppe, steg og is, hvor de studerende får et meget struktureret forløb, og vi får et meget forudsigeligt produkt, og det er ikke meningen med universitetet. Det handler om at finde en balance mellem at sikre de studerende en faglig bund og nogle redskaber til at få en uddannelse, samtidig med at de forskellige typer af studerende kan udfolde sig frit,« slutter Ralf Hemmingsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Blah! Giv dem 12 lektioner om ugen de første to semestre, så kan de få 6, og på 2. del 4 - så de også har tid til at gå til forelæsninger på andre fag.