Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kommunale prioriteringer presser anbragte børn

Besparelser i kommunerne risikerer at forrige forholdene for anbragte børn og at ødelægge deres fremtid. Det viser en ny undersøgelse, som ifølge forsker kun er det seneste eksempel på kommunernes økonomiske tilgang til anbragte børns vilkår
Besparelser i kommunerne risikerer at forrige forholdene for anbragte børn og at ødelægge deres fremtid. Det viser en ny undersøgelse, som ifølge forsker kun er det seneste eksempel på kommunernes økonomiske tilgang til anbragte børns vilkår
Indland
28. marts 2012

Det er udtryk for mere og mere økonomifikserede kommuner, når opholdssteder og døgninstitutioner på landsplan oplever et prispres fra kommunerne. Det går i høj grad ud over børnene, når knap en tredjedel af de adspurgte institutioner i en ny undersøgelse giver udtryk for, at økonomi og hjemtagning er årsag til uplanlagte flytninger af børn og unge. Det vurderer forsker Inge Marie Bryderup på baggrund af en ny undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforening af Opholdssteder og Foreningen af Danske Daginstitutioner.

»I forhold til anbragte børn viser min seneste forskning med al tydelighed, at det vigtigste er en tidlig indsats og en indsats, der fokuserer på at udvikle børnenes sociale komptencer og relationer. Hvis de får mange skift i anbringelser, som ikke er planlagt, så står børnene rigtig skidt,« siger Inge Marie Bryderup og fortsætter:

»Skift og brud har meget alvorlige konsekvenser for de her børn, fordi de i forvejen har minuspoint i livet. Hvis der ikke er nogen kontinuitet, så kommer de i yderligere minus,« siger Inge Marie Bryderup, der netop har udgivet en bog om tidligere anbragte unges uddannelsesvalg.

En stor del af de institutioner, der medvirker i undersøgelsen, er blevet bedt om prisnedsættelse på deres tilbud til børnene, og mere end halvdelen har oplevet, at kommunerne ønsker kortere forløb for børn og unge.

Købmandsfaktoren

Formand Benny Andersen fra Socialpædagogernes Landsforbund er frustreret over tallene.

»Anbringelser af børn er blevet en markedsplads, og det er købmandsfaktorer, der styrer det her område. Det er uhensigtsmæssigt, fordi anbringelser af børn ikke er et enkeltbeløb for i år, men en investering, som du først kan måle effekten af på lang sigt,« siger Benny Andersen.

Fra sin position hører han et stigende antal meldinger om kommunernes prispres, og det skader institutionerne og dermed børnene.

»At presse prisen er med til at flytte fokus fra, hvad drengen og pigen har brug for til, hvordan opholdsstederne får kunder i butikken. Børnene bliver små salgsobjekter, og det bliver glemt, at det er dem, der er afhængige af at få et skub på vejen i livet,« siger Benny Andersen.

Frygten for, at barnets tarv tilsidesættes for økonomiske hensyn, kommer i kølvandet på den kritik, som Barnets Reform har mødt.

Barnets Reform trådte i kraft i 2011 og havde til formål at sikre børns vilkår – et middel var at anbringe så mange børn som muligt i plejefamilier frem for på døgninstitutioner.

Det ses også i undersøgelsen fra Socialpædagogernes Landsforbund, hvor knap halvdelen af institutionerne ud over prispresset melder om faldende belægning af anbragte børn.

Billigt og godt

Det handler imidlertid ikke om økonomi, men netop om barnet, når døgninstitutionerne oplever en nedgang i antallet af anbragte børn, mener Jane Findahl (SF), der er formand for børne- og kulturudvalget i KL.

»Det er fuldstændig legalt, at vi går meget i dybden med og undersøger, hvad tilbuddene koster. Vi vil gerne sammenligne priserne og sikre det bedste for alle. Hvis man står med et billigt tilbud i Nordjylland og et dyrt et 50 kilometer væk fra barnets miljø, så er det naturligt, at man vil spørge det sted 50 kilometer væk, om de kan gå ned i pris,« siger Jane Findahl.

Hun fremhæver, at der er ved at ske et paradigmeskift inden for opfattelsen af børneanbringelser, og at det er derfor, man også ser et ønske fra kommunernes side om at forkorte anbringelserne.

»Forskningsmæssigt ved vi, at korte, intense forløb er de bedste. På den anden side ved vi ikke, om opholdssteder nødvendigvis er bedre en plejefamilier – det har ikke en dokumenteret positiv eller negativ effekt, så vi kan desværre endnu ikke sige noget om, hvad der hjælper børnene bedst,« siger Jane Fin-dahl.

Inge Marie Bryderup fremhæver, at forskningen faktisk har dokumenteret, at døgninstitutioner og opholdssteder har stor betydning for børnene og de unges udvikling.

»Vi har i de sidste 10-15 år set en del forskning, der viser, at institutionsanbringelser hjælper børn og unge. Men vi har ingen dansk forskning, der bekræfter, at plejefamilieanbringelser virker i forhold til alle de anbragte børn og unge. Derfor er det mærkeligt, at kommunerne prioriterer den løsning,« siger Inge Marie Bryderup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Endnu et sørgeligt eksempel på virkningerne fra Løkke Rasmussens og DF s Strukturreform.
PS: disse uheldige virkninger blev OVK kraftig advaret imod af den tidligere opposition og gennem høringssvarerne i forbindelse med Strukturreformens vedtagelse i Folketinget.

Vi skal have lagt de anbragte børn lige ind under staten, det er en indlysende logik, så kan man ikke igen tvære ansvaret af andensteds, og så må staten bare sørge for at afsætte de nædvendige penge... og samtidige stå som ansvarlig og erstatningspligtig over for efterfølgende overgreb...selv om de naturligtvis skal undgåes så vidt muligt....!

Vi skal ikke have 240 forskellige standarter for børn i nød, og det er jo reelt det vi har i Danmark verdens bedste land "my Ass" !

Jesper Park van der Schaft

Utroligt, at vi økonomien er før mennesket - i dette tilfælde de anbragte børn.
Skattelettelserne, som blev givet af VK(O)-regeringen på 52 mia. kr. kunne bl.a. have været brugt på et løft på psykiatri- og handicapområdet. Det villet f.eks.have hjulpet på de anbragte børn.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, stifter af Facebook-siden:" Forbedr forholdene for mennesker med handicap"

Det er en helt forkert vinkel. Jeg har kendskab til flere opholdssteder der opkræver alt for meget i forhold til den discount de leverer.
Det koster mindst 50.000 kr pr mdr og gerne 75.000 kr og uden tilsyn af betydning kan ejerne selv nedjustere udgifterne, der typisk er til lønninger, mad og aktiviteter.
Børn og unge med problemer er for udsatte til den slags behandling. Det er helt ok at kommuner vil have priser der svarer til det ydede. Men kvaliteten burde være langt bedre. Det er bare så synd for de børn og unge og forældre der kun har denne mere skadelige end gavnlige discount som tilbud.
Det virker som ministeren har opdaget det. Derfor denne modaktion.
Sløv journalistik

Kommunalpolitikerne vil gerne genvælges.

Derfor vil de ofte vælge at tilgodese voksnes krav - f eks om idrætsanlæg, bedre gågade belysning, aktiviteter for ældre , forældrekrav til skoler o s v

De udsatte børn leverer ikke stemmer på valgdagen, så derfor prioriteres de for lavt.

Folketingets politikere er ikke anderledes en kommunernes politikere, så en "statsliggørelse" vil næppe hjælpe.

Det eneste der hjælper, er en klar holdningstilkendegivelse fra vælgerne om, at de folkevalgte skal prioritere børnene op - sådan fungerer et demokrati ( på godt og ondt - men i reglen mest godt).

Det er bedre det er samlet under én har , det gør det så meget lettere at håndtere kritikken.... !

"Kommunerne kræver svage børn anbragt til discountpris" hedder overskriften på forsiden.

Den overskrift forarger mig.

Der er da ikke tale om "svage børn". Der er tale om utilpassede børn.

Vi andre er svage. Vi er godt opdragede, opdragede til ikke at være egoister, men tage hensyn til fællesskabet. Vi lægger bånd på os selv, for at tilpasse os samfundet. Vi forsøger ikke at være egoister; dvs. vi gør os selv svage.

Men de her utilpassede unge - jeg ser for mig nogle rødder som er elendigt opdragede og nogle kæmpeegoister. Nogen der ikke gider tilpasse sig andre, og er ligeglade med, hvor store udgifter de vælter over på os andre, på samfundet. Unge som ikke overholder aftaler, ikke gider arbejde, ikke gider gøre en koncentreret indsats for noget som helst. Men som har fundet ud af, at hvis bare man gør sig vanskelig nok, så kommer samfundet og betaler for en.

Sådan er de ikke allesammen; men den type utilpassede unge er en del af klientellet. At kalde dem svage er en hån mod os andre. Det er dem der trækker os andre rundt ved næsen og griner ad os, fordi de slipper godt fra hvad som helst, og bare får os andre til at betale for alle deres behov.

Jeg siger ikke at de har et godt liv. Men svage - nej. Kald dem dog utilpassede.

Kåre Fog det er en syg forenkling af de stakkels børn du gør her og det er forargeligt at du tillader dig at forsimple dem alle over en læst...!

Kåre: Tror du virkelig at de gør det med vilje. Og når de mødes med omsorg, ømhed, respekt og rummelighed og at det praktiske omkring dem fungerer kan de faktisk udvikle sig til at få det bedre med sig selv og dermed også med samfundet.

I øvrigt ser vi nu regningen for flere årtiers for dårlige børneinstititutioner især men også skoler. Læs: besparelser på veluddannet og nok personnale. Årsag-konsekvens. Med masser af ofre..

@ Maya og Jan
Det er ikke nogen syg forenkling. Jeg skriver omhyggeligt at sådan er de ikke allesammen, men at den type er en del af klientellet.

Bliver de bedre mennesker af at man møder dem med omsorg, ømhed, respekt og rummelighed? Ja, nogle af dem gør. Og nej, nogle af dem gør ikke. Der findes nogle der bare opfatter kærlige og omsorgsfulde personer som svage personer, der kan udnyttes. Der er nogle tilfælde, hvor det er pædagogerne og omsorgspersonalet, der er de svage, og den unge der er den stærke.

Derfor protesterer jeg over, at overskriften på forsiden er en kategorisering af disse unge mennesker en bloc som `svage børn´. Når jeg læser det udtryk, ser jeg for mig stakkels plejekrævende børn som autister, spastikere etc.

Men de her vanskelige tilfælde, hvor kommunerne har store problemer med at finde anbringelsessteder der ikke koster det hvide ud af øjnene, mange af de tilfælde er adfærdsvanskelige, uregerlige unge, mere eller mindre uden for pædagogisk rækkevidde. Det er virkelig forkert at inkludere dem i en fællesbetegnelser, der hedder `svage børn´.