Baggrund
Læsetid: 5 min.

Lidegaards svendestykke sætter Danmark på kurs mod grøn omstilling

Det tog dobbelt så lang tid som ventet, men til gengæld synes alle glade for det brede energiforlig, der inden 2020 skal sikre 35 pct. vedvarende energi i det danske energisystem og 34 pct. mindre CO2-udledning. Og regningen – den bliver mindre, end selv VK kunne forestille sig
Indland
23. marts 2012
Havvindmølleparken ved Horns Rev bliver udbygget med 200 megawatt mindre, end Lidegaard havde ønsket sig – men energiaftalen er stadig meget ambitiøs, lyder det.

Havvindmølleparken ved Horns Rev bliver udbygget med 200 megawatt mindre, end Lidegaard havde ønsket sig – men energiaftalen er stadig meget ambitiøs, lyder det.

Jørgen True

»Jeg tror, at der inden jul bliver landet en rammeaftale på energiområdet.«

Det sagde Martin Lidegaard sidst i september, efter valgsejren til den røde blok, men før den ny regeringsdannelse. Få dage senere var Lidegaard pludselig selv klima-, energi- og bygningsminister med ansvar for at forhandle den ny energiaftale på plads. Og takket være både hårdnakket modvilje og noget, der har lignet groft drilleri fra Venstres side, kom der ikke til at gå tre, men næsten seks måneder, før aftalen var i hus.

Til gengæld rækker gårsdagens energipolitiske forlig lige fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten – kun Liberal Alliance meldte sig ud fra start – og fra stort set alle sider roses resultatet som »en sejr« i processen med at stille Danmark om til grøn, fossilfri energi inden 2050.

At overtale Venstre kostede Lidegaard og regeringen en halv havmøllepark, mere biogas-støtte til landbruget samt opblødning på oliefyrs-indgrebene, men det overordnede ambitionsniveau er opretholdt, og i forhold til VK-regeringens energiudspil fra 2011 rummer den ny brede aftale bl.a. 400 megawatt (MW) mere vindkraft, nye tilskud til energirenovering, øgede energisparekrav til energiselskaberne samt en grøn erhvervsstøtteordning, der gradvist vokser til 500 mio. kr. om året.

»Det brede energiforlig og de store ambitioner for vedvarende energi er et kvantespring, som vi er klar til at tage,« siger administrerende direktør Lars Aagaard, energiselskabernes interesseorganisation Dansk Energi, i en kommentar.

»Men energipolitikerne skal endelig blive i arbejdstøjet, for vi har ikke råd til, at julen varer lige til påske, hver gang der skal træffes beslutninger på energiområdet,« tilføjer han.

Ambitionsniveau intakt

Regeringens ambitionsniveau, da forhandlingerne startede i efteråret, var bl.a. at nå op på 50 pct. elforsyning fra vind samt en reduktion af CO2-udledningerne fra energisektoren på 35 pct., begge dele i 2020. Disse mål nås stort set med aftalen. Den betyder således, at CO2-udslippet reduceres med 34 pct., mens »knap 50 pct.« af elforbruget vil komme fra vind i 2020.

Takket være den forstærkede indsats for energieffektiviseirng og energirenovering i både erhvervsliv, private boliger og det offentlige vil energiforbruget i 2020 blive 12 pct. mindre end i 2006, og samtidig vil godt 35 pct. af nationens totale energiforbrug blive leveret af vedvarende energi, der foruden vind kommer til at rumme mere sol, biomasse, biogas og bølgeenergi. Såvel omfanget af energibesparelser og af vedvarende energi er højere end i VK’s energistrategi fra sidste år.

At ambitionsniveauet fastholdes, glæder bl.a. Greenpeace.

»Det er yderst tilfredsstillende, at regeringen i dag har færdigforhandlet en bred energiaftale, som sikrer, at regeringens ambitiøse energi- og klimamål kan nås. Det er mål, som kan bringe Danmark helt i front i grøn omstilling til 100 pct. vedvarende energi,« siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder i Greenpeace.

John Nordbo, leder af miljøfaglig afdeling i WWF, kalder forliget for Martin Lidegaards »svendestykke« og siger, at det cementerer Danmark som »det land, der p.t. har den mest ambitiøse klimapolitik i Europa – nu ikke blot med en række flotte mål, men også med en klar plan for de initiativer, der skal bringe os derhen.«

Venstres pris

En tydeligt lettet Martin Lidegaard sagde selv i går eftermiddag, at »der er tale om det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark.«

Der skal nu findes plads til 500 MW ny vindkraft på land samt 400 MW nær kysterne. Dertil skal der opføres to store havmølleparker: 600 MW ved Kriegers Flak i Østersøen samt en møllepark på Horns Rev ved vestkysten på 400 MW – 200 megawatt mindre end Lidegaard havde ønsket sig, men grænsen for, hvad Venstre ville gå med til.

»Venstre sikrer desuden, at de danskere, som bor i områder, hvor der hverken er mulighed for fjernvarme eller naturgas, fortsat får mulighed for at have et oliefyr. 150.000 husejere var ellers i fare for at blive pålagt en regning på op mod 150.000 kroner til en alternativ energikilde, fordi regeringen ville forbyde oliefyrene,« siger Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt.

I områder med naturgas eller fjervarme vil det derimod allerede fra næste år være slut med oliefyr i nye bygninger samt fra 2016 forbudt at installere oliefyr i eksisterende bygninger.

Den tredje indrømmelse til Venstre er bedre afregningspriser for biogas, til glæde for de landmænd, der leverer råstofferne.

Samtidig skal omlægningen fra fossil energi til biomasse på de store kraftvarmeværker fremmes. Det er et kontroversielt punkt i forliget, fordi biomassen hurtigt kan blive en knap ressource, og fordi en stigende del af biomassen til kraftværkerne blive træpiller importeret fra Canada og Østeuropa – det skaber ifølge kritikere tvivl om både forsyningssikkerhed og klimavenlighed.

Billigt

Prisen for energiaftalen er opsigtsvækkende.

»Den samlede regning, dvs. den ekstraudgift, som de nuværende priser giver anledning til at tro, vi vil få i 2020, er en samlet regning på 3,5 mia. Det er faktisk 200 mio. billigere, end den tidligere regerings oplæg, og det er faktisk 2,1 mia. billigere, end vores oprindelige udspil,« sagde Martin Lidegaard ved præsentationen i går.

Prisen skal bringes ned ved at beskære støtten til vindmøller på land, som stort set er blevet rentable i sig selv, samt ved at effektivisere og samle de transmissionsnet, som det statslige selskab Energinet.dk står for. Regningen for energipakkens investeringer vil i 2020 for en gennemsnitshusholdning blive godt 100 kr. ekstra om måneden, mens virksomhederne skal betale 200 kr. pr. ansat.

»Til gengæld er der penge at spare, fordi vi bruger mindre energi, og fordi vi er mindre udsatte over for prisstigninger på olie, kul og gas,« påpeger ministeren, der vurderer, at den samfundsmæssige regning for import af fossil energi vil blive reduceret med syv mia. kr. årligt fra 2020 i kraft af energibesparelser og omlægning til vedvarende energi.

»Det kræver investeringer at omstille samfundet til grøn energi. Men regningen kan blive meget større, hvis vi ikke gør noget i tide. Samtidig gavner omstillingen klimaet og fremtidssikrer virksomhedernes konkurrenceevne.«

»Vi ser store erhvervspotentialer i det – fra alle de hightech-virksomheder, der arbejder med smarte løsninger, til udskibning af havvindmølleparker fra Esbjerg Havn,« siger ministeren.

Flere arbejdspladser

Klimaministeriet havde ikke i går fremlagt tal for den ny aftales beskæftigelsesvirkning, men ifølge formanden for Folketingets klima- og energiudvalg, Steen Gade, vil jobeffekten næste år blive 4.000 nye arbejdspladser, stigende til 6-8.000 i 2018.

»Det overgår alle hidtidige beskæftigelsesintiativer, siger Gade.

Hos Dansk Industri siger direktør Tine Roed:

»Forliget giver den nødvendige forudsigelighed og stabilitet om virksomhedernes vilkår på energiområdet frem til 2020. Det er der behov for, hvis den grønne omstilling skal lykkes, og det bliver styrket af, at der står et bredt flertal bag aftalen, for det giver sikkerhed om investeringerne fremover.«

Også Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme og Vindmølleindustrien roser den nye aftale.

Som nævnt sikrer aftalen, at energisektorens CO2-udledninger reduceres med 34 pct. i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet. Regeringens ambition er faktisk 40 pct.

»Vi ser nu frem til, at det, der mangler for at opfylde målet om 40 pct. hjemlig reduktion af udslippet af drivhusgasser i 2020, kommer på plads med den klimastrategi – også omfattende transport og landbrug – som regeringen nu skal i gang med at udarbejde,« siger Tarjei Haaland, Greenpeace.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ja godt gået Lidegaard ! flot og tak !

Er det dette, der udløser jubelscener hos S-SF og næsten også hos EL? Ja så gælder det, at når man sætter barren så lavt, at VKO med djævelens vold og magt skal med over koste hvad det vil, så kan selv en skildpadde springe med over i jubelscenerne!
Men måske er det bare sådan, som på det økonomiske område, at VKO regeringen var langt bedre end det rygte S-SF og EL skabte. Da de selv kom til overtog de i hvert fald deres økonomiske politik og nu har de gennemført VKO's grønne energipolitik med justeringer, som lige så godt kunne være kørt hjem af VK regeringen med indrømmelser til den daværende S-SF-R-EL opposition! Der vel så ikke noget at sige til, at VK er lidt knotne og vælgerne det samme og derfor belønner VK regeringen post mortem!

Tænk hvis politikerne også havde haft modet til at reducerer energiafgifterne samtidig, så virksom hederne kunne få forbedrede konkurrenceforhold og borgerne blev holdt skadesløse. Det kræver nogle meget meget små omprioteringer fra velfærdsnarko til "manglende" provenue fra energiafgifter.

Men som sædvanligt skal udgifterne blot sættes op.
Få dog beskåret de off. udgifter med 120-130 mia i en ruf. Så er der så rigeligt til grøn omstilling, skattereform med fokus på topskat, gældsafdrag og budget balance. Blot bevidsløs at blive ved med at hæve skatter og afgifter er halsløs gerning i en genemglobaliseret verden

Hanne Gregersen

Nydeligt !
Som politisk håndværk kommer det til at stå som en milepæl for denne regering - måske den gode Lidegaard skulle indkalde regeringens andre ministre, hvoraf flere har sejlet noget rundt, til en gang kaffe og et basiskursus i "kunsten at lave et kompromis" :o)

3.5 milliard? Ja, det er jo flot:
-----------------------------
http://videnskab.dk/kultur-samfund/jobcentre-bliver-malt-pa-det-forkerte

“Fakta

Danmark er det landt i OECD som har de højeste udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik som blandt andet aktivering.

Vi bruger 1 procent af BNP årligt, selv om ledigheden er blandt de laveste i OECD.

I kroner og øre er der afsat 14 milliarder kroner på finansloven for 2011 til aktiveringsindsats.

I 2010 var godt 300.000 mennesker berørt af ledighed.

Hvis en arbejdsløs bliver sendt i virksomhedsrettet aktivering, skal kommunen betale 50 procent af udgifterne, mens kommunen står for 70 procent af udgifterne, hvis den ledige er i passiv forsørgelse eller anden aktivering.”

Forestil jer, at man indstillede al aktivering i tre år, mens der alligevel ikke er arbejde at få. Man havde kunnet knalde 42 milliarder efter den grønne energi istedet for det ekstremt lave 3.5 milliard.

3.5 milliard over 8 år er 437.5 millioner om året på at sikre fremtiden.
Sammenlign lige dét med aktiveringscirkussets pris på 14 milliarder.

Sjove prioriteringer.

Dorte Sørensen

Det var en lidt anderledes udlægning end i P1-morgen og radioaviser. Her gik omtalen på at fjernvarmebrugere mv. skulle betale prisen mens folk med brændeovne ol. ikke blev berørt samt at energipriserne på transporten ikke bliver berørt.

Thomas Robinson

Den energiaftale er en vits! Den ignorerer elefanten i rummet: Benzin og diesel - olie

"Der afsættes 70 millioner kroner til at få el og biomasse ind i transportsektoren - bl.a. ved støtte til ladestandere til elbiler.
- Der skal blandes 10 procent biobrændstoffer i brændstof i 2020."

Hold da kæft hvor er det en dårlig aftale.

1)70 millioner er en infinitisimal dråbe i havet, når det kommer til transportsektoren
2) elbiler er ren drømmeverden - det kommer aldrig til at ske. Bare begrænsningerne i kobber og sjældne mineraler vil gøre det umuligt.
3)biobrændstoffer forurener mere end konventionelle brændstoffer.

årgh hvor er det ringe....Politikere er håbløse.

Til dennis.
Al aktivering bør naturligvis fjernes. Det må være mennesker egen opgave at dygtiggøre og komme videre. 2 års dagpenge og evt. efterflg. bistandshjælp, det er hvad staten grundliggende skal tilbyde

Til dennis.
Al aktivering bør naturligvis fjernes. Det må være mennesker egen opgave at dygtiggøre og komme videre. 2 års dagpenge og evt. efterflg. bistandshjælp, det er hvad staten grundliggende skal tilbyde

Biobrændstof, hvis det kommer fra korn- og svineproduktionen, lavet på fossile brændstoffer, da korn laves på kunstgødning og svin æder sådant produceret korn.

På sin vis burde vi jo alle være glade for, at der endelig sker noget mht. overgang til VE, men lad mig være ærlig: jeg er det ikke!

Og hvorfor? Ganske enkelt fordi den udbygning man har vedtaget med 1800 MW megamøller på land og 500 MW kystnære vindmøller er dum og kortsigtet.

For dermed bliver livet på landet og vore landskaber og naturområder udsat for en rigtig kedelig påvirkning, og en påvirkning der slet ikke havde været nødvendig, hvis vi i stedet havde satset helhjertet på havvindmølleparker. Og der er jo plads nok på Nordsøen, hvis danske del nogenlunde svarer til Danmarks samlede landareal.

Så havde vi i stedet valgt dette, behøvede vi i øvrigt heller ikke at installere 2300 MW men kunne have nøjes med omkring 1400 MW, fordi vindforholdene på Nordsøen er væsentlig stærkere og mere stabile.

Derfor er det jo ikke underligt, at vindindustrien jubler, for grundet forliget er der jo udsigt til, at der skal opstilles næsten dobbelt så mange møller for at producere den samme mængde energi.

Derfor er det desværre også en bagudskuende vindkraftpolitik der blev vedtaget i går. Lidt øv er det, og især fordi denne aftale rammer urimeligt hårdt det levede liv på landet, som jo i forvejen har det svært nok. Sagt på en anden måde: energiforliget er dybt usolidarisk.

Dan Johannesson

Der vil altid være 'hvis'er' og 'men'er' fra mavesure pedanter. Det ændrer ikke ved at vi her har et historisk langtidsholdbart energi forlig, som er det mest ambitiøse i verden.

Sammenlignet med eksempelvis den ekstreme fastlåsthed i det amerikanske politiske system, må disse forhandlinger fremkalde måben og misundelse over at alle demokratiske kræfter endnu ikke er døde i voret iøvrigt demokratitruede lille land.

For første gang i 11 år, er der NOGET at være stolt af igen. Tillykke til Lidegaard, Co. og Danmark.

Dorte Sørensen

Enig med Dan Johannesson. Her bare en mavesur bemærkning til Venstre, der har sagt gang på gang, at Venstre ikke vil gøre det dyre for danskerne. Nu har de stemt for en fordyrelse for forbrugerne mv. Hvorfor bliver der ikke råbt løftebrud i den forbindelse.

Men godt at Venstre trods alt gik med og dermed ikke kan benytte denne fordyrelse i deres skræmmekampagne mod den nye regering.

Lasse Damgaard

Aftalen er visionsløs når det handler om biomasse og biogas. De kan ikke løse noget pålangt sigt og er en mellemform der koster for meget - i både investeringer og Co2 - desuden har de konsekvenser for natur og biomangfoldigheden.
- Der fjernes skov, vel at mærke naturskov - biogas har konsekvenser med nitroficering og et næsten forbryderisk C02 forbrug i form af kunstgødning og industrilandbrugsdrift - 30 millioner svin giver en del kørsel.

Der mangler midler til forskning og innovation til andengenerations energiformer.
- OffGrid og brændselcelleteknologi. G2 biomasse i form af halm, flis og alge produktion.

- Men aftalen er da et skidt i den rigtige retning - uheldigvis koster aftalen tempotab - der er for lange overgangsperioder - ved at speede omstillingerne - tvinges både borger og industri til at tænke kreativt og finde innovative løsninger på de udfordringer bestemte målsætninger indbyder til.
M ed det tempo der lægges op til her - er der en risiko for at andre indhenter og kør uden om Danmark - for selv om Lidegaard og andre mener Danmark er på vej til at gå i første divison - Så er andre nationer både på omgangshøjde og på nogen områder flere længder foran.
- Det faktum kan entydigt lægges på den tidligere VK-regering der som det første slagtede Guldgåsen; Svende Aukens ekseptionelle fremtidsvision.

Så alt i alt en middelmådig aftale når det handler om visioner og ambition.
Middelmådig politisk håndværk - da Lidegaard kunne have presset VK meget længere.
God for danmarks muligheder for at indhente noget af det tabte terræn vi har påført os selv de sidste 10år.
Aftalen bestået men kun lige.

Dan Johannesson

@Lasse ifht. forskningsmidler er det værd at have i baghovedet, at dette var energi-pakken. Næste punkt er miljø-pakken, det er bestemt ikke utænkeligt at vi i den sammenhæng kommer til at se midler til innovation og forskning.

Store ting tager som bekendt lidt længere tid.

Tror ikke VK kunne presses meget længere, de er som bekendt nærmest uvante med hele ideen om brede forlig til at begynde med. At det overhovedet er lykkedes at få dem til at hæve sig over deres vanlige nidkære partipolitiske interesser og rævekager er i sig selv et mindre mirakel.

Lasse Damgaard

@Dan.

Ja det kan tænkes - men det modsatte kan også være tænkeligt og endda ikke usandsynligt med tanke på at Regeringen lagde ud med +5mia - men for at please især Venstre ender med 3,5mia. Det er jo noget af en justering - som ikke har været nødvendig

- Havde regeringen haft lidt mere is i maven. så havde Venstre faldet til patten - De kunne ikke være tjent med at stå som dem der ikke tager klimaudfordringerne alvorlig.- eller ikke skabe muligheder for danske arbejdspladser i VE og anden GreenTeck.

- Det virker underligt at forskningsmidler koblet til Energi skal figurere under miljø - det giver ingen mening - det virker mere forvirrende, end logisk

Dan Johannesson

@Lasse, hvis jeg skal være ærlig vil det ikke overraske mig hvis regeringen har tænkt en smule strategisk, som politikere jo gerne gør.

Her gælder det at man starter med en plan og nogle budgetter som man allerede ved ikke vil gå igennem.

På den måde har man noget fedt at skære af, og det resultat man ender emd, er typisk omtrent hvad man reelt ønskede at opnå. På den måde taber ingen af partierne ansigt, alle får en skål kød, og folk føler at demokratiet virker.

Sådan tror jeg i praksis ofte dén skæres, særligt ved brede forhandlinger.

Men det er naturligvis blot et kvallificeret gæt, jeg med min kommunikationsbaggrund, tilader at sjusse mig frem til.

Lasse Damgaard

@Dan.

Sådan starter al handel jo - man giver en pris også taler man sig tilrette.

Men har man en varer som er både god og eftertragttet - så kan den sælges for billigt.

Noget af krejlerspillet går så ud på at virke uinteresseret og næsten hånende overfor den pris som sættes på den eftertragtede varer - som man jo gerne vil have men helst ikke betale for.

- Man kan sige at regeringen havde det bedste udgangpunkt da de var sikret med EL - at de vil have VKO med fordi det både virker troværdigt og de kan sige de har lavet guld - skulle da kun anspore dem til at få VKO til at makke ret og acceptere prisen - da den er både god og attraktiv.

Tro miig med min erfaring med mennesker - Venstre kunne stå afklædt tilbage hvis man havde været anderledes seriøs om de muligheder og udfordringer der ligger i en klimaaftale - Vi tale om guld. og ikke et eller andet nettoprodukt som aftalen er endt med at blive
- Efter min mening :)

Dan Johannesson

@Lasse jeg kan jo ikke undsige mig dine pointer som ikke er helt ved siden af. Jeg tror blot at det, set i et større objektiv, udviser en grad af modenhed fra den nye regerings side at de sikrer at også venstre er med.

På den måde kan V som jo står til at være Danmarks største parti, ikke smadre aftalen igen, som de ellers snildt kunne finde på, såfremt de skulle komme til roret igen.

Så jeg tror at en lidt 'mindre' plan, der til gengæld rent faktisk gennemføres og fastholdes, er politisk klogere, end en mere ambitøs plan, som V og Co ville pille fra hinanden, senere hen, er at foretrække.

Men det er marginalerne vi diskuterer nu, da jeg som sagt er med på dit perspektiv også ;)

Enhedslistens accept af dette helt igennem borgerlige energiforlig (det er jo VKO´s udspil det hele bygger på) er et knæfald uden sidestykke for Enhedslisten. Det viser jo også, at Enhedslisten evne til at få politik igennem er stækket af deres frygt for at vælte en borgerlig RSSF regering. Glædeligt for Danmark men det må være skuffende for de vælgere der tror Enhedslisten har noget at sige i dansk politik idag.

Lasse Damgaard

@Dan

Ja måske man kan sige at den nye regering vil udvise en mere moden adfærd - end den forgående.
- Og præmisen om at det er bedre at Venstre er med - uanset størrelse - er både modent og demokratisk.

Men - modent i forhold til at ændre en adfærd som man ved eksplicit er forkert - er at give efter for det forkælede barn der står og stamper i jorden - fordi man siger nej til mere slik, efter tandlæge besøget har vist der ikke er flere tænd tilbage uden huller.

Med andre ord - modenhed som præmis men målt på resultat - viser jo hvor eftergiven den voksne er, når det handler om at udvise fasthed og føre barnet trygt igennem den farlige jungle
Vi taler om irrevasible skader på klima og miljø - på bekostning af meget snævre særinteresser og energimonopolers fortsatte position som dem der sætter standarten for hvad man kan mene om for mange huller i tænderne.

Vi ville nok mener hvis vi så optrindet med den sure unge der ikke kan få sin vilje - at de forældre skulle sætte en effektiv stopper for den slags gadeoptrin og uvorden opførelse - og få banket ind i knolden at det bliver for deres eget bedste de ikke mere får lov til at æde sig syg i mere slik....

Dan Johannesson skriver:
Der vil altid være ‘hvis’er’ og ‘men’er’ fra mavesure pedanter.

Men jeg må skuffe dig, hvis disse søde ord var henvendt på undertegnede, thi jeg er ikke det mindste mavesur eller for den sags skyld en pedant!

Jeg har blot gjort mig den luksus at sætte mig grundigt ind i vindmølleproblematikken, og har derfor for længst erkendt, at en fortsættelse af opstilling af megamøller på land, hvor de dels yder væsentlig mindre end havmøller og dels har en noget mere fluktuerende produktion, er en forældet og kortsigtet vej.

I øjeblikket er de alle dog desværre jo nærmest virkningsløse. For denne smukke fredag aften, der yder de alle til hobe jo kun 75 MW (den samlede installerede effekt er på 3940 MW) ud af et forbrug på 4305 MW, altså ikke engang 2%.

Men lad nu det ligge, men sagen er, at skal vi vindkraft, og lad os da endelig antage den præmis, så skal denne naturligvis udbygges hvor vindforholdene er de bedste, altså på Nordsøen.

Og nej, det der med at havvindmøller er frygtelig dyre, det er en skrøne som det er lykkedes vindlobyen at bilde både politikerne og borgerne på ærmet. Og det har de naturligvis ikke gjort for sjov, for sagen er, at det ganske enkelt er på land de tjener deres penge ... i øvrigt godt støttet af alle landets borgere. Kig eventuelt på denne her lille fortælling: http://www.vmmo.dk/kragerup%20gods.pdf

Nå, men ser vi på havparken Horns Rev II, som blev igangsat i 2009, så vil den over en tyve års periodde levere elektricitet til 45,1 øre pr. kWh i gennemsnit, og det er nøjagtig det samme som de store megalandmøller leverer til! Og skulle elprisen stige med blot fem øre, jamen, så bliver Horn Rev II faktisk 2 øre billigere end megalandmøller.

Til Maria Spliid Clausen:
Angående beslutningen om at vindmøller skal stå på land, indebære det skumle at vindkraften derved blive upopulær, så kan jeg notere: Det er såmænd det jeg også frygter, og med god grund, for når man drager ud i landet og ser hvad der sker af overgreb mod lokalbefolkningen og som sker i miljøet, klimaets og den vedvarende energis navn, så bliver man ganske enkelt ilde til mode. Og det er det jeg mener er dybt usolidarisk, for plads til møller har vi jo nok af, nemlig på Nordsøen.

Go' weekend til alle

Jan William:
Hvilken dybde står vindmøllerne på Horns Rev? Og hvilken skulle de stå på i nordsøen? Og hvilket vandpres fra strømmen udsættes de på, på begge steder?
Du kan ikke sige, at lokationen er irrelevant. Det er ikke sådan lige at bygge et fundament på 800 meters vand med et kæmpe strøm-pres.

Og kan man bygge på bankerne i nordsøen? Hvad ville det gøre ved fiskeriet? Jeg ved det ikke, men det bør da undersøges inden man siger, at man bare kan overplastre det hele med vindmøller.

Hej Dennis Berg ... og andre der gider læse med.

På Horns Rev står møllerne på omkring 9-17 meter vand, og da en meget stor del af den danske del af Nordsøen har vanddybder på omkring kun 20 meter, er vanddybderne ikke noget problem.

I det hele taget er Nordsøen jo et lavvandet område, og det er jo også derfor både tyskerne og englænderne er i fuld gang med at opfører havvindmølleparker.

Mht. til fiskeriet, så plæderes der faktisk for, at fundamenterne på havmøller er medvirkende til en øget fiskebestand, men om dette er korrekt eller ej, det må jeg blive dig svar skyldig.

I øvrigt har Vestas for omtrent et års tid siden fremkommet med den tanke, at skulle hele Europas elforbrug dækkes vil det kun kræve et område af Nordsøen på 141 x 141 kilometer og naturligvis omkring 35.000 af deres ny 7 MW mølle.

Nuvel, det vil jo selvsagt være klogt at dele dette område op i flere mindre, for ellers ville de mange møller jo "skygge" for hinanden ... og så er vi lige vidt mht. til udnyttelsen af vinden, for det der med turbulente vindforhold er nemlig en af grundene til at møller på land yder væsentlig mindre end havmøller.

Naturligvis spiller også andre faktorer en trille, og derfor yder eksempelvis de 20 møller på Middelgrunden på Øresund væsentlig mindre end møllerne på Horns Rev I der også er fra år 2002 og af samme type.

Michael Kongstad Nielsen

Ind i mellem kan havvindmøller og andre anlæg på søterritoriet være til uventet gavn for naturen. Det har man set ved Øresundsbroen, og her i forbindelse med Anholt Vindmøllepark:
http://www.dongenergy.com/DA/Presse/Nyhedsrum/Nyheder/Pages/Hummerneglae...

Tak for de to sidste indlæg, jeg blev noget klogere på forholdene.
Jeg er helt klart blevet tilhænger af en stor indsats i nordsøen :)

Ole Johannes Winther Kristensen

"Ind i mellem kan havvindmøller og andre anlæg på søterritoriet være til uventet gavn for naturen."
Michael Kongstad Nielsen, det var da en glædelig nyhed!

Lad os så bare "håbe" at der vil være nok af de sjældne metaller som f.eks. neodymium og dysprosium til at lave de vindmøller som skal sættes op.
Jeg krydser samtidig fingre for at kineserne ikke ødelægger alt deres drikkevand og forgifter deres nærmiljø imens de prøver at udvinde de her sjældne metaller.

Så kan det jo altsammen blive en klima-"venlig" løsning.

Mvh.
Ole Kristensen