Læsetid: 3 min.

’Managementkulturen er gået for langt’

Managementledelsen på universiteterne har taget overhånd, mener bestyrelsesformand på Aarhus Universitet Michael Christiansen. Han tror, det er årsagen til, at frustrationen i øjeblikket breder sig blandt forskere på alle landets universiteter
’Vi har på universiteterne nok ikke i tilstrækkelig grad taget dialogen med forskerne om, hvordan man skal lede dem på deres præmisser, hvor man respekterer det særegne ved forskningens natur,’ siger Michael Christiansen.

’Vi har på universiteterne nok ikke i tilstrækkelig grad taget dialogen med forskerne om, hvordan man skal lede dem på deres præmisser, hvor man respekterer det særegne ved forskningens natur,’ siger Michael Christiansen.

Henning Bagger

2. marts 2012

Efter universitetsloven fra 2003 er der indført et moderne styresystem på de danske universiteter, der giver mindelser om det private erhvervsliv. Men universiteter kan ikke styres som en tandpastafabrik, siger bestyrelsesformand for Aarhus Universitet Michael Christiansen oven på de seneste tre ugers kritik af ledelsen på universitetet.

Han kalder det en meget alvorlig kritik, at der ikke skulle være fri debat på Aarhus Universitet. Men nogle af frustrationerne hænger formentlig sammen med den ledelsesmodel, der går igen på alle landets universiteter.

»Det kan være, jeg læser forkert, men jeg læser blandt andet frustrationerne som et oprør mod New Public Management. Og hvis det er et oprør mod den model, så skal signalerne komme fra den øverste ledelse. Blandt andet mig,« siger han og retter en finger mod sig selv.

»Og min holdning er, at vi nu skal passe på,« siger Michael Christiansen, der også er formand for Formandskollegiet i Danske Universiteter.

Med universitetsloven kom man væk fra selvstyret, og det skal man bestemt ikke tilbage til, siger han.

Men man er måske kommet for langt over i den anden grøft.

»Vi har på universiteterne nok ikke i tilstrækkelig grad taget dialogen med forskerne om, hvordan man skal lede dem på deres præmisser, hvor man respekterer det særegne ved forskningens natur,« siger Michael Christiansen.

»Jeg savner i universitetsverdenen mere empati. Modellen skyldes et berettiget ønske om at få økonomisk styr på universiteterne, men man kan ikke styre dem som en virksomhed.«

– Hvad har I gjort i bestyrelsen på Aarhus Universitet for at rette op på det?

»Jeg tror ikke, man kan gøre meget andet end at tale om det. Det er vi nu begyndt på meget åbent. Jeg kan tale med Uddannelsesministeriet og Finansministeriet, og jeg kan også tale om den managementkultur, der er kommet ind på universiteterne, og sige, at jeg synes, vi er gået for langt.«

Styrket medindflydelse

Helt konkret har bestyrelsen netop vedtaget at indføre Akademiske Råd med mere vidtgående kompetencer, end de har i dag. De får et sekretariat og en valgt formand i modsætning til den nuværende model, hvor dekanen er formand. Og det er et skridt væk fra den lineære ledelse, mener Michael Christiansen.

»Det er på en måde et missil fra siden i den lineære ledelse. Det tror jeg ikke, man ville synes, var en god idé på en tandpastafabrik. Men jeg synes, det er en god idé. For vi må have et sted, hvor debatten er ægte fri, og de ansatte og studerende kan aflevere resolutioner og have en dialog med rektor uden respekt for det lineære ledelsessystem.«

De seneste ugers kritik var et væsentligt punkt på det seneste bestyrelsesmøde onsdag. I sagen om den fyringstruede musikprofessor Linda Koldau har Michael Christiansen ikke mange kommentarer, ud over at han føler sig overbevist om, at der er tale om væsentlige samarbejdsproblemer, som ledelsen blev nødt til at reagere på.

Mange kritikere har studset over, at Linda Koldau i en advarsel er blevet pålagt at overholde en ’kollegial fortrolighed’ og har fået mødepligt på universitetet. Senest har Folketingets ombudsmand bedt om at se sagens akter for at undersøge sagens principielle aspekter.

»Man kan drøfte, hvordan en advarsel er formuleret, og der skal ombudsmanden og andre se på, om formuleringerne er rigtige. Jeg har ikke nogen bemærkninger til det,« siger Michael Christiansen.

Pirrelige forskere

Den mere generelle kritik af, at der ikke er en fri debat på Aarhus Universitet, er dog meget alvorlig, mener bestyrelsesformanden. Formelt har ledelsen ikke gjort noget galt, vurderer han. Ytringsfriheden er ikke blevet krænket, og der har været en lang og fornuftig dialog og høringsproces om de omstruktureringer, der i øjeblikket pågår på universitetet.

»Men hvad enten der er et reelt problem eller ej, er der i hvert fald en perception af et problem. Det er det, man skal forholde sig til. Man skal ikke finde ud af , om man har hørt de mennesker eller ej. Man skal tage til efterretning, at nogle er dødhamrende frustrerede, og så må man tale med dem om det.«

Det er ikke det samme som at give dem ret i kritikken. Men i tider med store forandringer kan ledelsen ofte komme til at overvurdere, om man har fået kommunikeret planen ordentligt til folket på gulvet, siger Michael Christiansen.

»De oplever ændringer, og at der bliver rørt ved deres sfære. Derfor er de pirrelige og forlanger at blive hørt. Det skal man på et universitet afsætte flere ressourcer til, end man skal på en tandpastafabrik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for at ha´bragt sagen op , der nu er blevet til en nødvendig debat - ja selv Aarhus Universitets formand erkender nu at en lineærer og managementledelsen fra 2003 ikke er løsningen.
ER TIDEN SÅ IKKE INDE TIL AT FÅ REVIDERET DEN UNUVERSITETSLOB;

PS: Er det et gode at en person kan have flere bestyrelsesformandskabet i store samfundsinstitioner som fx . Micial Christiansen.

Hvad vil du opnå med styring og kontrol i en virksomhed som lever af kreativitet og innovation? Lyt til egene professorer på Århus handelshøjskole som giver nogle særdeles gode forelæsninger bl.a. på FU.
I fremadrettede virksomheder er der åben kommunikation på tværs af faggrænser og organisations niveauaer (hvis sådanne findes). Det giver mulighed for at lytte, reagere hurtigt og tage ansvar for egene handlinger på det niveau i systemet hvor beslutningen træffes af dem som udfører den. Styring ved kontrol hører fortiden til.

Fornuftige ord fra bestyrelsesformanden.

Håber han også har sagt noget på bestyrelsesmødet 29.2. om absurde sanktioner anno 2012 om fast ophold på kontor.

Dorthe,
Mht. flere bestyrelsesposter: DK er et lille land, og alle kender stort set hinanden. Nogle sidder i rigtig mange bestyrelser, så de samme omgås de samme. MC blev så vidt jeg husker valgt på grund af sit store netværk. Men man fik også en bestyrelsesformand, der med sin baggrund fra Det Kongelige Teater har fået en fin sans for at arbejde med mange forskellige mennesker og få det til at fungere.

Dorte Sørensen

Anne tak for dit svar, som vi ikke er uenige om. Min bekymring gik mere på om en person , der har så mange TUNGE bestyrelsesformandskaber ikke mere køre på "rutinerne" og ikke så meget giver sig tid til at se de forskellige detaljer og deres betydninger.

"Men i tider med store forandringer kan ledelsen ofte komme til at overvurdere, om man har fået kommunikeret planen ordentligt til folket på gulvet, siger Michael Christiansen."

Henrik Jensen

Michael Christiansen - Über-DJØFeren Michael Christiansen! - kritiserer managementkulturen på universitetet.

Det minder mig om den scene i Fantasia, hvor troldmanden vender hjem, efter at troldmandens lærling, Mickey Mouse, har sat tusinder af koste til at hente vand.

Michael Christiansen har, i den grad, været med til at skabe et monster, han ikke kan styre længere.

Leif Højgaard

"...Vi har på universiteterne nok ikke i tilstrækkelig grad taget dialogen med forskerne om, hvordan man skal lede dem på deres præmisser" - og man lærer det heller aldrig, fordi man ikke behersker sine økonomiske teorimodeller.

Der har jo altid været udmærket styr på universiteternes økonomi, den har bare ikke været styret af politikerne, men interessenterne. Nu, hvor der er massiv, forfejlet politisk indflydelse, vælter det ind med penge, som til gengæld bruges imod al universitær tradition.
Politikerne skal facilitere, men de vil hellere styre.

Ursula Nielsen

New Public Management er gået for vidt overalt i det offentlige!

Lad oprøret brede sig til socialcentre, jobcentre, folkeskoler, hospitaler, styrelser, daginstitutioner, gymnasier - OVERALT.

"Vi vil godt give dem penge, hvis de gør, som vi siger" er det moderne mantra blandt politikere og embedsmænd. Det er helt fejlagtigt! Politikerne sidder på pengekassen, men handlekraften ligger i institutionerne, som derfor selvfølgelig skal kunne varetage deres område temmelig frit, med en traditionel, demokratiseret offentlig ledelse. Det havde vi fået med styrelsesloven, og ingen har endnu kunnet forklare mig, hvad der skulle være galt med den.

Artiklen fortæller klart og tydeligt, at en debat omhandler forståelsen af budskabet, og ikke indholdets værdier eller konsekvenser, som er uden for debat.

Irettesættelserne bekræfter dette.

Curt Sørensen

En bemærkelsesværdig indrømmelse af Michael Christiansen. Men læg mærke til begrænsningen: Høring ja, universitetsdemokrati, nej.

Lige så uargumenteret som uddannelsesministeren forleden erklærer Michael Christiansen frejdigt, at det gamle universitetsdemokrati og autonomien ikke duede. Så det skal vi ikke tilbage til.

Men uden en genetablering af universitetsdemokratiet, autonomien og forskningsfriheden fortsætter den nuværende kurs mod universiteternes forsvinden som universiteter.

Tilbage vil stå en blanding af erhvervsvirksomhed og ideologisk indoktrineringsanstalt.

Ursula Nielsen

"Men i tider med store forandringer kan ledelsen ofte komme til at overvurdere, om man har fået kommunikeret planen ordentligt til folket på gulvet, siger Michael Christiansen."

Det har sikkert ikke skortet på kommunikation, men god kommunikation fordrer at dem der skal modtage den finder budskabet relevant. Og for at finde ud af hvad modtagerne finder relevant, må man simpelthen lytte til dem - ikke bare for at overbevise dem med argumenter, men for at anerkende deres bekymringer og frustrationer.

Ursula Nielsen

@Curt Sørensen:

"Tilbage vil stå en blanding af erhvervsvirksomhed og ideologisk indoktrineringsanstalt."

Hvis man vil have medarbejdere der forstår og anerkender managementmodellerne, så skal de studerende for første dag, indoktrineres til at være små økonomer. Der skal oprettes nye fag : Økonomisk musikvidenskab, Økonomisk teologi, Økonomisk filosofi etc.

(Da jeg hverken arbejder på AU eller kender nogen der gør det, så ved jeg ikke om det allerede er realiteten?).

Ursula Nielsen

Jeg er rystet over Curd Sørensens beskrivelse af undervisningen på AU. Hvis det foregår som han beskriver, så arbejder han ikke på et universitet, men på en gemen propagandafabrik!

Jeg støtter alle studerende og ansatte der kæmper for at AU skal producere fri og uafhængig forskning og studerende der kan reflektere nuanceret og kritisk.

Leif Højgaard

Men Michael Christiansen har jo slet ikke baggrund for at udtale sig om Management og organisation. Selvfølgelig kan han have sin private mening men ekspert er han ihvertfald ikke. Problemet er at man ikke har styr på selv det elementære på Universiteterne og årsagen skyldes som altid dårlig ledelse, mobning og rygklapperi.

Leif Højgaard

- At man så derudover har indført ABC-Accounting med nye NAVI-Stat fra Økonomistyrelsen har kun gjort det hele meget værre. Universitetsøkonomer burde ikke slippes løs til økonostyring i offentligt regi. Det går fuldkommen galt. Se bare på portoprisernes himmelflugt hos postvæsenet

Dorthe,
Jeg er enig med dig. Vender nu tilbage med en uddybning. Har været til to fantastiske foredrag på AU om Løgstrup. Bare bestyrelsen og ledelsen for AU havde deltaget i dem.

Ingen ved, hvad bestyrelsesformanden mener dybest set, om han f.eks taler med to tunger. Jeg bekymrer mig på baggrund af det, jeg som samfundsborger kan læse ved at have fulgt med bl.a. i Berlingeren.

Jeg kan nemlig konstatere, at i 2008 gik MC med i et kontorfællesskab ml. Amalienborg og Kgs. Nytorv med bl.a. en anden dansker, der senere blev formand for Finansiel Stabilitet. Sidstnævnte er også i de konservatives bestyrelse og i bestyrelsen for CEPOS. Jeg ved ikke, hvor bestyrelsesformanden for AU befinder sig i forhold til CEPOSs værdigrundlag.

Efter de to foredrag smuttede jeg ned i boghandlen i Studenters Hus. Her købte jeg bl.a. "Universitetets død. Kritik af den nyliberale tendens" af lektor på AAU, M. O Madsen, forlaget Frydenlund, 2009

Jeg kan anbefale bogen, bl.a afsnittet om CEPOS fra side 82:

“CEPOS har et klart defineret værdigrundlag af ideologisk karakter og ønsker at påvirke samfundsudviklingen i Danmark i en bestemt retning, idet tænketanken f.eks går ind for såkaldt fri konkurrence og frie markeder og ønsker at omlægge og begrænse direkte og indirekte støtte fra det offentlige til befolkningen”. Lidt længere henne:

“CEPOS bidrager således på det mediemæssige og politiske niveau til den politiske værdikamp ved kompromisløs ideologisering af velfærdsstaten. Ved konsekvent at modstille velfærdssamfundet med et såkaldt bedre samfund, leveres en flydende strøm af input til den diskursive værdikamp.

CEPOS er i denne forbindelse leveringsdygtig i to typer tekster”.

Kristian Rikard

Jeg kan se, at jeg fortsat er den eneste, der vil anbefale indlægget fra MC. Jeg synes, at det er fint at MC funderer over, om NPM var så lykkebringende som mange (inklusive jeg selv) troede, og så som en mulighed ( for mit eget vedkommende) at få styr på monsteret. Det var trods alt under Lykketoft/Nyrup det tog fart - også den overdrevne brug af management flosker og rhetorik.
Jeg så det blandt andet som en mulighed for at få prissat det offentliges ydelser. Vi har snart henved 40 % af økonomien, som fungerer i et helt andt økonomisk system end mit husholdningsregnskab :-)

Michael Christiansen siger:
"Men hvad enten der er et reelt problem eller ej, er der i hvert fald en perception af et problem"

Hvorfor er "Managementkulturen gået for langt" ifølge Michael Christiansen? Han siger jo netop her (og andetsteds i artiklen), at ledelsen ikke har gjort noget galt, og nok ikke er et reelt problem. Istedet er forkserne åbenbart for følsomme?

Michael Christiansen prøver måske at komme ud for at afvæbne situationen, men det lykkes han rigtig, rigtig skidt med, i forsvaret for sig selv og sine med-ledere.

Leif Højgaard

Ursula - noget af det elementære er at lægge bevilling og resultatansvar på samme skuldre. Endvidere at skelne mellem de kære og de ukære omkostninger. De ukære er dem der ikke skaber nogen værdi[vidt begreb men kan dog formuleres] de kære en dem der skaber ønsket værdi. Sagt lidt mere kompliceret:

For at skabe optimal produktivitet på omkostningsstederne gælder - hvad angår deres output - at der (1) kun produceres hvad der er nødvendigt, altså hvad der skaber nytte i de modtagende funktioner og dermed nytte for helheden; (2) at det output, der således findes at være værdiskabende produceres i den påkrævede, nødvendige kvalitet. Altså ikke for godt - for perfektionistisk, styret f.eks. af professionelle kvalitetsnormer mere eller mindre ude af trit med brugerens behov (hvad jo særdeles ofte er tilfældet).

Ser vi derefter på omkostningsstedets inputside - altså på styringen af ressourceforbruget (d.v.s. omkostningerne) for at fremstille de nødvendige serviceydelser, finder vi også to hovedfaktorer af væsentlig betydning for produktiviteten, nemlig: (1) at personalebemandingen er relevant og bedst mulig i harmoni med outputkravene. At der altså ikke findes for meget mandskab, og at det påkrævede mandskab hverken er over- eller underkvalificeret. »Ret mand på ret plads« må være devisen. (2) at der arbejdes med den teknologi (maskineri og metode) der er mest relevant for omfang og kvalitet af de påkrævede outputydelser. Altså på den ene side en ikke for sofistikeret teknologi eller en for omstændelig metodik - på den anden side selvfølgelig heller ikke en for omkostningskrævende manuel teknologi.

Det er den omhyggelige styring af disse fire hovedfaktorer (de to på outputsiden; de to på inputsiden) der er helt afgørende for, om et omkostningssted skaber værditilvækst altså - i vort sprog - skaber produktivitet.

Dog gælder det om at have et realistisk ambitionsniveau mht administration - hvor det gælder om at forenkle i stedet for at gøre tingene for kompliceret.

Olav Bo Hessellund

@Kristian Rikard 2. marts 2012 kl. 13:38

Ja, det lader til, at der en del personer på disse debatsider, der opfatter en anbefaling som en tilkendegivelse af enighed med artiklens indhold.

Det væsentlige i sammenhængen må være, at artiklens belyser en central aktørs syn på denne alvorlige sag - og så kan man være enig eller uenig.

Leif Højgaard

Ursula - et andet elementært element er at man ikke skal spilde for megen tid på det der kaldes periodisering, som mange bogholdere får megen tid til at gå med, blot fordi det er påkrævet aht det eksterne regnskabsvæsen. Mht til Management er det mest overskuelige at datere omkostninger påbetalingstidspunktet såvel i budget som i regnskab.

Tilsyneladende er det noget man er begyndt på fra 1.janusr 2012 hvilket er et positivt tegn. Og nok en lettelse for de fleste involverede. Ser man på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside dengang det hed Økonomistyrelsen, så bemærker man at der skulle anlægges en forbrugssyndvinkel ind ved periodisering, hvilket betyder en mængde spildtidsarbejde og forvirring ved budgetkontrol. Som kuriosum bringes en del af teksten fra Økonomistyrensens slettede hjemmeside desangående:

"Økonomistyrelsens beskrivelse

De generelle retningslinier for denne beskrivelse af problematikkerne vedr. periodisering er beskrevet i Økonomistyrelsens procesvejledninger på adressen http://www.oes.dk/sw43113.asp

I denne procesvejledning indledes med følgende passus.

”Selve periodiseringen bygger på princippet om, at indtægter og udgifter indregnes i regnskabet i takt med udførelsen af de aktiviteter, som de er tilknyttet. Indbetalings- og udbetalingstidspunkt er således ikke det afgørende, idet indtægter skal indregnes på det tidspunkt de optjenes eller skabes, alt imens udgifter indregnes på det tidspunkt de forbruges.

Væsentlige tidsbestemte indtægter og udgifter skal periodeafgrænses. Det forudsættes herved, at sådanne tidsbestemte poster kan omfatte f.eks. husleje, leje og leasingydelser, konsulentudgifter mv.

Indtægter og udgifter, som er samhørende og vedrørende afgrænsede projekter, periodiseres som igangværende arbejder for fremmed regning under henholdsvis et omsætningsaktiv (der er udført mere arbejde end der er modtaget betaling for) eller kortfristet (der er modtaget mere betaling end der er udført arbejde for).

For poster, som i henhold til periodiseringsprincippet medtages i balancen, skal kontinuitetsprincippet iagttages. Dette medfører, at poster, der periodiseres i en regnskabsperiode, også skal periodiseres i de følgende regnskabsperioder. Ved overgang til periodiseringsprincippet

skal man være opmærksom på, at driftsregnskabet som følge af, at der i tidligere år ikke er periodiseret, kan blive misvisende på grund af manglende kontinuitet.”
". Citat slut

Leif Højgaard

- ovenstående emne vil med fordel kunne studeres nærmere af offentlig anklager, jurister såvel som dommere. Omtalete personkreds famler på dette område som i blinde selvom de giver sig ud for at være særdeles kyndige.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes, det er en meget interessant artikel og nogle meget interessante udtalelser fra Michael Christiansen. Han siger jo, at

- universiteter kan ikke styres som en tandpastafabrik,

- ....Og hvis det er et oprør mod den model [New Public Management], så skal signalerne komme fra den øverste ledelse. Blandt andet mig ..."

Det er jo fremragende. Manden lytter og fornemmer det rigtige, tror jeg. Og han snakker om det, gemmer det ikke væk, er ikke glat som en ål, affejer ikke, men erkender, at man nok er gået for langt. Bedre kan det ikke siges af en mand i hans position.

Nu begynder de forhåbentligt at snake om det i bestyrelsen og alle de kredse, hvor de færdes, herunder i VL-grupperne. Når det gælder ledelsesfilosofi, så kommer de faktiske ændringer fra toppen, det kan man ligeså godt se i øjnene, men tll gengæld breder nye tænkemåder sig hurtigt som ringe i vandet.

Det er sat noget igang, super godt. Men det skal ikke forhindre fortsat pres og debat og udvikling af nye strategier på studenterniveau og blandt de ansatte. Og universitetslovens kan sagtens nå at komme til ny vurdering allerede i indeværende år.

Leif Højgaard

Michael K. Nielsen - godt bemærket, men mon ikke Michael Christiansen burde have givet denne tilkendegivelse for mindst 9 år siden da VKR folkene påbegyndte deres mismanagement ? Geunden til at MC kommer med disse indrømmelser her i 11 time er vel at skelletterne nu rasler ud af alle skabe.

At tale med to tunger:

På den ene side vælger bestyrelse og ledelse på AU at køre et universitet efter en nyliberal politik.

På den anden side siger rektor for AU i Delfinen, Studenterrådets blad, febr. 2012: "Som universitet har vi ikke politiske holdninger til miljø, men det er ikke det samme som, at den enkelte forsker ikke kan formidle viden og holdninger".

På side 13 og frem er en online-artikel, "AU's ukendte miljøvisioner". "Ukendte" fordi Delfinen siden nov. 2011 har forsøgt at få fat i AU's miljøplan. Men ingen af de 6 administrationsmedarbejdere fra AU, som Delfinen har talt med, kunne finde frem til Universitetets miljøplan. s.17. Delfinen skriver, at andre danske universiteter har taget miløjmæssige initiativer. Også Göteborgs Universitet.

Den danske kemiproducent Cheminova ejes af Auriga Industries A/S, hvis hovedaktionær er Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF), som støtter videnskabelig forskning på AU.

Stoffet "Delfinen" skriver om er svampemidlet Flutriafol, der sælges bl.a. til Brasilien. En klimamedarbejder fra Greenpeace/DK, siger, at det er ganske enkelt profit på bekostning af miljøet. Feltforsøg med Flutriafol viser en gennemsnitshalveringstid på 1000 dage. I Danmark kan et pesticid med halveringstid på over 180 dage ikke opnå godkendelse, s.15.

Mærkerne Impact® og Vincit® (flutriafol) er med i Greenpeace/Tysklands rapport, 2008, "The Dirty Portfolios of the Pesticides Industry. Product Evaluation and Ranking og Leading AgroChemical Companies" . Det fremgår, at Impact® og Vincit® (flutriafol) er blacklistet, side 55. Mærkerne står under firmaet Syngenta, men det er Auriga, der har varemærkeregistreringen. På Auriga kan man læse, at "derudover har Auriga overtaget alle rettigheder til at producere og sælge svampemidlet Impact® og Vincit® (flutriafol)". Liste over producenter af Flutriafol i verden.

Cheminovas kommunikationsdirektør Lars Erik Kruse Pedersen udtaler sig om Flutriafol både i Delfinens artikel og på Aurigas hjemmeside i forb. med artiklen.

Lige for at slå det fast:
Det er ikke sagen omkring Linda Koldau, der startede det hele om frustrationen over Aarhus Universitet. Denne frustration har hersket i flere år nu, og den hænger snævert sammen med den uni-lov, der blev indført, samt den nye linie, hvor administrationen er en pukkel, der vokser sig større og større og som til sidst må æde alle midler til forskning op.

Hvad jeg i øvrigt aldrig har forstået, er, at man tit har snakket om den store fordel ved institut- og institutions-sammenlægninger (og her sammenlignet med de store amerikanske colleger), selv om de mest opsigtsvækkende forskningsresultater typisk kommer fra små enheder. Men ok, jeg har jo heller aldrig været bestyrer af en cykelbane.....

Anne Albinus. Cheminova har i mange år været én af AUs sorte sider.

Tak fordi du deler din indsigt. Sammen med artiklen og kommentarerne fra bl.a. Curt Sørensen og Ursula Nielsen bliver du apokalypsens profet.

Neo-liberalisternes kup skjult bag de mange lag af vildledning og løgn frembragt af 10 års magtkorruption der konstant bragte billedet ud af fokus ved hele tiden at hetze i snart den ene og snart den anden retning.

Tæppet der skjulte det virkelige scenarie er først ved at blive løftet i et hjørne.

Overslynglen har forladt landet og er nu én af verdens mest magtfulde mænd og krigsherre.

Niels Engelsted

Når den gamle departmentschefsræv med øvelse fra det Kgl. Teater i indfølende at håndtere sarte og hysteriske kunstnertyper efterspørger mere empati i omgangen med de sarte og hysteriske forkertyper, er det selvfølgelig at føje spot til skade.

Niels,
Ja, det er et forsøg på at komme ud af klemmen, og det viser, at det, der foregår nu, er en del af et (skue)spil.

Bestyrelsesformanden har jo været med i bestyrelsen siden 1.2.2009. Nu vil der så komme et forsøg på at blødgøre lovgivningen, og der vil vedkommende selvfølgelig gerne være med i forhandlingerne.

@ Niels

Vi lever efter min overbevisning, i en temmelig afstumpet politisk epoke, hvor det bedste eksempel jeg i siddende stilling kan illustrere det med er sætningen Søren Gade fyrede af : (overfortolket, i flere udgaver, i skuespillets navn)

"Den klarer farmand." " Far er her." " Far skal nok sætte skabet på plads."

MC kommer i samme ånd, til de lærde, og mine tæer er krummet helt til blods.

Vi skal have nulstillet alle de sindssyge tiltag der manifesteret sig gennem hævntogtets årti (hvor vi har ageret statister til politiske svinestreger) og sætte fagligheden ind igen, på ALLE fronter.

Mihail Larsen

Forståelse, samarbejde og medbestemmelse

Michael Christiansen fortjener tak for sin lydhørhed og meddelsomhed. Midt i en ellers temmelig ophidset debat om universitetsledelsernes manglende evne til at håndtere kritik giver han for så vidt kritikerne ret – et stykke af vejen, men på et meget centralt område: Managementkulturen.

Selvfølgelig kan man klage over, at han ikke forlanger universitetsloven ophævet, at han fortsat mener, der skal være en eksternt domineret bestyrelse, at han ikke allerede for flere år siden, da han blev formand for AUs bestyrelse (og endnu tidligere, da han blev formand for det Kgl. Teaters) fremførte sin aktuelle kritik, at han via sine mange bestyrelsesposter er erhvervslivets trojanske hest i universitetsverdenen, hans repressive tolerance over for pirrelige og sarte forskere, etc.etc.

Men med mindre man tror, der er politiske flertal i folketinget for en radikal ændring af Universitetsloven, så skulle man måske lytte mere efter, hvor MC ikke bare viser lydhørhed og forståelse for kritikken, men også finder det OK med, hvad han som gammel militærmand kalder "et missil fra siden i den lineære ledelse".

Da MC startede på det Kgl. Teater, fik han sig et kulturelt chok, som det tog et par år at komme sig over. Men han endte altså med at blive en både lydhør, klog og afholdt bestyrelsesformand – også af teatrets menige medarbejdere.

Når han nu kommer kritikerne af universitetsloven i møde med en erkendelse af, at "managementkulturen er gået for langt", så er der for mig mere visdom i at tage ham på ordet og indlede en dialog om, hvordan denne kultur kan rulles tilbage - hel konkret. Dvs. hvordan de menige medarbejderes medbestemmelse kan styrkes og udvikles - f.eks. ved en større brug af delegationsbeføjelser. Det vil være vore dages variant af Dutschkes "lange vej gennem institutionerne": en gradvis tilbageerobring af det autonomt kritiske universitet.

Mihail, jeg er stadig forundret over, at nogen kunne finde på at indføre det nuværende makværk,og jeg synes ikke, der gives svar på det, eller hvad det har skullet være godt for. - For mig er det præmieeksemplet på tidens tendens til at kæmpe for tilstande i samfundet, som ikke er ønskværdige eller fremadskuende.

Mihail Larsen

Peter, jeg er ikke forundret, og jeg kan sagtens finde svar på, hvad universitetsloven er god for. Dengang i 60'erne og 70'erne, hvor nogen af os blev skældt ud for munkemarxisme og kapitallogik, så vi allerede mange tegn på, at det politiske flertal i folketinget ønskede at industrialisere universiteterne gennem en stadig stærkere, økonomisk detail- og rammestyring. I kritikken af den politiske uddannelsesøkonomi lå allerede en erkendelse af, at erhvervsinteresser var ved at kolonisere den offentlige sektor – noget der senere blev formuleret som 'udlicitering', privatisering mv. Universitetsloven ligger helt i kølvandet på denne trend. Store offentlige institutioner, hvis mening oprindeligt var at råde bod på kapitalens kortsigtede interesser (og dermed ligegyldighed over for de langsigtede, infrastrukturelle), bliver nu gradvist overladt til markedsmekanismerne. Hvis man ikke har dette perspektiv med i sin kritik af universitetsloven, så er der en risiko for, at den kommer til at dreje sig om personspørgsmål mere end om grundliggende tendenser.

Glem ikke, at universitetsloven i store træk allerede lå i Sanders skrivebordsskuffe, da han blev minister – forberedt af Nyrup-regeringen [der i øvrigt også satte skub i udliciteringer og privatiseringer). Glem heller ikke, at Sanders famøse slogan "Fra forskning til faktura" stammer fra Dansk Metal, altså fagbevægelsen. Glem heller ikke, at universitetsloven aldrig var blevet vedtaget i første omgang, hvis ikke socialdemokraterne havde stemt for. Det kritiske og autonome universitet har ikke mange venner.

Forskningen kan jo så set i det historiske perspektiv, også mønstre ikke så få der med meget små midler satte skub i verden.

Markedet kan ikke forstå de lettere anarkistiske mennesker der hopper rundt i begreber som :

Tilfældighed
Paradoks
Fejl på fejl, på fejl i vild jubel..

Hvad er forskning, i de perspektiver der er blevet sat op, andet end en lakaj-profession for profittens skyld........

Sider