Læsetid: 3 min.

Misbrugte børn bliver hjulpet af at møde deres krænker

Når et seksuelt misbrugt barn møder den person, der er skyld i misbruget, hjælper det i de fleste tilfælde barnet med at komme videre. På Rigshospitalet vil et stigende antal børn fremover få et tilbud om at møde deres krænker
Det hjælper ofte børn videre fra et misbrug, når de får mulighed for at møde krænkeren igen.

Det hjælper ofte børn videre fra et misbrug, når de får mulighed for at møde krænkeren igen.

Jakob Dall

6. marts 2012

Selv om et barn har været udsat for et seksuelt misbrug eller seksuelle krænkelser, er det ikke ensbetydende med, at barnet har bedst af aldrig at se den voksne krænker igen. Det kan tværtimod hjælpe barnet med at komme videre, hvis han eller hun bliver konfronteret med den person, der har forvoldt skaden, fortæller daglig leder for Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, Anette Baadsgaard:

»Der er mange børn, der bliver ramt af en skyldfølelse, når det er blevet opdaget, at de har været udsat for et seksuelt overgreb. I de tilfælde kan det være en stor hjælp for dem, hvis de møder krænkeren og får at vide, at han eller hun tager det fulde ansvar for det, der er sket,« siger hun.

Siden 2010 har det været muligt for voksne ofre og gerningsmænd at møde hinanden via et konfliktråd, som politikredsene rundt i landet tilbyder. Den ordning har vist sig at være en succes, og idéen med at lade offer og gerningsmand mødes har nu også spredt sig til sager, der omhandler seksuelt misbrugte børn. På Rigshospitalet gik de første forsøg med ordningen i gang for to år siden, og indtil videre har det givet gode resultater, forklarer Anette Baadsgaard.

»Ofte går børnene derfra lettede, fordi de har fået en mulighed for at spørge krænkeren, hvorfor han eller hun gjorde det. Det er ikke sikkert, de har fået et svar, men alene det at give udtryk for deres følelser og komme af med den vrede, de måske har, er en hjælp for dem,« siger hun.Anette Baadsgaard understreger, at det kun giver mening at arrangere et møde mellem de to parter, hvis den voksne har erkendt, at overgrebet har fundet sted og påtager sig det fulde ansvar for det. Forældrenes holdning er også vigtig, for mødet kan ikke lade sig gøre uden deres opbakning.»De fleste forældre har opbygget en stor vrede mod den pågældende person, og i første omgang er der mange, der ikke synes, det er acceptabelt, at deres barn skal møde krænkeren igen. Derfor er det vigtigt, at forældrene får bearbejdet deres egne tanker,« siger hun og tilføjer, at forældrenes skepsis ofte hænger sammen med, at de er bekymrede for, om barnet kan klare det.

Det er Anette Baads-gaards erfaring, at mødet mellem barnet og krænker især en god idé, hvis barnet enten er i familie med krænkeren eller på en anden måde har haft en tæt relation med vedkommende. Det hænger sammen med, at børnene ikke altid kun er vrede på krænkeren.

»De har måske også haft nogle positive oplevelser med vedkommende, og derfor kan de sagtens være bekymrede for, hvordan han eller hun har det. Barnet kan også have en forestilling om, krænkeren er vred på dem, eller hvis krænkeren er kommet i fængsel, kan de være nervøse for, om han eller hun nu har det skidt,« siger hun.

Anette Baadsgaard tilføjer, at opdagelsen af et seksuelt misbrug også kan være forbundet med et tab for barnet, hvis det eksempelvis er barnets far, der er skyld i krænkelserne.

»Selv om det er en far, der har gjort noget, han ikke skulle, kan det være voldsomt for barnet pludselig at skulle undvære sin far. Barnet er måske bekymret for, hvordan faren har det i fængslet, eller måske gør de sig nogle forestillinger om, at han er meget vred på dem,« siger hun og tilføjer, at barnet i de situationer kan slippe af med sin skyldfølelse ved at møde sin far under kontrollerede forhold.

Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb behandler årligt omkring 150-200 børn, som har været udsat for seksuelle overgreb, og indtil videre har der været ni sager, hvor barnet har mødt sin krænker. Anette Baadsgaard er dog ikke i tvivl om, at antallet af møder vil stige.

»Vi kommer helt klart til at bruge den noget mere, fordi det har vist sig at være så godt for barnet,« siger hun og nævner et eksempel på et møde mellem et barn og en krænker, hvor krænkeren sagde til barnet, at han var glad for, at barnet havde afsløret misbruget, så han nu kunne få noget hjælp.

Det er den type erfaringer, der har overbevist Anette Baadsgaard om, at metoden virker:

»Når børnene slipper af med deres skyldfølelse, er det meget lettere for dem at komme videre«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

gør de ???????

jeg har mine tvivl !

bare det ikke får gerningsmanden til at mene at han så har løst problemet...kastrer ham hvis han gentagende gange voldtager..!

Torben Knudsen

Man kan kun håbe at fagkundskaben har ret og ikke kun for en periode, hvor det nye gælder på bjerget.
Historisk har vi været meget igennem om eksperters syn på tilstande, hvor eftertiden har vist hvor store fejl og overgreb på børn, der blev begået.

Meget enig i Anette Baadsgaard vurdering, det vil i mange tilfælde være gavnligt for børnene at få klarhed, derved undgå de at bygge videre på en masse fantasier.

Men Anette Baadsgaard, skrevvrider krænker billed, når hun kun taler om far som krænker, virkeligheden er at mor har lige så stor en andel.
Nyre undersøgelser har påvist at mødre og tanter ofte der dem der krænker drengene seksuelt.

Nej Maya Nielsen, 50%

Du fat i nogle gamle tal.

Mødre misbruger også
I dobbeltsengen med mor
I: Aktuelt, 1999-01-30
(ophavsbeskyttet artikel, han rekvireres på bibliotekerne)

Der er også en svensk undersøgelse af lidt nyere dato omkring 2001 hvis jeg husker rigtigt, som anslå et tal omkring 40%

Nyere Norsk undersøgelse om kvinder og vold mod børn.
http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=10016566

Og fra Dansk side er der helt nye undersøgelser om kvinde krænkeren, de skulle efter sigende være lige på trapperne.

Det var svært at få verden til at se kirkens præster og deres andel i seksuelle krænkelser, men det er intet imod det, at få verden til at se den incestuøse mor.

Vibeke Svenningsen

Jens:

Det er da dokumentation, der vil noget. Kan du ikke lige henvise til en undersøgelse, der underbygger dit postulat? Og herunder, hvor mange af de kvindelige krænkere, der krænker sammen med far?

det må være 40% af overgrebene på drenge, for det er simpelthen ikke rigtigt hvis det handler om gennemsnittet af alle overgreb...det tror jeg ikke på... mht til voldtægter af støtte børn er det jo ca. 99% mænd...jeg tror ikke på at der er lighed i antallet af overgribere de to køn sammenlignet , hvor har du de tal fra ? og hvordan er de mere pålidelige end øvrige statestikker ? og hvor stort et antal børn/voksne omfatter dette materiale..?

Vibeke Svenningsen

ja det kan jeg da Vibeke.

Mødre misbruger også
I dobbeltsengen med mor
I: Aktuelt, 1999-01-30
(ophavsbeskyttet artikel, han rekvireres på bibliotekerne)

Female sexual abuse of children
Redaktør: Michele Elliott

Nå du læser artiklen og bogen vil du opdage at man over en periode fra 1978 og frem til 2001, er gået fra at tro at den incestuøse mor kun fantes blandt afroamerikanske mødre. Og nu til 40 og 50% af alle seksuelle krænkelser af børn.

"Adverse Childhood Experiences Study" har en hel masse undersøgelser som ligger på nette.

voldtægt af større børn , mente jeg.
I USA er ca 10 % af de voldtagneblandt voksne mænd, men det skyldes at de bliver voldtagne af andre mænd i fængsler.!

en meget stor Australsk undesøgelse viser også at sex-molesters are three times more likely to offend girls than boys...! And within the family girl are 10 times more likely to be the victim.

http://www.childtrafficking.com/Docs/csa_offenders_charateristics_gov_au...

Vibeke Svenningsen

Du må da have en dansk undersøgelse - eller en anden, du kan indsætte et link på. Mayas tal passer iht danske tal og undersøgelse. Din postulering er altså ikke korrekt - eller mest af alt fri fantasi!

Maya Nielsen

Jeg har overhoved ingen indsigt i fængsler og overgreb derinde, så det kan jeg ikke tale med om.

Men prøv en gang at bestille artiklen på biblioteket, den bygger på Danske undersøgelser, fra en bred vifte af det de flest af os vil betegne som meget pålidelige kilder. og så giver den en del rigtig gode forklaringer og navnene på de pålidelige kilder, så det kan efterprøves.

Mødre misbruger også
I dobbeltsengen med mor
I: Aktuelt, 1999-01-30

ja det er svært at finde præcise undersøgelser , da også de fleste mener at det er meget få overgreb af kinvder der meldes, og at mænd/drenge er mindre tilbøjelige til at melde overgreb, selv om de oplever dem ødelæggende for sig selv.

"In a study of 17,337 survivors of childhood sexual abuse, 23% had a female-only perpetrator and 22% had both male and female perpetrators. "

men det kan have været denne undersøgelse af ca. 17.000 overlevende sexuelle overgreb , som har fortalt...om fordelingen af overgribernes køn

http://female-offenders.com/Safehouse/2010/09/toptenmythsaboutfemalesexo...

Vibeke Svenningsen

Der findes absolut ingen dokumentation for end ikke begrundet mistanke for, at danske kvinder krænker i nær samme grad som mænd. Der virker nærmest som ønsketænkning, at det skulle være tilfældet eller noget. Men ellers, så ja - kvinder krænker også.

men hvis man så regner andelen af overgreb for disse ud hvor mænd har deltaget er det jo 77% af tilfældene

og kvinder i sammenlagt 45% af tilfældene...

og jo det passer... fordi der har været 2 om ca. 23% af overgrebene altså både en mand og en kvinde....
men arten af overgrebnene og hvilke handlinger hvem af parterne udførte på børnene/barnet er ikke beskrevet...

som jeg kan forestille mig det er der sikkert mange relativt passive kvinder i disse "krænker-ægteskaber" hvor det oftere er en sadistisk ægtemand, der inddrager sin underdanige kone i sine perversioner end det omvendte er tilfældet..

.men jo den slags forhold finde nok også blot langt sjældnere og der er sikkert også forhold hvor begge parter af hvert sit køn er lige grumme i deres overgreb...!

må lige tilføje at det er en amerikansk undersøgelse (USA) jeg har sat link ind til...her, men jeg tror det er denne undersøgelse...som har skabt tallene...

og jo det er flere end jeg havde forestillet mig. dog kan jeg forestille mig at en pædofil mand kan få en slags alibi bed at gifte sig med et offer som han så kan få børn med a la Fritz gjorde det og som fortalt i mange andre grumme virkelige sande forfærdeligheder.

jeg vil godt tillade mig at have mine tvivl om disse medvirkende vinders egentligt pædofile karaktér,snarere tror jeg at de er ødelagte psykisk og ikke magter at føre deres vilje igennem til beskyttelse af sig selv og deres børn.
og det kunne være interessant med undersøgelser at disse menneskers egne fortællinger når de bliver straffede, for faktisk behøver vi meget mere viden om den slags baggrunde, så vi bedre kan gå ind og støtte og medvirke til opklaring langt tidligere ...af hensyn til børnene og af hensyn til disse kvinder...

Måske de hvis de er motiverede på en konstruktiv måde til at afklare deres personlige historie og sexualitet, at de så skulle kunne få taget en del af deres straf for at medvirke til samfunds-opbyggende viden om perversioner mod børn i Danmark...

nu står der jo heller ikke på hvilken måde disse 17.000 personer er udvalgt...det er faktisk også interessant...at vide...og hvordan kønsforskellene er i hvordan overgriberne vælger at begå overgreb på...

I en Autralsk undersøgelse af mænd straffet for sexuelle overgreb mod børn , var det gennemsnitlige antal ofre 117 og 80% af disse mænd var normaltbegavede eller mere...

erhm - den nævnte artikkel kan findes på SkoDa hvis man har et uni-c login -> http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Dui...

De eneste tal den nævner er at psykolog Ingrid Leth fra Københavns Universitet ved en undersøgelse i 1989 fandt at en ud af fire seksuelt misbrugte mænd er blevet misbrugt af kvinder. Det kan selvfølgelig være at de velmenende uni-c folk har klippet artiklen i stykker.

En søgning på Ingrid Leth gav pote, og her foreligger en senere undersøgelse hvor samme statistik gentages -> http://www.daspcan.dk/_docs/pdf/Voldens_mange_facetter.pdf

Ca. 25% syntes altså at være det dokumenterbare tal...

Der er efterhånden ved at være en del undersøgelser på området, kan jeg se, har lige studeret Maya' link.

http://female-offenders.com/Safehouse/2010/09/toptenmythsaboutfemalesexo...

I tilfælde af dagpleje forulempelse, er mere end 60% af de forulempet børn, blev forulempet af kvinder.

Ca. 95% af alle unges rapportering af medarbejderes seksuelle forseelser sagde, at de var blevet ofre for kvindelige ansatte.

Maya' link er rigtig godt, og har links til relaterede undersøgelsers

Giv nu op Jens.

Ifølge Ingird Leth som du selv har henviset til:

"""Kvindelige krænkere: I en dansk omfangsundersøgelse (Leth et al, 1988) havde de
adspurgte (misbrugte) mænd i ca en fjerdedel af tilfældene være ofre for kvinder som den krænkende part. Ofte havde de ikke oplevet, at det var overgreb, men snarere forførelser, som på
grund af drengenes alder har været strafbare. Kvinder kan passivt medvirke til seksuelle
overgreb ved at undlade at gribe ind. De få tilfælde af kvindelige krænkere inden for familien har som oftest en egentlig psykisk lidelse og en svigtende realitetssans. Kvinder opdrages meget tidligt til at være omsorgsgivere, og man kan derfor antage, at de skal overskride langt større mentale tærskler, før de aktuelt misbruger børn seksuelt. """

http://www.daspcan.dk/_docs/pdf/Voldens_mange_facetter.pdf

ja det der med de 95% var altså som jeg læste de unge der i ungdomsfængsler var udsat for overgreb/seksuelle traksserier. jeg kan forestille mig at det skyldes at kvinderne deltager mere i de afklædte situationer i amerikanske ungdomsfængsler, her må også huskes at de kropsvisiteres for både våben og stoffer og at mange mener det virker mindre intimiderende/skræmmende/overgrebs-agtigt at blive undersøgt at en kvinde på sine intimere områder af kroppen...

Desuden må også tages i betragning hvordan den kønsmæssige fordeling og ansættelses procedure og rekvirering af ansatte sker, for både i vuggestuer (især) og ved ungdomsfængsler kan der være tale om at det stort set kun er kvinder der er tæt på og arbejder med disse ungdomsgrupper...hvorfor procenterne ikke kan bredes ud på det resterende samfund hvis det ikke skyldes kvindernes egen motivation at der hovedsageligt er kvinder i disse jobs...

bare en overvejelse værd..

Nu kan det også opleves som et seksuelt overgreb, hovr det ikke har været ment sådan , hvis man f.eks. er nædt til at dastholde en amokramt ung i et fængsel, f.eks i et baderum, så kan den der fastholder jo evt. have holdt på visse ædlere dele af en personskrop og det kan opleves ydmygende og sexuelt krænkende selv om det ikke har været hensigten...

tjae.. bare når man oversætter et materiale skal man huske på at ikke alle institutions-typer kan oversættes til dansk.USA´s ungdomsfængsler er oftere MEGET rå og voldelige og med et ekstremt intimiderende sprog og omgangsform og en næsten diktatorisk millitant adfærd fra personalets side, hvilket i sig selv er meget overgrebs-agtigt...!

Mord og ekstrem vold og angreb er også en del af livet i disse fængsler desværre..! og hvem ville ikke reagere voldeligt hvis man har 5 gange livstid på 8 km2 o.lign.

Peter Grøn

Giv op...., hvad taler du om, for det første henviser jeg ikke til den undersøgelse du linker til, for det andet er emnet alt for vigtigt til at opgive.

Og som jeg skrev; Det var svært at få verden til at se kirkens præster og deres andel i seksuelle krænkelser, men det er intet imod det, at få verden til at se den incestuøse mor.

Det er nemlig rigtigt Jens det eneste der er nok her er et retvisende billede, og det er ikke fair om masser mennesker får ødelagt deres liv fordi man ikke tror en stor del af krænkerne findes...

jeg har i mit liv kun hørt om 3 tilfælde af sexuelle overgreb på børn og unge og måske været lytter til et fjerde, før jeg anede at den slags fandtes.....Men disse betroelser i forskelig perifær relation har disse mennesker selv ønsket at komme ud med .......og hvis jeg har det så har mange andre også en masse micro-videns-fragmenter....og de jeg taler om er i hvert fald ikke blevet meldt noget sted...
Dog så vidt jeg ved er kun 1 af tilfældene noget hvor en kvinde(som ikke var offeret) kunne bevidne det på en eller anden led......uden dog at have været konkret vidne............Alle var overgreb mod en pige/ung pige

Maya Nielsen

Ja, der kan være noget om køns fordelingen i børneinstitutioner, men det ændre ikke på de 60%.

Det er ikke lige det billed forældre har når de sender deres børn i børnehave og det er heller ikke det billed pressen tegner.

Så meget tyder på at vi operere med et fejlagtigt krænker billed, og det var det jeg startede med at skrive; at Anette Baadsgaard skrevvrider krænker billed, når hun kun taler om far som krænker.

Men debatten er vel efterhånden kommet så langt, at alle kan se Anette Baadsgaard udlægning er kønsdiskriminerende

Og medvirkende til at opretholde et fejlagtigt krænker billed, ret uheldigt syntes jeg når det kommer fra Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb.

nu er det stadigvæk Australien eller USA vi taler om og der er måske slet ikke ansat mænd i disse daycares/dagplejemødre/vuggestuer og hvis der ikke er det giver det sig selv at stort set alle overgreb begås af det køn den voksne nu har...ikke ? nu er det jo heller ikke 60% af alle børnene der er blevet begået overgreb mod, men 60% af de der er blevet udsat for overgreb, der er blevet mishandlet af en kvinde...Så hvis der slet ikke er mænd i jobbet(hvad jeg ikke tror) så er der fortsat 40% af overgrebnene som er begået i daycaren af en ikke ansat mand ....og det kan være ægtefæller/ældre bedstefædre , pedellen eller hvem ved taxi-chauføren... ikke ?

hvis nu det statistiske antal svarer til alle viggestuebørn i Danmark og det antal børn som der har været udsat for overgreb er lad os sige 20, så vil det sige at der er 13 børn der har været udsat for overgreb af en kvinde...og i DK f.eks. er der ca. tror jeg 8000 vuggestue-pædagoger og måske 4000 dagplejemødre... så begynder proportionerne jo at se helt anderledes ud en hvis man kun fokuserer på tallet 60% kan du følge mig her !

og i de 60% er der fortsat mulighed for at det er den samme kvinde, der har begået over halvdelen af overgrebene... og gang tallet af omsorgspersoner med 3-4 så har du antallet af de børn ca. der er belvet passet....f.eks. 38.000 børn - 50.000børn

okay jeg kan også sige det på en anden måde at årsagen til at der ikke er flere af de helt små børn der udsættes for overgreb af det mandlige køn i offentlig pasning, kan skyldes at mændene ikke har adgang til disse børn gennerelt, mens det jo forholder sig helt anderledes med en mands egne børn...

og så er der jo ikke noget rigtigt bevist i forhold til de to køns tilbøjeligheder til at begå overgreb, hvis muligheden ikke er til stede på samme vis for begge køn, kan man ikke tale om et sandt billede at sammenlgning mellem de to køns tilbøjelighed til at ville begå overgreb om muligheden er der vel..

Det eneste tallet 60% antyder, er at der også er kvinder der begår overgreb og endda der hvor mans skulle tro børnene var i trygge hænder, hvilket de jo også burde være i deres eget hjem hvor sansynligheden trods alt nok er væsentligt større for overgreb end i daycare...men det er nok en formodning jeg har det er ikke sikkert at det er rigtigt vel ?

Bjarne Bisgaard Jensen

Ja men så fik I da lige afsporet debatten om, hvorvidt det er godt for barnet at møde sin krænker M/K.
Procenter, tal og undersøgelser i den sammenhæng er da også meget mere spændende - gab

ja men hvordan kan man diskutere noget der stort set kun lige er forsøgt og endda ikke i stort omfang, man kan vel kun ønske held og lykke og ønske at ingen blvier skadet af det...og at misbrugeren ikke misforstår det som et carteblanc til at fortsætte hvis han bagefter siger undskyld....!

Offerets skyldfølelse, og muligheden for at slippe af med denne er helt central.

Spørgsmålet er hvorvidt børn er i stand til at behandle og forstå de processer velmenende pædagoger trækker dem igennem.

Hvis man jævnfører Ingrid Leth's afhandling, er det vigtigt også at definere psykisk vold. Citat:

"Overordnet kan psykisk vold forstås i de nedenstående kategorier (baseret på Glaser & Prior 2002)
1. Følelsesmæssig utilgængelighed, afvisning og forsømmelse fra den primære omsorgsperson
2. At tillægge barnet dårlige egenskaber
3. At stille udviklingsmæssigt utilpassede eller inkonsistente krav og forventninger til barnet
i. At pace barnet frem ud over dets evner og udviklingsniveau
ii. At overbeskytte og begrænse udfoldelsesmuligheder for barnet
4. At undlade at respektere barnets personlighed og psykologiske grænser
i. At bruge barnet til at tilfredsstille forældrenes psykologiske behov
ii. Manglende evne til at skelne mellem barnets realitet og den voksnes formodninger og ønsker
5. At undlade at støtte barnets sociale tilpasning
i. At oplære barnet til kriminalitet
ii. Undlade at sørge for passende intellektuel udfordring " ~ http://www.daspcan.dk/_docs/pdf/Voldens_mange_facetter.pdf side 5

3.i og 4.ii er særdeles relevante.

ja Rune det er et klogt indlæg i denne debat, og noget der strakts larmer i min pære ; er at der jo ikke på nogen måde vil være tale om jævnbyrdige parter i et sådant møde, heller ikke selv om fortryedelsen er ægte.

Det værste vil næsten være om fortrydelsen fra overgriberen er ren proforma og et led i at få forkortet straffen for overgriberen, altså beregnende samarbejde, for det er jeg sikker på at et barn vil kunne mærke, mens jeg har mine tvivl om en oververbaliseret voksen rationelt tænkende person også har så fin en sensor at disse følelsesnuancer rammer ind i bevidstheden..For i så flad giver man barnet endnu et overgreb og en falsk sludder for en sladder...!

Martin Haastrup

I min optik en utroværdig artikel. Om et emne og nogen forhold som ellers kunne være blevet gjort troværdige.

Jeg tror ganske enkelt ikke på den ensidige fremstilling af den lykkelige udgang af et møde mellem offer og krænker. Jeg tror på at det kan have en vis lindrende effekt. I visse tilfælde.

Jeg efterlyser indblik i og en saglig uddybende redegørelse af de langvarige traumatiske omstændigheder som altid vil være konsekvensen af sexuelt misbrug. Uanset.

Fremstillingen er præget af populistisk lyksageligheds-og tilgivelses-retorik. Jeg vil næsten sige, at jeg får fornemmelsen af, at de krænkede bliver misbrugt en gang til, for eksperimentets skyld.

Jeg bliver nødt til at gentage og fastholde, at med mit personlige kendskab til de her ting, sexuelt misbrug på min egen krop, får artiklen med dens indhold mig til at bekymre mig om, om man overhovedet forstår hvilke ar på sjælen dels misbruget giver, men også at offeret bliver 'tilbudt'
på en kunstig måde at møde sin krænker.

Hvorfor er der ikke nogen beskrivelse af hvordan krænkeren angrer åbenlyst? At takke offeret for at have meldt sagen, så vedkommende kunne få hjælp, mjoeh, det minder mig desværre lidt om den retorik jeg engang mødte i det religiøse 12 trins -sekterismens regi (Anonyme dit og dat) når den tilbagefaldsramte blev mødt med en taknemmelig forstående attitude om at 'du skal have tak fordi du tog et tilbagefald, det hjælper mig at undgå at drikke/tage noget idag'. Krænkeren takker sit offer for hjælpen...?! Hjælp!!

Så her sidder krænkeren altså og misbruger offeret, den krænkede, istedet for at føle sig angerfuld, føler sig taknemmelig og reddet af den forurettede??! Det lyder altså ikke troværdigt. Ikke overbevisende. Snarere foruroligende i mine øren.
Uden at jeg dermed forkaster idéen.

Jeg savner nogen mere detaljerede beskrivelser og dokumentation på, at man virkelig hjælper den krænkede med, at i første række virkelig give udtryk for den vrede og det raseri, som pr. definition følger med at blive udsat for sexuelt misbrug.

Jeg er alvorlig bange for at det går alt for hurtigt. Jeg er alvorlig bange for, at offeret slet ikke er parat, at man fanger offeret i en tilstand af chock og uforløst vrede, af 'frosne' følelser.

Jeg savner nogen tidsangivelser her. I min optik ville et offer først være klar til en sådan skræmmende konfrontation efter måske nogen års forløb. Der bliver intet nævnt om sådanne forholdsregler, som skal varetage offerets tarv.

Ja, igen må jeg desværre sige, at det mest af alt minder mig om, at man på offerets bekostning, igen krænker, for eksperimentets skyld, for at få bekræftet at 'det virker'. Og at, hvis dét er tilfældet, så krænker man og udbytter man et offer under påskud af at ville hjælpe og det, som i min optik er endnu større forbrydelse end den første.

Man risikerer at føje spot til skade. Hvorfor er der ingen beskrivelser og disput om bevidstheden om og forståelsen for disse problematikker?

Det er sådanne mangler og lign. som gør at jeg personlig oplever artiklen som utroværdig og beklager den populistiske fremstilling og som gør mig mistænksom overfor, at man gør sig selv til krænker og udbytter af et værgeløst offer, som stadig er i chocktilstand og 'bedøvet', ude af stand til at sige fra eller til. Kombineret med forældre som tilsyneladende lader sig overtale til at medvirke til 'tilbuddet' for eksperimentets skyld.

Hvorfor respekterer man ikke bare barnets forældrenes vrede, som udtryk for, at man vil have fred og komme videre i teksten? Det virker som om man presser forældrene. Med 'tilbud'. Om at komme videre, via en så voldsom konfrontation.
Uden at jeg derved forklejner muligheden for en vis endog væsentlig aftraumatisering af hele forholdet. Men det er altså som at spille russisk roulette. Hvorfor er der ikke en uddbybende seriøs saglig beskrivelse af disse pro et kontra. Dét gør at jeg bliver kritisk.

Jeg har selv personlig haft konfrontationer med krænkere (dog ikke sexuelle) og jeg må sige at uanset såkaldte dygtige psykoterapeuter til stede ved sessionen, fremkaldte mødet ikke nogen løsning på konflikten. Tværtimod en endnu større grad af traumatisering. Hvorfor?

Fordi man idag ofte bilder sig ind at vi skal komme videre ved at 'tilgive', at vreden ses på som noget belastende, som det er bedst at blive kvit på en eller måde. Og fordi at krænkeren slet ikke er modtagelig for vreden og raseriet = at påatage sig det fulde ansvar for misbruget. Det bliver dog gudskelov understreget og fremhævet i artikelen. det forhold skulle have langt mere plads i min optik )

Istedet for at se vrede og raseri som sundt udtryk for at sjælen værger for sig og søger at komme til klarhed over, hvordan den skal beskytte sig mod at lignende episoder gentager sig, at vreden og raseriet er udtryk for en helings-proces. En heling af integritets-fornemmelsen. - Ser på man på den som et problem. En sygdom. Noget man skal blive færdig med. Noget man skal hjælpes (af) med. OSV i den dur. Istedet for at se den som udtryk for en heling af grænse-fornemmelsen. => 2.

Martin Haastrup

2.
Jeg får det værre og værre med artiklen og bliver mere og mere bekymret for ofrenes tarv.

Alt for overfladisk og skønmalerisk beskrivelse som gør at jeg studser og bliver kritisk. Og jo mere jeg skriver mig ind i problematikkerne, jo værre bliver det.

Og jeg finder det trist, at et forsøg, som jeg ellers finder berettiget, hvis folk ønsker det, ikke bliver fremstillet bedre og mere sagligt uddybende.

Læg dertil, at uanset, kommer man i min optik aldrig nogensinde uden om, at helings-processen mest af alt er op til offeret og at det får lov til at være gal på, rasende over, sørge over tyveriet af integritet, identitets-tabet, identitets-tyveriet og bliver støttet i denne proces indtil den er overstået, sålænge det har behov for det.

Fremfor 'tilbudt' mere eller mindre tvivlsomme muligheder for at møde sin krænker, ja, igen det lyder nærmest som overtalelsesmanøvrer og lederen lyder nærmest som om, det er en ren forretningssag: ' vi kommer helt sikkert til at bruge 'den' meget mere' - Den??!

Igen underlige formuleringer, som gør mig kritisk når det drejer sig om en så livsens-alvorlig sag.

Det virker som om, man slet ikke har styr på, hvad der foregår og hvordan man skal håndtere det.

Eller er det Informations journalist som den er gal med? Eller prioriteringen af journalist??

Derfor vil jeg igen, som under min personlige beretning om pædofili, under artiklen 'Reform af førtidspension skal give sindslidende håb' : http://www.information.dk/292969?/page=1 - afslutte for nu, med at anbefale krænkede ofre for sexuelt misbrug 'Incestprojektet for unge misbrugere' ved Bremerholm i københavn. Søg på nettet.

Det sted var jeg tilknyttet gennem en 12 årig periode og det har hjulpet mig til at forstå hvor alvorlig og dybt traumatisk og langvarig selv-helings-processen er. Jeg profiterer af terapien derfra den dag idag. Så meget, at jeg tør fremstå med fulde navn og hele pivetøjet. Jeg er fri, så fri jeg nu kan bli'. 8-)

Min krænker ville højest sandsynlig derimod få sådan en omgang, at han aldrig ville glemme det. Det syge perverse svin. - Skulle jeg hjælpe ham gennem en tvivlsom konfrontation??! Det er og var sgu jeg, som var offeret her og som havde brug for hjælp. Han som burde angre!

- Og at vreden og raseriet, foragten for krænkeren, må stå fremme, som den stadig vedvarende advarselslampe, som beskytter en mod at lade sig hvirvle uforskyldt ind i slige flaggelantiske (selvstraffende, egtl. relgiøs 'bodsøvelse' oa) perversiteter igen.

Den vrede og det raseri og den foragt er stadig den som minder mig om, at det kan være skadeligt for livet, at indgå i slige lignende tvivlsomme sexuelle forhold i en verden og et samfund som er mere sexfikseret end nogensinde før. Den er udtryk for en sund selvbeskyttelse. Den selvbeskyttelse som blev krænket før jeg overhovedet anede at jeg havde ret til den. At den var LIVSVIGTIG for mig at fastholde. Og især i et sygt samfund i en sindssyg verden.

- Hvor porno og total sammenblandning med alm sund fri og glad sexualitet sker. Men alt det er en anden, men i denne sammenhæng i min optik slet ikke en mindre væsentlig diskussion. - Når sexuelt misbrug forveksles og markedsføres overalt som sexuel-frihed.

Det er 'gave-erkendelsen', den nye sunde bevidsthed, man kan få med efter mange års ihærdigt arbejde med at vikle-sig-ud:= ud-vikle-sig, At man har fået KATASIS = på et følelsesmæssigt såvel som åndeligt/mentalt niveua har forstået og accepteret (så godt det nu lade sig gøre at 'acceptere=leve med erindringen) hvad forbrydelsen bestod i - OG ikke mindst lært at undgå, beskytte sig mod lign. fremover.

I min optik igen, virker det foruroligende, at man ikke bare respekterer forældrenes vrede. Så er der altså ikke kun tale om et tilbud. Så er der tale om at over-tale, deraf lugter jeg foruroligende nye krænkelser for offeret, som på trods af forældrens sundeste beskyttelsesmekanismer igen bliver 'tilbudt' risiko-fyldte konfrontationer med begrænset udbytte for sig selv.

VI ved godt du er en syg krænker! Krænker!! - Og DU TRÆNGER TIL HJÆLP. Og hvad rager det MIG/OS? Har du ikke fyldt nok??! - Behøver vi at få det malet ud i pap??!

Disse ting, disse erkendelser, om feks. forvekslingen af frihed med misbrug, bliver kun berørt og nævnt med en enkelt sætning i artiklen: ' ...medmindre krænkeren har erkendt (sit perverse og dybt depraverende) forehavende som et misbrug...'

Og igen jeg savner altså en meget mere uddybende beskrivelse af at, trods en sådan konfrontation, så forsvinder såret altså ikke bare sådan lige med det vuns. Det tror jeg altså ganske enkelt ikke på.

Jeg er på det rene med, at man i visse tilfælde kan måske opleve en vis grad af af-traumatisering, opløsning af angst mv, men igen, det bliver fremstillet som om det er idel lykke og 'den' skal vi helt sikkert bruge noget mere.

Ærgeligt. Dårlig skrevet. Dårlig formuleret. Et så vigtigt emne fortjente meget meget bedre. Igen beviser det for mig at man ikke aner hvordan man skal håndtere det her.

Derfor anbefaler jeg ovenstående til ofre som søger hjælp. Hos Kirkens Korshærs Ungdsomsprojekt og jeg taler om terapien (de har en vifte af tilbud, familiepleje, afrusning osv) - idag hedder det vist traume-afdelingen.

Dér har man efter mit bedste skøn, virkelig erfaring og soliditet omkring de her ting. En særlig anerkendt terapeut, en kapacitet på området, såvidt jeg er orienteret, Helen Bundgaard, Eva Hildebrand, oa, har ifølge ifølge mine kilder, evalueringen af opstarts-fasen gennem primo 90'rne, superviseret de terapeuter som arbejder der.

Læg også mærke til tilbuddet om kropsterapi, krops(-bevidstheds-)øvelser, som jeg omtaler under min personlige beretning. Der bliver slet ikke talt om sådan nogen ting, ofrenes behov. Det virker som et intellektuelt show. Jeg er ked af at sige det. Men jeg ved hvad jeg taler om. ØV! og Grrr...

Martin Haastrup

PS tak til de mange kritiske kommentarer iøvrigt - jeg vender tilbage med mere nærlæsning, men speicelt Maja sidste og Runes vil jeg hermed igen anerkende: Skyldspørgssmålet og forståelsen for forskellen mellem en voksens erkendelsesevne og behandling af denne og et barns!

Dårlig artikel. Simpelthen under al kritik! ØV! Og atter ØV ØV ØV!!! En problemstilling som søges gjort populær, gennem usaglig og overfladisk fremstilling. En upopulær... bliver ikke populær af en sådan populær-fremstilling. Tværtimod! ØV!!!

Jens Overgaard Bjerre

Det er da klart, at barnet fritages fra en kæmpe byrde, hvis krænkeren forklarer barnet at det var hans eller hendes skyld. Det hele. For hvis et barn mister en nærtstående, vil det som regel føle skyld. Og det er uanset om der er forgået krænkelser eller ej.
Så det er en god artikel. At den ikke med det samme afliver den sejlivede myte, at det altid er manden som er krænkeren, men at kvinderne følger godt med ham, er selvfølgelig ærgerligt. Men det er vel heller ikke artiklens hovedbudskab.