Læsetid: 6 min.

Til møde i alliancen af liberale

De sorte og nypudsede herresko var i overtal, da Tivoli Congress Center lørdag lagde gulv til Liberal Alliances landsmøde. Information var med for at undersøge, hvad der gemmer sig i dagens liberale hjerter
Liberal Alliance medlemmer ved landsmødet lørdag stemmer JA. forrest ses Thyra Frank.

Liberal Alliance medlemmer ved landsmødet lørdag stemmer JA. forrest ses Thyra Frank.

Michael Bothager

5. marts 2012

I havet af mørke jakkesæt kan han være svær at få øje på. Men Lars Leen kan høres. Han er allerede i gang med en af dagens mange politiske debatter.

»Momsen på turisterhverv bør sættes ned. Så kan det være, at vi får skabt flere arbejdspladser i yderområderne i Danmark,« siger han, mens den politiske entusiasme stråler ud af hans øjne.

Lars Leen er 26 år og har sammen med 25 af sine lokale partifæller taget turen fra det nordligste Jylland, Frederikshavn nærmere bestemt, til København for at deltage i Liberal Alliances landsmøde i Tivoli Congress Center.

Klædt i jakkesæt med hvid skjorte og kongeblåt slips bundet i stram knude falder Lars Leen ind i mængden af godt 600 medlemmer af Liberal Alliance, som deltager i landsmødet. Dresscoden er business, bank og børs, mændene er i overtal, og der er langt til en repræsentativ kønsfordeling.

Men egentlig er Lars Leen ikke et typisk medlem af Liberal Alliance. I hvert fald ikke hvis man tager udgangspunkt i fordommene om liberale i dagens Danmark. Han er født og opvokset i en socialdemokratisk nordjysk arbejderkommune, søn af en pædagog og en selvstændig erhvervsdrivende, og er i dag kommunalt ansat.

»Min mor lærte mig, hvor vigtigt det er, at de mennesker, som har brug for hjælp, får det, mens min far lærte mig, at det er vigtigt, at erhvervslivet har gode vilkår,« forklarer Lars Leen, mens han ivrigt gestikulerer ved siden af partiets merchandise-afdeling, der sælger alt fra mødemapper til kaffekrus med lyseblå Liberal Alliance-påtryk.

De ægte liberale

Liberal Alliance sidder i dag i Folketinget med ni mandater og er ved at få fodfæste som dét, partileder Anders Samuelsen kalder »et rigtig parti«. For ganske vist er historien kort, men den er ikke desto mindre tumultarisk.

Liberal Alliance opstod af asken fra Ny Alliance, som de to udbrydere fra Det Radikale Venstre Naser Khader og Anders Samuelsen stiftede i 2007 sammen med det tidligere konservative folketingsmedlem Gitte Seeberg.

Det var særligt modstanden mod Dansk Folkepartis indflydelse på VK-regeringens politik, der bandt de tre partistiftere sammen.

Men utilfredsheden med Pia Kjærsgaards rolle på den politiske scene viste sig ikke at være nok til at kitte meninger om alle mulige andre sager sammen på tværs af partiet – og alliancen var i en periode politisk svingdør for mere eller mindre hjemløse liberale hjerter.

Nu er Liberal Alliance et andet sted. Med hjælp fra bl.a. Saxo Bank ejer Lars Seier Christensen og nogle ofte provokerende folketingsmedlemmer som f.eks. den tidligere kuglestæder Joachim B. Olsen, der frastødte nogle, men til gengæld tog adskillige liberale point hjem i debatten om kontanthjælpsmodtageren Karina i efteråret, har LA fået tilkæmpet sig en platform som holdnings- og værdibærer af de liberale synspunkter, som mange af dets vælgere føler blev efterladt på kajen, da Anders Fogh Rasmussen stævnede ud i sin første regering.

Bedre uddannet

Så hvem er egentlig disse liberale, der kan samles i opgøret mod minimalstaten og nikke genkendende til synspunktet om, at der ikke findes fattige i Danmark? For valgforsker ved Københavns Universitet, Sigge Winther Nielsen, er det ingen overraskelse, at Liberal Alliance fortsat er repræsenteret med et overtal af mænd i jakkesæt, selv om partiet fik over 176.000 stemmer ved det seneste folketingsvalg.

»En typisk Liberal Alliance-vælger vil man meget stereotypt karakterisere som folk fra handelshøjskolen, der har savnet et politisk ståsted. Vælgeren er ofte lidt bedre uddannet end gennemsnittet. Og ved sidste valg var der virkelig mange tidligere konservative vælgere, som valgte at sætte kryds ved Liberal Alliance i stedet for,« siger han.

Liberal Alliance oplevede en fremgang på over to procentpoint ved folketingsvalget i september. Men ifølge Sigge Winther Nielsen var Liberal Alliance også et af de partier, som mistede flest af de vælgere. Det kan naturligvis tilskrives den politiske forandring, som alliancen har været igennem mellem de to folketingsvalg i 2007 og 2011. Men partiets vælgere er heller ikke så trofaste som andre partiers, siger Sigge Winther Nielsen.Politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll genkender ikke det stereotype billede af Liberal Alliances kernevælgere. Tværtimod, mener han:»Vi er partiet for folk, der går på arbejde. For pensionisten, som har arbejdet, og for den studerende der skal til at arbejde. Vores medlemmer er hårdtarbejdende danskere, som er forandringsparate. Og vi er de eneste, der vil have forandring af samfundet,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

I foyeren på kongreshotellet kunne Lars Leen ikke være mere enig. Som 15-årig meldte han sig ind i Venstres Ungdom. Men det blev kun til få år hos ungdomsafdelingen i Danmarks liberale parti Venstre. Da Anders Fogh Rasmussen i 2001 blev statsminister, blev Lars Leen skuffet. han troede, at Danmark havde fået en liberal statsminister, men i stedet oplevede den unge liberale nordjyde, at Anders Fogh blev forvalter af staten.

»Det var utroligt skuffende. Jeg meldte mig ud af Venstres Ungdom, og jeg var i mange år politisk rodløs. Ingen ville prioritere de økonomiske midler. Det var trist,« husker Lars Leen.

Da Liberal Alliance fik finpudset profilen, meldte han sig derfor ind her. Det har han ikke fortrudt.

»Man skal ikke dømme folk på, om de går i jakkesæt eller ej. Jeg kan tale med alle mennesker, og jeg synes, vi skal hjælpe dem, der har behov for det. Men vi skal gøre op med det universelle i, at man bare skal have fra samfundet,« siger Lars Leen, der i dag er lokalformand for Liberal Alliances partiforening i Frederikshavn.

For Lars Leen handler det liberale projekt stadig om at holde Dansk Folkeparti fra at have for meget indflydelse på dansk politik. Han græmmes over den udlændingepolitik, VK-regeringen førte sammen med Dansk Folkeparti. Men én af Dansk Folkepartis mærkesager må gerne få mere plads, mener han:

»Som liberale bør vi interessere os for den danske udenrigs- og EU-politik. EU blander sig i for meget, og det frustrerer mig. Meget mere bør være op til os selv at bestemme på nationalt og lokalt niveau,« mener Lars Leen.

Fordobles ved næste valg

Liberal Alliances mål var ved folketingsvalget i september at få otte mandater. Partiet fik ni. På landsmødet i lørdags lancerede ledelsen til stående ovation målsætningen for næste valg: En fordobling til 18 mandater.

»Vi vil genetablere det liberale Danmark. Selvfølgelig skal Helle Thorning-Schmidt føre socialdemokratisk politik. Men det nytter ikke noget, at Venstre og Det Konservative Folkeparti også gør det. Vores store drøm er, at det efter næste valg ikke er muligt at få et borgerligt flertal uden Liberal Alliance. Den største frygt er, at Lars Løkke kan komme til magten uden vores stemmer. Ellers bliver det ikke liberal politik, der bliver ført,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Sammen med sine liberale kolleger kunne Lars Leen og hans liberale partikammerater på landsmødet i lørdags høre både leder Anders Samuelsen og landsformand Leif Mikkelsen tordne mod oppositionen og Lars Løkke Rasmussen (V).

»Kom nu på banen, Venstre. Vis I har noget at byde på. Det er nemt at grine af en regering, der gør det mildest talt elendigt. Jeg tror, Venstre har viljen til at ville lave politik, men har de evnen?,« spurgte Anders Samuelsen retorisk i sin tale til landsmødet.

Og den kritik vil helt sikkert blive godt modtaget i Nordjylland, vurderer Lars Leen.

»Den er helt rimelig og fair. Venstre skal se at komme ned fra deres piedestal. De er en flok tøsedrenge, som kun har taktiske overvejelser,« mener Lars Leen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et godt råd til LA.

- En klar holdning til de samfundsskadelige finansspekulanter og med en regulerende skattepolitik, sammen med en reduktion af de gunstige lånemuligheder.
- En klar holdning til verdens naturarv, resourseforbruget, energifråseriet og forureningen.
Med en skatte- og afgiftspolitik, der her i landet og i EU forholder sig til denne holdning.
- En klar tydeliggørelse af det humanistiske element i den liberale ideologi, med ønske om retfærdighed og ægte solidaritet mellem borgerne.
- Kraftig reduktion af regelsamfundet, f.eks ved indførelse af borgerløn, som erstatning for alle andre sociale ydelser og for dagpengesystemet.
- Opgør med gratisprincippet og indførelse af udbredt brugerbetaling og indtægts- og formueregulering.

Følger LN hovedparten disse råd kan mandattallet fordobles. Negliseres alle disse råd, tager V og K mandaterne tilbage.

Bjarne Bisgaard Jensen

Hvis LA følger dine råd er det jo ikke LA længere men blot endnu et borgerligt parti. LA lever ligesom DF af simple "one-liners" som tiltrækker opmærksomhed og rammer en klangbund hos ikke alt for politisk befæstede sjæle men mere det opportunistiske

Bisgaard - Helt uenig. LA ville tværtimod indtage en særstilling, som venstre ikke kan matche.
Venstre er intet andet end socialdemokratisk overbygning. Det ses både i galluptallene netop nu og i den minimale forskel i aktuelpolitik, som også præges af de radikale.
Selvfølgelig har du ret i at det vil være et fornyet parti, som så efter min mening vil appellere til flere fremsynede vælgere.

For meget var de mest karakteristiske udtalelser på landsmødet: "jeg vendte tilbage til Danmark efter nogle år i udlandet og blev chokeret over tingenes elendige tilstand - og endnu mere chokeret over, at danskerne gik og bildte sig selv ind, at de levede i verdens bedste samfund. Så meldte jeg mig ind i LA!"