Nyhed
Læsetid: 3 min.

Når PET fisker med det store net

Oplysninger om PET’s omfattende registreringer af personer kunne tyde på, at der ikke skal meget til, før bl.a. ansøgere om statsborgerskab kan være at finde i tjenestens registre
Indland
2. marts 2012

Når PET hvert halve år får listerne fra Justitsministeriet med ansøgere om statsborgerskab til gennemsyn, vender tjenesten typisk tilbage med navnene på tre til fem personer, som er fundet i dens registre, og som ifølge tjenesten »kan være til fare for landets sikkerhed«.

Disse personer bliver rutinemæssigt afskåret fra dansk statsborgerskab. De får ingen begrundelse for, hvorfor de ikke kan blive danske statsborgere.

Hvor meget eller hvor lidt, der skal til, før tjenesten vurderer, at en person muligvis kan udgøre en trussel, ved ingen uden for PET og Justitsministeriet. Heller ikke det samlede antal personer, som PET behandler oplysninger om, er offentligt kendt. Alligevel er der i betænkningen fra Wendler Pedersen-udvalget små sprækker af viden om, hvor omfattende tjenestens registrering af personer er.

Det fremgår, at PET opererer med en lang række kategorier, der kan retfærdiggøre, at tjenesten behandler, dvs. indsamler og bearbejder, oplysninger om borgere.

Ikke mistænkte

Den første kategori er oplagt: Personer, der er mistænkt for en forbrydelse, som PET har til opgave at efterforske. Herunder hører imidlertid også personer, som endnu ikke er mistænkt, men hvor PET undersøger, om der er grundlag for en mistanke.

Den næste kategori er personer, som ikke selv er eller har været mistænkte, men som feks. optræder som såkaldte bipersoner til mål-personer, som er mistænkte. Det kan være familie, venner eller omgangskreds.

Derudover arbejder PET med kategorier for kilder og meddelere, herunder bipersoner, og for personer, der skal sikkerhedsgodkendes. Også i denne kategori kan PET behandle massevis af oplysninger om bi-personer.

Derudover er der en kategori for de oplysninger, som PET modtager i forbindelse med bl.a. tjenestens adgang til at indhente oplysninger om alle personer, der inden for en periode har henvendt sig til en offentlig myndighed.

Endelig kan PET helt uden begrænsninger indsamle oplysninger om alle politiske organisationer og partier, herunder oplysninger om hvilke personer, der udgør ledelser mv.

Seksuel registrering

Når PET indsamler oplysninger om borgere efter de seks kategorier, bliver oplysningerne bl.a. gemt i tjenestens registre. Alle PET’s registre er ifølge betænkningen samlet i en fælles søgedatabase med mulighed for fritekstsøgning, f.eks. på et navn.

For registrerede personer kan PET ud over personoplysninger og henvisning til relevante sager indeholde oplysninger om årsagen til registreringen samt, som det formuleres, »oplysninger om misbrug af alkohol og narkotika, seksuel orientering og strafbare forhold«.

Ud over registre har PET også adskillige såkaldte støttedatabaser, der stort set har samme funktion som det, der tidligere blev kaldt arbejdskartoteker.

I støttedatabaserne kan der behandles oplysninger om målpersoner, trusler, hændelser f.eks. om personer, der befinder sig i periferien af et ekstremistisk netværk.

Også i støttedatabaserne kan der være oplysninger om andre personer end de målpersoner, PET har i kikkerten.

Støttedatabaserne vil ofte indholde flere oplysninger om en registreret person end PET’s registre, og derfor har støttedatabaserne også fritekstsøgning, lige som mange af dem ifølge betænkningen er samlet i en fælles søgedatabase.

Betænkningen understreger dog, at en støttedatabase ikke »kan baseres på oplysninger om alle personer, der har været tilbageholdt under en større international begivenhed«, som tilfældet var under klimatopmødet i København.

Relevante navne

I den senere retssag om masseanholdelserne viste det sig, at politiet havde udarbejdet et register med oplysninger om »relevante« navne blandt de administrativt frihedsberøvede.

Oven i registre og støttedatabaser arbejder PET også med såkaldte personsikkerhedsdatabaser med oplysninger om alle, der har været eller har søgt om sikkerhedsgodkendelse.

PET har også mulighed for at føre en elektronisk journal over sager vedrørende tjenestens virksomhed. Og som det formuleres i betænkningen, så kan der også i journalsagerne »optages relevante personoplysninger«.

Dertil kommer, at PET har uhindret adgang til cpr-registret, kriminalregistret samt passagerlister fra flyselskaber osv.

Serie

PET i søgelyset

Seneste artikler

  • Advokat sikrede myndighederne flertal i PET-udvalg

    23. marts 2012
    Alene justitsministeren skal have kompetence til at meddele pålæg eller forbud over for PET, mener udvalgsflertal bestående af myndighedsrepræsentanter samt en enkelt advokat. Mindretal af dommere, professorer og andre uafhængige jurister advarer mod ’en stat i staten’
  • Udvalg åbner en ’ladeport’ for PET

    16. marts 2012
    PET-kender Preben Wilhjelm kritiserer Wendler Pedersen-udvalget for ikke at foreslå en nedre grænse for, hvornår tjenesten må behandle oplysninger om borgere, og han frygter, at et ’amputeret’ kontrolorgan ikke vil kunne skabe den nødvendige tillid i befolkningen
  • Norske erfaringer: Lad ikke bukken passe på havresækken

    8. marts 2012
    Medlem af tilsynet med de norske efterretningstjenester advarer mod at lade justitsministeren udpege medlemmerne af en kontrolinstans, sådan som det er foreslået i Danmark
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er uhyggeligt - Tænk at hvis man bruger sin Grundlovssikrede ret og går til en demonstraktion og bliver "forebyggende" tilbageholdt så havner man i PETs kartotek.

Hvor længe registreres man? Og her er det ikke nok, at man går hen og dør. For det standser ikke registreringen. Hvilket stiller de kompetencer, som producerer registreringer, som løber løbsk indenbords i PET i et noget specielt lys, kan man sige. Tiden går i stå for Tjenestens registreringer i konkurrence med døden, kan man også roligt tilføje.

Hvilken kvalitet har registreringerne? PET's registreringer rækker lige fra faktuelle forhold til Tjenestens proffessionelt paranoide fantasier, hvis analytiske kvalitet man ikke behøver at finde i overensstemmelse med nogen form for virkelighed. Men PET gør, nemlig deres egne selvhøjtidelige forestillinger. Ideologi spiller en stor rolle i den sammenhæng. Og hensynet til en opfattelse omkring betimeligheden i at hemmeligholde forestillingsmassen. Som dermed afskæres fra at udvikle sig på de vilkår, som al anden samfundsudvikling betjener sig af.

Og hvilke registreringer står PET ikke selv for? Der er her tale om registreringer fra samarbejdet med fremmede tjenester. Og indholdets karakter rækker fra politisk-ideologiske forestillinger over indspiste venneydelser til oplysninger fremkommet under tortur. Ingen reel kvalitetskontrol her.

Og der kan siges meget mere i disse og tilsvarende problemstillinger med PET's registreringer. Men hvem skal man sige det til? Og heri ligger rødderne til den mistillid, man som offentlighed roligt kan nære til Tjenesten og de politikere, der har struktureret manglen på lovgivning omkring PET.

Så jo Dorte - det ér fame' uhyggeligt. Og man kan ligeledes roligt benævne forholdet som vilje til magt fremfor alt andet. Så hvorfor er offentligheden nu igen kommet på tværs? Og her kan man indenfor i magt-relationerne ikke betegne offentligheden som afsporet. Hvis men ikke selv vil blive til grin for alle pengene. Så lidt håb er der såmænd tilbage...

Med venlig hilsen

Big deal, folketinget er fyldt med folk som står i PETs registre og arkiver og det har ikke hindret dem i at blive valgt. Ej heller har det været et problem for et medlem af Blekingebanden at blive ansat indenfor Staten selv efter at have afsonet sin dom i fængslet.

Nu skal man ikke gøre problemet værre end det er og har man ikke i sinde at bruge vold kan man som registreret af PET sove roligt om natten og fortsætte sit liv som normalt - har man derimod tænkt sig at bruge vold så er sagen naturligvis en anden...

Sludder, det lyder som, at har man intet at være bange for, så kan man roligt sende efterretningstjenesten i byen med hvad som helst.

Men det er netop den efterladende holdning, som som Tjenesten har fået problemer med. Hvorfor? Fordi PET efterhånden, og på trods af sin hermetiske lukkethed, har efterladt offentligheden med så mange eksempler på, at der er drevet efterforskning, som har været i strid med mandatet, og som heller ikke har kunnet stå for en efterprøvning med den principmasse, som er grundlæggende for et moderne demokrati. Det lyder næsten som, at PET våger over den søvn, som Thomas Dahl foretrækker at strække til sit yderste.

Men sagen ér, at Tjenesten af gode grunde har stærke problemer med at opnå store dele af offentlighedens tillid. Og det forhold kan man ikke blot med en gammel traver tale hen. Sådan er det såmænd...

Med venlig hilsen

Ingen bliver straffet for ulovlighederne.

Jeg kan huske, dengang, for snart mange år siden, da PET gik fra ca. 60 medarbejdere til omkring 220. - Hvor mange de er nu, 820 eller 1.120 ved vist ingen.

Jeg kan også huske, da PET blev taget i, sammen med CIA at have udhulet Kejsergade i Kbhvn., hvor ganske mange personer i døgndrift ulovligt aflyttede alle telefoner. - I øvrigt blev ingen straffet.

Videre kan jeg huske flere af de gange, PET en blevet taget ved ulovlig aflytning og ulovlig registrering af borgere samt medlemmer af lovlige partier. - Og ingen er blevet straffet.

Og nu viser det sig, at samtidig med der reelt ikke er nogen kontrol med PET, fortsætter de med at gøre, præcis som de har lyst til.

- Hvordan kan man overhovedet have tillid til PET, der igen og igen bryder loven, og derfor har mistet enhver form for troværdighed?