Baggrund
Læsetid: 3 min.

Næstformandsopgør i SF skaber splid

Alt tyder på, at alder kommer til at spille en afgørende rolle, når SF skal finde partiets nye næstformand på landsmødet i april: De unge SF’ere støtter den nye kandidat, mens de ældre SF’ere hælder mest til den nuværende næstformand
Indland
27. marts 2012
Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye.

Tine Sletting

Der er efter alt at dømme lagt op til en kamp mellem generationer, når SF’s nye landsledelse skal vælge partiets næstformand efter landsmødet om godt to uger i Kolding.

De unge bakker op om Mattias Tesfaye, mens partiets ældre generation støtter den nuværende næstformand, Meta Fuglsang. Det viser en rundringning til 30 af de 43 kandidater, som har meldt deres kandidatur til SF’s landsledelse.

De færreste har gjort deres stilling endeligt op. Men ud af de 30 kandidater peger syv på Tesfaye som deres foretrukne mand på posten, mens fem kandidater mener, at Meta Fuglsang vil være den bedste næstformand for SF.

Trods et beskedent talgrundlag på grund af de mange uafklarede stemmer anes en klar tendens, når man kigger på støtternes alder: De syv kandidater, der støtter 30-årige Mattias Tesfaye har en gennemsnitsalder på 27,5 år, mens 51-årige Meta Fuglsangs støtter har en gennemsnitsalder på 54 år. Kandidaterne ventes at pege på sig selv. Billedet af et lurende generationsopgør bekræftes af en række samtaler med SF’ere.

31-årige Kasper Bjering Søby Jensen vil stemme på Mattias Tesfaye, hvis de begge bliver genvalgt til SFs landsledelse. Han lægger ikke skjul på, at alder er en væsentlig faktor, når han skal træffe sit valg.

»Det er fjollet med en formand og en næstformand, der begge er over 50 år. Vi skal styrke generationsskiftet i SF, og derfor mener jeg, at Mattias er den rigtige mand på posten. Hvis ikke han bliver valgt, mener jeg, at vi kaster guld på gaden,« siger Kasper Bjering Søby Jensen.

Det sker med henvisning til, at partiets formand, Villy Søvndal, den 4. april i år kan fejre sin 60-års-fødselsdag, og Meta Fuglsang er 51 år.

Ud over Kasper Bjering Søby Jensen bakker blandt andre også partiets EU-parlamentsmedlem Emilie Turunen og tidligere folketingsmedlem Nanna Westerby, begge 27 år, op om Mattias Tesfaye.

»Jeg blev meget begejstret, da jeg hørte, at Mattias stiller op. Jeg kender ham, og han gør et godt stykke arbejde,« siger Nanna Westerby.

Ingen fløjkrig

På Meta Fuglsangs fløj er tidligere folketingsmedlem Kristen Touborg, 68 år, ikke i tvivl om, hvem han ser som næstformand i partiet, hvis han bliver valgt til landsledelsen og får mulighed for at stemme:

»Jeg mener, at den ene af de to nuværende næstformænd, som genopstiller, gør det udmærket. Derfor vil jeg støtte Meta Fuglsang. Hun har vist, hun har kvaliteterne og kan gøre arbejdet godt,« siger Kristen Touborg.

Han bliver bakket op af nuværende folketingsmedlem, Annette Vilhelmsen.

»Hun gør et kæmpe arbejde som næstformand for hele partiet. Hun forsøger virkelig at komme hele vejen rundt i organisationen,« siger Annette Vilhelmsen.

Blandt Meta Fuglsangs støtter er også Henrik Brandt. Han håber ikke, at personspørgsmålet kommer til at splitte SF.

»Jeg vil ikke være med til at få det her til at blusse op som en fløjkrig. I stedet er det vigtigt, at vi får en diskussion af, hvad vi vil med landsledelsen og næstformandsposten – og her synes jeg, at Meta Fuglsang hidtil har været god til at tage den diskussion,« siger Henrik Brandt.

I de seneste par uger har både Meta Fuglsang og Mattias Tesfaye debatteret partiets fremtidige linje i medierne, men de to næstformandskandidater bedyrer dog samstemmende, at alder ikke betyder noget for dem.

»Jeg ser det ikke som et generationsopgør, men jeg må hellere lade være med at kommentere næstformandskampen mere,« siger Meta Fuglsang.

»Det kan jeg faktisk slet ikke genkende. Jeg kæmper for et parti, der også har klar appel til kortuddannede lønmodtagere. Det oplever jeg bred opbakning til i alle aldersgrupper,« siger Mattias Tesfaye.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tesfaye du er superintelligent og velformuleret, men jeg mener du skal vente til næste ombæring, det er jo svært at sige til en mand i sin bedste alder, hvor alt i ham sansynligtvis bare skriger efter flere udfordringer...

men som det er nu ricikerer SF at splittes endnu mere og divided you fall !

konsolider SF før du tager over og arbejd lidt i mellemtiden med dit kropssprog, som du får brug for i fremtiden om du skal være minister for også mennesker der ikke er på din side... dine formulerings evner er helt i top... topkarakterer herfra...!

Sørg for at værne om Möger , I får ikke en bedre og mere harmonisk person med overblik. Der er virkeligt gods i jer to tilsammen...og der skal også være sådanne personer med supertalenter og karisma i SF for at nå igennem medie-tågerne og ud til folket og ramme helt ind i deres hjerter og sympati-.

men SF har mere brug for en konsolidering lige for tiden end en fremstormende og kreativ reformist.

Spøjst - det virker som om SF er et lidt "senior fjendtligt" parti .

Det er i hvert fald en fordel at være "ung og dejlig", hvis man vil op til toppen ???

Ældre mennesker udgør en stigende del af vælgerkorpset, og på et eller andet tidspunkt finder de ældre vel ud af, at de også har noget at skulle have sagt - og at det siges bedst af nogen de aldersmæssigt kan identificere sig med.

Hanne Gregersen

Når kryben (meningsmålingerne) er tom, bides hestene.

Det er helt forventeligt, at der nu bliver krig på kniven i SF, og når Pernille Frahm i sin desperate kamp for at tilbageerobre lidt indflydelse deltager i løjerne, bliver det kun mere underholdende, hvilket de politiske kommentatorer nok skal gribe den kommende tid.

Nis Jørgensen

Der er to kandidater. Nogen støtter den ene. Nogen støtter den anden.

Det er det belæg der er i artiklen for at valget af næstformand "skaber splid".

Steffen Gliese

Jeg siger det ligeud: arbejderklassen svigter. Dels stemmer de på partier, der kræver mindst muligt af dem udover en smule deltagelse på arbejdspladsen, dels svælger de i pop og pjat, der blot vil holde dem fast i en underhundsposition fremfor den avantgarde, som gode marxister ønsker, arbejderklassen skal være. Tesfaye ønsker at give folk, hvad folk kan lide, hvormed et fornuftsbaseret parti vil give endeligt efter for populismen.

Henrik Jensen

Den århusianske arbejdsmand Mattias Tesfaye skulle fandeme skamme sig. Med Meta Fuglsang, der jo selv er Cand.jur. og Københavner, har SF fundet en kandidat, som repræsenterer hele to stærkt underrepræsenterede grupper i vores politiske liv.

Jesper Park van der Schaft

Utroligt, har medierne ikke mere at gå op i. Det er kun godt, at der er kampvalg til næstformandsposten. Og til mine tidligere partikammerater held og lykke med Jeres Landsmøde

Med venlig hilsen.

Jesper van der Schaft, tidligere SF'er og erklæret socialist

Bo Stefan Nielsen

Hvad der er mere interessant er hvorfor de unge hælder til Tesfaye. For snarere end alder handler det her om politik. Hele denne her ungdomsgeneration bestående af Kasper Bjering Søby, Tesfaye, Jesper Petersen, Emilie Turunen m.fl. tegner den samme arbejderchauvinisme, som Thor Möger for alvor lancerede med sin leverpostejsreform.

Det er den konservative linje i partiet, som kaldes "praktisk socialisme", og som ganske kort handler om, at man ikke længere tror på socialismen som et alternativt samfundssystem, men som en slags kedeldragtssocialdemokratisme, der med Mattias Tesfayes ord betyder, at al politik handler om "at forbedre livsvilkårene for arbejderfamilierne". Det har intet med socialisme at gøre, men alt at gøre med populistisk overreaktion på arbejderpartiernes manglende evne til at tilbyde et alternativ til kapitalismen i form af klassekamp og socialisme de sidste mange år.

Nu skal "Bjarne" vindes tilbage fra DF, og så opfinder man en slags arbejderisme, der bevidst taler til en bestemt del af arbejderklassen, men udelader andre dele af klassen som om de ikke eksisterer. Det, Tesfaye har kaldt et opgør med "klient-" og "nødhjælpssocialisme". Det er den smalsporede tankegang, der gør sig gældende, når Möger kan påstå, at det er socialisme at give skattelettelser til folk i arbejde og samtidig jagte den del af arbejderklassen, der ikke har et job. Denne fløj i SF lader simpelthen som om, at man ikke længere forstår, at arbejderklassen er alle, der ikke har andet end deres arbejdskraft at sælge. Det gør det nemmere at administrere nyliberal politik og finde nye "fjender" at sparke (nedad) på, nu hvor klassefjenden ikke længere skal udfordres. Ikke en gang med en millionærskat.

Steffen Gliese

Desværre meget præcist, Bo S. Nielsen. Folk er blevet besat af forbrug og tænker for lidt på deres liv og velbefindende.

Jeg har svært ved at se hvorfor Mattias Tesfaye ikke skulle være den bedste profil til næstformandsposten.

Ingen tvivl om at han har nogle skarpe holdninger, men problemet er jo netop at der efterhånden kun sidder folk med bløde holdninger i både partitop og folketingsgruppe.

At give ham en næstformandspost ville netop være den helt rigtige anerkendelse af den store energi han har lagt for dagen, og en fornuftig måde at knytte ham tættere til partiet, - eller de gamle ("andre", bør jeg vel skrive, for jeg er selv ca. dobbelt så gammel som Mattias) tror måske at man bliver mere loyal af at blive holdt nede?

Mattias er hverken rabiat, uovervejet eller et brushovede, og den eneste grund til at det kan virke sådan i ny og næ, er, at SF's top efterhånden er lige så gammel og sat som en gammel socialdemokratisk kommunalbestyrelse.

Jeg er overbevist om at Pernille Frahm har begået en "kæmpebrøler" (igen) ved sit dybt useriøse angreb på Mattias Tesfaye. Peter Mogensen må knuselske den kvinde, der ugentligt fodrer ham med personfnidder til hans Catwalk-analyser.
Jeg kan kun håbe at fornuften sejrer og vi får en ordentlig afgørelse.
Både pernille 1 og Pernille 2 har opbrugt kvajekvoterne og jeg synes faktisk det er uretfærdigt over for Meta Fuglsang, selvom Mattias er min kandidat.

Maya Nielsen : "Tesfaye du er superintelligent og velformuleret, men jeg mener du skal vente til næste ombæring, det er jo svært at sige til en mand i sin bedste alder, hvor alt i ham sansynligtvis bare skriger efter flere udfordringer…".
Kære Maya, med al respekt,! SF er altså ikke et "X-factor show" men et politisk parti og du er, så vidt jeg ved, ikke Mattias Mor - helt ærligt !

Niels Engelsted

Om man bryder sig om denne fremtid eller ej, så er det fremtiden, vi ser i svøb her. Både SF's og den politiske scenes.

Som man skulle forvente i en krisetid (økologisk, økonomisk og social) er denne fremtid tydeligvis mere militant, så her følger de unge SF'ere--til de ældres mishag--det radikale venstre, der allerede har spillet ud med deres 'take-no-prisoners' politik.

Møger kaldes neoliberalist, Tesfaye kommunist, men hvad det er, der er i svøb, er endnu ubestemt, formentlig også for deltagerne selv. Selv et scenarie er muligt, hvor Messerschmidt havde grund til at frygte en rival.

Dette giver anledning til et godt råd. Det ser ud til, at SF i øjeblikket har et team af unge politiske talenter, der kunne blive lige så succesrigt som det der har været folketingets stærkeste hold: DF's førerbunker med Pia og hendes ekstremt talentfulde løjtnanter. Efterlign denne model, når I får magten. Det vil sige, at hverken Møger eller Tesfaye bør gå efter topposten, men overlade den til en af kvinderne, Ida, Emilie eller måske Møgers lillesøster.
Dette er opskriften. Så nem og dog så svær.

Det SF bedst kan er at skændes indbyrdes!

http://mehmetozcelik.wordpress.com

Niklas Monrad

Siden hvornår har det været betydningsfuldt, hvem som var næstformand i SF ...?

Torben Morten Lund

Journalisten bag denne ’ikke historie’ havde haft et stort problem, hvis de to kandidater tilfældigvis havde været jævnaldrende...
Måske ville han så have fokuseret på deres køn. Eller hårfarve?
Men det er de politiske forskelle, der er interessante. Ingen tvivl om, at Mattias Tesfaye er arbejderistisk, mens det er mere dunkelt med Meta Fuglsang, der dog har energi og miljø på skemaet, modsat Tesfaye.
Begge har med kringlede tunger talt godt om den usolidariske skattereform, den stramme finanspagt og de nedadsparkende ’reformer’ over for folk på førtidspension og fleksjob. Og anbefalet dem i landsledelsen.
Forskellene er ikke store og vil sikkert ikke gøre en forskel.

Hvor om alting er, så er der behov for at gøre op med akademikervældet på Christiansborg.

Jeg vil nu hellere gøre op med djøf-politologvældet.

De nuværende uroligheder omkring valg af næstformand op til Landsmødet i SF har, efter min mening, meget lidt med et generationsopgør at gøre, det kommer i anden række. Der er derimod formodenlig tale om en kamp om hvilken pragmatisme "arbejderparti" eller "folkeparti", der skal udgøre partiets rygrad efter den "endelige nedkæmpelsen" af de samfunds forandrende klassiske socialister og deres principprogram med "revolutionære processer", "strukturreformer" og parlamentarisk "arbejderflertal", som trin på vejen til af ændringen af det kapitalistiske samfund til et socialistisk ditto.
se http://www.garps-verden.com/2012/03/skillelinjer-og-paradokser-i-sf.html

Morten Kjeldgaard

DKP M/L, som Tesfaye var ledende medlem af så sent som til 2006, blev skyet som pesten af hele den øvrige venstrefløj, og gik under navnet "de røde fascister". Det var dem, der mente at Mao var et reaktionært revisionistisk borgerdyr, og at den albanske tyran Enver Hoxha var den eneste sande revolutionsleder. Hoxha, det var i øvrigt ham der oversåede det albanske landskab med trekvart million bunkere.

Nu har den røde fascist Tesfaye, magthunden og teknokraten Thor Möger og masser af andre opportunister med hang til en politisk karriere kastet sig over det svagt ledede og dårligt organiserede SF med den bløde mand Villy i spidsen. Det er lettere at overtage et fungerende parti med Folketingsrepræsentation end selv at lave et fra bunden.

Så ramte Morten Kjeldgaard bunden af enhver form for debat.
Alle postulater kan bruges, fortid og nutid kan blandes i en fed pærevælling, ulækre adjektiver anvendes hæmningsløst og uden sammenhæng.
Hvad Mattias og Thor mener i dag, er komplet ligegyldigt, - de er evigt fortabt.
"Røde fascister" er en betegnelse man generelt har anvendt om alle leninister - eller kommunister, der ikke respekterede demokratiet.
Men det kan jo være at udtrykket så også rammer Morten Kjeldgaard selv - så vi omdefinerer lige i en hurtig vending.
Tag dig dog sammen menneske !