Nyhed
Læsetid: 2 min.

NATO svigter de efterladte i Libyen

Amnesty International kritiserer NATO for ikke at have undersøgt omfanget af de civile tab i Libyen og for ikke at kompensere de efterladte, viser en ny rapport. Forsvarsminister Nick Hækkerup ønsker endnu ikke at løbe med kritikken, men synes det er ’et meget vigtigt emne’
Indland
19. marts 2012

NATO har forsømt at undersøge omfanget af de civile tab i Libyen og mangler stadig at gøre antrit mod at kompensere de efterladte. Sådan lyder den direkte kritik af NATO’s operation i Libyen her et år efter angrebene indledtes. Kritikken kommer fra Amnesty International, der i dag udsender en rapport, som Information er kommet i besiddelse af, der dokumenterer hidtil ukendte civile tab og en manglende indsats for at undersøge dem. Det efterlader de efterladte i glemsel, mener organisationen.

»Jeg er dybt skuffet,« siger Donatella Rovera, der er senior crisis response advisor hos Amnesty.

»Det er mere end fire måneder siden, den militære indsats stoppede og de civile ofre og pårørende, der fulgte NATO-bombardementerne er stadig overladt til sig selv.«

En solidarisk alliance

Organisationen anerkender NATO’s store arbejde for at minimere de civile tab, men det fritager dem ikke fra ansvaret for de tab, der var. Rapporten, der udkommer her til morgen – ’Libya: The forgotten victims of NATO strikes’ – dokumenterer blandt andet 55 nye tilfælde af civile tab som resultat af NATO-operationer, heraf 16 børn.

Herhjemme har forsvarsminister Nick Hækkerup (S) endnu ikke set rapporten og ønsker derfor heller ikke at påtale NATO’s fremfærd. Heller ikke NATO’s manglende kompensation for tab til de pårørende.

»Det er et spørgsmål, der må diskuteres i NATO-regi,« sige han til Dagbladet Information.

»Det er en NATO-aktion, det er en solidarisk alliance, så man må internt finde ud af, hvordan man forholder sig til det. Jeg synes, det her er et meget vigtigt emne, men har ikke haft lejlighed til at læse Amnestys rapport.«

– Overordnet kan man jo godt have en holdning til, om dem, der har lidt civile tab, skal kompenseres – ligesom man gør det i Afghanistan. Har du det?

»Vi har fra starten sagt, at der var en risiko for civile tab – også inden man fik konstateret det. Og så må man i øvrigt holde fast i, at vel har man oplevet civile tab, men man ar virkelig, virkelig reddet mange mennesker ved den operation. Det er ikke det samme, som at det ikke skal tages alvorligt, men helt ubetinget var det rigtigt at deltage i aktionen.«

’Vi har et ansvar’

– Lige nu er det sådan, at hvis man har oplevet civiltab, skal man henvende sig til den libyske regering med sine erstatningskrav – er det rimeligt? Det beder man jo ikke afghanerne om.

»Ja, det synes jeg er det helt naturlige sted at starte. Her møder man jo også nogen, der er i nærheden af én og nogen, der kan sproget. Og i Afghanistan er der tale om det, der hedder kulance, som ikke er en retlig forpligtelse, men en imødekommenhed, så det er en helt anden situation.«

– Bør man gøre mere for at undersøge de civile tab?

»Det er igen spørgsmål, der må pålægges i NATO-regi. Vi har den holdning, at NATO skal stille op til de spørgsmål, der bliver stillet fra FN, når man undersøger skaderne. Vi har bare det hensyn, at det er en solidarisk operation og derfor skal vi ikke ensidigt udlevere oplysninger, ligesom vi også har et ansvar for at beskytte de piloter, der har gennemført flyvninger.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her