Nyhed
Læsetid: 4 min.

Norske erfaringer: Lad ikke bukken passe på havresækken

Medlem af tilsynet med de norske efterretningstjenester advarer mod at lade justitsministeren udpege medlemmerne af en kontrolinstans, sådan som det er foreslået i Danmark
Indland
8. marts 2012
Theo Koritzinsky blev som ung ulovligt registreret af det norske POT, Politiets Overvågningstjeneste. I dag er han medlem af det særlige EOS-udvalg, som fører tilsyn med både den civile og den militære efterretningstjeneste i Norge. Selv om der stadig er meget, EOS-udvalget skal nå, er Theo Koritzinsky ’vældig tilfreds’ med den kulturændring, der er sket i de hemmelige tjenester.

Theo Koritzinsky blev som ung ulovligt registreret af det norske POT, Politiets Overvågningstjeneste. I dag er han medlem af det særlige EOS-udvalg, som fører tilsyn med både den civile og den militære efterretningstjeneste i Norge. Selv om der stadig er meget, EOS-udvalget skal nå, er Theo Koritzinsky ’vældig tilfreds’ med den kulturændring, der er sket i de hemmelige tjenester.

Gran May Andrine

Som ung blev Theo Koritzinsky ulovligt registreret af det norske POT, Politiets Overvågningstjeneste. Han var leder af SF’s ungdomsorganisation, redaktør af det fredspolitiske tidsskrift Pax og ifølge POT havde vidner forklaret, at han også havde deltaget i skydeøvelser.

Efter en karriere som medlem af Stortinget og leder af Sosialistisk Venstreparti har han de seneste år ud over sit job som amanuensis i samfundsfag på Høgskolen i Oslo været medlem af det særlige EOS-udvalg, som fører tilsyn med såvel den civile som den militære efterretningstjeneste i Norge.

»Mit udgangspunkt er altså, at jeg selv er blevet ulovligt registreret, og jeg selv i arkiverne har set, hvor mange ukorrekte oplysninger, der var registreret om mig. Det var således rent løgn, at vidner havde set mig deltage i skydeøvelser.«

Theo Koritzinskys personlige erfaringer giver en vis vægt, når han udtaler sin tilfredshed med EOS-udvalgets funktion som effektivt kontrolorgan gennem 15 år:

»Ja, når jeg sammenligner med for 15-20 år siden, så er jeg tilfreds.«

Selv om der stadig er meget, EOS-udvalget skal nå, er Theo Koritzinsky »vældig tilfreds« med den kulturændring, der er sket i de hemmelige tjenester.

»De indser nu, at deres legitimitet afhænger af, at den parlamentariske kontrol fungerer forsvarligt.«

Nordiske forskelle

Det norske EOS-udvalg adskiller sig på flere måder fra det tilsyn med PET og FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), som Wendler Pedersen-udvalget har foreslået i en betænkning.

Den største forskel er, at EOS-udvalget er nedsat af Stortinget, og at fire ud af syv medlemmer har en fortid som parlamentsmedlemmer eller ministre.

I Danmark eksisterer i forvejen et særligt folketingsudvalg, der under fortrolighed har med PET og FE at gøre, men det har ikke været en opgave for Wendler Pedersen-udvalget at foreslå forbedringer hertil. I stedet har udvalget foreslået, at et nyt uafhængigt tilsyn, som Justitsministeriet skal udpege, under ledelse af en landsdommer skal have mulighed for at føre legalitetskontrol med de to tjenester. Medlemmerne af tilsynet må ikke tidligere have været fremstående medlemmer af politiske partier, foreslår udvalget.

I Norge har man grebet det anderledes an, og det er ifølge Theo Koritzinsky en stor fordel:

»Det er en stor styrkelse af vores udvalg, at det ikke er udpeget af justitsministeren altså af regeringen. Det er en svaghed ved det danske forslag, som jeg forstår det. Hvis justitsministeren skal udpege medlemmerne af det udvalg, der skal kontrollere Justitsministeriets hemmelige politi, så svarer det til, at bukken skal passe på havresækken, som vi siger i Norge. Og så bliver havren spist.«

Theo Koritzinsky understreger ligeledes betydningen af, at fire ud af syv medlemmer i EOS-udvalget er tidligere stortingsmedlemmer eller ministre:

»Det styrker et udvalgs politiske legitimitet, at der er medlemmer med betydelig politisk erfaring. Vi kommer fra forskellige partier fra SV til Fremskritspartiet, og i praksis oplever vi næsten aldrig, at eventuelle uenigheder følger partilinjer.«

EOS-udvalget har i lighed med det foreslåede danske tilsyn indsigt både hos den civile og militære efterretningstjeneste. Og den sammenhæng bliver vigtigere dag for dag, mener Theo Koritzinsky.

»Både internationalt og nationalt ser vi i Norge såvel som Danmark, at de to tjenester i stigende grad må arbejde sammen, fordi de trusler, vi står over for, er en blanding af civile og militære. Det kan være terror, våbensmugling, udenlandske interesser. Derfor må et kontrolorgan også have indsigt i begge tjenester.«

Dårlig adgang til kilder

EOS-udvalget har på linje med det foreslåede danske tilsyn fuld adgang til alle tjenesternes arkiver, databaser og registreringer. Men hverken det norske udvalg eller den foreslåede danske kontrol får adgang til konkrete oplysninger om, hvad en udenlandsk efterretningstjeneste oplyser under et samarbejde.

»Vi får at vide, at der er en sag, hvor der samarbejdes mellem forskellige nationale efterretningstjenester, og lidt til ...«

Ifølge Theo Koritzinsky er det fastslået i loven om EOS-udvalget, at udvalgsmedlemmerne skal varetage almenvældets interesser især i forhold til menneskerettigheder.

Det norske udvalg har ikke instruktionsbeføjelse i forhold til de norske tjenester. Om det foreslåede danske tilsyn skal have en sådan instruktionsbeføjelse, er medlemmerne af Wendler Pedersen-udvalget ikke enige om. Udvalgets repræsentanter for ministerier og myndigheder siger nej, mens et mindretal siger ja.

»Vi har en konflikt med det norske justitsministerium nu. Udvalget er enige om, at resultater af overvågning, der er 30 år gamle eller ældre, skal borgerne have adgang til. Stortinget har vist forståelse for det, men indtil videre har Justitsministeriet afvist det. Det undersøges fortsat på tredje år.«

En gang om året afgiver EOS-udvalget en beretning til Stortinget, og flere gange har det ført til ændring af norsk lovgivning eller praksis.

»Det er senest sket i forbindelse med en ekstraordinær beretning, hvor vi beskæftigede os med den overvågning, der er foregået fra den amerikanske ambassade i Oslo på linje med, hvad der også er sket i København og andre steder. Det har udenlandske ambassader ikke ret til, så vores beretning har ført til en ændring af praksis i Norge.«

Serie

PET i søgelyset

Seneste artikler

  • Advokat sikrede myndighederne flertal i PET-udvalg

    23. marts 2012
    Alene justitsministeren skal have kompetence til at meddele pålæg eller forbud over for PET, mener udvalgsflertal bestående af myndighedsrepræsentanter samt en enkelt advokat. Mindretal af dommere, professorer og andre uafhængige jurister advarer mod ’en stat i staten’
  • Udvalg åbner en ’ladeport’ for PET

    16. marts 2012
    PET-kender Preben Wilhjelm kritiserer Wendler Pedersen-udvalget for ikke at foreslå en nedre grænse for, hvornår tjenesten må behandle oplysninger om borgere, og han frygter, at et ’amputeret’ kontrolorgan ikke vil kunne skabe den nødvendige tillid i befolkningen
  • Skal tusind danskere have indsigt i PET-arkiver?

    6. marts 2012
    Det blev formuleret som en hasteopgave for Wendler Pedersen-udvalget at overveje, hvordan borgere kunne få indsigt i forældede PET-registreringer. Efter 14 år har udvalget nu overladt spørgsmålet til politikerne …
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her