Læsetid: 2 min.

Nye fangesager mod Danmark på vej

Forsvarsministeriet beskyldes for at misbruge sin magtposition i et forsøg på at forhindre ni irakiske fangers forsøg på at få erstatning
16. marts 2012

Yderligere tre irakere anlægger nu sag mod Danmark for medvirken til tortur i forbindelse med den såkaldte Operation Green Desert i Irak i 2004. Dermed har i alt ni tidligere fanger anlagt sag, fordi danske styrker i november 2004 udleverede dem til irakisk politi, hvor de angiveligt blev udsat for voldsom tortur.

I stævningen, der afleveres til Østre Landsret i dag, anklager de irakiske fangers advokat, Christian Harlang, desuden i usædvanligt skarpe vendinger Forsvarsministeriet og dets juridiske repræsentant, Kammeradvokat Peter Biering, for magtmisbrug i forbindelse med sagen.

»Kammeradvokaten forsøger med alle tænkelige midler at forhindre, at sagen når frem til retten,« siger Christian Harlang.

»Oplysninger tilbageholdes, tidsfrister overskrides, og alle forhold bestrides fra A-Z, selv spørgsmålet om, hvorvidt jeg repræsenterer de ni fanger eller ej,« siger en stærkt kritisk advokat.

»Det er helt uacceptabelt.«

Christian Harlang mener, at Forsvarsministeriet og Kammeradvokaten overtræder loven ved ikke at leve op til den særlige forpligtelse, staten har til at opklare de faktiske forhold i sager mod det offentlige.

»Forsvarsministeriet og Kammeradvokaten udnytter, at de ni irakere er langt svagere end den danske stat,« siger han. Som eksempel på Kammeradvokatens »sabotage« af sagen nævner Harlang, at Forsvarsministeriet nægter at af- eller bekræfte, at de irakere, der har anlagt sag, blev tilbageholdt under Operation Green Desert. Ministeriet vil heller ikke oplyse, hvilken rolle de danske styrker spillede under operationen, om de foretog eller deltog i tilbageholdelsen, om danske soldater deltog i forhør af fangerne, og hvad der skete med fangerne, mens de befandt sig i dansk varetægt.

»Alle disse spørgsmål kræver Kammeradvokaten, at vi skal bevise, selv om det er forsvaret, der sidder inde med de relevante oplysninger,« siger Harlang.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kammeradvokat Peter Biering.

Voldsom tortur

De tre irakere, som nu anlægger sag mod Danmark, blev sammen med 31 andre tilbageholdt under en af de største militære operationer, som Danmark var involveret i i Irak.

De tre befandt sig i en sunni-moské i bydelen Az-Zubeir uden for Basra, hvor de tidligt om morgenen blev arresteret, lagt i håndjern og transporteret først til den danske base Akka, siden videre til den dansk-britiske Shaiba Log Base og endelig afleveret til irakisk politi i Basra.

Ifølge stævningen blev de ligesom de seks andre fanger, der sidste år anlagde sag mod Danmark, angiveligt udsat for ydmygende analundersøgelser og nægtet mad, drikke og toiletbesøg, mens de var i dansk og britisk varetægt.

På den irakiske politistation blev de ifølge stævningen udsat for voldsom tortur; fra spark og slag til ophængning, stokkeslag under fødderne og elektriske tortur.

En af de tre fanger, som nu anlægger sag, var ifølge stævningen ikke i stand til at gå i fem-seks dage efter.

De ni fanger, som nu har anlagt sag mod Danmark, er alle sunnimuslimer og fortæller samstemmende, at de shiamuslimske irakiske politifolk i flere omgange svinede dem til med sekteriske skældsord og fortæller også, at væggene på politistationen var fyldt med sekteriske slagord. De mener derfor, at de danske styrker burde have frygtet for fangernes sikkerhed.

Ifølge stævningen blev ingen af de ni fanger, som indtil videre har lagt sag an mod Danmark, efterfølgende anklaget for noget form for forbrydelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu må der snart blive åbenhed om, hvad danske hærenheder egentlig foretager sig udenfor landets grænser.

Måske kommer det bag på nogle, at i Danmark har man nogle love, som et demokratisk flertal har bestemt, skal være gældende i konkrete situationer.

Operere man indenfor disse love, er det svært at se, at der er noget at komme efter. Og derfor bør man da lade alle, der mener har en enden opfattelse, få sagen prøvet ved en domstol.

Men er der handlet i mod loven, er det da selvklart, at de ansvarlige må stå til ansvar. Og hvis nogen forsøger at forhindre eller modarbejde en given retsbegivenhed, må de da også skulle stå til ansvar.

- Er det svært at forstå, kammeradvokat Peter Biering?

Men har man noget at skjule