Da den 22-årige førtidspensionist Carina Jørgensen sidste sommer mødte op på jobcentret i Rødovre, havde hun taget en mandlig ven med, som måtte formulere, hvad den psykisk syge kvinde gerne ville sige, nemlig at hun ønskede at få et arbejde.
Det lykkedes at finde førtidspensionisten en praktikplads i køkkenet på bostedet for udviklingshæmmede på Tårnvej. I dag er hun ansat 16 timer om ugen med løntilskud.
Carina Jørgensen er en af i alt 920 førtidspensionister, som er kommet i job som følge af Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt »Førtidspensionister i job«.
Projektet, der løb fra april 2010 til oktober 2011, er nu blevet evalueret: Erfaringerne er gode. Så gode, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at det lover godt for hendes kommende reform af førtidspension- og fleksjobsordningen. Her er målet, at 2300 personer kommer i ustøttet arbejde i 2020 i stedet for at være i fleksjobordningen eller på førtidspension, mens andre 2700 kommer i støttet beskæftigelse.
»Projektet viser, at der er nogle førtidspensionister, som får det bedre over tid, og som både kan og vil tilbage til arbejdsmarkedet for at arbejde ved siden af pensionen. Det viser, at vi ikke bare skal lade stå til, men at det nytter at gøre en indsats. For så skabes der faktisk nogle arbejdspladser til de mennesker,« siger Mette Frederiksen.
Som en del af projektet fik alle førtidspensionister under 50 år i 16 kommuner (i alt 22.500) et eller flere breve med en informationsfolder og klippekort med ret til fem såkaldte afklaringssamtaler med henblik på at kunne tage et job. På landsplan svarer det til 26 pct. af alle førtidspensionister under 50 år.
Evalueringen af projektet viser, at hver 10. førtidspensionist tog imod tilbuddet. Af dem er hver fjerde – eller i alt 492 personer – kommet i job.
Langt de fleste – 87 pct. – er dog i job med løntilskud, altså skånejob.
Erfaringen er samtidig, at for de fleste af de førtidspensionister, der er kommet ind ad dørene i jobcentrene, har afklaringen været en proces, af kortere eller længere tids varighed.
De jobcentre, der har de bedste resultater, har tidligt i afklaringsforløbet lavet beregninger på, hvor meget den jobinteresserede førtidspensionist må tjene ved siden af førtidspensionen uden at miste den.
En stor gruppe af de jobinteresserede førtidspensionister har imidlertid haft urealistiske jobønsker. En udfordring, som jobkonsulenterne har håndteret ved, at de, sammen med førtidspensionisterne, har forsøgt at finde en anden jobtype i en lignende branche: Et ønske om at blive pilot bliver til et job ved bagagehåndtering eni en lufthavn, står der i den 42 sider lange evalueringsrapport. Evalueringsrapporten afslører dog, at det er dyrt at hente førtidspensionisterne tilbage til arbejdsmarkedet, og at den samfundsøkonomiske gevinst ligger hos pensionisterne under 40 år.
Holbæk Kommune, der har afsat 600.000 kroner årligt til at etablere job til i alt 70 førtidspensionister, forventer for eksempel, at indsatsen vil betyde øgede udgifter for kommunen de første to år. Først derefter forventes de sparede udgifter til førtidspension og boligstøtte samt de øgede skatteindtægter at være større end udgifterne til løntilskud, administration af dette samt opfølgning på skånejob.
Carina Jørgensens og de andre 919 førtidspensionisters eksempel kommer på et tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren ellers er under krydsild i forhandlingerne om reformen af førtidspensionen og fleksjob.
Mens oppositionen efterlyser en forklaring på, hvordan Mette Frederiksen i en tid med 160.00 arbejdsløse vil finde job til disse svage grupper, så spørger både arbejdsgiver- og lønmodtagerne, om det ikke kan gøres endnu bedre. 2300 nye hænder på arbejdsmarkedet lyder ikke af meget, mener lønmodtagerne.
Beskæftigelsesministeren afviser kritikken fra oppositionen med henvisning til, at hun godt er klar over, at det ikke er nok, at flere førtidspensionister melder sig under fanerne, hvis der ikke er nogen, som har brug for dem.
»Vi er godt klar over, at det her skal følges op af, at vi stille større krav til offentlige og private arbejdspladser om, at de åbner op for førtidspensionisterne. Derfor er jeg da også konstant i dialog med virksomhederne om at få dem til at gøre det,« siger Mette Frederiksen og fortsætter: »Nogle siger, at vi er for ambitiøse, og andre siger, at vi ikke er ambitiøse nok. Så mon ikke vi er endt det rigtige sted. Men jeg er da meget, meget forsigtig med beregningerne, og jeg tror, at tallene vil vise sig at være bedre. Jeg vil være sikker på, at økonomien ikke falder fra hinanden.«
Side 18-19, kronik: Skal der slukkeks for min velfærdsinspirator
Hvad med de arbejdsløse ?
Er de allerede spændt for den grænseløse økonomiske vækstmaskine ?
492 personer, altså 2% af de 22.500, som fik mulighed for at deltage i projektet, har lykkedes med at få tilknytning til arbejdsmarkedet igen.
Ud af de 1968, som tog imod tilbuddet, dvs. som havde et ønske om at genindtræde på arbejdsmarkedet.
Dvs. 1476 mennesker genfandt håbet, men måtte vende slukørede hjem til livet som medieudnævnt 'samfundsnasser'.
Af de 492 har i alt 64 personer skiftet overførselsindkomsten ud med selvforsørgelse. Altså 0,02% af de 22.500 førtidspensionister, som fik mulighed.
Resten - 428 personer - tæller stadig i overførselsindkomststatistikken og vil i de første to år være en øget udgift for staten.
Og forudsat at samtlige 492 personer formår at fastholde jobbet (på nuværende vilkår?) vil der efter de første to år være en nettogevinst for staten. Gad vide hvor stor en gevinst?
Men overskriften er alligevel:
NYT PROJEKT FÅR FØRTIDSPENSIONISTER I ARBEJDE
Det kunne vel være overskriften, hvis bare TO FØRTIDSPENSIONISTER var kommet i arbejde som følge af projektet?
Gad vide hvad projektet så har kostet staten?
PS. De i artiklen nævnte 919 andre førtidspensionister end Carina - hvor kommer det tal pludselig fra?
Hvad lærer vi her? Det største problem, vi har, er at vi forsøger at ensrette folk, fremfor at tage til efterretning, at nogle, der måske skal hjælpes i deres forsørgelse, alligevel gerne vil beskæftige sig med noget, der løser en opgave i samfundet, mens andre pga. strukturelle valg, på hvilke de ikke selv har indflydelse, må finde sig i ikke at kunne bidrage med det, de kan og vil bidrage med.
Der er brug for at fordele opgaverne efter lyst og evner, og så håbe, at behovene også dækkes. Men først, når vi kan se, hvad der er tilbage af ikke primært attraktivt arbejde, giver det mening af finde ud af, hvordan dette skal fordeles.
Den måde stoffet præsenteres på her, må siges at være rent plattenslageri.
Det er sikkert glædeligt for de ganske få, der har fundet et rigtigt arbejde,men at fremstille projektet som en succes er helt urimeligt.
Man kan kun konkludere, at nogle pensionister meget gerne vil yde et bidrag til samfundet, og dem skal der selvfølgelig gøres plads til.
Så er der dem som stiler fra ungdommen ad efter at kom på førtidspension og samtidig har sort rengøringspladser (for de har ikke evne til at arbejde) ved siden af at modtage social ydelser. Når så førtidspensionen er på plads så stiler de efter at få et normalt arbejde på 15 timer.
Hvad er det for noget? Er det for at suge så meget blod ud af samfundet som muligt? Moralsk mener jeg det er forkasteligt!
Et godt forår til alle!
Løber man tallene igennem her må det siges at der ikke engang er tale om at satse på en trend. Det er kvantitativt nærmest promiller af fp-modtagere man satser på måske at få i delvist arbejde - om 8 år. Så det er vist mest symbolpolitik ? Man skal naturligvis ikke afvise at det er tanken der tæller i starten af enhver udvikling.
Hold nu op for pokker.
Ja, der laves et projekt. Det laves måske en metode, der skabes en evidens, good praksis osv. Hvis det dokumenteres korrekt, så er det noget andre kan hente ned og selv sætte iværk. Verden er ikke altid ond med modbydelige hensigter osv. Indimellem så er et projekt også bare, hvad det er - man vil gerne afdække noget, og så på resultaterne efter endt projekt - og så vigtigst af alt få det dokumenteret og udbredt, så andre forhåbentlig kan bruge de erfaringer, man har erhvervet sig via projektet. Men ellers ja. så ender mange projekter da blot med at samle støv på forskellige hylder, da man ikke vidensopsamler og får udviklet kvalitative metoder og formidlet det ud. Det stopper bare ved endt projekt - og så var det bare det. Men ingen kan sgu da ved sine fulde fem finde det negativt, at en 22-årig førtidspensionist er kommet i beskæftigelse i en kantine i 16 timer om ugen.
@ Kenneth V.
Jeg kender ikke førtidspensionist-aspiranter med sort rengøringsjobs ved siden af, men det gør du åbenbart.
Hvorfor anmelder du ikke dem OG deres arbejdskøbere til Skat/social-væsnet?
Dermed skulle dén forargelses-ged lissom være barberet.
Mette Frederiksen siger: »Vi er godt klar over, at det her skal følges op af, at vi stille større krav til offentlige og private arbejdspladser om, at de åbner op for førtidspensionisterne. "
Kom bare i gang i det offentlige - skoler,vuggestuer børnehaver og plejehjem kan sagtens bruge en ekstra hånd i ny og næ.
Vibeke S,
selvfølgelig skal der være plads til alle på arbejdsmarkedet - ingen tvivl, og det er der altså heller ingen, der argumenterer imod.
Det, som mange frygter - og på baggrund af erfaringer desværre, er, at det skal blive en endeløs cyklus, som jeg lige har beskrevet i en anden kommentar, fejlagtigt givet til artiklen "Hjælp til unge er allerede i gang" i dagens avis.
Så nu kan jeg passende flytte min kommentar til denne tråd:
Citat: “De har ret, når de skriver, at unge som udgangspunkt ikke skal førtidspensioneres, at for mange havner der på grund af psykiske problemer, ofte kombineret med andre sociale omstændigheder eller misbrug.”
Som om det er en total nyopdagelse, regeringen her har bedrevet!!
Det har da længe været udgangspunktet - for personer under 50 kunne førtidspension stort set ikke komme på tale, uanset talrige lægeerklæringer og arbejdsprøvninger med resultatet: ‘Det kan ikke udelukkes, at pågældende på sigt og med X skånehensyn eventuelt vil kunne varetage et arbejde i et eller andet omfang”. For det kan jo ikke udelukkes, så en gang til for Prins Knud…
Men nu har jeg jo ‘kun’ mine egne sølle erfaringer fra min tid som socialfaglig konsulent på Revalideringscenter og jobkonsulent ved både kommunens projektafdeling samt - uha - ved en af pipfuglekursus-aktørerne.
Og i den sammenhæng vil jeg godt pointere fra samme spinkle erfaringsgrundlag (!), at jeg eller mine kolleger på ovennævnte arbejdspladser arbejdede ud fra at fastholde nogen i sygdom og afhængighed af systemet. At jeg og mange af mine kolleger arbejdede ud fra en overbevisning om, at den bedste hjælp til ‘borgerne’ (!) var at give dem rattet tilbage, så de genfandt en følelse af at styre eget liv.
At denne styring så ikke var godt nok for systemet, hvis de ikke styrede sig raske og tilbage på arbejdsmarkedet og helst i en rasende fart - ingen hastighedsbegrænsninger på den motorvej! - tildelte ofte folk endnu et nederlag efter at have følt bare en snert af kontrol over eget liv.
Først glæde og håb ved at komme ud på en arbejdsplads igen - så en konfrontation med ikke at kunne yde på lige fod med de nye kolleger og ofte i forsøget på dette, at ende med overbelastning og sygemelding - efterfulgt af møde med den (ofte, nogle gange, af og til?) velmenende jobcenterrådgiver, som, med kommunalbudgettets klamme ånde i nakken, mere eller mindre elegant får signaleret, at ‘husk nu, vi skal jo op på 37 timer, ellers ryger du på kontanthjælp’.
JESUS F. CHRIST!!!
@Vibeke: Du har enten ikke læst artiklen eller de kommentarer, som du beder folk om at holde op med.
Pointen er, at man har invisteret en ukendt (sandsynligvis stor) sum penge i at fp FØP'ere i arbejde. Som Vibeke Carøe skriver, så er det kun lykkedes for 0,02 % af udgangspruppen. Jeg er selv evaluator i Københavns Kommune og jeg vil uden tøven sige, at 0,02 % er lig fiakso. Det er ikke lykkedes. Og taler man læring og dokumentation, så kan man lære, at man med den her metode ikke kan få FØP'ere i arbejde. Dermed ikke sagt, at der er andre måder, men indtil de er fundet, så kan vi bruge dette projekt til at vise,at denne model ikke er løsningen. Skal man søge efter forklaringen på fiaskoen (som man burde), er der evidens for, at problemet ligger i, at målgruppen simpelthen ikke er arbejdsmarkedsparate. Evidensen for denne vilde hypotese kan findes i det faktum, at alle FØP'ere har gået igennem en årelang screenings- og testperiode, hvor konklusionen for alle er, at alle muligheder for fremtidig deltagelse på arbejdsmarkedet er udtømt.
Underøgelsen viser tillige noget andet; at den gruppe, der får det bedre i løbet af pensionen og dermed bliver klar til arbejde kun er på 0,02 %: Der er i undersøgelsen arbejdet med en stor nok sample til at sige noget generelt om målgruppen og dermed, at Mette Frederiksens overbevsning om, at mange får det bedre og kan arbejde ikke kan underbygges.
Beklager slå- og stavefejl. Ophidselsen rev mig med...
Vibeke:
Det har du helt sikkert ret i, men derfor er det jo vigtigt, der laves gode projekter, man kan drage erfaringer af fremfor at lave indsatser blot for at tilfredsstille den småborgerlige krav om, at man skam da skal yde for at modtage..Sådan tiltag er jo spild af penge og foragt for menneskene, der bliver tvangsudskrevet til at deltage. Men igen, så viser dette projekt jo, at man godt kan gå den anden vej - og her er det jo ikke helt tåbeligt at have øje på de helt unge. Vi skal jo ikke glemme at flertallet af FP'er er relative gamle og har en anden historik end unge FP'er. Man skal huske nuancerne i debatterne, når fx. også debattere forskellige projekter og hvem, der er målgruppen for dem - og hvad målet er.
På mange måder er målet jo ikke, at vi skal have et stigende antal unge, der ender på FP. Det kan det ved den søde grød ikke være, men man kan godt tilbyde dem et ordentligt forsørgelsesgrundlag alligevel, synes jeg. Jeg er på sin vis enig i det overordnede mål mht. at flere unge bestemt ikke skal ende på FP, men ikke enig i, hvordan og hvorledes man skal udforme vejen til at opnå dette.
Samt din pointe i, at alle bestemt ikke har en fuld erhvervsevne og det skal respekteres - målet er ikke altid 37 timer. 16 timer kan være en kæmpe succes for mange.
Martin:
Nå - så du mener, det er en fiasko, når man ad frivillighedens vej søger at få FP'er tilbage i beskæftigelse og ad den vej søger at gøre sig erfaringer via et projekt?
Du tror måske ikke, mange FP har afholdt sig fra at svare positivt tilbage, da de er bange for at miste den pension, de måske har kæmpet længe og hårdt for at få - og derfor ikke vil sætte noget over styr. Du tror ikke, det handler om tryghed iht. forsørgelsesgrundlag, hvis det glipper? Du tror ikke, det også handler om realisme iht. evt. jobs, man kan varetage? Og det handler slet ikke om, at målrettet indsatsen iht. målgruppe - ikke alle FP'er er altså aktuelle for en tilbagevenden til aktiv beskæftigelse - det har ingen ved den søde grød påstået de er, og det er vel ikke det projektet har skullet vise, overhovedet.
Rettelse!
Jeg skrev kl. 10:26:
"Og i den sammenhæng vil jeg godt pointere fra samme spinkle erfaringsgrundlag (!), at jeg eller mine kolleger på ovennævnte arbejdspladser arbejdede ud fra at fastholde nogen i sygdom og afhængighed af systemet"
Der skulle stå:
Og i den sammenhæng vil jeg godt pointere fra samme spinkle erfaringsgrundlag (!), at HVERKEN jeg eller mine kolleger på ovennævnte arbejdspladser arbejdede ud fra at fastholde nogen i sygdom og afhængighed af systemet.
Og nogle af FP'erne skulle da bestemt have større hjælp til at få et skånejob istedet for, da det vil højne deres generelle trivsel - og her sker der for lidt, når de først er ekspederet over på FP.
Mette Frederiksen er den mest populære socialdemokratiske leder, oplyser interne S-undersøgere. Årsag skulle være at hun er den eneste der ikke er et lufthuls-vacuum i Wammen-ligaen.
Ha en go' spindag.
En stor del af problemet med al denne reformdagsorden, FP'ere, fleksjobbere osv. er jo, at den jo langt hen ad vejen skal fungere som en spareøvelse, hvorfor målet entydigt bliver at spare penge, hvilket jo dybest set kun skal ske ved at spare på ydelserne, da alle jo godt ved, at denne gruppe som hovedregel ikke bare fjong bliver fuldt arbejdsdygtige borgere med gode solide skatteindbetalinger - det sker ikke - og det kan godt forsøges italesat som muligt osv, men som jeg ser det bør det heller ikke være målet - men mere at finde der der arbejdspladser til disse mennesker og samtidig sikre en socialfaglig indsats, der muliggør at flest mulig stadig har en form for tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest mulig udstødes. Men nogen fed økonomisk samfundsmæssig gevinst bliver det næppe - men det skal da ikke hindre, at man ser værdien af det på individets vegne. Problemet er jo blot det puttes ind i pisk, angst og frygt.
Jeg er ret overbevist om, at mange FP'ere ville være hundeangste for at miste deres pension, hvis de medvirkede i et sådan projekt - ligesom man i tiden er bange bare grundet debatten omkring FP. Det er jo nok ikke den bedste motivationsfremmer hos målgruppen for at turde prøve igen på trods af dårlige erfaringer i deres forløb op til at få tilkendt en førtidspension - selvom mange nok har fået det bedre blot grundet den ro og tryghed denne sikring af deres forsørgelsesgrundlag har givet dem uden at skulle leve op til alle mulige krav, uden der lukkes for kassen.
@ Vibeke S:
"Nå - så du mener, det er en fiasko, når man ad frivillighedens vej søger at få FP’er tilbage i beskæftigelse og ad den vej søger at gøre sig erfaringer via et projekt?"
Det kan ikke være en fiasko at søge at gøre noget. Det kan til gengæld lykkes i større eller mindre grad. Der er stor forskel mellem intention og resultat, men det sidste skulle meget gerne ligge i forlængelse af det første.
Hvis du har et mål om X og det kun lykkes med 0,02 % af de mennesker du forsøger af nå X med - så er det en fiakso. Prøv at samnenligne med den daglige opvask: du vil vaske så mange som muligt tallerkener op - det lykkedes med 64 ud af 22.500. Fiasko eller succes?
Og her ville jeg så lede efter årsagen til det resultat.
Og jo - jeg tror alt det, du skriver i anden halvdel af dit indlæg. Det er jo netop forklaringer på, hvorfor projektet var en fiasko. Fordi det ikke en en målrettet indsats, fordi folk er bange for at miste pensionen, fordi de er bange for at glippe, fordi de er bange for at miste forsørgelsesgrundlaget osv.
Min pointe er, at jeg bliver skræmt fra vid og sans, når jeg læser, at et sådant projekt bliver fremvist som en model for, hvordan man kan få FØP'ere i arbejde og dermed undstøtter myten om, at FØP'ere i virkeligheden er arbejdsparate nassere, som vi skal komme efter. Når evalueringen i virkeligheden siger det stik modsatte.
Der må være en ond vilje i folk, der får dem til at købe sådan nogle argumenter. Prøv at sig 'månelanding' i stedet: "Vi sendte 22.500 et brev om muligheden for at komme til månen. 2000 tog imod tilbuddet og 64 af disse er nu på månen. vi har dermed bevist, at folk sagtens kan komme til månen hvis de vil".
Den ville da aldrig gå i nogle medier!!
Martin:
Det er jeg faktisk ikke enig med dig i - nogle er jo rent faktisk visiteret til FP, da det er der, de hører hjemme. Og der hersker for mig ingen tvivl om, at flere kan flyttes tilbage, hvis der skabes fornødent tryghed om det, men det er på ingen måde et flertal - hvilket jo også ville lægge en bombe under hele visiteringsprocessen til FP - men det er der vist heller ingen, der påstår. Så succes handler vist om, hvilke briller man tager på, og hvordan man selv ser på det.
Jeg læser det lidt som om, du føler dig lidt under angreb som afledt af dit job, og at disse mennesker skulle være visiteret på et forkert grundlag osv. Kunne det tænkes at fornøden tryghed, ville gøre langt flere trygge på at søge tilbage på arbejdsmarkedet? Fx. en tydelig formidling af, at de altid ved egen selvbestemmelse kan vende tilbage til FP?
Og samtidig så mener jeg, du lægger for meget vægt på brevene, der er sendt ud - jeg mener, der skal langt mere information til for at sikre den fornødne tryghed hos gruppe for at turde at gå med i denne type projekter - så det er da godt du ser det som månelanding fremfor at kunne høste erfaringer fra de, der rent faktisk er vendt tilbage til beskæftigelse fra FP. Erfaringer kunne måske også finde anvendelse i, hvorledes man forbedre fastholdelsen eller får den store gruppe på ledighedsydelse over i aktiv beskæftigelse osv.
Der er vel egentlig flere lottovindere på et år, sådan bare for lige at sætte lidt perspektiv på...
Så er bolden givet op med "Da den 22-årige førtidspensionist .." for Førtidspensionister er jo "unge" så længe at de ikke er over 39 år, i hvert fald dem som EU nu tvinger regeringen til at tvangsaktivere efter at regeringen har accepteret at EU kan tvinge regeringen til at..
Jeg orkede ikke at læse resten af referatet fra endnu en bestillings rapport om de lykkelige stunder med resultaterne af et EU-direktiv.
Jeg er da glad for at flere her har øje for projektet - og hvorledes man har fået den indsnævret osv. Man har givet disse mennesker et tilbud pr. brev - 25% af dem, der takkede ja-tak kom i beskæftigelse. Det har intet med lotto at gøre - de fleste endte dog i skånejob, og jeg finder det i den grad positivt, at der er kommet et fokus også på at give mennesker et tilbud om et evt. skånejob selvom de er på FP.
Fandeme utroligt, at man skal blive så negativ over et tilbud til mennesker. Det må sgu være nogle meget mørke briller nogle har på.
Ok. jeg læste videre, og artiklen var fair.
Men det flytter ikke på at det er EU der dikterer dansk sociallov og ikke danskerne.
@Vibeke.. læs..
"Evalueringen af projektet viser, at hver 10. førtidspensionist tog imod tilbuddet. Af dem er hver fjerde – eller i alt 492 personer – kommet i job.
Langt de fleste – 87 pct. – er dog i job med løntilskud, altså skånejob."
løntilskud = støtte under bordet til alle virksomheder som mangler billig arbejdskraft, særligt kommuner
skånejob = arbejde tilrettelagt specielt for et menneske med særlige mangler. Handicappede og ofre for graverende ulykker blev tilbudt det i tidernes morgen.
Claus:
Hvad fanden har du imod at mennesker kommer i særlig beskæftigelse? Skånejobs handler altså ikke om billig beskæftigelse - jeg har sgu da aldrig hørt magen til brokrøvsretorik bragt til torvs -og hvis du vil have en dialog med med, så tager du en anden tone på fremfor læs osv. Se jeg kan også blive nedladende grov - og har indtil nu svaret pænt, sagligt og venligt, men ved du, hvad....det gider jeg faktisk ikke mere. Du skriver bare, systemet er ondt og ude efter mennesker osv. Det skal der nok være nogen, der finder et sagligt indhold ved. Det gør jeg så bare ikke - det er rent brokrøvsadfærd uden hold i noget som helst.
Faktum er, at det er positivt at mennesker på FP får et fokus og mulighed for et skånejob - det vil mange gerne og det giver mange et godt indhold -og så længe der er frivilligt, skal du sgu ikke pådutte dem, at de bliver udnyttet. Masser har meget stor glæde ved et skånejob -og skånejobbet er jo netop givet, da man er visiteret til FP - og dermed skal arbejdsgivere da ikke betale fuld løn. Vor herre til hest.
Faktisk er der økonomisk set ok vilkår for FP'ere iht. at have en indkomst ved siden af sin FP - faktisk mener jeg, de iht. den måske kommende reform ville kunne have et langt større indkomst end mennesker i fleksjob. De må tjene ganske udemærket, inden de trækkes i FP.
Hov undskyld Claus - jeg fik dig blandet sammen med den en anden, og så din indlæg som yderligere en fordrejning af mine pointer. Min fejl og forhåbentlig godt ord igen.
Der har fra kommunal side været lidt fokus på at oprette skånejobs, når mennesker først var visiteret til FP -og jeg har altså bare meget, meget svært ved at se, det er så pokkers negativt, det nu sker og gøres erfaringer hermed via et projekt. Også selvom skånejobs er omfattet af refusionsregler iht. løn - det handler jo om mennesker, der ikke har fuld erhvervsevne, og så skal man sgu da ikke slå de virksomheder oveni hovedet, der rent faktisk tager et socialt ansvar på sig og opretter både fleks-og skånejobs, og se dem som udbyttere.
@Vibeke
Politikere forhandler i øjeblikket om bl.a. førtidspension, kontanthjælp og flexjob.
I et politisk forum som generelt opfatter alle indkomne indlæg som partsindlæg (også hvis det handler om æggekage kast for børn i Grønland) kan du ikke forvente at folk opfatter dit indspark som andet end endnu et oplæg til diskussion.
En lyserød fortælling om en indisk tvangsgift pige der via projektet havde fået hele familien i arbejde og var blevet uafhængige af den voldelige ægtemand ville derimod score monster points.
Claus:
Jeg har lidt svært ved at se relevansen af dit indlæg - alle interessenter, der repræsentere FP'ere vil gerne have flere i skånejobs eller i al fald have givet kommunerne en forpligtigelse til at tilbyde dem hjælp hertil - og nu når der så sker noget, så brokker nogle sig her, og indskriver det som noget negativt osv.
Lad os da bare sætte og ned, og udråbe alt er noget skidt, og der er beskidte motiver med alt.
Alle har jo stort set politisk fredet personer allerede visiteret til FP, og alligevel kører mange på at fremme angsten hos denne gruppe for at de kan komme i spil - hvorfor jeg sgu godt kan forstå, de takker nej til evt at komme i betragtning til et skånejob eller noget andet. De skal sgu ikke nyde noget, selvom der ikke er noget, der tyder på, at gruppe af FP'ere i dag overhovedet bliver berørt af reformen.
Politiske initiativer er næsten per definition dække for noget andet, særligt hvis der er økonomi bag.
Bortset fra det syntes jeg at det er kanon hvis nogle mennesker får et bedre liv på et projekt, men hvis Mette Frederiksen om 2 uger bruger resultatet til at sende tusinder af mennesker ud i armod så...
Claus:
Mennesker i fx. skånejob kan ikke sendes i armod, da visition til FP er en forudsætning for at kunne få et skånejob.
Danmark går med stormskridt imod den Svenske model, hvor man afskaffede førtidspension for de "unge" og derefter for alle, med mindre man orkede arbejdsprøvninger hvert 5'te år.. Alle med en vis undtagelse er i dag jaget vildt i det Svenske, hvilket selvmordsstatistikken understreger. Så "fredet" er mildest talt så relativt som et stearinlys i metroen. Det brænder omtrent så længe som det brænder.
Claus:
Mener du, man åbner eller lukker for debat med at smække såkaldte lig og skyld på bordet?
@Vibeke
Mig bekendt har der ikke eksisteret "skånejobs" siden før Schlúter regeringen i 80'erne.
Der har vist altid været en art beskæftigelse på særlige vilkår. Fleksjob er jo som så også en forholdsvis nu konstruktion, og er også tidligere blevet forringet - men var i sin bedste form fra 1998 til 2003, mener jeg. Men beskæftigelse på særlige vilkår som fænomen er ikke noget nyt - der er blot været forskellige konstruktioner.
@Vibeke
"Mener du, man åbner eller lukker for debat med at smække såkaldte lig og skyld på bordet?"
Øh? Jeg beskrev bare den retning som dansk socialpolitik har, og i den sammenhæng staves "fremad" på svensk.
Som jeg husker det, så blev fleksjobordningen lavet for at mindske adgangen til FP - men det viste sig, at antallet af FP'ere forblev nogenlunde konstant, men samtidig blev fleksjobs faktisk en stor succes, kan man sige. Men samtidig så har gruppen af FP'ere ændret sig - størstedelen er stadig ældre osv, men der har været en voksende gruppe af unge med psykiske diagnoser - og hvorledes man skal forholde sig til det, er jo det, der debatteres i øjeblikket. Men de bagvedliggende tal er vist nogenlunde således, uden jeg vil lægge hovedet på blokken for det.
antager at egentlige skånejobs blev fjernet under Nyropelix.
Min ældre halvbror fik smadret benet i en trafik ulykke, og da det ikke voksede sammen blev han tilbudt et skånejob, men det må have været tilbage i starten af 80'erne, men dengang hed det vist "beskyttet værksted"
Tror bare at DJØFFER'ne har set sig sure på flexjob som opfattes som en extremt høj pension, samt FP.
Begge dele er på den to-do liste som fru statsministeren skrev under på at indfri tidligere på måneden i Bruxelles.
Man får det til at lyde som om det er for førtidspensionistens skyld. Men i virkeligheden er det vel for at sparre penge. Men har svært ved at se det logiske i det, når arbejdsløsheden er så stor. Der er jo ikke job til alle alligevel. Så hvorfor vælge den svageste gruppe.
Det' da en kæmpe succes! Tænk bare på alle de skrankepaver der er i arbejde!
Vibeke S,
Skånejobordningen bliver, så vidt jeg kan se, ikke ændret af reformen?
I publikationen "En del af fællesskabet" står der bl.a.:
At nuværende (alle) førtidspensionister FÅR MULIGHED for at få beskæftigelsesTILBUD - dvs. ret til tre afklaringssamtaler i jobcentret samt MULIGHED for at modtage tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik fra kommunen.
Det kan vel ikke på nogen måde være negativt? Det kan jo åbne vejen til arbejdsmarkedet for dem, som ønsker OG også evner det.
Nuværende førtidspensionister under 40 år får ydermere MULIGHED for at deltage i ressourceforløb, hvis de ønsker det, OG hvis kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det. Altså beholder de nuværende førtidspensionister førtidspensionen, selvom de deltager i ressourceforløb.
Dette kan vel heller ikke være negativt af samme årsag som før nævnt.
Ressourceforløb, rehabiliteringsteam i kommunerne, tilbud om mentor- og coach-støtte, også inden opkvalificeringsindsats, mulighed for aktiv indsats OG tid og ro i perioder, hvor det er hensigtsmæssigt.
Lyder rigtig godt....(og dyrt?)
Hvis man er på kontanthjælp, er minimumssatsen (ikke-forsørger) 60% af højeste dagpengesats, dvs. kr. 10.300 (gælder ikke for unge under 25 år, der bor hjemme). Ydelsen er ikke afhængig af ægtefællens indtægt eller formue.
Det er dælme ikke mange penge at leve for i minimum fem år. Altså især hvis man bor alene. Og/eller på nogen måde har gæld.
Og inden jeg bliver overfaldet med hånlige bemærkninger om, at det da ikke er at være fattig, så prøv lige at regne lidt på, hvad det faktisk koster at leve i dag,
se fx http://www.fm.dk/Publikationer/2004/Fordeling%20og%20incitamenter%202004...
Det er da glædeligt, hvis nogen på førtidspension kan finde en del af deres erhvervsevne igen og der kan indrettes et job til dem som de, kolleger, chefer og evt kunder har det godt med.
Jeg var for en ti år siden, i et andet men sammenligneligt land, med til i anden sammenhæng at evaluere effekten på en række evner ved at få bevilliget førtidspension. Nogle blev bedre, fordi de fik ro. De fik stabilitet. De blev sikret en indkomst de kunne klare sig nogenlunde anstændigt for, og de slap for presset, stresset, ydmygelsen og usikkerheden ved at skulle overbevise et system om at de ikke var erhvervsduelige nok til at arbejde på lige vilkår. Det tærrede på dem, ud over deres primære problem, at skulle gå til utallige møder, lægeundersøgelse på specialistundersøgelse, røntgen og scanning, psykolog og terapeuter og arbejdsprøvninger og aktiveringer.
Men jo, nogen af dem fik med roen og afklaringen samt den sikrede indtægt en del af deres overskud, både fysisk og psykisk, tilbage. Disse søgte vi ud til en undersøgelse, hvor vi havde tre grupper med førtidspensionister, der skulle forsøge at vende delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Og så havde vi en kontrolgruppe, der skulle fortsætte som altid, og ikke vidste hvad forsøget gik ud på. Hvos de vidste det, kunne de måske blive motiveret til at søge arbejde ved at være i forsøget, og så havde vi ødelagt kontrolgruppens gyldighed.
Meget lang historie kort, så viste det sig at nogen af dem kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet med forskellige støttetiltag. Omtrent samme procent som ovenfor. Det var få, der blev selvforsørgende. Det skete kun med en yderst venlig indstilling fra arbejdsgivernes side. Og for nogen af deltagerne var det kun for en kort periode de kunne magte at fortsætte, uagtet lave timetal og arbejdspladsimdretning.
De to punkter, der i denne artikkels sammenhæng er værd at fremhæve var, at flere af de, der kun kunne arbejde i en periode, fik en aftale om at de kunne arbejde 14 dage, 14 dages pause, hvilket virkede i længere tid. Det andet, og for mig mest væsentlige var, at den gruppe der fik at vide de altid og garanteret kunne returnere til førtidspensionen uden fornyet sagsbehandling, havde en markant større succes end de andre. Visheden om at sikkerhedsnettet stadig var spændt ud, havde en yderst positiv konsekvens, der ikke kunne forklares som statistisk usikkerhed.
Så giv de unge førtidspensionister muligheden for job, men sæt kun pensionen i bero. Det giver bedre resultater end hvis den stoppes eller skal genansøges.
@Vibeke S,
At tage ord som MULIGHED og TILBUD til troende fra de samme politikere som godkender LASP er som at lade djævlen selv bære dig over åen.
Men det vidste du godt :)
LASP = https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=140126
"Et ønske om at blive pilot bliver til et job ved bagagehåndtering eni en lufthavn, står der i den 42 sider lange evalueringsrapport."
Se det var jo en mere realistisk tilgang end Foghs friske formulering om at bistandsklienten skulle kunne blive bankdirektør.
I det hele taget er det godt, at Mette Frederiksen går ydmygt til opgaven, for hun opererer i felt hvor det er meget nemt at blive skuffet. Hellere et halv skridt frem end et helt og to tilbage.