Læsetid: 2 min.

Opposition efterlyser job til svage grupper

Reformerne af førtidspension og fleksjob skal øge antallet af personer i ustøttet arbejde med 2.300 i 2020. Men efterspørger virksomhederne disse svage grupper, spørger oppositionen
21. marts 2012

Mens SRSF-regeringen hidtil har præsenteret den kommende reform af førtidspension og fleksjob som et ønske om at hjælpe samfundets svage tilbage på arbejdsmarkedet, så kritiserer både venstre- og højrefløjen i Folketinget nu regeringen for netop ønsketænkning.

»Jeg er ikke sikker på, at det er realistisk,« siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.

En henvisning til, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forventer, at reformen medfører, at 2300 personer inden 2020 kommer i ustøttet arbejde i stedet for at være i fleksjobordningen eller på førtidspension.

Samtidig ventes det, at udspillet vil øge antallet af personer i støttet beskæftigelse, så arbejdsudbuddet samlet stiger med 5000 personer i 2020.

Ifølge Bent Bøgsted er der en grænse for, hvor mange tidligere førtidspensionister eller fleksjobbere virksomhederne kan kapere.

»Vi risikerer, at man bliver visiteret til et fleksjob, men at jobbet ikke findes. Én ting er sikker: Virksomhederne kigger på økonomien, og hvis de ellers kan få en medarbejder uden problemer, så ansætter de ikke en fleksjobber,« siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, kræver også en forklaring på, hvordan regeringen ikke blot vil nå de 2300 personer, men de i alt 55.000 personer, som det står i regeringsgrundlaget, at de forskellige reformer ifølge regeringsgrundlaget skal skaffe i arbejde.

Enhedslisten ude

»Netop derfor kræver Venstre også at kende regeringens overordnede strategi for 2020, før vi kan lave en delaftale om reform af førtidspension og fleksjob. Vi har også et ønske om, at færre unge fremover skal være på varig pension. Men vi må vide, hvordan regeringen har tænkt sig at få økonomien til at hænge sammen,« siger Ulla Tørnæs.

Hvor Venstre og Dansk Folkeparti stadig sidder med ved forhandlingsbordet i Beskæftigelsesministeriet, så er regeringens støtteparti, Enhedslisten, til gengæld allerede blevet sat uden for døren.

Det er sket, fordi Enhedslisten blandt andet har foreslået, at virksomhederne tvinges til at ansætte flere i fleks- og skånejob. Hvis en virksomhed ikke gør det, vanker der en strafskat. Mens der venter en skattelettelse til dem, som gør.

Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, henviser til, at regeringens 23 sider lange udspil »En del af fællesskabet – en reform af førtidspension og fleksjob« ikke har et ord om, hvordan de 2300 arbejdspladser skal skabes.

»Allerede i dag er for eksempel 17.000 mennesker visiteret til fleksjob uden at kunne få et og må derfor gå på den såkaldte ledighedsydelse. Hvis man ikke skaber de arbejdspladser bliver konsekvensen, at unge, som har søgt førtidspension, i stedet kommer til at gå i de flerårige såkaldte ressourcefor-løb til en sats på niveau med kontanthjælpen. I princippet kan det være i flere ressourceforløb efter hinanden fra de er 18 og til de er 40 år,« siger Finn Sørensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niklas Monrad

Hvorfor tvinger vi ikke partiet EL "til at ansætte flere i fleks- og skånejob"? Hvorfor skal det altid være de andre som skal påtvinges noget?

Jette Andersen

@Niklas Monrad Enhedslisten har faktisk ansat fleksjobbere hvis du skulle være i tvivl.

Hvem er de andre og hvad mener du egentlig med din kommentar????

Vibeke Carøe

Uf nej da....det er da kun lykkelige modtagere af fede overførselsindkomster, der kan tvinges til noget - og straffes...ikke de stakkels 'andre', hvis overbebyrdede skuldre allerede bærer hele læsset....

fra wikipedia tysk og engelsk

Crowdsourcing bzw. Schwarmauslagerung bezeichnet im Gegensatz zum Outsourcing nicht die Auslagerung von Unternehmensaufgaben und -strukturen an Drittunternehmen, sondern die Auslagerung auf die Intelligenz und die Arbeitskraft einer Masse von Freizeitarbeitern im Internet. Eine Schar von Experten und Dienstleistern generiert Inhalte, löst diverse Aufgaben und Probleme oder ist an Forschungs- und Entwicklungsprojekten beteiligt (vgl. Schwarmintelligenz).

-------------

Crowdsourcing is a distributed problem-solving and production process that involves outsourcing tasks to a network of people, also known as the crowd. This process can occur both online and offline.[1] The difference between crowdsourcing and ordinary outsourcing is that a task or problem is outsourced to an undefined public rather than a specific other body.

Crowdsourcing is related to, but not the same as, human-based computation, which refers to the ways in which humans and computers can work together to solve problems. These two methods can be used together to accomplish tasks.[2]

Some have questioned the ethical validity of providing no compensation or small amounts of compensation to members of the crowd that contribute to tasks.

citat slut.
----------------------

dertil kommer snart,
for potentialet i crowsorcing
er vist næppe endnu udnyttet fuldere :

at det bliver så som så, hvor mange ingeniører eller f.eks. cad-cam'arbejdere, virksomhederne så får brug for at ansætte, så mennesker i de faggrupper
bør jo nok påtænke at blive for communisme

Marianne Mandoe

Yadayadayada.....

Jeg forbløffes konstant over den totale 180 graders vending VKO har taget efter de ikke har magten mere.

Nu er der ikke det gode de ikke vil gøre for de svage i samfundet.
De samme svage som de selv har sparket på i mange år.

Hykleri af værste skuffe.