Læsetid: 4 min.

Overvågning ude af kontrol

I Danmark kender ingen det præcise omfang af videoovervågningen. Ingen ved, hvor kameraerne hænger, og der blev i 2011 blot foretaget 13 kontroller. Sikkerhedsbranchen opfordrer til øget regulering, der ville gøre det nemmere for politiet og Datatilsynet at holde øje med, om de, der overvåger, overholder loven
I Danmark kender ingen det præcise omfang af videoovervågningen. Ingen ved, hvor kameraerne hænger, og der blev i 2011 blot foretaget 13 kontroller. Sikkerhedsbranchen opfordrer til øget regulering, der ville gøre det nemmere for politiet og Datatilsynet at holde øje med, om de, der overvåger, overholder loven
29. marts 2012

Der er frit slag til at overvåge ulovligt i Danmark. Reglerne på området er relativt strikse, men kontrolmyndigheden, der skal se efter, om de, der videoovervåger, overholder reglerne, står reelt uden chancer for at sikre, at loven bliver overholdt. Da der ikke er nogen anmelderpligt, er der ingen, der har noget overblik over, hvor der video-overvåges, eller hvem der overvåger. Sikkerhedsbranchen anslår, at der hænger 350.000 overvågningskameraer i Danmark, hvad der giver os flere kameraer pr. indbygger end eksempelvis Storbritannien. Reelt er der dog ingen, der ved noget præcist om omfanget.

»Supertankeren blev vendt i 2007, hvor man gik fra at kalde det ’lov om forbud mod tv-overvågning’ til ’lov om tv-overvågning’. Her gav man lov til at overvåge foran banker, posthuse, vare- og lagerbutikker. Der kom pludselig en masse, der nu overvågede, som ikke havde gjort det før,« siger Helge Kirkegaard, informationschef i Sikkerhedsbranchen. Han mener, at videoovervågning bliver brugt for ukritisk.

»Når folk har et problem med et eller andet, så griber de i posen, og det første, de kommer op med, er videoovervågning. Men man skal altså analysere det grundigt og dosere det med forsigtighed, fordi tv-overvågning er et rimeligt voldsomt indgreb i folks hverdag,« siger han.

I løbet af de seneste år er loven om tv-overvågning flere gange blevet ændret, så flere og flere har adgang til at overvåge. Hver fjerde folkeskole er overvåget, kommunerne bruger det i stigende grad, flere end 100.000 virksomheder og institutioner bruger tv-overvågning, politiet installerer det i befærdede bymidter, udsatte boligforeninger må overvåge udendørs arealer, og en borger filmes under stort set alle former for offentlig transport i busser og tog.

Men med den mere lempelige lovgivning er der ikke fuldt mere kontrol, påpeger Charlotte Bagger Tranberg lektor i jura på Aalborg Universitet, der forsker i persondataret.

»Datatilsynet får flere opgaver, men de får ikke flere ressourcer. Der er vel 40 ansatte i tilsynet, og bare at holde øje med, at alt på tv-overvågningsområdet foregår efter loven, er mere, end de ville kunne klare,« siger hun.

»Så det kræver en meget voldsom form for disciplin, fra dem der overvåger. De skal selv have moral til at sørge for, at det, de gør, er i overensstemmelse med loven«.

To tilsynsbesøg

At dem, der overvåger, overholder lovgivningen, skal man ifølge Helge Kirkegaard ikke have særlig store forhåbninger til.

»Datatilsynet og politiet skal holde øje med, at tingene foregår rigtigt, men det kan de ikke, for de har ikke ressourcer til det. Og det viser sig da også, at i den udstrækning de overhovedet kommer ud og kontrollerer, så overholdes loven ikke,« siger han og peger på to nyere tilsynsbesøg i Greve og Vallensbæk Kommune, der viser, at ikke engang det offentlige har styr på at overholde reglerne. Her fik de to kommuner kritik fra Datatilsynet for manglende sikkerhedsprocedurer, for at gemme optagelser længere, end loven tillader og for ikke at informere hverken medarbejdere eller forældre og børn på de skoler, som kommunen havde iværksat overvågning af. Alt sammen brud på nogle af de mest simple regler i persondataloven.

»Meget af det her er altså ret elementært, og det understreger, at der bliver jokket godt og grundigt på den her lov rundt omkring. For hvis kommunerne ikke kan finde ud af at overholde den, hvordan skal folk med færre økonomiske og juridiske ressourcer så kunne?« siger Helge Kirkegaard.

Datatilsynet havde i 2011 det laveste antal inspektioner i fem år med 54 kontrolbesøg. Heraf var 13 dedikerede til tv-overvågning. Selv om det måske ikke lyder af så meget i forhold til 350.000 kameraer, så er det ifølge kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen måske endda i overkanten af, hvad tilsynet burde bruge kræfterne på.

»Det er pænt mange tilsyn på det område i forhold til, hvad vi har ressourcer til. Når det generelle antal af sager er så stigende, som det er, og bevillingerne har den modsatte kurs, så betyder det, at der kommer færre inspektioner,« siger hun. Ifølge Charlotte Bagger Tranberg er der da heller ikke grund til at kritisere Datatilsynet for de tilsyn, de laver:

»Datatilsynet gør, hvad de kan, med de midler de har. Man har fra politisk side valgt ikke at putte midler ind i tilsynet. Det er et notorisk problem,« siger hun.

Regler skal ses efter

Socialdemokraternes retsordfører Ole Hækkerup vil nu mødes med branchen og se nærmere på reglerne:

»Jeg vil gerne se, om det er hensigtsmæssigt, sådan som det er nu. Det skal ske i dialog med Sikkerhedsbranchen. Vi skal finde ud af, hvad det smarteste er, uden at det bliver alt for omkostningstungt,« siger han.

»Vi skal på den ene side ikke have kæmpe store offentlige bureaukratier, men på den anden side heller ikke have wild west-tilstande. Det er der, vi skal finde snittet.«

Helge Kirkegaard fra Sikkerhedsbranchen mener, at det er i branchens interesse, at der kommer styr på området, så for eksempel installatørerne får pligt til at anmelde, hvor de sætter overvågning op.

Hvis ikke overvågningen kommer under kontrol, risikerer man at underminere den folkelige opbakning, mener han.

»Vi har for øje, at man skal gøre det her ordentligt, og loven skal overholdes. Vi har ikke nogen interesse i som branche, at den positive holdning til overvågning bliver ødelagt, og derfor vil vi se negativt på, at nogen misbruger det i nogle hjørner, hvor man også kan diskutere, om det overhovedet har nogen virkning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lyder alt sammen logisk;)

Lad os overvåge, for derefter at overvåge endnu mere, og derpå overvåge dem der overvåger - ja overvågning er den eneste vej.

Overvågnings-danmark. Vi har lært det af staten, som ikke holder sig tilbage og fortæller os, at det er en nødvendighed. Man kalder det osse' for mistillid, men kun i underdanmark. En tilfældighed?...

Med venlig hilsen

Jeg mener, at førhen var det højrefløjen, der overvågede venstrefløjen. Og det er vi ikke rigtigt sikre på er et overstået kapitel. Se nu blot den ny regerings stærkt blålige politik. Men for en magtfilosofisk betragtning nærmer man sig en situation, hvor det kan siges, at det er den rige del af befolkningen, der ønsker sig at holde øje med og kontrollere alle disse overførsels-indkomstmæssige suspekte individer i underdanmark. Pensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, utilpassede unge uden uddannelse og mange flere.

Men sagen er imidlertid, at skattelettelser, tilskudende og de økonomiske fordele fordeles i overdanmark med bedyringer om, at pisk og belønning overhovedet ikke hár nogen sammenhæng med at tækkes vælgergrupperne. Og solidaritet er samtidig blevet rettet imod de øverste lag af samfundet. Det er med andre ord ikke særligt vanskeligt at fortsætte de magtfilosofiske perspektiver...

Med venlig hilsen

Man fristes jo til at tilføje, at Information særskilt burde kunne pejle af erfaringen af magt, fremfor erfaringen med magt, når man betragter dagbladets traditioner.

Måske den financielle sektors basis i overdanmark kunne ses ekstra efter isømmene. For overforbruget, lønfesterne og skattelettelserne. Med en brod i artiklerne, vel at maærke. Hvilket forekommer som et forsømt interessefelt.

Men når nu man ikke længere behøver at blive beskyldt for marxisme, var der måske en tråd for Information at tage op, såfremt man anerkender, at over- og underdanmark begynder at vise sig i den aktuelt førte politik på borgen. Især på området for overførsels-indkomster. Men vi hår jo bidraget såvel efter som over evne. Men må fortsat stå i stampe, imens den nye regering belønner sine egne vælgerhelte i den arbejdende del af befolkningen, som S's egen Tjotskij (Mogens Lykketoft) formulerede det igennem 90-erne.

Satspuljen f.eks. Hvor politikerne står på hovedet for at takke sig selv for uddelingerne af en pengepose, som reelt er en fattigdomsskat. På overførselsindkomsterne.

Vi er måske fattige nok til ikke at have råd til en abonnement på Information. Men dt burde ikke få samfundsanalysen til at hælde for Informations journalister. Tværtimod! Vi ser derfor frem til, at Information forstår, hvilken afgørende rolle dagbladet spilloer for underdanmark....

Med kærlig hilsen

Vi overvåger dem der overvåger.. Hvor har jeg sidst hørt det. Nåh jo, det var også det man gjorde i det gamle DDR. Man skjulte båndoptagere i skuffer og skabe, for at overvåge ham der forhørte de potentielle "terrorister". Tænk hvis de dengang, ligesom i dagens Danmark, kan gå på nettet for at stikke sin nabo til staten. Stasi-staten ville have været stolt af det "fremskridt" som vi har gjort i Danmark.

Det er dejligt at leve i et paranoid samfund..