Læsetid: 2 min.

Per Larsen: PET kunne ikke gøre mere i Blekingegade-sag

Den tidligere kriminalinspektør i PET afviser, at efterretningstjenesten kunne have været mere aktiv for at standse Blekingegade-banden tidligt i forløbet
15. marts 2012

Det var selvransagelsens øjeblik for Per Larsen, da han onsdag blev afhørt i Blekingegade-kommissionen. Kunne PET ikke dengang for næsten 30 år siden have spillet en mere aktiv rolle for at hjælpe Lyngby Politi med at opklare et millionrøveri mod en pengetransport? Men nej. Per Larsen, der dengang var operativ chef i efterretningstjenesten, vakler stadig ikke. PET gjorde dengang alt hvad tjenesten kunne.

»Vi forsøgte at skrabe alt det sammen, som vi kunne. Jeg mener ikke, at der var mere at hjælpe dem med,« sagde han til kommissionen.

Det, der senere blev til Blekingegadebanden, var lige fra starten inde i billedet som mistænkte til Lyngby-røveriet, men ingen blev dømt. Siden har flere politifolk anklaget PET for ikke at hjælpe nok til med at få bremset gruppen, der flere år senere endte med at dræbe en ung politimand i Købmagergade i København.

Per Larsen angreb i stedet Lyngby Politi for ikke selv at være gode nok i efterforskningen af røveriet.

»Det er min fornemmelse, at efterforskningen måske ikke var så målrettet og fremadrettet, som man kunne ønske,« sagde han.

Politifolk med den tidligere kriminalinspektør Jørn Moos i spidsen har blandt andet beskyldt PET for ikke at ville give alt sit materiale om Blekingegadebanden fra sig.

Men flere gange fortalte Per Larsen, at politifolkenes opfattelse måtte bero på en »misforståelse«.

’En mavefornemmelse’

Når PET ikke stillede fingeraftryk af bandens medlemmer til rådighed for Lyngby Politi, så var det fordi, man ikke havde dem. Når efterforskerne fik besked på, at de ikke kunne få alt materiale, så var det fordi, der ikke var noget, der indeholdt brugbare beviser.

»Det var en ren og skær mavefornemmelse,« som han udtrykte det.

Og det materiale, PET i øvrigt lå inde med, skulle ikke i cirkulation, da man ikke ville risikere, at banden fik nys om, at efterretningstjenesten interesserede sig for dem.

Og når de lokale efterforskere siger, at de fik besked på at standse sagen, så var det ikke selve efterforskningen – kun de frugtesløse forsøg på at få udleveret to arabiske mænd, der var blevet anholdt i Frankrig med flere millioner danske kroner.

I det hele taget virker det ikke som om, at Per Larsen, der senere blev kendt som chefkriminalinspektør i København, tror på, at banden kunne være dømt for røveriet i Lyngby. Uanset hvad PET havde gjort.

»Der var ikke ét håndgribeligt bevis i den sag. Og det er der vel stadigvæk ikke, filosoferede han. ritzau

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Larsens hovmod står for fald. Hvis udspørgeren gør sit hjemmearbejde; det tyder dette telegram ikke på, at han gør.

Niels Engelsted

Er det danske hemmelige politi nogle kluddermikler, der overser de mest åbenlyse vidnesbyrd, eller er det en top professionel organisation, der fungerer lige så dygtigt og efter de samme metoder som de bedste af deres samarbejdspartnere i den vestlige verden?

Hvis det sidste, så er dette link måske godt at få forstand af, også i relation til Blekingegadebanden:

http://www.globalresearch.ca/index.php?context=va&aid=29750

Niels,

Dit spørgsmål blev under besættelsen besvaret af justitsminister Thune Jacobsen.
Han fremhævede over for Gestapo, at et lille værksted også kunne præstere europæisk kvalitetsarbejde.