PET’s skattefrie vederlag til kilder skal lovliggøres

Det har i årevis været fast praksis, at PET betaler meddelere, informanter og kilder for oplysninger, som tjenesten har brug for, uden at skattevæsenet får besked om vederlagene. Nu foreslår Wendler Pedersen-udvalget, at denne praksis lovliggøres,og at det indskrives i en lov, at PET har mulighed for skattefrit at betale vederlag til kilder.

Samtidig afslår udvalget uden konkret begrundelse at tage stilling til, om PET’s nuværende praksis er lovlig eller ej:

»Udvalget har som følge af udvalgets fremadrettede opgaver ikke fundet anledning til nærmere at vurdere den eksisterende ordning i forhold til gældende ret.«

Med en kommende lovfæstelse skal det også fremgå, at vederlagene – altså betalingen til de personer, der taler med PET – ikke skal modregnes i beregningen af eventuelle sociale ydelser. For som det formuleres i betænkningen, så antager udvalget, at »tilskyndelsen til mod betaling at samarbejde med PET bliver mindre, »såfremt ydelserne helt eller delvist modregnes i andre ydelser fra det offentlige.«

Hemmelige kroner

Det er yderst begrænset, hvad offentligheden ved om størrelsen af PET’s udbetalinger til informanter. Ifølge betænkningen har PET »i flere årtier« rådet over »særlige midler«, hvis størrelse er hemmelig. Ud over til materielanskaffelse af særlig karakter og til hemmelige operationer, benyttes de særlige midler også til »godtgørelse og vederlag til kilder«. Det oplyses dog, at PET-agenten Anders Nørgaard, som tilbage i 1980’erne infiltrerede den trotskistiske smågruppe SAP, modtog 45.000 kroner for »over en periode på ni måneder« at have arbejdet for PET. Beløbet dækkede ud over rejsegodtgørelse og mistede indtægter i forbindelse med en flytning også et »arbejdsvederlag«.

Det kom også frem under den såkaldte Vollsmosesag, at politiets kilde Lars H., der bl.a. sammen med unge muslimer anskaffede gødning men henblik på at lave sprængstof, skattefrit havde modtaget 54.000 kroner.

»Det var clearet,« som Lars H.’s kildefører svarede, da han i retten blev spurgt, om kilden havde arbejdet sort for PET.

De »særlige retningslinjer«, der gælder for godkendelse af honorering af kilder, er ifølge betænkningen »klasificeret hemmelig«. PET kan både udbetale »et fast beløb« og i »helt ekstraordinære tilfælde« udbetale en såkaldt bonus til en kilde, »hvis kilden leverer afgørende oplysninger til brug for en efterforskning.«

Meddelere lovliggøres

Wendler Pedersen-udvalget anerkender behovet for skattefri udbetalinger. »Efter PET’s oplysninger til udvalget kan betaling af sådanne beløb have en stor betydning for, i hvilket omfang tjenesten kan skaffe oplysninger om aktiviteter i de miljøer, der efterforskes«. Udvalget antager desuden, at det »i nogle tilfælde« kan være »forbundet med livsfare«, såfremt det »i visse kredse« blev kendt, at en bestemt person fungerer som kilde for PET.

En lovliggørelse af PET’s skattefri udbetalinger vil også gøre det lovligt for modtagerne ikke at opgive de beløb, som de får for at være meddelere. Det har de ifølge skattelovgivningen pligt til i dag, og som udvalget skriver, så vil »manglende overholdelse af denne pligt i sidste ende (...) kunne være strafbar.«

Alt i anbefaler Wendler Pedersen en lovfæstelse af PET’s eksisterende praksis på dette område og kalder den »fuldt forsvarligt«. Udvalget fremlægger dog ikke forslag til tekst til den lovændring, som skal lovliggøre PET’s praksis.

Alle bilag til PET’s særlige midler revideres af en bestemt chargeret medarbejder fra Rigsrevisionen, og desuden understreger Wendler Pedersen-udvalget det politiske ansvar: Udvalget har »lagt vægt på«, at en afdelingschef fra Justitministeriet »fortsat får indsigt i størrelsen af udbetalingerne« samt adgang til »at sikre, at udgifterne anvendes til formål som anses for omfattet af ordningen«. Dermed har Justitsministeriet »adgang til at udstikke retningslinjer for brugen af kilder.«

Det tilføjes, at udvalget på grundlag af konkrete oplysninger fra PET vurderer, »at såvel det samlede beløb, der årligt anvendes til sådanne formål, som de typiske enkelte udbetalinger, er af en forholdsvis beskeden størrelse.«