Baggrund
Læsetid: 3 min.

Piger bliver lotter

Journalist, jernbane-sabotør og kurér i modstandsbevægelsen Hedda Lund er død 90 år gammel. Hun var stolt af sin indsats, men smerteligt bevidst om, at hun under besættelsen blev kaldt terrorist
Indland
9. marts 2012
Journalist, jernbane-sabotør og kurér i modstandsbevægelsen Hedda Lund er død 90 år gammel. Hun var stolt af sin indsats, men smerteligt bevidst om, at hun under besættelsen blev kaldt terrorist

Hedda Lundh blev født i 1921 som den yngste af tre piger. Hendes far var redaktør af det konservative Sorø Amts Dagblad, og Hedda voksede op til lyden af skrivemaskiner og drømte fra barnsben om at blive journalist.

Hun overtog sin families idealer om ’Gud, konge og fædreland’ i den socialt ansvarlige udgave af konservatismen. I gymnasietiden rejste hun i 1938 og 1939 til Tyskland som udvekslingsstudent og boede hos familier med stærke sympatier for nationalsocialismen.

Hedda skrev udførligt dagbog, som man kan læse uddrag af i Ikke noget theselskab, en erindringsbog om hendes tid i den aarhusianske modstandsbevægelse.

Dagbogsnotaterne viser en velopdragen borgerlig piges fascination af såvel Hitlers føreregenskaber som nazismens raceteorier.

Fire år senere var Hedda jernbanesabotør, sprængstofekspert og kurer i modstandsbevægelsen.

Nygift og illegal

Hendes tro på raceteorierne krakelerede allerede i Tyskland, da en sommerforelskelse i sort uniform og dødningehoved på kraven, tog Hedda med hen til en nedbrændt synagoge og pralede med, at han havde været med til udåden. Beundringen af Hitler fordampede, da tyske tropper invaderede Tjekkoslovakiet og senere besatte Danmark. Vandringen fra den borgerlige til den venstreorienterede del af det politiske spektrum begyndte, da Folketinget i 1941 vedtog kommunistlovene og udenrigsminister Scavenius tog til Berlin og underskrev Antikominternpagten – de krigsførende fascistiske landes aftale om at bekæmpe Sovjetunionen og kommunismen.

Dagen efter sluttede Hedda Lundh og hendes daværende mand, Carl-Einar Maaløe – de var nygifte – sig til Studenternes efterretningstjeneste.

Da Carl-Einar Maaløe fik job som revisor Aarhus, begyndte Hedda på Aarhus Universitet som litteraturstuderende. De blev snart medlem af en gruppe studerende, som lavede jernbanesabotage på egen hånd. Gruppen, som var ledet af Morten Ruge, blev indrulleret i den efterhånden velorganiserede aarhusianske modstandsbevægelse under Willy Samsing (dæknavn Frandsen).

Hedda Lundh var skrap til alt, der sagde bang, og blev sendt hen til en anden modstandsgruppe for at instruere dem i brugen af sprængstof.

Gruppens medlemmer var lutter kvinder og et led i den kæde, der transporterede våben, sprængstof og andet sabotageudstyr fra nedkastede engelske faldskærmscontainere til sabotagegrupper over hele landet.

Usynlig hær

I Aarhus under besættelsen (1945), beskriver en af den jyske modstandsbevægelses ledere, Niels Aage Nielsen (dæknavn Bang), hvordan han på et tidspunkt flytter sin telefonkontakt til revisor Maaløe, Viborgvej 32. Det er sandsynligvis det eneste sted i modstandsbevægelsens egne historiefortælling, hvor Hedda Lundhs indsats er beskrevet. Hun var nemlig denne telefonkontakt og sad som edderkoppen midt i nettet af modstandsfolk, som ikke måtte kende hverandres adresser.

Telefonkontakterne var selvfølgelig stærkt eftersøgte, og Hedda overtog jobbet efter en, som Gestapo netop havde taget.

I juni 1944 gik det galt. Under Folkestrejken blev begge Heddas grupper trevlet op af Gestapo. Jernbanesabotørerne blev sendt til kz-lejre i Tyskland og fire af kvindegruppens medlemmer blev sendt til Frøslev-lejren ved Padborg. En døde, alle fik psykiske mén.

Hedda Lundh og hendes mand undslap ved et tilfælde og flygtede til Sverige. Her blev Carl-Einar medlem af Den danske Brigade, mens Heddas ansøgning om at blive trænet som soldat i samme brigade blev afvist med ordene : Piger bliver lotter!

Selv konkluderede hun ironisk – »og så skrællede jeg kartofler, men det er jo også en krigsindsats.«

Nutidens terrorister

Jeg har interviewet Hedda Lundh gentagne gange til en tv-dokumentar – Danske kvinder i Modstandskampen (sendes til efteråret). Hun var imponerende, ikke mindst i sin modige insisteren på at drage paralleller mellem datidens modstandsbevægelse og nutidens modstandsbevægelsen i Irak og Afghanistan, det vil sige mellem hendes egen deltagelse i jernbanesabotage for at hindre fjendtlige troppers bevægelser og afghanske og irakiske modstandsbevægelsers vejsidebomber.

Hendes bekymring for de danske unge soldater, som nu sendes ud i krigsområder, havde dyb klangbund i hendes egen og andre gamle modstandsfolks erfaring med at krigsoplevelser vender tilbage i 50-60 års-alderen som posttraumatisk stress.

Meget passende var Hedda Lundhs dødsannonce i avisen den 8. marts. Selv om hun var erklæret ikke-feminist, så kastede hun med sin bog fra 2002 nyt lys over danske kvinders indsats i modstandskampen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Hun var imponerende, ikke mindst i sin modige insisteren på at drage paralleller mellem datidens modstandsbevægelse og nutidens modstandsbevægelsen i Irak og Afghanistan, det vil sige mellem hendes egen deltagelse i jernbanesabotage for at hindre fjendtlige troppers bevægelser og afghanske og irakiske modstandsbevægelsers vejsidebomber."

Sørgeligt at denne anke stadig er aktuel, ikke mindst i forbindelse med ROJ-tv sagen og især de syriske oprørere, som regimet og dets støtter rask væk prøver at bortforklare som udenlandske terrorister.