Læsetid: 1 min.

Politikere: Beboere, der smider skrald skal ikke overvåges

Overvågning skal ikke bruges til at tjekke, om borgere smider skrald i skraldespanden, siger politikere fra både regering og opposition
Overvågning skal ikke bruges til at tjekke, om borgere smider skrald i skraldespanden, siger politikere fra både regering og opposition
30. marts 2012

Boligområder, der har opsat overvågning, skal ikke bruge det til at overvåge og kontrollere, om beboerne smider skrald de rigtige steder, mener politikere i både regering og opposition.

Information kunne i går fortælle, hvordan overvågning, der er indført for at bekæmpe kriminalitet i udsatte boligområder, bruges til at kontrollere, hvor beboerne smider skraldet.

»Nogle af vores beboere er ikke særligt gode til at bruge de kanaler og skakte, der er beregnet til affald. Det betyder, at i løbet af ingen tid er der enten fugle, katte eller hunde i det, og så bliver affaldet spredt,« forklarede Karsten Fogde, der er teamchef i Fællesdrift i Vollsmose.

»Det er ikke særlig sjovt at rydde op efter, men kan man fange det på kameraerne, kan man bede folk om selv at honorere den udgift, det er at få ryddet op efter svineriet.«

Men den praksis er ifølge ekspert i persondataret Charlotte Bagger Tranberg i strid med loven.

Klag til rette myndighed

Både Radikale og Venstre tager afstand fra den ulovlige praksis:

»Jeg kan godt forstå, at det er fristende, men man skal holde fast ved, at vi har overvågningen for at bekæmpe kriminalitet og ikke for at bekæmpe skraldeproblemer,« siger Jeppe Mikkelsen, der er retsordfører for Radikale. Han opfordrer til, at der kommer mere fokus på problemet, så folk bliver klar over, at det er ulovligt, og kan klage.

Venstres Karsten Lauritsen er enig.

»Vi skal selvfølgelig klage til de rette myndigheder, Datatilsynet og politiet, fordi det er ulovligt, og der er meget stramme regler for, hvad videoovervågning må bruges til,« siger han til P4 Fyn.

»Så skal man selvfølgelig gå til myndighederne, og så skal vi politikere sørge for, at de tager sådanne henvendelser seriøst,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, uha, da.
Enhver skal da kunne smide sit skidt hvor som helst, ikke sandt? København ligner efterhånden en losseplads.

Hvorfor ikke bruge overvågningskameraerne til netop at overvåge svineri med affald alle mulige andre steder end i containere og affaldsspande?

Måske er det i virkeligheden der, der skal sættes ind, men selvfølgelig, politikerne alt for hellige til nogensinde at se virkeligheden.

Lise Lotte Rahbek

Nåmmen så kan man jo bare gøre det ulovligt at smide skrald andre steder end i skraldespandene.

Vi må have en skraldelov, hvor vi kan sende bud efter politi ig sagførere og retssystemet og hele moletjavsen sat igang, lagring af overvågningsvideoer i min. 6 måneder og .. ja.. mm.. der må være noget mere, vi kan sætte igang, som kan overvåge og kontrollere nogle borgere, for overvågning og kontrol er nu engang godt for væksten i samfundet.
NÅHJA - jeg har det: Vi sender nogle kontanthjælpsmodtagere ud og samle skraldet op. Under overvågning. Så kan de også lære ikke at ligge på soda, men komme ud og få noget frisk luft.

Problem løst.

Bjarne Bisgaard Jensen

Besynderligt at vi i den såkaldte frie og demokratiske verden bruger flest ressourcer på at kontrollere og kriminalisere borgere i stedet for at udbygge frihedsrettighederne og mulighederne

Jeg tror jeg bliver misforstået- for jeg mener bestemt ikke overvågning er nogen som helst vej frem. Men når de s.... kameraer er overalt så synes jeg i det mindste de skulle overvåge det jeg anser for virkelig kriminelt: At kaste affald alle vegne. Og så vende det blinde øje til alt andet. Samfundet bliver aldrig bedre af at det bliver overvåget med skjulte øjne.

Men måske er overvågningskameraerne i virkeligheden med til at optrappe alle former for kriminalitet. Også det at smide alle former for plasticposer, tomme dåser og emballage.

Er det en form for oprør når mennesker bare smider deres affald alle vegne? Oprør mod overvågningen?

Den, der ikke respekterer naturen, respekterer heller ikke sig selv.

Peter Andreas Ebbesen

Naturligvis skal man da kunne overvåge om folk sviner naturen til, her er jeg helt enig med den forrige skribent.

Vi er nød til at få gjort op med de allestedsnærværende natur/skovsvin, der bare smidder alt deres papir, dåser og andet skidt og møj alle steder.
Men det er jo typisk Radikale og Venstre, man skal bare have lov at svine som det passer en.
Så meget for de Radikales miljøpolitik.
Sådan nogle hyklere, det er hvad de er!!!
VH Heidi Madsen