Nyhed
Læsetid: 3 min.

Radikale vil af med EU-forbehold nu

Regeringen bør benytte EU-formandskabet til at komme af med det danske EU-retsforbehold, mener Radikale Venstre. Men europaministeren afviser en folkeafstemning under EU-formandskabet
’Efterhånden har det udviklet sig til norske tilstande, hvor vi bare sidder og kopierer love og direktiver, vi ingen indflydelse har på,’ siger Sofie Carsten Nielsen (R).

’Efterhånden har det udviklet sig til norske tilstande, hvor vi bare sidder og kopierer love og direktiver, vi ingen indflydelse har på,’ siger Sofie Carsten Nielsen (R).

Ulrik Jantzen

Indland
22. marts 2012

Hellere i dag end i morgen – og i hvert fald senest til foråret 2013 – bør danskerne til stemmeurnerne for at stemme om, hvorvidt Danmark fortsat skal have et forbehold på det retslige område i EU eller ej. Det mener regeringspartiet Radikale Venstres EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen.

»Så hurtigt som muligt bør vi komme af med det forbehold. Lige nu står vi selvfølgelig med formandskabet for EU, og det skal vi håndtere sagligt og fagligt. Men jeg tror ikke, vi får sat en dagsorden på EU-området, før vi siger, hvornår vi skal have en afstemning, og jeg mener ikke, vi skal vente flere år på det,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Anledningen er, at Folketinget i går stemte for ændringer af straffeloven. Ændringer, som blandt andet hæver strafferammen for menneskehandel eller trafficking fra otte til ti års fængsel. Trafficking har gennem de seneste år været et af de varmeste retspolitiske emner, hvor regeringspartierne blandt andet i efteråret foreslog at give prostituerede, der er ofre for menneskehandel, opholdstilladelse, hvis de angiver deres bagmænd.

Det element er dog ikke med i den nye lovgivning, og det kan muligvis skyldes, at ingen danskere har været med til at udforme ændringerne. Ændringerne stammer fra et EU-direktiv, som Danmark ikke har haft indflydelse på grund af retsforbeholdet.

»Efterhånden har det udviklet sig til norske tilstande, hvor vi bare sidder og kopierer love og direktiver, vi ingen indflydelse har på. Men det gør vi kun, fordi vi har mulighed for det. Så snart det eksempelvis begynder at handle om udveksling af informationer, må vi bare sidde og håbe på, at de andre lande vil orientere os. Det er uholdbart,« siger Sofie Carsten Nielsen og bruger gårsdagens afstemning om trafficking som eksempel:

»Det er helt åbenlyst et grænseoverskridende problem. Derfor vil vi gerne bekæmpe det på den bedst mulige måde, og det er i fællesskab med andre lande. Men det er vi forhindret i,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Venstre tvivler

Hos oppositionens største parti, Venstre, er EU-ordfører Lykke Friis klar til at mødes med regeringen, så snart den har et konkret forslag til, hvornår en folkeafstemning skal finde sted. Hun tror dog næppe, det bliver i løbet af de kommende måneder.

»Danmark risikerer at blive et fristed for internationale kriminelle på grund af retsforbeholdet, så vi er helt enige i, at det bør fjernes hurtigst muligt. Men jeg tvivler på, at det er det rigtige tidspunkt nu. Regeringen står dårligt i meningsmålingerne, og det er tvivlsomt, om det er nu, befolkningen tror nok på regeringen til, at forbeholdet kan blive afskaffet,« siger Lykke Friis.

Især er Lykke Friis bekymret for regeringens troværdighed efter debatten om betalingsringen og de mulige løftebrud.

»Det er vanskeligt at være optimistisk på regeringens vegne, når det handler om at vinde en folkeafstemning om retsforbeholdet. Men vi er klar, når regeringen mener, den er klar,« siger Lykke Friis.

Mens mange meningsmålinger viser, at danskerne ikke er klar til at sige ja til euroen, viser mange af de samme målinger, at danskerne er klar til at skrotte retsforbeholdet. En af de seneste meningsmålinger fra oktober sidste år viser ifølge Rambøll, at 46,4 procent af danskerne er klar til at droppe retsforbeholdet, mens 28,3 procent er imod. Og senest har justitsminister Morten Bødskov (S) også udtrykt sin ærgrelse over det danske EU-forbehold på retsområdet:

»Set med danske øjne er retsforbeholdet intet andet end en håndsrækning til de kriminelle, fordi det forhindrer os i at være med i en fælleseuropæisk indsats på en lang række afgørende felter,« skrev ministeren i februar i et debatindlæg i Politiken.

’Hold emnet varmt’

Europamister Nicolai Wammen (S) afviser en folkeafstemning under det danske EU-formandskab.

»EU-formandskabet er en stor opgave, som kræver mange ressourcer. Derfor skal vi koncentrere os om det,« siger han.

Nicolai Wammen er dog glad for, at regeringskollegerne fra Radikale Venstre holder gang i debatten om de danske forbehold.

»Der er ingen tvivl om, at retsforbeholdet er skadeligt for Danmark. Derfor ønsker regeringen også at fjerne det. Vi har dog ikke lagt os fast på, hvornår det skal være. Men derfor er det godt, at emnet bliver holdt varmt,« siger Nicolai Wammen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Kauffmann

Lad os endelig få det til afstemning igen, så det EU liderlige Radikale kan få en velfortjent afklapsning, og forhåbentlig lægge den debat død for rigtig mange år.
Jeg er overbevist om, at vi får et overvældende NEJ.

Dan Johannesson

Efterhånden har det udviklet sig til norske tilstande, hvor vi bare sidder og kopierer love og direktiver, vi ingen indflydelse har på,’ - Og ved at fjerne forbeholdene, vil de sidste 30% indflydelse folketinget i teorien har tilbage også forsvinde. Så ja, sluk bålet med benzin...lyder begavet.

EU har en ikke valgt præsident, oprettede en EU regering i julen 2011 uden pressedækning, eller offentlig debat, og har gennemført gennemgribende trakatændringer uden folkeafstemninger.

Enhver der skræpper op om at EU er et demokratisk fænomen, har således ganske enkelt ikke konsulteret hverken historiebøger eller nyhedsstrøm de sidste 15 år.

Ud af EU, centraliserede, udemokratiske superstater har aldrig tidligere i historien bragt noget godt med sig. At fjerne forbehold er den helt forkerte vej. At fjerne medlemskabet, den helt rette.

Niklas Monrad

Det er vist ingen vindersag R har fat i her ...

Christian De Coninck Lucas

Ih, sikke en overraskelse. Men gammel vin på ny flaske, blotr med et airbrush billlede af Sofie Carsten "Diskuter Danshed på Facebook" Nielsen.

Derudover må jeg sige at den nuværende regering opfører sig mindst lige så "Tri-lateralt" som de sidste to, og det er ret bekymrende når det gælder finans - og centralbanks politik.

Jeg tror, der vil komme et forsøg på at trække det nde over hovedet på os fordi alle politikere som er meget EU glade for tiden burde være meget nervøse for folkets reaktion vis a vis Europa lige nu.

Retsforbeholdet gør ikke Danmark til et fristed for kriminelle - det er en falsk argumentation..

Det er op til os selv, om vi vil gøre Danmark til et behageligt eller (meget) ubehageligt sted at være for kriminelle.

Og man kunne jo være lidt flinkere til at udvise kriminelle - der er ikke grund til at have så mange gående på "tålt ophold" .

Men iøvrigt må vi se at få EU til at fungere noget bedre - og det kræver et mere fokuseret engagement med dansk deltagelse i de centrale beslutningsprocesser.

Det nuværende danske formandskab er blot en "rutine sag", hvor vores ministre får lov til at sidde til pynt for bordenden, medens de "tunge drenge" laver beslutningerne i baglokalet.

Lise Lotte Rahbek

Danskerne må ikke stemme om EUaftaler,
som fastlåser muligheden for at drive selvstændig dansk økonomisk politik - helst for altid -

men vi må gerne stemme om retsforbeholdet, fordi .. fordi.. fordi det er meget vigtigt for de radikale, nå.

Vorherrebevars.

Enten er man med fuldt ud og solidarisk eller også melder man sig helt ud..

Henrik Jensen

Chris:

Solidarisk ..

Ja for helvede....

...med hvem?

Jan Kauffmann

I samme omgang ville der være mere end passende, at Finanspagten kommer med i afstemningen, men se det vil de radikale jo ikke være med til at stemme om.

Sniksnak....

Danskerne behøver ikke komme til stemmeurnerne, man strikker bare en ordlød sammen, som man gjorde sidst hvor Danmark afgav suverænitet med Finanspagten og vupti Danmark er blevet delstat i Angela Merkel' Tyske Europa.

Jeg ser derudover ingen grund til at bekymre sig om trafficking, lad endlig Vestager og HTS smutte til EU.

Henrik Jensen

Jeg har et problem...

Sofie siger til Information: "»Danmark risikerer at blive et fristed for internationale kriminelle på grund af retsforbeholdet, så vi er helt enige i, at det bør fjernes hurtigst muligt".

Det lyder, sådan set, meget tilforladeligt; men det er bare - endnu - et eksempel på, hvordan hele EU-diskursen foregår i en anden dimension, på et andet plan - end den, hvor virkeligheden foregår.

I denne uge har ugemagasinet Spiegel en tre-siders artikel om sammenbruddet af lov og orden i den sydøttyske region Oberlausitz - der, ved Gud, ikke er ramt af noggleEU-forbehold.

Her står ledende indbyggere, politifolk og borgmestre over for et virkeligt retsfrit rum. Et reelt fristed for kriminelle.

Og det, som jeg spørger mig selv om: Ved Sofie, at det her er en levende debat i Tyskland - og forrtrænger det?

Ved hun det; men holder kæft, fordi det ikke passer ind i EU-drømmen?

Ved hun det ikke - måske fordi hun ikke kan tysk?

(Det er nemlig underligt, at jo mere politikerne har talt om et øget europæisk samarbejde - des mere er folk flygtet den modsatte vej. Der har vist aldrig været færre, som ved, hvad der foregår syd for grænsen).

Lige gyldigt, hvad forklaringen er, så er den ikke appetitlig.

John Vedsegaard

Radikale vil gerne have alle skal betale mere til den bundløse kasse EU, bare det ikke lige er dem selv der skal betale..

Henrik Jensen

Det slog mig lige pludselig, hvor skræmmende dette citat er:

"»Efterhånden har det udviklet sig til norske tilstande, hvor vi bare sidder og kopierer love og direktiver, vi ingen indflydelse har på. Men det gør vi kun, fordi vi har mulighed for det".

Hvad er det hun siger her: At Danmarks folketingsmedlemmerne er blevet kopimaskiner med DNA-sekvenser.

Hør nu her: Der er intet i verden, som forhindrer dem i at tage et opgør med den udstrakte brug af penicillin i vores fødevarer.

Der er intet, som forhindrer dem i, øjeblikkeligt, at erklære krig mod eksistensen af bisphenol-A i vores børns miljø.

Der er intet som helst, der forhindrer dem i at gå i clinch med de østeuropæiske lastvognschauffører, der smarer snesevis af liv på vores veje hvert år.

OSV. OSV.

Et folketingsmedlems ypperste opgave må vel være at kæmpe for danskernes liv, ære og velfærd.

Og van Rumpuy står altså ikke med en ladt AK-47 og to tromlemagasiner oppe ved folketingets talerstol, når der skal stemmes.

(Hvor mange divisioner har Barroso i del hele taget)?.

Så hvorfor vedtager de love, som de - og vi og alle andre VED - vil koste danskere livet?

-"Radikale vil af med EU-forbehold nu"

Fordi det ikke kan gå hurtigt nok med at få indført det Ny-Liberale Tusindårsrige i enhvert hjørne og udørk !

Lise Lotte Rahbek

@Henrik J.

Du har ret.
Men vi vidste det vist godt, selvom vi sjældent har set det udtrykt så direkte af en dansk politiker:

Love og regler fabrikeres i EU og kopieres ind i den danske lovgivning.

(er der nogen, som kan forklare mig, hvad fanden vi så skal bruge hele 179 medlemmer + deres spindoktorer, + embedsmænd og løn og pensioner og hævesænkeborde og rygekabiner i Folketinget til??!)

Henrik Klausen

"Vi bliver nødt til at være med til det hele for at få indflydelse på alt det, vi bliver nødt til at være med til."

Torben K L Jensen

Hvordan kan et lille parti med 16 ud af 179 medlemmer i Folketinget,bestemme om vi skal have
transaktionsskat sammen med de fleste EU-lande
eller ej.Lad os få den folkeafstemning,men ikke samlet,men derimod opdelt i de 3 forskellige forbehold og gerne med Tobinskatten oven i.Det lille
parti fra St. Buddinge,lider som de altid har gjort, af
galloperende storhedsvanvid.

morten hansen

Forbehold er alt for vag en attitude overfor det korrupte projekt EU.

Fuckfingeren burde være minimum overfor teknokratiet, kleptokratiet, centralbankokratiet og superbureaukratiet EU.

Og selvfølgelig vil de café latte-fine omfavne og omfavnes af dette nutidens Euro-Imperium.