Læsetid: 3 min.

Reform gør arbejdsløse fleksjobbere fattigere

De tusindvis af personer, der i dag er visiteret til fleksjob, men ikke kan finde en stilling, bliver straffet økonomisk hårdt i regeringens reformudspil. Uetisk, lyder kritikken fra organisationer
9. marts 2012

De knap 16.000 personer, der i dag er visiteret til fleksjob, men ikke kan finde arbejde, vil blive ramt hårdt økonomisk af den nye reform af førtidspension og fleksjob. Det står klart selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i tirsdags understregede, at ingen personer vil blive sat ned i ydelse som følge af den planlagte reform af førtidspensionen.

Er man imidlertid visiteret til et fleksjob og i den uheldige situation, at man ikke har fundet et job endnu, kommer man til at høre under den nye ordning – og dermed den lavere ydelse – hvis man finder et job efter reformen træder i kraft. Det gælder også, selv om man fik tilkendt fleksjob, før reformen blev lavet.

Hertil kommer, at udspillet lægger op til at begrænse perioden, hvor arbejdsløse fleksjobbere kan modtage ledighedsydelse (14.340 kroner før skat.) fra at være ubegrænset til at gælde i maksimum to år. Har man efter to år ikke fundet et fleksjob, vil man i stedet modtage en månedlig ydelse svarende til kontanthjælp (10.300 kroner før skat).

»Dette forslag vil tvinge en stor gruppe borgere, der ikke kan finde et fleksjob, over på en lav ydelse, som på sigt vil gøre dem fattige. Det er uetisk,« siger Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer. Han påpeger, at fleksjobbere i de seneste år har oplevet en arbejdsløshed på omkring 20 procent.

»Problemet er, at der ikke er nok fleksjobstillinger til alle, der gerne vil. Hvis det nye forslag vedtages, risikerer folk at skulle leve på denne ydelse, som svarer til 6.000-7.000 kroner udbetalt, til de skal pensioneres,« siger Stig Langvad, der ser stor risiko for, at mange af de arbejdsløse fleksjobbere vil ende på det lave indkomstniveau:

»I de sidste statistikker, jeg så, havde omkring halvdelen af arbejdsløse fleksjobbere været uden arbejde i mere end to år.«

Uvis overgangsordning

Også formand i Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere, Hans Dankert, kritiserer, at ledighedsydelsen nedsættes til to år:

»Der er tale om en væsentligt forringelse. Kommunerne har ikke formået at skaffe nok fleksjob, for ellers var der jo ikke tusindvis på ledighedsydelse. Alligevel er det fleksjobberne, der bliver straffet, « siger han.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil de personer, der i dag er på ledighedsydelse, blive omfattet af en såkaldt overgangsordning, men det var i dag ikke muligt at få uddybet, hvad den vil indebære. I reformudspillet pointeres det, at det er vigtigt at give fleksjobbere de samme vilkår som ansatte på det ordinære arbejdsmarkedet, hvor man har ret til dagpenge i to år – som dog grundet krisen er blev forlænget med seks måneder. Men man kan ikke sammenligne personer visiteret til fleksjobordningen med den resterende arbejdsstyrke, mener Hans Dankert.

»Fleksjobbere er langt mere nedslidte, og derfor er udfordringerne større,« siger Hans Dankert, der kritiserer udspillet for at have al for lidt fokus på, hvordan de manglende fleksjob skal skabes på arbejdsmarkedet.

»Regeringen forlængede dagpengeperioden med et halvt år, for at folk ikke skulle falde ud af systemet, og der var ledigheden endda kun seks procent. For fleksjobbere har ledigheden været 20 procent i flere år,« siger han. Regeringens udspil er de seneste uger blevet kritiseret for at være for barsk.

I weekenden kritiserede Enhedslisten den del af reformudspillet, der betyder, at fleksjobbere fremover automatisk vil gå fra den nuværende til den nye aflønningsmodel, hvis de skifter fleksjob. I praksis vil et sådan skift betyde en væsentlig lønnedgang for de berørte, og dermed vil folk blive stavnsbundet til deres nuværende arbejdsplads, lød Enhedslistens kritik.

Stramningen af fleksjobordningerne vil ifølge udspillet spare staten for 1,8 milliarder kroner årligt i 2020.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Jorgensen

Det moderne neoliberale socialdemokrati fortsætter den 'ansvarlige' nedlæggelse af velfærdsstaten.

Patetisk - vi er gået fra en sort borgerlig regering til en sort socialdemokratisk regering.

Forskellen er 'blot', at vi med en sort socialdemokratisk regering endegyldigt mister troen på politik.

Som jeg - i modsætning til fx Mihail Larsen - forudsagde på disse nederste linjer ifm. den nye regerings tiltrædelse.

Vestager - i al sin tilsyneladende ansvarlige økonomiske (reelt ultraliberale) tænkning styrer for vildt...

Hvordan: Jeg vil tro, at hver gang Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet ønsker at lave en mere fornuftig social og demokratisk politik, så folder hun blot armene over kors og siger: HVis vi ikke kan blive enige, så må vi radikale seriøst overveje at tage en snak med Hjort og Barfoed.

Det er magtspil. Men er det legitim demokratisk politik, når de radikale trods alt ikke har flertallet i regeringen?

Det er under alle omstændigheder en forfærdelig social demokratisk politisk udvikling, som vi er vidne til.

Helle Thorning og Co. kommer til at fremstå, som mørkemænd i socialdemokratiets historie. Uanset hvor meget de i dag ser søde og pæne ud, når d smiler, når de i disse tider fremlægger 'nye' forslag til at nedlægge de gevinster, som arbejderne i Danmark har kæmpet for og opnået de sidste hundrede år.

Og hvis ikke Søvndal skal fremstå som total ignorant ud i velfærdsstatens logik og principper, så bør han hurtigst muligt gå på DR's Orienterings hjemmeside og lytte til prorfessor Kvists forklaring om det mest sikre velfærdsstatslige faktum belyst igennem al international forskning de sidste årtier: Welfare for the poor bliver altid til poor welfare.

Kvist siger blot (omend rigtigt fint), hvad alle samfundsfaglige adjunkter, lektorer og professorer ved og forklarer dagligt til alle studerende på alle landets professionshøjskoler, gymnasier og universiteter.

Bemærk at CEPOS og Søvndal får sig en krammer i spørgsmålet om nedlæggelsen af de universelle (børne-) ydelser. Hvem fanden rådgiver Søvndal i disse ting?

Kære Socialdemokrati og venstefløj: Hvad med at overveje det eneste sande alternativ til en bedre fremtid jf. fx Joseph Stiglitz og Fredric Lebaron - nemlig skatteindkrævninger fra de rige og statslige investeringer i en bedre offentlig sektor, uddannelse, efteruddanelse og (miljø) forskning mv. Som Lebaron (en af Pierre Bourdieus 'efterfølgere) forklarer det, så har nutidens politikere ikke den undskyldning, at vi idag ikke ved, hvad nedskæringer i krisetider får af konsekvenser. Dette til forskel fra i trediverne. Derfor er den stærke gåen i takt med at nedskære i de europæiske velfærdsstater et næsten ufatteligt ignorant svar på tidens krise. Dog naturligvis støttet af stort set alle økonomerne uddannet de sidste tre fire årtier, der aldrig har været i stand til at tænke kritisk over deres egen videnskabelige socialisering - stærkt påvirket af om ikke direkte skabt af politikere som Reagan og Thatcher. En flok ukritiske regnskabsfolk - revisorer! Takt, takt, takt. En større økonomisk forståelse, en vision og politisk mod - en by i Rusland.

Det kan kun være et spørgsmål om tid før SF og Enhedslisten finder det for meget og går ud af regeringen. For at kunne holde ud at se sig selv i spejlet om morgenen. Men gå så langt hellere ud af regeringen nu! Så det bliver de borgerlige, der kommer til at gå videre med at nedlægge velfærdsstaten.

Så vi i det mindste kan bevare håbet om et politisk alternativ - når socialdemokratiet og venstrefløjen engang kan opnå magten uden de neoliberale radikale djævle.

Jamen så tjener staten nogle penge. Disse kan bruges til privatskoler så Mette Frederiksen får endnu billigere pladser.
Hvornår mon de svageste finder ud af at socialdemokratiet (og SF) ikke er partier de bør stemme på.

Hvis man sammenligner den socialdemokratiske stil fra før valget under valgkampen med hvad de siger og gør idag - så tror man , at der er tale om to helt forskellige partier.

S fører "en superansvarlig blå politik" - eller tage jeg fejl ????

Jesper Park van der Schaft

Hvad med bare at oprette KZ-lejrer for de handicappede og psykisk syge, hvor de/vi - jeg selv en af dem - bliver gasset. for det er det den røde regering siger mere eller mindre!!!!!!!!

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, tidligere SF'er

Lars Jorgensen

Vi har nu fået ankestyrelsens dom for, at man kan tvinges til elektrochok og/eller lykkepiller for at bevare retten til kontanthjælp. Så bliver ord fattige...

Lyt til indslag på Orientering hvor Kirsten Ketcher kalder det ulovligt:
Juraproffessor: Ulovligt at kræve piller for pension
Orientering 07. marts 2012 kl. 16:10 på P1
Hør indslag (10:55)
Ankestyrelsen tager fejl og risikerer at blive underkendt af højesteret. Det vurderer en professor i socialret, efter vi har forelagt hende Ankestyrelsens nye afgørelser, der giver kommunerne ret til at kræve, at angstplagede ansøgere til førtidspension først skal forsøge sig med flere forskellige slags anti-depressiv medicin, populært kaldet lykkepiller, inden de kan komme i betragtning til at få førtidspension at leve af.

I den forbindelse er det relevant at have det mest muligt objektive blik på psykiatrien som pseudo-videnskabelig institution. Som den amerikanske pyskiater Thomas Szasz konstaterer et sted, så er psykiatrien den måske mest skadelige institution i de vestlige samfund de sidste tres år. Den pointe kan naturligvis forlænges med Foucaults kritik.

Til folk med interesse i en kritik af psykiatrien - tjek denne adresse Citizens Commission on Human Rights: http://www.cchr.org/

Brian Pietersen

kan kun sige en´ting, stem på enhedslisten.
og så kan man håbe der kommer nogle flere socialistiske partier, så der ikke kun er et parti på dn fløj.

Den vil da netop ikke spare 1,7 mia. Man glemmmer jo at indregne skatten som flexjobberen betaler af den arbejdsgiverbetalte del. og der vil vitterligt ikke være nogen fleksjob fordi hvorfor skulle man dog ansætte en 15 timer om ugen når det er en næsten ligeså stor udgift som at ansætte en på fuldtid. Lidt afhængigt af skånehensynene.

Så mister man den skatteindtægt og de ressourcer på arbejdsmarkedet hvor nogen måske godt kunne have brugt en jurist eller en ingeniør på halv tid.. men alle er blevet fattigere.. fordi man ikke ville betale for det.

Det er slået helt klik med spareplanerne.

Lars Jorgensen

Måske man mest præcist kan tale om at 'gå ud af karakter' for S, SF og Enhedslisten for hver gang skærer i det velfærdsstatslige arvegods...

Mette Frederiksen tager sig jo også godt betalt.Men hun er vel undskyldt, for meget champagnesocialisme.. man bli'r sådan lidt fuld og ude af trit med virkeligheden imens man drømmer sig væk til privatskoler, privatchauffør og ministerløn. Hik!

Mihail Larsen

@ Lars Jørgensen

Du henviser til noget, jeg skulle have skrevet eller sagt. Men da jeg ikke kan forstå, at det skulle være tilfældet, så må du godt oplyse, hvor du har det fra.

Sidste sommer og vist også forår, da muligheden af en ny regering med deltagelse af de radikale blev diskuteret, skrev jeg forskellige steder, at de mange hidsige kritikker på venstrefløjen af den radikale politik var baserede på en misforståelse af det politiske system. Selvfølgelig kan man ikke forvente, at et politisk parti skal forlade sine egne mærkesager, hvis det er muligt at fastholde dem.

På den baggrund skrev jeg også, at en ny regering med radikal deltagelse ville slide på den socialistiske dagsorden - akkurat som i 90'erne. Sådan er den politiske aritmetik - desværre.

Efter valget, da offentligheden pludselig begyndte at beskæftige sig med de såkaldte 'løftebrud', gentog jeg mit ræsonnement ved at hævde, at ingen partier kan overholde deres valgløfter, hvis de ikke har et flertal bag sig. Det eneste, man kan forlange af dem, er at de kæmper for deres løfter, så langt som det nu er muligt.

Det nye i situationen - efter socialdemokraternes velfærdspolitiske udspil - er, at de nu ikke engang gør dét. Derfor er det fuldt berettiget nu at tale om 'løftebrud', hvis man da ikke ligefrem vil bruge udtrykket 'vælgerbedrag'. Socialdemokraterne er godt i gang med at udradere arbejderbevægelsen.

Mads Kjærgård

Man får lyst til at sprøge Mette Frederiksen "hvem er du?" og "hvad har du gjort af den rigtige Mette?" Det synes vanskeligt at tro, at der er tale om den samme person som før valget!

Ifølge Mette Frederiksen var der dybe (og hemmelige?) forhandlinger om en reform af netop førtids-pension mv. sammen med VKO indne valget. Og man var rent faktisk tæt på at være enige, før valget kom. Hvorfor tror I dog på at SF og S ikke er enige med R om det her? Øzlem Cekics kronik her i Information for nogle uger siden tyder på at også SF tilslutter sig hovedtankerne og principperne bag denne her reform - nemlig at der skal spares. Og at folk på såkaldte overførlsels-indkomster skal jages rundt i manegen, der skal indføres den klapjagt på arbejdsløse, som en forfatter (Svend Aage Madsen) satiriserede over i en novelle. (her driver der rigtig klapjagt på arbejdsløse med rigtige geværer - altså i novellen).

Og hvorfor?

Tjah, det er der ingen, der ved. Måske fordi man vil tækkes EU? Måske fordi man vil tækkes den internationale finanselite? Måske fordi man vil hævde som Blair og Schrøder gjorde i 1990'erne, der skal indføres low leven entry jobs i Europa, præcist som i USA, hvor selv folk med 2 - eller endog 3 jobs - ikke kan tjene nok til at forsøge dem selv og deres børn.
(Med low level entry jobs mener jeg jobs hvor folk kun tjener 50 kr. i timen).

I Danmark ser vi dette udmøntet i kravet om, at folk på kontanthjælp skal arbejde for denne; det fører til at folk som f.eks. har en social og sundheds-uddannelse bliver sat til at male eller klippe hæk. Og ofte ved de ingenting om, hvordan de arbejder eller maler eller hvordan de skal beskytte sig mod farlige kemikalier i f.eks. malingen. Eller hvordan de skal bruge f.eks. en hækkeklipper - eller andre mekaniske redskaber korrekt. Og ej heller ved noget om, hvordan de skal beskytte sig mod skader mm. Og dertil kommer at de tager arbejde fra uddannede gartnere. Hvorfor 3F ikke protesterer vildt og voldsomt over dette, forstår jeg ikke...

Mht. de 1,7 mia. til de 2,1 mia kr. man håber at kunne spare i 2020, så tror jeg ganske enkelt ikke på det. Ikke mindst fordi man stadig bruger mindst det dobbelte mindst på at hjælpe et landbrug, som selv er skyld i den krise, det i dag er havnet i. Og det er det jo, ganske enkelt, fordi landmændene troede, de var kapitalister, så de investerede rask væk i ejendomme, og i vindmøller og i banker mv. I stedet for at holde sig til det, de var og er gode til - at drive et sundt landbrug.

Mikkel Nielsen

Jeg er ved at miste mælet, hvor er vi på vej hen.

Jeg troede aldrig at jeg skulle opleve en soc. Dem regering med sf afskaffe så store dele af velfærdsstaten. Men ak jo det er lige nettop det de blå ulve i Regeringen. Er igang med.

En ting er at man hæver pensions alderen og delvis fjerner efterløn. Fordi man er bundet på hænder og fødder.

Men at man nu går efter ALT, det er da ufatteligt betænkeligt. tænk at en enkelt sag kan vende hele billedet og nu skal alle der er på social ydelser straffes i beste KZ-lejer stil. Jeg er dybt bekymret over denne udvikling og hvor man nu målrettet går efter de svageste i samfundet og kalder dem nassere og tvinger dem til noget aldeles frygteligt samt propper dem med medicin der ingen videnskabelig belæg er for at det virker.

Jeg har et nyt slogan til Soc.dem: Arbejde gir Frihed.

Mikkel Nielsen

Jeg er ved at miste mælet, hvor er vi på vej hen.

Jeg troede aldrig at jeg skulle opleve en soc. Dem regering med sf afskaffe så store dele af velfærdsstaten. Men ak jo det er lige nettop det de blå ulve i Regeringen. Er igang med.

En ting er at man hæver pensions alderen og delvis fjerner efterløn. Fordi man er bundet på hænder og fødder.

Men at man nu går efter ALT, det er da ufatteligt betænkeligt. tænk at en enkelt sag kan vende hele billedet og nu skal alle der er på social ydelser straffes i beste KZ-lejer stil. Jeg er dybt bekymret over denne udvikling og hvor man nu målrettet går efter de svageste i samfundet og kalder dem nassere og tvinger dem til noget aldeles frygteligt samt propper dem med medicin der ingen videnskabelig belæg er for at det virker.

Jeg har et nyt slogan til Soc.dem: Arbejde gir Frihed.

Lise Lotte Rahbek

Det er interessant, synes jeg,
Danmark, et gennemreguleret samfund,
hvor enhver ikke bare kan sælge plastik-nips ved en gadebod uden indgreb fra moms-inddrivelse, politiets vedtægter for gade-orden, regler for handel- og betleri og al mulig andet lov- og regelhejs.

Nu taler regeringen om at hvis de syge ikke kan skaffe sig et flexjob, så er det bare ærgerligt, hvis de bliver fattige.
Og vi ved jo godt, at de så heller ikke optjener til pension, når de ikke arbejder
Så det kan reelt blive en livslang fattigdom, desyge dér dømmes til.

HVORDAN har regeringen tænkt på,
at de syge, som ikke kan skaffe sig et flexjob og ikke kan få en førtidspension,
skal have mulighed for at skaffe sig et LOVLIGT supplement til fattigdomsydelsen?

.. det er interessant, synes jeg, at tænke over...

Mette Frederiksen har i en kommentar i Radioavisen her kl. 14 lige sagt, at det er for at få folk ud i fleksjob, at ledighedsydelsen bliver stoppet efter 24 måneder (to år). Dermed har hun købt den neoliberale idé og tankegang om, at folks eneste grund til at gå på arbejde er - økonomisk. Og at man kun - ud fra en rationael betragtning alene - bliver motiveret af økonomi. Og af økonomiske tiltag overfor en.

Og intet er mere forkert.

Henrik L Nielsen

Man kan da håbe Mijail Larsen tænker på at Socialdemokraterne som historisk arv vil udradere arbejderklassen ved at løfte den og samfundets svage op på et niveau hvor de ikke vil se tilbage på de gode gamle dage. Desværre er det nok ikke lige det der menes, (undskyld ML hvis det er en fejltolkning), hvilket giver grund til at spørge om ikke Socialdemokraterne og SF skulle skifte navne? Foreksempel til Liberalkonservative Demokrater og Nærneoliberalt Folkeparti.

Mihail Larsen

Jan Weis og Henrik Nielsen

Gid jeres fejllæsning var korrekt. Men jeg skrev altså ikke, at socialdemokraterne var i gang med at udradere arbejderklassen, men arbejderbevægelsen. Det er en temmelig afgørende forskel.

Mihail Larsen

Jan Weis

En arbejderbevægelse uden en arbejderklasse? Nej, men det er heller ikke det, der er pointen. En ophævelse af arbejderklassen er kun mulig ved oprettelsen af et klasseløst samfund. Det er jo børnelærdom siden Marx. En ophævelse (eller endda udradering) af arbejderbevægelsen (en ægte fascistisk ønskedrøm) er noget ganske andet.

Lykke Johansen

Jeg har et ønske og en drøm: At ALLE vælgere, der er rystede og forargede over de politiske og menneskelige svigt, som socialdemokraterne og SF siden valget har budt os og fortsat byder os, opretter et helt nyt parti, der kan og vil leve op til de socialistiske og menneskelige idealer, som regeringen i den grad sjofler, nedgør og forlader.

Enhedslisten svigter også ved bare at nøjes med at kritisere de nuværende tilstande. Derfor må der en modkraft til det borgerlige Danmark, som regeringsparterne nu tydeligvis er en del af. Og det gøres kun ved at starte et socialistisk protestparti, der ikke kun baserer sig på ideolog, men på fornuft og medmenneskelighed.
Sker det ikke, ser det SORT ud for danskernes OG Danmarks fremtid.

Svend Erik Povelsen

Forslagene vil komme som perler på en snor, udtalte Anne Baastrup for nyligt. Ja, tak for kaffe. Nu venter vi bare på næste forslag i perlerækken, som går ud på at genindføre fattiggården. Og fagbevægelsen, hvad vil de stille op over der talende vandfald Mette Frederiksens massakre på velværdssamfundet?

Mikkel Nielsen

Fattigårde eller Workhouse dvs reel tvangsarbejde for kost og logi.

Tja tror jeg nok ikke helt på, der er ikke liberalt nok. Næ nej der bliver fattigkøkkener sådan folk lige kan overleve mod en modydelse af at klippe fru hansens hæk, rydde op i gader og stræder og andet tvangsarbejde. Og så må man så stille sig i kø for at få en sengeplads you know the American Way, resten må sove i rendestenen det er helt fint, syntes man ikke det er man en klynker.

Ingen penge i lommen du, det er der ikke råd til (de gik til de rige og landmændene) Næ nej du det skal kunne betale sig at arbejde. Og med penge til de fattige kan det jo slet ikke betale sig at arbejde så derfor skal de ikke have nogle. Så kan man også bruge dette til at skræmme arbejderne fra vid og sans og presse dem længer og længer ned i løn til de reelt set er working poor.

Det er det nye ansvarlige socialdemokratis projekt. Det er sådan rigtigt social ansvarligt. "vil de postulere"

Mikkel Nielsen

Fattigårde eller Workhouse dvs reel tvangsarbejde for kost og logi.

Tja tror jeg nok ikke helt på, der er ikke liberalt nok. Næ nej der bliver fattigkøkkener sådan folk lige kan overleve mod en modydelse af at klippe fru hansens hæk, rydde op i gader og stræder og andet tvangsarbejde. Og så må man så stille sig i kø for at få en sengeplads you know the American Way, resten må sove i rendestenen det er helt fint, syntes man ikke det er man en klynker.

Ingen penge i lommen du, det er der ikke råd til (de gik til de rige og landmændene) Næ nej du det skal kunne betale sig at arbejde. Og med penge til de fattige kan det jo slet ikke betale sig at arbejde så derfor skal de ikke have nogle. Så kan man også bruge dette til at skræmme arbejderne fra vid og sans og presse dem længer og længer ned i løn til de reelt set er working poor.

Det er det nye ansvarlige socialdemokratis projekt. Det er sådan rigtigt social ansvarligt. "vil de postulere"

Lise Lotte Rahbek

Jeg vover lige at gøre opmærksom på,
at det er morgen, kl. 11.30 på Anstændighedens Plads i Svendborg,
at en gruppe borgere nu hver lørdag har holdt en stille protest for anstændighed i sagsbehandling af syge.

Det kan være, der bliver mere og oftere brug for den slags understregninger i fremtiden.

Havde venstre lavet et stunt som dette var de blevet kritiseret sønder og sammen af venstrefløjen.... i stedet er der nu ret stor enighed på Christiansborg om at straffe for at få flere i arbejde????? Så sørgeligt!

Havde venstre lavet et stunt som dette var de blevet kritiseret sønder og sammen af venstrefløjen.... i stedet er der nu ret stor enighed på Christiansborg om at straffe for at få flere i arbejde????? Så sørgeligt!

Michael Larsen

Lise Lotte Rahbek
Har desværre ikke råd, jeg stemte på Socialdemokratiet, jeg er nødt til at gemme mine penge til at alt forsvinder at offentlig støtte til os som ikke kan arbejde mere

Michael Larsen

Lise Lotte Rahbek
Har desværre ikke råd, jeg stemte på Socialdemokratiet, jeg er nødt til at gemme mine penge til at alt forsvinder at offentlig støtte til os som ikke kan arbejde mere

Michael Larsen

Lise Lotte Rahbek
Har desværre ikke råd, jeg stemte på Socialdemokratiet, jeg er nødt til at gemme mine penge til at alt forsvinder at offentlig støtte til os som ikke kan arbejde mere

Lars Jorgensen

@Mihail

Undskyld - jeg har været inde og kigge på dine kommentarer, og jeg fortolkede dem forkert dem gang og huskede dem derfor også forkert idag.

Forskellen på vores to kommentarer dengang var blot, at du gav den nye regering 'the benefit of the doubt' - og i øvrigt forudsagde en stor del sociale demokratiske omkostninger for regeringssamarbejdet/magten.

Vi var således enige i den forudsigelse. Jeg strammede blot min argumentation på den måde, at jeg sagde, at der ikke var nogen grund til at tro, at regeringsmagten ville føre til noget godt. Og at venstrefløjen ville blive alvorligt trætte af Vestager.

Du mente, at det trods alt ville være bedre med den nye regering. Men at det ville komme til at koste ligesom i halvfemserne, hvor Nyrup bla. indførte 'Ny løn' mv. Så nu hvor jeg har kigget på vores gl. indlæg kan jeg se, at vi var nærmest uhyre enige.

Det er blevet, som vi frygtede - og ny regering eller den gamle regering fortsat - ligner mere og mere et valg mellem pest eller kolera. Jeg var og er blot bange for, at folk kan miste troen på politik og en social demokratisk alternativ politik især. For så bliver det virkelig håbløst og sort.

Men lad mig citere dig fra dengang - i retfærdighedens tjeneste:

"S-SF-EL har i dag nøjagtig lige så mange medlemmer af Folketinget, som de havde før valget. Når rød blok har vundet valget, skyldes det primært R.

Det kan man godt betragte som en ‘venstredrejning’, men det er altså en drejning på de radikales præmisser. Det kan der være grund til at huske på, når euforien over rød bloks sejr har lagt sig.

Hvis venstrefløjen går i selvsving over resultatet og tror, at nu kan der pludselig stilles en masse krav, der ruller ti års forsmædelig, borgerlig politik tilbage, så er det desværre ikke realistisk."

Dine, mine og andres forudsigende kommentarer da valget var vundet findes på dette link: http://www.information.dk/279250?page=1

Mihail Larsen

@ Lars Jørgensen

Jamen, det var da godt, at vi nu har fået klarhed over, hvad jeg skrev, og at din misforståelse ikke gik hen og blev en vandrehistorie.

Christopher Campau

Det er yderst underligt at S og SF nu mærkbart bryder med nogle af de eneste rigtige mærkesager de har haft gennem de sidste mange år, navnlig velfærden. Endnu mere besynderligt er det at flexjobbere nu bliver opsplittet mellem dem der har et arbejde og dem der ikke har et arbejde, hvor dem der ikke har, som formentlig er de hårdest ramte bliver endnu hårdere ramt af det nye forslag. De bliver gjort til syndebukke, og de "bedrestillede" flexjobbere dvs. dem der har et arbejde nu indirekte bliver stavnsbundet. Mærkværdig form for velfærdstænkning.
Jeg er selv i den situation at jeg både modtager flexjobsydelse, og i kraft at mit arbejde i det psykiatriske behandlingssystem også forbereder en del sager der ender med at blive flexjobssager.
På det personlige plan har jeg i den sidste tid oplevet at de nuværende politiske vinde blæse således at flexjobbere stemples som værende ugidelige samfundssnyltere, der blot ikke rigtig kan holde til moderne krav på arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke afvise at jeg føler mig ramt i en vis grad ikke kun af tonen i debatten, men nu også af udformning af konkrete politiske lovforslag, der skal gør det attraktiv frivilligt at afstå fra at søge flexjob. Der hvor det skurrer mest på det personlige plan er at jeg tidligere (og fortsat er ) en særdeles ambitiøs , flittig,innovativ , fleksibel og kosteffektiv medarbejder.Denne indstilling til arbejdet har endt med at jeg nu efter flere års sygdom stadig skal sove mellem 12 og 15 timer i døgnet, undgår så megen social kontakt som muligt og indretter min dagligdag fuldstændig omkring hvad der er tilbage af kræfter til familien, til trods for at jeg kun arbejder 15 timer om ugen. Jeg skriver ikke dette for at klage , men for at understrege at mange flexjobbere som mig er blevet ramt af en for stor arbejdsiver, og at vi faktisk hellere end gerne vil arbejde ambitiøst videre på fuldtid hvis det overhovedet var en mulighed. Derfor kan man føle sig lidt ramt af denne lidt hetzagtig jagt på netop flexjobbere.Det er åbenbart blevet lidt "in" for S og SF at gøre op med deres hellige køer, hvilket i sig selv er interessant, men problemet set fra min stol er at man ikke kun nøjes med at slagte hellige køer, men at man afskaffer hele religionen så at sige.
På det professionelle plan møder jeg personer med meget alvorlige psykiske lidelser som skizofreni, kronisk depression, bipolar lidelse mm. som trods sygdommen er i stand til at fortsætte deres arbejdsliv på fuld tid. En del af disse gør alt hvad de overhovedet kan for at fastholde denne tilknytning, og det er prisværdigt, selv om det har store personlige omostninger for dem at gøre det. De fleste af disse vil på længere sigt ikke være i stand til at fortsætte med at arbejde på fuld tid, og vil ende enten i flexjob eller på førtidspension. I en del tilfælde havner folk på førtidspension netop fordi det har fortsat for længe på almindelige fuldtidsvilkår i stedet for eksempel at være henvist til flexjob. Sådan er det ikke i alle tilfælde, men det er klart mit indtryk gennem rigtig mange år i det psykiatriske behandlingssssystem at langt de fleste selv meget svært psykisk syge mennesker vil gerne fortsætte med at arbejde i det omfang de kan, og helst på fuld tid, for hvad skulle de ellers lave?

Dernæst skulle man tro at flexjobsordningen er en særlig dansk velfærdsordning, hvilket det på ingen måde er. Alle vestlige lande har forsikringssystemer der efter en grundig sagsbehandling giver mulighed for både kortvarige og langvarige deltidspensioner og andre ordninger der svarer mere eller mindre nøjagtig til flexjobsordningen.Og i alle lande kæmper man med at fastholde folks arbejdsmæssige funktionsevne, også da der er flere og flere der søger disse ydelser,med en voldsom omkostningsstigning for enten private forsikringsselskaber eller for staten afhængig af hvordan ordningen er politisk organiseret. Det er påfaldende i dansk sammenhæng at private forsikringsselskaber ofte er langt mere "gavmilde" end deres kommunale modparter når det gælder vurderingen af deres medlemmers nedsatte evne til at arbejde på fuld tid.Holdningen blandt de private selskaber synes at være at det er vigtigt at personer med psykiske lidelser skal have god tid til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og at det godt kan være en kosteffektiv strategi på længere sigt. Det forudsætter positivt at folk gerne vil arbejde.
Der er en stigende tendens til at folk i flexjob blot er nogle klynkende dovendyr der ikke rigtig gider at bidrage til samfundet mere, eller på neurotisk basis ikke "føler" at de kan mere og derfor selv ”vælger” at trække stikket ud af arbejdslivet. Jeg kan ikke afvise at disse personer findes, men blandt de svært psykisk syge, kan jeg bestemt sige at dette i langt overvejende grad ikke er tilfældet. Folk er sgu syge- spørg bare deres familier og venner, dem der altså stadig er i stand til at fastholde sådanne.
Man får også nemt indtrykket både i medierne (også i Information) og i den kommunale sagsbehandling indtrykket af at folk bare kan vælge at de ikke gider at arbejde mere på fuld tid. Dem der har været i seriøs kontakt med disse sager ved alt for godt hvor svært det er blevet at få bevilget et flexjob.Spørg bare kommunale sagsbehandlere og de noget dæmoniserede lægekonsulenter i kommunerne.
Nu skal mit indlæg ikke forstås som et forsvar for at fortsætte uhindret med stigende udgifter til overførelsesindkomster, herunder flexjobsordningen. Man er aktuelt i gang mere overordnet med at kigge den såkaldte flexicurity model efter i sømmene for at se om man kan finde steder hvor det er muligt at spare, og det er der selvføælgelig ikke noget forkert i, tværtimod er det nok nødvendigt for at bremse stigende udgiftstendenser. Tendensen synes nu at forsøge at smide flexicurity modellen ud som barnet med badevandet. Ideen i flexicurity modellen er dels at folk ikke bliver smidt folk hus og hjem når de bliver fyret eller syge.Derudover er det tanken at det skal være lettere for arbejdsgivere både at afskedige og ansætte medarbejdere, også uden at folk bliver marginaliserede. Til sidst er flexicuity modellen i den grad bygget på sund fornuft for at undgå unødig marginalisering i samfundet, og flexjobsordningen går hånd i hånd med flexicurity tanken. Ordningen er så socialdemokratisk at selveste Anders Fogh Rasmussen præsenterede denne model overfor selveste George Bush som en model for at afbøde den råkapitalismens uønskede fekter på svingebde forbrugsmønstre under konjunktursvingninger , iøvrigt med meget stor interesse for George Bush , som efterfølgende sendte seniorrådgivere til DK for at undersøge sagen nærmere. Pointen i alt dette er som nævnt ikke at klage over nødvendigheden i at styre stigende udgifter til overførselsindkomster.Pointen er derimod at mande til besindelse i de tiltag man foretager sig for at begrønse disse udgifter, da det kan hurtigt vise sig at være dyrere i det lange løb, og undergrave den smule der synes at være tilbage af både socialdemokratisk ideologi, flexicurity modellen, flexjobsordningen og almindelig snusfornuft.
Nogle af de tiltag jeg kan påpege der nok kunne være nyttige at kigge på for at optimere de stigende udgifter er:
1. Private virksomheders inddragelse og forpligtelse til løsningen af flexjobsordningen- praktikpladser, mentorordninger og koordinering sammen med kommunen om en målrettet indsats for den enkelte. Virksomhederne skal inddrages i hvordan dette kan lade sig gøre helt konkrete i den enkelte virksomhed for at ordningen bliver en stor fordel for virksomheden og ikke en besværlighed.

2. Kommunen forpligtes til at garantere flexjobsansættelse i det omfang at private virksomheder ikke kan eller ikke vil være med til at finde en løsning for den enkelte. På denne måde vil kommunerne være motiveret for at finde konkrete løsninger til konkrete personer, for hvilket kommunerne skal honoreres af staten .Flexydelsen vil i så fald måske helt kunne afskaffes, også da den nu er kun til frustration for alle implicerede parter.Målsætningen må i det mindste være at procenten af personer i flexydelse svarer til procenten af arbejdsløse.

3. At flexjobsordningen suppleres med løbende kvalificeret opfølgning der sigter på at se om der efter en tid kunne være mulighed for den enkelte at afprøve om de kan stige i antal arbejdstimer, samt en undersøgelse af hvad der kunne fremme denne mulighed.

4. Kvalificeret og gennemkoordineret sagsbehandling i alle tilfælde og på et tidligt tidspunkt sætter fokus på hvad der kunne forhindre at personer havner i flexjob . Til denne opgave må sigte på at fjerne de kunstige organisatoriske skel mellem f,eks. regionale og kommunale myndigheder og bøje sig for et højere formål, nemlig at forebygge at folk havner i lange perioder med faste overførselsesindkomster.

5. At flexjobsordningen gøres mere fleksibel, så den kan være tidsbegrænset med udgangspunkt i at folk kan være delvist uarbejdsdygtige i flere år , for igen gradvist at komme sig og blive fuldt arbejdsdygtige eller mere arbejdsdygtige.

6. At kommunerne honoreres for at eksperimentere med at finde brugbare lokale løsninger der sigter på at kunne få folk i reelle flexjob og ikke kun støtter udbydere indenfor arbejdsløshedsindustrien, der er håbløst afhængige af frivillig arbejdsafprøvninger og ansættelse i offentlige og private virksomheder.

7. Det skal fortsat være svært at få et flexjob, men er dokumentationen tilstede skal det bevilges uden unødig bureaukrati og forhaling. På den anden side skal det blive mere og mere attraktiv for virksomheder at ansætte folk i flexjob, gerne med midlertidige økonomiske incitamenter.

Nu skal jeg sove.

Marie Sanne Caroline Malmros

Selvfølgelig skal folk med handicappede børn betale for en daginstitutionsplads lige som forældre med normale børn gør. Og hvordan f. har man kunne skrue flexjobordningen så overkompenserende sammen, som man har. Efter min mening bør man ikke kunne få mere end 300.000 brutto om året i flexjob. Ja folk er syge, men det er folk som må klare sig for en langt mindre førtidspension også endda i endnu højere grad. Mange folkepensionister har kun folkepensionen som ca. svare til en bistandshjælp og mange af dem er også syge pga. aldersdomssvækkelse. Hvis man virkeligt vil have effektive udviklingsforløb skal der invisteres massivt i psykiatrien og i børn samt unge. En ekspert som forskede i det rumelige arbejdsmarked taler for at tvang er det eneste som virker. Jeg tror han har ret.

Marie Sanne Caroline Malmros

Selvfølgelig skal folk med handicappede børn betale for en daginstitutionsplads lige som forældre med normale børn gør. Og hvordan f. har man kunne skrue flexjobordningen så overkompenserende sammen, som man har. Efter min mening bør man ikke kunne få mere end 300.000 brutto om året i flexjob. Ja folk er syge, men det er folk som må klare sig for en langt mindre førtidspension også endda i endnu højere grad. Mange folkepensionister har kun folkepensionen som ca. svare til en bistandshjælp og mange af dem er også syge pga. aldersdomssvækkelse. Hvis man virkeligt vil have effektive udviklingsforløb skal der invisteres massivt i psykiatrien og i børn samt unge. En ekspert som forskede i det rumelige arbejdsmarked taler for at tvang er det eneste som virker. Jeg tror han har ret.

Det er utroligt så svært det åbentbare er for en politiker at finde ud af selv de simpelste ting, men ret skal være ret.
ledighedsydelsen kan være helt op til 15536 da det er 91 % af den høje understøttelse, som er 17073 kr. pr mrd. jeg ved ikke lige hvor de 14340 kr i aktiklen kommer fra.
Den højeste ledighedsydelse får man bla. hvis man kommer fra sygedagpenge og samtidig har stået i a-kasse.

Det er utroligt så svært det åbentbare er for en politiker at finde ud af selv de simpelste ting, men ret skal være ret.
ledighedsydelsen kan være helt op til 15536 da det er 91 % af den høje understøttelse, som er 17073 kr. pr mrd. jeg ved ikke lige hvor de 14340 kr i aktiklen kommer fra.
Den højeste ledighedsydelse får man bla. hvis man kommer fra sygedagpenge og samtidig har stået i a-kasse.